Shadow Zone Media

Bøger udgivet af Shadow Zone Media

En knæler gik at jage

af Claudio Chiaverotti

Tegneserie. Mareridtsdetektiven Dylan Dog på jagt efter sindsyge seriemordere, zombier med hang til menneskekød, blodtørstige vampyrer, varulve eller andre livsfarlige opgaver

Når de døde vågner

af Tiziano Sclavi

Hvad stiller man op, når ens mand vender tilbage fra de døde med en glubende appetit for menneskekød? - Og når han så tilmed begynder at stirre på én, som om man var en velhængt engelsk bøf... Ja, så er det, man bliver nødt til at tage saksen i den anden hånd! Sybil Browning ansætter Dylan Dog til at finde ud af hvad det var, der skete med hendes mand. Hvordan kunne han vende tilbage fra de døde? Han havde et grimt sår på skulderen - var han blevet bidt af en ZOMBIE? Og hvilken rolle spiller den mystiske doktor XABARAS i hele den spegede affære? Svarene skal findes i Skotland, og inden længe befinder vores venner sig ombord på toget til Inverness. Det bliver en rejse de sent vil glemme!

Nætter med fuldmåne

af Tiziano Sclavi

-

Anna nevers genfærd

af Tiziano Sclavi

-

Diabolik

af Angela Giussani og Luciana Giussani

Aviserne skriver ikke om andet end vold og kriminalitet. I befolkningen hvisker man om, at et "væsen" kaldet DIABOLIK, står bag det hele -- en genial og grusom mesterforbryder, som slår til lydløst og ubønhørligt, for derefter at forsvinde sporløst i natten! Er der tale om massehysteri? Er Diabolik blot en vandrehistorie, eller findes dette ondskabens geni i virkeligheden? Kriminalinspektør Ginko er overbevist om hans eksistens, og han helmer ikke, før Diabolik er bag lås og slå...

Morderens Mesterværk

af Gigi Simeoni

Milano, 1908. Mens maleren Alessandro Simonetti forsøger at overføre sine mareridt til lærredet, rystes byen af en række grusomme mord. Folk er skræmt fra vid og sans, og værre bliver det, da en driftig journalist finder på et makabert navn til gerningsmanden: "Hjerter Knægt" er født – avisspalternes frygtindgydende og altoverskyggende hovedperson! Sagen overdrages til kriminalinspektør Matteo De Vitalis fra afdelingen for Videnskabeligt Politi, og han er ikke bange for at tage nye og revolutionerende metoder i brug for at fange morderen...

Dragonero

af Luca Enoch og Stefano Vietti

Udenfor Erondárs fredelige rige - på den anden side af den stor fæstning - er stenmonolitterne begyndt at falde sammen. Det er et uhyggeligt varsel om at "Det Gamle Forbud", det segl der holder De Gruopvækkende fanget i deres mørke verden, er tæt på at blive brudt. I kampen mod mørkets kræfter samler troldmanden Alben en lille flok af udvalgte krigere: Ian Arànill, der tilhører en ældgammel dragedræberfamilie, hans bedste ven, de hidsige ork Gmor, Krigernonnen Ecuba, Ians søster Myrva fra den magtfulde teknokratorden og Sera, elveren fra Mørkeblad. De sendes ud for at forsegle porten til De Gruopvækkendes verden, før det er for sent! Dragonero er en spændende fantasyfortælling, som fører læseren ind i en medrivende verden i forandring, hvor troldmændenes ældgamle magi møder et stadigt stærkere modspil fra teknokraternes maskiner og tandhjul.

Undertaker 1: Rigmandens sidste måltid

af Xavier Dorison, Ralph Meyer

Jonas Crow er bedemand. På sin hestetrukne rustvogn rejser han rundt i vestens støvede afkroge, hvor der end måtte være behov for hans ydelser.   En dag bliver han kaldt til Anoki City af den velhavende guldmineejer Mr. Cusco. Han beder Crow om at stå for sin begravelse - der er sat til den efterfølgende dag! Cusco har planlagt at begå selvmord, og han vil tage sin formue med sig i graven - han har tænkt sig at ÆDE alle sine dyrebare guldklumper.  Jonas Crow skal eskortere Cuscos lig på den sidste rejse ... og det kommer ikke til at gå stille for sig; mange af borgerne I Anoki City er interesserede i Crows rustvogn og dens værdifulde last. En ny westernserie af høj kaliber fra Xavier Dorison og Ralph Meyer!

