Anna Margrethe Kjærgaard

Bøger illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard

Drengen og Ulve-kongen

af Christina Nordstrøm

"Det er en magisk bog," siger farmor. "Det har farfar skrevet på den første side." "Må jeg se den?" spørger Thor. Farmor nikker. "Du må få den. Nu skal jeg hente den." Lidt efter sidder Thor med den gamle bog i hænderne. Den hedder Ulve-kongen. Thor åbner bogen. Han genkender farfars skrift og læser, hvad der står. "Ulve-kongen er en magisk bog. Den der læser bogen rigtigt, oplever et eventyr." En fantastisk historie om en dreng midt i sine forældres skilsmisse, om hans forhold til farmoren og så om magiske øjeblikke med Ulve-kongen.

SkriveSkud. 4. klasse

af Sabine Birch Larsen

Når vi vil udvikle elevernes ’skriveoverskud’ SkriveSkud præsenterer eleverne for skriveoplæg, der er kreative, let tilgængelige og lige til at gå ombord i. Det skal være sjovt og vedkommende at skrive på mellemtrinnet. Det handler om at udvikle elevernes skrivelyst og deres evner til at samarbejde om skriveprocessens faser: førskrive, skrive, revidere og færdiggøre. Eleverne inddrages i en slags miniprojekter, hvor de skriver tekster i kontekst, skriver tekster sammen og alene, giver makkerrespons og sætter prikket over i’et på tekster, der efterfølgende skal bruges til noget. Den meningsskabende kontekst Skriveskud er skriveundervisning med et formål, og det er vigtigt, at eleverne oplever, at der i de fleste tilfælde er reelle modtagere i den anden ende, der interesserer sig for det, de skriver. Med SkriveSkud skal eleverne opdage, at det gør en forskel, at de skriver, og at det er sjovt og nødvendigt at redigere, finpudse og gøre sig umage. Det afvekslende skrivearbejde Materialet lægger der op til, at eleverne skriver i en bred vifte af genrer; i forskellige kommunikationssituationer, stillejer og fremstillingsformer. De skal skrive korte tekster, lange tekster, meget gennemarbejdede tekster og ’hurtige’ tekster. Det sker i materialets tre typer af aktiviteter: SpireOpgave, SkriveSkud og Væksthus. Undervejs støttes eleverne af tydelige skriveordrer, modeltekster og skriverammer. At blive en god skriver kræver ikke et særligt talent, men det kræver en stilladserende undervisning, der giver eleverne skrivestrategier og et kendskab til forskellige teksttyper. I et informations- og videnssamfund som vores er det centralt, at alle børn lærer at skrive, så de opnår selvstændighed og styrke til at komme til orde, kommunikere og reflektere. At de kan skrive for at beskrive, berette, udforske, reflektere, instruere og fortælle.

Lige tilpas vild

af Bente Bratlund

Elines far og mor skal en uge til London – uden Eline.           Hendes farmor kommer og skal bo hos hende imens, og det viser sig hurtigt, at farmoren er mere underlig, end Eline havde regnet med.           Ind imellem farmorens skøre påfund tænker Eline over tingene: Hvordan bærer man sig ad, hvis man hverken skal være for vild eller for sød? Kan man blive forelsket, når man er gammel? Og hvordan skal hun selv vide, om hun er forelsket i Thomas? Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard

Happy

af Linn T. Sunne

Happy hedder bogen, der indbragte norske Linn T. Sunne Brageprisen 2007 for bedste børne-ungdomsbog, men bogens hovederson er langt fra happy.   Linn T. Sunne fortæller i et enkelt og letlæst sprog om et komplekst og martret pigesind. Mo er upopulær. Hun praler med en familie, hun ikke har og skjuler en sorg, hun ikke vil vedkende sig, og hverken hendes nye klassekammerater eller læseren ved helt, hvad han/hun kan stole på i de historier, hun fortæller. Bogen er illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.       

Blå Blondie

af Linn T. Sunne;Linn T. Sunne

Linn T. Sunne kan kunsten at fortælle enkelt og letlæst om komplekse følelser og dilemmaer. Blå Blondie handler om en fest, et venskab og en søster, som måske skal dø. Katti, eller Blondie som veninden Pernille også kalder hende, er alene hjemme. Hendes forældre tager sig af den syge søster, og der skal ske et eller andet. Blondie trænger til en fest. Trænger til at glemme alt det triste, men så dukkede uventede gæster op, og det hele bliver pludselig bare for meget ...

