Klematis

Bøger udgivet af Klematis

Under et

af Sys Fredens

Handy lille strikkebog med 14 basisopskrifter til babystrik fra 0 til 1 år. Her er alt lige fra sokker, undertøj, trøjer og bukser til kørepose og tæppe. Babytøj skal være blødt og lækkert, og derfor er der anvendt garner som f.eks. cashmere, silke og babyalpaca. For nybegyndere er der hjælp at hente i den tidligere udgivelse, Strikkeskole, der i form og udstyr svarer til denne bog. Bogen er overkommelig og en meget anvendelig gaveidé sammen med garn. Nem at have i strikkeposen.

Ædle riddere og skønne møer

af Fine Bødker

Rollespil, fastelavn, karneval, teater eller leg er blot nogle af de anledninger, hvor denne bogs modeller kan bruges. Bogen giver blandt andet anvisning på hjelme, brystplader og skulder- og håndledsbeskyttere samt kroner, smykker og diademer fremstillet af liggeunderlag - et både billigt, spændende og let tilgængeligt materiale. De fleste af bogens modeller kan med lidt voksenhjælp laves af børn fra ca. 10 år.

Om foråret

af Mette Jørgensen

I Danmark skifter årstiderne, og naturen og vejret forandrer sig hele tiden. Hver årstid har også sine skikke og historier - nogle meget gamle og andre nye. Denne bog præsenterer foråret og fortæller om noget af alt det, man kan opleve i marts, april og maj, og der er flere aktivitetsforslag til både ude og inde. Følg med, når Clara, Nikolaj og Liv studerer haletudser, klipper gækkebreve, maler påskeæg og laver rabarbergrød.

Den store nissejagt

af Merlin P. Mann

Julen nærmer sig. For Nikolaj bliver det et sandt mareridt, da han ved et uheld komme til at slippe seks vilde vætter løs fra et magisk skrin. Samtidig er han ved at få kvalme af sin overjulede familie, som næsten ikke kan få nok af nisser og andet julepynt. Alvoren melder sig, da det går op for ham, at vætterne er til fare for hele verden, og at deres mål er at udrydde alle nisser inden jul. Kun Nikolaj kan forhindre dette, men han får god hjælp af rollespilspigen, Camilla, som kan nogle kneb! Nikolaj lever et ganske almindeligt og måske lidt kedeligt liv, men pludselig får han et indblik i det underjordiske liv, som ligger tættere på virkeligheden, end man lige skulle tro. En moderne og hæsblæsende kalenderhistorie i 24 afsnit. Også meget velegnet til oplæsning.

Drengelege

af Lillian Egholm

Det kan være svært at beskæftige drenge og finde på computer-fri aktiviteter og lege. Men som pædagog og mor til fem drenge har forfatteren set det som en udfordring at udtænke forslag til et aktivt ude- og indeliv for aldersgruppen 3-10 år. I bogen er der ideer til udklædninger, træsnitning, bygning af hytter, fremstilling af perler og smykker, tasker og punge. Og endelig opskrifter og anvisning på frilufts- og bålmad. Med denne bog er der lagt op til inspiration for forældre og pædagoger til sammen med børn at snitte, modellere, sy, grave, bygge, bage - og ikke mindst lege riddere, sørøvere eller pelsjægere med alt, hvad dertil hører.

Sex med mere

af Sandra Dahlén

Hvad er sex? Hvad er normalt? Er alt normalt? Hvad gør man, når man skal sætte grænser, og hvordan ved man, hvor ens egne grænser går? Hvordan bliver man kæreste med den, man er forelsket i? Hvordan lærer man at nyde sin egen krop - også når man er sammen med en anden? Hvad gør man, når sex ikke føles godt? Hvad kan man gøre som ung pige, hvis man gerne vil forbedre sin situation? Alt dette  og meget mere kan du læse om i Sex med mere.

