Günther Jakobs

Bøger illustreret af Günther Jakobs

Clara, Månen og det nye hus

af Christa Kempter

“Vi synes også, det er lidt trist, at vi skal flytte, Claramus,” siger far.
“Det tror jeg slet ikke på,” snøfter Clara.
“I synes, det er helt fantastisk, at vi flytter.”
“Ja, vi er glade for det nye hus. Der er meget mere plads end her. Og dit værelse bliver også meget større.” “Men jeg vil bare beholde mit lille, hyggelige værelse,” hulker Clara. Clara, Månen og det nye hus handler om Clara, der skal flytte. Det vil hun slet ikke. Hun vil blive i sit gamle værelse, hvor Månen blinker så venligt ind ad vinduet om natten. Men pludselig er alle familiens ting pakket ned, og så må Clara sige farvel til sit elskede, gamle hjem. Det er en sød og medrivende historie om børns frygt for forandring, og om at forandring nogle gange kan være en god ting. Clara, Månen og det nye er hus er skrevet af Christa Kempter og illustreret af Günther Jakobs, der også har illustreret “Hermeline har tryllefri” og “Hermeline på hekseeventyr”, der også er udgivet på Turbine Forlaget.  

Hermeline på hekseeventyr

af Katja Reider

Den lille heks, Hermeline, er på spil igen. Første gang var i Hermeline har tryllefri, hvor hun holdt en fridag fra trylleriet. Nu er hun på vej på eventyr - helt alene. Hun pakker sine ting og efterlader en af sine tryllestave hjemme hos vennerne. Den må kun bruges i nødstilfælde. Glad tager Hermeline af sted. Men hun får hurtigt ondt i fødderne, og da det bliver mørkt, bliver den lille heks også lidt bange. Og hun savner sine venner. Pludselig er Hermeline hjemme igen. Vennerne har brugt den efterladte tryllestav og tryllet hende hjem. For det er gået helt galt derhjemme.   Hermeline på hekseeventyr er en hyggelig billedbog om venskab. Og om at takle de problemer, der dukker op på ens vej. Den er skrevet af Katja Reider og illustreret af Günther Jakobs, der også lavet “Hermeline har tryllefri”, der er udgivet på Turbine Forlaget.

Kat og Mus søger en udvej

af Günther Jakobs

Sjov interaktiv historie, hvor hovedpersonen Kat involverer læseren i forsøget på at slippe ud af bogen. Man skal ryste, vende og dreje osv, men intet hjælper. Kat, som ved den er tegnet overvejer at viske sig selv ud, men vælger at tegne en anden figur, Mus, som har nogle gode ideer til at slippe ud ... En fantasifuld historie som lukker op for nogle herlige fantasier og leger med dimensionerne ...

Når vi har puttet dig

af Günther Jakobs

Det kan være svært at være barn og være den som går først i seng, for måske går man glip af noget. Hvad laver de voksne egentlig når børnene sover? Det vil Oskar gerne vide og hans far fortæller at forældrene synger, spiller og danser på bordene. De skriver og tegner på væggene, holder den vildeste fest og får besøg af venner og vilde dyr ...  Det lyder helt utroligt, og måske er det ikke helt sandt ...    En fin godnathistorie som lukker op for nogle herlige fantasier og forestillinger, man kan hygge sig med i drømmeland ...

Vores far kan – næsten – alt!

af Günther Jakobs

Vores far kan alt! Eller ... næsten alt! I hvert fald kan han reparere vores legetøj (og lære os sjove, nye ord mens han gør det), løbe virkelig stærkt (når vi er ved at komme for sent i børnehaven og skolen), lave pizza på ingen tid, læse godnathistorier og alt muligt andet. Men der er en ting, han ikke kan ... Humoristisk billedbog i Günther Jakobs karakteristiske stil – et vittigt oplæg til en samtale om familier og kønsroller.

Hvem er det, der prutter?

af Anna Taube

Hjemme hos bjørnen, den store Don Arnestår menuen i dag på chili con carne ... Men - hov -så er der pludselig én, der prutter! Gad vide, hvordan mon den dag slutter ...? En supersjov bog for alle børn og barnlige sjæle - med 6 sjove pruttelyde og en herlig historie på rim!  

Kat og Mus søger en udvej

af Günther Jakobs

Sjov interaktiv historie, hvor hovedpersonen Kat involverer læseren i forsøget på at slippe ud af bogen. Man skal ryste, vende og dreje osv, men intet hjælper. Kat, som ved den er tegnet overvejer at viske sig selv ud, men vælger at tegne en anden figur, Mus, som har nogle gode ideer til at slippe ud ... En fantasifuld historie som lukker op for nogle herlige fantasier og leger med dimensionerne ...

Et sandt mirakel

af Jeanette Randerath

 En dag skyller en lille forkommen fugleunge op på stranden. Det er en skarv, som er så lille, at den ikke kan klare sig selv. Derfor tager de andre dyr på stranden sig af den: Den sover hos sælen og får mad af mågen. Krebsen vil lære den at skrive pænt og fåret bræger alle de viser den kender for Skipper, som de kalder den, til den falder i søvn. Alle holder så utroligt meget af Skipper. Og vil gerne lære den ting, som de selv er gode til, men Skipper lærer ikke så hurtigt. De synes, den er langsom i opfattelsen og er lige ved at opgive... En bog om alt det der er at lære -før eller siden.

Godt humør og grin er den bedste medicin

af Lena Lamberth

Lattermild er ikke, som læger er flest Han mener, at det, der betyder mest, er et lyst syn på dagen og godt humør for 'glæde gi'r livet en bedre kulør'. Han undgår helst piller og medicin og forsøger at helbrede med et grin. Lattermild har digtet sin egen sang og finder på nye vers dagen lang: 'Hvis piller og salver ikke batter så kom og prøv min dåselatter'. Hør hvad lattermild gør for at løse dyrenes forskellige problemer med hold i ryggen, dårlig ånde, hovedpine, ondt i halsen og meget, meget andet.

Vokser kartofler på træerne?

af Sabine Rahn

Findes der kartofeltræer? Svømmer fiskepinde i havet? Høster vi grøntsager i supermarkedet? Liva og Mathias er nysgerrige, for de skal snart til høstfest i børnehaven. Så vil de gerne vide, hvor mælken kommer fra, hvordan man laver spaghetti og vingummibamser, og hvorfra vi får juice og honning. I bogen følger man processen fra landmand til fabrik og fra fabrikken videre til supermarkedet. En spændende og lærerig bog om, hvor vores mad kommer fra.