Den hvide kanin og den sorte hat

af Jesper Wung-Sung

Den hvide kanin K har levet hele sit liv i den sorte hat, men hvad gør man, når tryllekunstneren falder død om, og man for første gang må hoppe ud i verden? For hvor bliver rampelyste og bifaldet af? Hvor skal man bo, og hvordan skal man leve? Findes der en hat derude, der passer til mig? Er jeg overhovedet en ægte kanin? Er jeg andet end en lille hvid prik? Den hvide kanin og den sorte hat er en poetisk bog om nogle af livets store spørgsmål fortalt i børnehøjde. Pressen skriver:  »Poetisk og filosofisk billedbog om en hvid kanin, der får et identitetsproblem, da dens tryllekunstner dør. En bog med flere lag […] Teksten er velskrevet på et højt niveau, og de flotte illustrationer gengiver fint sindsstemninger og atmosfærer i de miljøer, kaninen bevæger sig i« – Marianne Agger, Lektør »Jeg mener, jeg har skrevet det før, men jeg tror ikke, Jesper Wung-Sung evner at slå en skævert!« – Eiler Jensen, Bogbotten »Historien og illustrationerne afspejler kaninens sindsstemning og er derfor et godt udgangspunkt for at tale om følelser med sit barn.« – Line Stald, Børn i byen »Det er ret fabelagtigt, hvordan man kan blive ved med at dykke ned i referencer og associationer i Jesper Wung-Sungs bøger og samtidig begejstres over deres velfortalte simple historier.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Der er dømt åben mund og polypper hos børnebogsanmelderne på syv og knap tre år lige fra første side.« - Ekstra Bladet »Det er en anden slags børnebog, som kan være med til at tale om nogle af de ting, børn kan tumle med i hverdagen, men ikke ved hvordan de skal formulere […] Illustrationerne er virkelig smukke og genfortæller historien smukt, så børn, som ikke kan læse endnu, vil kunne forstå hvad der sker, bare ved at bladre i bogen.« – Bogrummet »Jesper Wung-Sung har længe haft et særligt tag i de unge teenagere og tweenagere med romaner som Ud med Knud og Kopierne, der rummer skæbnesvanger realisme og dystopi. Helt så mørk er Den hvide kanin ikke, og man kan roligt læse den for mindre børn uden at være bange for, at den giver børnene mareridt.« –Birte Strandby, Bogvægten »Eventyret, Den hvide kanin og den sorte hat, som Jesper Wung-Sung har skrevet, refererer direkte til H.C. Andersens Den grimme ælling. Det handler om at stå uden for fællesskabet og gå grusomt meget igennem, før man finder sig til rette - dog uden eventyrdigterens opløftende slutning.« **** –Kari Sønsthagen, Berlingske

Bror

af Anna Margrethe Kjærgaard

Flot billedbog til børn, der har en autistisk bror eller søster Solen skinner om natten. Sådan er det, når Clara drømmer. Bror sidder alene inde i stuen. Sådan har han det bedst. Clara ser på ham. Hun kan ikke lade være. Bror springer frem. Han skriger. Han slår. Clara ved det godt. Han kan ikke gøre for det. En smuk billedbog om et svært emne: at have en bror eller en søster med autisme. Bogen kan bruges som et godt udgangspunkt for en samtale mellem voksen og barn om, hvordan det føles at leve i en familie, hvor en bror eller søster har autisme. Med bidrag af Klinisk psykolog Tina Holm Nyland, Børne- og Ungdomspykiatrisk afdeling, Bispebjerg.

Skifting

af Dennis Gade Kofod

"Foruroligende smuk ... Sproget er komprimeret, præcist og med flere lag. Jo flere gange man læser den, jo mere gnaver den kølige observerende tone sig ind i kroppen, så man fornemmer den følelsestomme Ellen. Tomheden i Anna Margrethe Kjærgaards tegninger og akvareller er ikke blot illustrationer men bærer i lige så høj grad fortællingen som teksten." ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ - Nordjyske "Bogen er en af de børnebøger, der rammer lige ned i følelseshavet og sætter det i oprør. Både hos børn og voksne." ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ - Fyens Stiftstidende Skifting er en foruroligende, smuk og ’mørkelig’ billedbog om elleveårige Ellen, der måske er et forbyttet barn fra skoven, en skifting. Eller måske en pige, der er på vej ind i sin egen verden og som skriger tyst efter hjælp. Poetisk og ordskarpt skrevet af Dennis Gade Kofod, i 2014 modtager af det tre-årige legat fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg, illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard, der ligeledes i år var nomineret til Kulturministeriets illustratorpris.

Mit hus

af Anna Margrethe Kjærgaard og Kirsten Kjærgaard

Tildelt Kulturministeriets pris for bedst illustrerede bog 2015 "Er meget flot illustreret ... åbner for mange spørgsmål om børn og 'gamle dage'" Nordjyske "En historie som denne bliver aldrig for gammel, og Anna Margrethe Kjærgaardhar ramt plet med sine farveløse blyantstegninger, hvor kun hovedpersonen har fået farve i kraft af sin røde kjole. Præcis som i ”Schindler’s List”, hvilket ikke er en tilfældighed. En oplagt bog at hive frem, hvis ens børn spørger, om der nogensinde har været krig og bomber i Danmark." Fyns Stiftstidende Det er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet. Også på Bornholm fejrede man befrielsen – men hvad mange har glemt i dag, så varede freden her kun ganske kort: Den 7. og 8. maj bombede sovjetiske krigsfly Bornholm.   Dette er en personlig beretning om et Bornholm, der ikke kunne fejre befrielsen, men tværtimod måtte evakuere både Rønne og Nexø for at bringe beboerne i sikkerhed for sovjetiske bomber. Fortalt af Kirsten Kjærgaard, der har skrevet teksten i samarbejde med sin datter, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.