Pikfryd

af Manne Forssberg

I Pikfryd skriver freelance-forfatteren, Manne Forssberg (født 1983) på en enkel og direkte måde om forhold, forelskelse og om at have sex. Han tager desuden dagens kønsroller op til debat og fortæller, hvorfor han mener, de bør ændres. Pikfryk fungerer næsten som en storebror,som ved, hvad det handler om, og kan svare på dine spørgsmål.

Året har 12 måneder

af Søren Ryge Petersen

Nina Ferlov tegner og maler – helst på den lette, yndefulde måde, der kaldes akvarel, og helst de motiver, hun ser og oplever ude i den danske natur, hvor hun færdes en stor del af året. Søren Ryge Petersen er også ude hver dag året rundt, især derhjemme hvor han bor. Han skriver om alt det, han ser og oplever. Tilsammen har de to naturelskere i et frugtbart fællesskab lavet denne bog, hvor de samler hver deres inspirationer og betragtninger om årets gang derude. Det er blevet til tolv måneders charmerende funderinger og fine akvareller – samt et par sider til månedens fødselsdage og andre personlige notater. Se oogså: Mad og mønstre.

Pilehegn

af Jette Mellgren

Pilehegn passer perfekt til tidens ønske om personlig haveindretning og specialdesign til boligens uderum. Hegnene fremstår naturligt og kan tilpasses enhver lokalitet. Ligeledes kan selve fletteteknikken vælges ud fra hegnets funktion og tilgængeligt materiale. Denne bog giver flere bud på individuelle hegnsløsninger til såvel private haver som offentlige anlæg. Pilefletter Jette Mellgren præsenterer her en lang række af sine egne favoritter inden for både levende og tørre hegn. Her er alt fra de mest enkle og basale til de mere teknisk krævende - fra de solide og rustikke til de lyse og lette typer. Pil har været anvendt til hegnsflet i umindelige tider. Nogle af hegnene og teknikkerne er velkendte, mens andre endnu ikke har været præsenteret på dansk. Alle eksempler er grundigt beskrevet ved hjælp af udførlige arbejdsvejledninger og trin for trinbilleder af processen. Bogen henvender sig derfor i lige høj grad til nye som mere erfarne hegnsflettere, ligesom de med interesse for have vil finde ny inspiration her.

Den store bog om kort

af Lise Særker Anne Skødt

Bogen for alle, der kan lide at lave kort! Her er ideer til barnedåb, børnefødselsdag, konfirmation, bryllup og meget, meget mere. Invitationer, bordkort og menukort er blot nogle af de modeller, bogen omhandler. Alle kort er udførligt beskrevet, men der lægges også op til, at man bruger bogen som inspiration og selv går videre.

Mit fynske køkken

af Thomas Pasfall

I denne kogebog fra Munkebo Kro demonstrerer Thomas Pasfall, hvad det fynske køkken formår med de råvarer, der nærmest gror lige uden for køkkendøren. Bogen er en kærlighedserklæring til fødeøen; til de fynske rødder; og til de passionerede avlere, der forsyner kroen med friske råvarer fra de første asparges til efterårets frugt. Bogen, der er fyldt med fynsk inspiration, spændende opskrifter og masser af madglæde, er blevet til i et tæt samarbejde mellem Thomas Pasfall og fotografen Kirsten Stigsgaard samt journalisten og madskribenten Lars Thomassen.

Den tykke hund

af Ursel Scheffler

Billedbog. Linus er en dreng, der kan lide at hygge sig med chips og kage på sofaen og se fjernsyn sammen med hunden Pizza. Men Pizza er blevet overvægtig og syg. Dyrlægen ordinerer motion og sundere mad til hunden, men Linus er nødt til at gå demange tur

Hundestrik

af Sys Fredens

Hundestrik er mere populært end nogen sinde. I denne bog findes et rigt udvalg af strikket og hæklet tøj til hunde fra det helt enkle til det mere mønstrede og farverige, der lyser op i gadebilledet. Her er alt, hvad en hund behøver af praktiske, romantiske og sjove bluser, sweatere, sjælevarmere, frakker og slag. I afdelingen for smart tilbehør er der halsbånd, snore og blomster samt skønne puder og tæpper, som hunden kan hygge sig på. Beklædningen er dog ikke kun til pynt, for mange små hunde nyder at få tøj på, særligt de korthårede, der fryser, når de er ude i koldt vejr. Bogens modeller er derfor primært til små hunde.