Undertaker 2: Gribbenes Dans

af Xavier Dorison, Ralph Meyer

Bedemanden Jonas Crow, den engelske guvernante Rose, og den kinesiske stuepige Lin skal fragte Joe Cuscos afsjælede (men guldfyldte) legeme til minen i Red Chance. De har tre dage. Tre dage i en rustvogn, en tur på 50 mil - hårdt, men ikke umuligt. Problemet er bare, at de har en hel horde af guldfeberramte minearbejdere i hælene! Gribbenes Dans er fortsættelsen på første bind af Undertaker – en sindsoprivende spændende western af Xavier Dorison og Ralph Meyer.

Harmony 1 - Memento

af Mathieu Reynès

Den unge Harmony vågner op i en fremmed mands kælder uden at kunne huske noget som helst. Alt hvad hun ved er, at hendes "vært" kalder sig Nita, at hun hører mystiske stemmer for sit indre øre, og at hun besidder evnen til at flytte ting ved tankens kraft. Hvorfor kan Harmony ikke huske noget? Er Nita ven eller fjende? Hvad er det for en hemmelig organisation der jager hende? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og Harmony bliver nødt til at genvinde hukommelsen hurtigst muligt for at klare de farer, der venter hende. Kampen er kun lige begyndt ...

Undertaker 3: Slagteren fra Sutter Camp

af Xavier Dorison, Ralph Meyer

Jonas Crow er bedemand og eftersøgt for en række mord, han skulle have begået i Borgerkrigens sidste år under navnet Strikland. Og som om hans liv - sammen med hans trofaste følgesvend, gribben Jed - ikke allerede var kompliceret nok, er han nu af omstændighedernes onde spil blevet tvunget til at slå følge med den engelske eks-husholderske Rose Prairie og den kinesiske indvandrer Lin. Det er nu heller ikke ubetinget en god handel for de to damer: Når man er rejsekammerat med en undertaker og arbejder med at begrave de døde, finder man snart ud af, at døden aldrig kommer alene...

Long John Silver 1 - Lady Vivian Hastings

af Xavier Dorison

Adskillige år efter begivenhederne i Skatteøen banker Lady Vivian Hastings på Dr. Liveseys dør. Hendes mand, som hun ikke har set i årevis, har sendt bud fra Amazonas: Han har fundet den sagnomspundne by Guyanacapac og bedt sin bror om at sælge godset og alt hvad han ejer for at betale for en ekspedition - uden hensyn til Lady Vivian, der kommer til at stå uden en penny på lommen. Hun beder Dr. Livesey arrangere et møde med den eneste mand, der kan hjælpe hende: den legendariske pirat Long John Silver ...

Fraternity

af Juan Díaz Canales

Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den. Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende idé i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vakt til live. I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fanny Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig. Hvad er forbindelsen mellem væsenet og Emile? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?

Fraternity 2

af Juan Díaz Canales og Jose Luis Munuera

Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den. Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende idé i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vakt til live. I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fanny Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig. Hvad er forbindelsen mellem væsenet og Emile? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?

Harmony 2 - Indigo

af Mathieu Reynès

For seks år siden blev Harmony optaget i et forskningsprogram ledet af Doktor Torres. Hun har nu udviklet et utroligt talent for telekinese - et talent som en privat militær organisation desværre har fået nys om. De planlægger at oprette en træningslejr, for at udvikle - og udnytte - de kræfter, som Harmony og andre som hende besidder. Skal det lykkes for organisationen at gøre børnene til krigsmaskiner? Eller vil Doktor Torres være i stand til at redde Harmony og de andre fra en forfærdelig skæbne?

Long John Silver 2 - Neptun

af Xavier Dorison, Mathieu Lauffray

Skonnerten Neptun er godt undervejs på sin lange færd. Lady Vivian klynger sig til håbet om at Long John Silver kan overtage kommandoen, men Silver har ikke mænd nok med sig, og Kaptajn Hastings stoler ikke på ham. Under dæk stiger spændingen; mytteriet lurer … blod vil blive spildt før skibet når Amazonas, og da en brutal hændelse udspiller sig ombord, sender det Neptun på kurs lige lukt ind i helvede.

Shelton & Felter 1 - Den sorte død

af Jacques Lamontagne

Bokseren Shelton må efter en skade finde sig en ny beskæftigelse og forsøger sig som journalist. Sammen med den uanseelige, men skarpsindige boghandler Felter kaster han sig ud i at opklare en række uhyggelige mord.

Undertaker 4: Hippokrates' skygge

af Xavier Dorison, Ralph Meyer

Rose Prairie er i kløerne på den gale kirurg Jeronimus Quint, også kendt som “Slagteren fra Sutter Camp”. Undertaker har kun få dage til at redde hende og gøre op med Quint, udyret som har hjemsøgt ham siden de dystre borgerkrigsdage...