Kaffe kanin vintergæk væk

af Betina Birkjær

"Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump." Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.  En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.

Naturlommekalenderen 2018

af Thomas Bjørneboe Berg, Bent Lauge Madsen, Tommy Dy

I den dejlige Naturlommekalender fortæller de 365 små dagstekster dig, hvad der sker i naturen netop nu. Kalenderens 12 månedstekster - med dejlige illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard - indfanger stemningen for den enkelte måned, så du ved, hvad du kan glæde dig til at opleve derude. Der er 12 stjernekort, og Bjørn Frank Jørgensen fortæller året igennem om aktuelle meteorsværme, synlige planeter og andre astronomiske begivenheder. Naturlommekalenderen giver selvfølgelig også plads til dine egne optegnelser på alle årets dage – og i en særlig notatsektion bagest i kalenderen. Artiklerne i Naturlommekalenderen fortæller om dyr, planter, insekter, fugle og naturfænomener og de er som altid velillustrerede med dejlige fotografier fra Danmarks natur.  I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner.  Naturlommekalenderen 2018 er på 304 sider, indbundet, rigt illustreret - og som noget nyt i år: med læsebånd.

Samira, den spytter!

af Mogens Lyhne

Denne gang tager Samira mod til sig. Hun holder rottesnogen. Men ikke så længe. Da den vil vikle sig rundt om hendes arm, giver hun den til Zaki. De ser på Tarzan i hans terrarium. "Må man godt have sådan en giftslange?" vil Zaki vide. "Nej!" siger Nick. Zaki kender en mand som har hele stuen fyldt med kryb. Mange af dyrene kan man godt tage op i hånden, men den spyttende kobra er rigtig farlig. Hvis den rammer en i øjet, kan man blive blind. En dag slipper den løs, og Zaki og Samira ved godt, hvad man så skal gøre. Men kan de nu også klare det? Samira, den spytter! af Mogens Lyhne og med illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard har LIX-tal 13 og er let at læse. Anbefales fra ca. 7 år.

Fang den bil, Zaki!

af Mogens Lyhne

"Der sker jo aldrig noget!" siger han. De kører på en bilvej, men de kører på cykelstien. Det er en sti, hvor man må køre begge veje, De møder flere cykler, og de kører helt tæt på, før de drejer uden om dem. Det er sjovt at køre slalom. Og Oskar og Zaki er god til det. Så skidt med, at nogen råber efter dem. Zaki og Oskar fra 3.A bliver væltet af en bil, da de kører ræs. Og det ser rigtig slemt ud med Oskar, som har glemt sin cykelhjelm. Klarer han det mon? Og kan Zaki finde bilen og manden, som er flygtet fra ulykken? Fang den bil, Zaki! af Mogens Lyhne og med illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard har LIX-tal 9 og er let at læse. Anbefales fra ca. 7 år.

Den vrede pige

af Mogens Lyhne

Pipi skriger som et vildt dyr, mens hun svinger hele vejen rundt med den tunge grab, igen og igen, som om det var en karrusel. Ingen tør nærme sig manden, der ligger helt stille. Der kommer blod fra hans hoved. "Vi må gøre noget," siger Samira. "Ja," siger Zaki, "men hvad?" Den ny pige i 3.A er stor og tyk og vild, og mange børn mobber hende. Hun bliver vred, og da hun ser en startklar gravko, må alle løbe for livet. Hvad gør man så? Zaki og Samira må tænke sig godt om. Den vrede pige af Mogens Lyhne og med illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard har LIX-tal 14 og er let at læse. Anbefales fra ca. 7 år.

Vikaren

af Mogens Lyhne

To drenge vælter ind i Emma. Hun falder. Og hun falder hen over katederet. Flasken med sprit vælter, og der løber sprit ud over bordpladen. Og ud over Emmas hår. Mads rækker en hånd ud. Han vil gribe flasken. Men det skulle han ikke have gjort. Han glemmer, at han har et lys i hånden. Og nu taber han det. Den ny virak i 3. A har svært ved at styre klassen, og Samira prøver at hjælpe ham. Han vil gerne lave noget sjovt med dem, men det er ved at gå frygteligt galt. Samira er hurtig, men er hun hurtig nok? Vikaren af Mogens Lyhne og med illustrationer af Anna Margrethe Kjærgaard har LIX-tal 10 og er let at læse. Anbefales fra ca. 7 år.

Troldegrene

af Camilla Wandahl & Anna Margrethe Kjærgaard

En dag siger Mor og Far noget, som Erika bliver så ked af, at hun løber hjemmefra. Men inde i skoven farer hun vild. Heldigvis finder Mor og Far hende igen. Men selvom det ender med næsten at blive den bedste dag i verden, bliver alting alligevel anderledes fra nu af. Troldegrene er en poetisk historie om at få at vide, at ens forældre skal skilles. Om at stikke af og finde hjem igen. Men allermest om kærlighed og familie. Lix-tal: 19. Bogen anbefales til højtlæsning fra 5-8 år.