Penge

af Bent Faurby

Denne bog handler om betalingsmidler helt fra dengang for flere tusind år siden, hvor alt foregik som byttehandel. Senere blev smykker, våben eller perler brugt som betaling, og først langt senere begyndte man at fremstille penge af metal eller papir. I dag er vi så igen på vej mod det pengeløse samfund, hvor mange indkøb foregår med kreditkort eller som nethandel.

Modige krigere og griske orker

af Karen Marie Dehn

Inspiration til yngre rollespillere i alderen 6 til 13 år, der er fascineret af eventyrenes verden. Her er masser af gode ideer til f'ødselsdage og andre fester, temauger, en komsammen for drengene i klassen - eller bare en god dag i skoven. Bogens ramme er rollespilsleg som tema for en børnefest,  og undervejs gives der enkle anvisninger på, hvordan børn og forældre sammen kan planlægge og fremstille udstyr, dragter, rekvisitter m.m. forud for festen, samt opskrifter på en dejlig bålmad.

Rul patchwork på snor

af Fie & Bente Lavsen

Patchwork på snor er en helt ny dansk hobby, der er kommet hertil fra USA. Stof rulles på tørresnor og formes til fantasirige modeller, for eksempel tasker, skåle, dækkeservietter og meget andet. En ny dille er født .

Glad filt

af Agnete Nissen & Jørgen Vagn Nielsen

Med uld mellem hænderne og glæden som drivkraft filtes hyggedyr, hånddukker og pynt til jul og påske. Fantasidyr og andet legetøj bearbejdes, til ulden bliver fast og robust, mens dekorative dyr og fugle formgives nøje med naturen som forbillede. De forskellige metoder vises med trin for trin-fotos, 96 sider.

Digtere om Danmark

af Georg Metz

Tag med Georg Metz til en række udvalgte lokaliteter og hør hans beretning om steder, personer og begivenheder i landets historie - den fjerne og den nære. Undervejs præsenterer forfatteren både kendte og mindre kendte uddrag af den dansk lyrik og fortæller om digternes liv og oplevelser af deres hjemegne. I fædrelandsdigtningens perspektiv giver forfatteren her et nuanceret og personligt billede også af nutidens Danmark - danernes mark. Fotograf Kirsten Stigsgaards fotografier fra land og by rummer deres egen lyriske historie og helhed.

En forhekset vinter

af Annette Herzog

Den lille heks Sukkerært bor i skovbrynet tolv trappetrin nede under et tykt egetræ. Hun har det så hyggeligt dernede i sin lille varme hule, at sneen udenfor gerne må ligge flere meter højt. Det kunne ganske vist være endnu hyggeligere, hvis ikke hende søster Pumpernikkel kom rendende hele tiden. For når hun dukker op, sker der katastrofer. Ak og ve, hvis stakkels Sukkerært ikke i sidste øjeblik husker den reddende trylleformular! Der sker mange ting i skoven denne vinter. Læs historierne om de to små hekse og prøv selv at lave nogle af de ting, som de sysler med både ude i sneen og hjemme i hulen.

Maskinbroderi

af Pelse Asboe, Marianne Perto

På en almindelig symaskine og med enkle sting som stikkesting og zigzag fremstilles smukke og fantasifulde mønstre og borter. Grundmaterialet er sytråd i et væld af farver og kvaliteter. Forskellige stoftyper lag på lag udnyttes til baggrunde og overraskende reliefvirkninger. Begge forfattere har mange års erfaring inden for maskinbroderi og giver her inspiration og nyttige råd videre til alle, der har lyst til at brodere på maskine.