Harmony 3 - Ago

af Mathieu Reynès

Harmony har genvundet hukommelsen, og husker nu alt om sin tilværelse som Sigmacorps forsøgskanin – om hvordan de underkastede hende eksperimenter med det formål at styre hendes telekinetiske kræfter. Selv om Harmony ved, at det bliver ekstremt farligt er hun fast besluttet på at vende tilbage til forskningscenteret for at befri sine venner fra deres tungt bevæbnede fangevogtere. Fra det øjeblik hun går gennem porten til Sigmacorp bryder helvede løs!

SHI 1 - I begyndelsen var vreden...

af Zidrou, Homs

London 1851. Under den store verdensudstilling bliver to kvinders liv uigenkaldeligt flettet sammen, da de begge falder i kløerne på en ondskabsfuld hemmelig loge bestående af eks-soldater fra Englands overklasse, der har svoret at forsvare det britiske imperium – og deres deres egen dekadente livsstil. Den unge rebel Jennifer Winterfield og den mystiske Kitamakura fra Japan indgår en alliance med Jennifers onkel og gadetøsen Pickles. Sammen tager de loven i egen hånd og grundlægger en organisation, der skal slå igen mod herrefolket, finansfyrsterne og alle dem, der forsøger at holde dem nede.

Overmand 1 - Med kappe og porre

af Pascal Jousselin

Når skurke som Den gale videnskabsmand eller Lurifaks truer borgernes sikkerhed i Midtkøbing, så må Overmand træde til! Og så bliver det for alvor sjovt - for Overmand er en superhelt, der sprænger rammerne for, hvad en tegneserie kan!  Tiden er rummet, og rummet er tiden, men Overmands superkræfter sætter ham i stand til at bevæge sig frit i tid og rum, og det betyder at ALT kan ske - og det gør det! 

Clifton 1 - Clifton og højredrejningen

af Turk & Zidrou

CLIFTON ER TILBAGE I EN NY SERIE FRA SHADOW ZONE! Hvorfor begynder respektable engelske bilister pludseligt at køre i højre side af vejen - det er jo det rene VANVID!!! Clifton sættes på sagen, der hurtigt viser sig at være noget mere speget end som så.

Ekho spejlverdenen 1 - New York

af Christophe Arleston og Alessandro Barbucci

Ekho er jordens spejlverden. Den har de samme byer og lande som os, men lidt anderledes: der findes ingen elektricitet, man rejser med drager i stedet for rutefly og med kæmpemæssige tusindben i stedet for undergrundstog… Men det mærkeligste er PERSAUNERNE, de pedantiske plysdyr, som tilsyneladende er øverste myndighed i Ekho… Den unge Fourmille og hendes sidemand Yuri sidder i en Boeing 747 på vej til New York, men med ét befinder de sig i Ekho og må lære at leve dér. Det hjælper heller ikke, at Fourmille bliver besat af sin døde tantes ånd...

SHI 2 - Dæmonkongen

af Zidrou og José Homs

Der er gået syv måneder siden begivenhederne i Crystal Palace. Jennifer og Kita lever i hvert sit helvede: den første gift under tvang, den anden tvunget ud i prostitution. Dag efter dag er de opslugt af had - de forbander deres skæbne og det samfund, der træder kvinder og fattige under fode. Men hævnens time er nær. Og den kunne meget vel komme i form af kompromitterende fotografier, som risikerer at omstyrte det britiske imperium. Dæmonens opvågnen nærmer sig. Lad ham udgyde sin magt og sin vrede over denne hykleriske verden. Lad Dæmonkongens tid komme! Er dette oprindelsen til ”SHI” - terrororganisationen, der hævner enker og forældreløse børn?

Conan af Cimmeria - Den sorte kysts dronning

af Robert E. Howard - Jean-David Morvan - Pierre Alar

Conan jages for drabet på en dommer og søger tilflugt på et handelsskib. Knap har besætningen nået at sætte sejl, før en ny fare truer: Pirater! Deres anfører er den legendariske Bêlit - selvudråbt dronning af den sorte kyst. En hård kamp følger, men den slutter brat, da det går op for Bêlit, at hun kender Conan ... Bêlit har set ham i drømme; han er den mand hun har ventet på - piratkongen, der vil lede hendes mandskab mod hæder og ære... Jean-David Morvan og Pierre Alary leverer en fantastisk version af Den Sorte Kysts Dronning, som viser alle Conans sider - de facetter, der udgør selve essensen af Robert E. Howards legendariske helt.