Gummi - tasker, kurve og krukker

af Britt Jørgensen

Britt Jørgensen udgav sidste år bogen Gummi og genbrug, der satte skub i en helt ny hobby. Traktorslanger er basismaterialet i denne bog, der følger op på Gummi og genbrug - sy af traktor-, trailer- og cykelslanger. Britt Jørgensen præsenterer her en lang række nye modeller - små og store tasker, puder og punge, kurve og krukker. Alle modeller er udførligt beskrevet og med tilhørende  mønstre og måltegninger. Som noget nyt kombineres gummiet med træ og metal - helt uden nål og tråd. Rundt om i bogen øser forfatteren af sin store viden om, hvordan man håndterer gummimaterialet og får det optimale ud af sine traktorslanger.

Kongeegen - Et træ gennem tiderne

af Nils Hartmann

Vidste du, at det ældste levende væsen i Danmark er et meget gammelt egetræ. Det hedder Konge-egen og står i Jægerspris Nordskov ved Frederikssund. Konge-egen har oplevet både vikingetid, middelalder og en masse andet helt op til vores tid. Det er underligt at tænke på. Historien om Konge-egen følger årstidernes vekslen og viser de skiftende generationer af mennesker, der har levet eller færdedes i Danmark. Den fortæller også, hvordan egen vokser og med tiden ældes, og hvordan landet, skoven og landskabet har forandret sig fra jernalderen til i dag.

Fars hjerte er ude af takt

af Franz-Joseph Huainigg

Da Jakobs far får en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), bliver alting pludselig helt anderledes. Meget mere alvorligt, synes Jakob, og indimellem endda lidt trist. Jakob gør sit bedste for at opmuntre ham, så han kan få sin ""gamle"" far tilbage. Det nytter bare ikke, for far har tilsyneladende glemt, hvordan man ler og morer sig. Far skal til at spise sundere og dyrke mere motion, og på en vandretur lykkes det endelig Jakob at finde en vej ind til fars hjerte. En følsom historie om folkesygdommen hjerteinfarkt og de forandringer, den medfører.

Skøn-Sund-Salat

af Lis Høg

SKøN-SUND-SALAT er en moderne kogebog om salater til enhver lejlighed og enhver årstid - fortrinsvis af danske råvarer.

Enøje Toøje Treøje

af Bodil Molich efter Brdr. Grimm

En ny og spændende fortolkning af Brdr. Grimms tankevækkende eventyr om, hvem det er, der bliver mobbet og holdes ude og hvorfor!

Christian 4. og Rundetårn

af Nils Hartmann

Christian 4. regerede fra 1588 til 1648. I bogen hører vi om hans barndom, om hans spændende liv og store familie. Den fortæller også om nogle af de mange huse, kongen fik bygget og en masse om Rundetaarn. Om sære måder at bestige tårnet på, og om en dreng, der engang faldt ned i tårnet og reddede livet.

Bymusen og Landmusen

af Mette Jørgensen

En genfortælling af den gamle fabel med opskrifter fra musenes kogebøger.

Mine første tegn

af Line Fagerholt

Et lille barn kan bruge sine hænder og forme tegn, før det begynder at tale. Ved at supplere dine ord med babytegnsprog kan du lære dit barn at benytte disse tegn og derved fremme kommunikationen mellem dig og barnet, indtil det kan udtale ordene. Brug bogen som pegebog og vis det angivne tegn hver gang du siger det tilsvarende ord. Gentag ordene og gør tegnene til en del af hverdagen. På den måde virker babysprog også sprogstimulerende. Babytegnsprog kan bruges sammen med børn i alderen fra cirka seks måneder og til cirka to år.  

Møntmestergården

af Thomas Bloch Ravn

Bogen beskriver genopførelsen af en af de mest spændende gamle bygninger i Danmark. Møntmestergården, der oprindeligt blev bygget i 1683 i Borgergade i København, har siden 1998 været under genopbygning i Den Gamle By i århus og kommer efter endt arbejde til at fremstå i den skikkelse, huset havde i 1730´erne.

Et liv med roser

af Ernst Jensen

Ernst Jensen er mangeårigt medlem af Det Danske Rosenselskabs bestyrelse og var i mange år fast skribent på medlemsbladet RosenNyt, hvor han i  hvert nummer skrev om rosendyrkning med baggrund i sine egne erfaringer fra rosenhaven i Øster Vedsted ved Ribe, som han har skabt sammen med sin hustru Birthe. Mange rosen- og havefolk har nydt godt af deres store viden ved de mange foredrag, som de holder over hele landet. Bogen er rigt illustreret med billeder fotograferet af Claus Dalby.

Havedrømme 1-2

af Claus Dalby

Denne bog er en opfølgning af Drivhusdrømme fra 2007. Her gælder det spændende haver fra det meste af landet, herunder også Bornholm og med en afstikker til Sydsverige. Claus Dalby er på besøg i en række forskellige haver, som alle bærer præg af indehaverens særlige interesser og glæde ved dyrkning af haven.

Strikketøj

af Helga Isager

Den unge strikdesigner Helga Isager er indehaver af firmaet og forretningen Amimono i København, som står for dansk strik i høj klasse. Dette er hendes første bog, hvor hun præsenterer tyve designs inspireret af moden i 1900-tallet. Hvert årti er repræsenteret med to modeller - voksen samt enten tilbehør eller en børnestørrelse. Alle garner er naturmaterialer, og opskrifterne henvender sig til moderne strikkere, der værdsætter personlig beklædning med lang levetid og god kvalitet.

Flet - med naturens materialer

af Jette Mellgren

Inspiration og fornyet glæde til flettehåndværket. Denne bog er en øjenåbner over for anvendelsen af materialer og et supplement til de fletteteknikker, vi allerede har set beskrevet i andre bøger. Med fokus på naturlige materialer præsenteres alternativer til den velkendte pil samt gamle og glemte metoder til fremstilling af kurve og skulpturelle produkter. Erstattes ordet ´pileflet´med ´kurveflet´eller simpelthen ´flet´ viser der sig en verden af nye muligheder.

Miniaturemøbler i skandinavisk stil

af Susanne Botfeldt

Første håndbog på dansk om fremstilling af miniaturemøbler i skala 1:12. Generelle vejledninger i de almindeligste arbejdsgange på værkstedet, blandt andet opmåling af møbler og optegning af dukkehusets målestok, fræsning og dampbøjning, polstring og fletning af stolesæder. Over hundrede konkrete opskrifter på møbler og inventar til entre, bonde- og borgerstuer, herre- og soveværelse, køkken, vaskerum og have samt to-rums stuer og rammekasser at stille møblerne i. Alle modeller har rod i skandinaviske møbler og primært i 1700- og 1800-tallets stilarter: almuestil, empire, klunkestil og rokoko.

Mit haveliv

af Claus Dalby

Årets havebog fra Claus Dalby udkommer den 12. november 2010. En personlig beretning om tilblivelsen af den kendte have i Risskov, om haverejser rundt i Europa, som har inspireret forfatteren, og om alle de mere eller mindre "hemmelige" specialplanteskoler, Claus handler hos. Bogen fortæller desuden om arbejdet med havens farver, anlæggelse af frodige bede og om dyrkning af planter. Se opslag fra bogen på www.klematis.dk

Flowerpower-patchwork

af Anne-Pia Godske Rasmussen

Anne-Pia Godske Rasmussen er en af forlagets trofaste forfattere, og hver gang hun udgiver en ny bog, er det under stor bevågenhed fra patchworkfolket! Der er meget nyt at se frem til i denne bog.

Girls - Guidebog for teenagepiger

af Antonie Marquardt

Pludselig forandrer hele tilværelsen sig  - din krop, dine følelser, dit forhold til venner og familie. Du udvikler dig fra at være en pige til at blive en ung kvinde. Det er en både spændende og forvirrende tid. I denne bog finder du klar information, tip og tema-afsnit om alle de ting, der er vigtige for dig netop nu. For piger på vej ind i voksenlivet.

Naturen i korssting

af Ingrid Plum

Med naturen som inspiration præsenterer Ingrid Plum her sine seneste korsstingsmønstre i et fornyet formsprog og farvevalg. Til alle broderier er der tydelige mønstertegninger foruden forslag og vejledning til tidssvarende monteringer. Brug mønstrene, som de er, eller kombinér motiver og baggrunde efter dit eget valg.

Den usynlige

af Lise Indahl

Andrea er lige flyttet til den lille by Lundby. Skønt den virker tom og forladt, sker der mystiske ting, der kunne tyde på, at hun måske ikke er helt alene. En eller anden har redt hendes seng og pakket tøjet ned i flyttekassen igen. Også puslespillet er lagt færdigt og matematikopgaverne er lavet, da hun en dag kommer hjem. Det virker, som om hun har en usynlig gæst. Men hvem? Andrea træffer en beslutning og skriver til den usynlige i sin dagbog. Hun får snart svar tilbage .......

Haves: Agnes, Ønskes: Hund

af Thomas Halling

Alle har en hund. Alle undtagen mig! Lige siden Agnes var syv år, har hun ønsket sig en hund. Men hendes forældre har hele tiden sagt: Det går ikke, vi kan ikke, du må ikke! Men da Agnes fylder elleve år, kommer de med et forslag.

Haves: Agnes, Ønskes: Bedste ven

af Thomas Halling

Agnes er lige fyldt elleve år. Hun har sin egen hund og en bedste veninde, som også har hund. Sammen planlægger de en masse sjove ting. Men intet bliver, som de havde tænkt sig!

Hvilke biler

af Björn Bergenholtz

I denne bog møder du et udvalg af de mest almindelige bilmærker. Og lidt til! Store og små. Runde og firkantede. Massevis af forskellige biler. Men hvordan kan man genkende dem? Jo, man kigger nøje - på de små, små detaljer. Fra den mindste shoppingbil til det største dollargrin - Björn Bergenholtz fanger dem i farten!

Min børnehave

af Doris Rübel

Hvad sker der på Blå Stue? Hvem passer og hjælper børnene? Hvordan fejrer børnene fødselsdag og fastelavn? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste børn.

Vores baby

af Angela Weinhold

Hvad sker der i mors mave? Hvem hjælper babyen til verden? Hvordan er det at blive storebror eller storesøster? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste børn.

Hos skraldemændene

af Peter Nieländer

Hvem henter affaldet? Hvad sker der på genbrugspladsen? Hvordan kan man undgå affald? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste børn.

Van Gogh for børn

af Sylvia Rüttimann

Van Gogh for børn er et fascinerende kig ind i den berømte impressionist Vincent van Goghs verden. Historien om van Gogh og hans liv og arbejde fortælles af Vincents bror Theo med udgangspunkt i de mest berømte malerier. På en lettilgængelig og fængende måde får man her en første introduktion til den verdensberømte kunstner og hans enestående værker. Den medfølgende CD-ROM indeholder en interaktiv og legende tilgang til van Goghs billeder. En række spil og opgaver såvel som zoomfunktion, quiz og en tidsliste motiverer til fordybelse og skaber en direkte forbindelse mellem bog og CD-ROM. Til fornøjelse for små og store kunstelskere!

På sporet af istiden

af Adrian Lister

Læg mærke til de særlige kendetegn for nogle af istidens vigtigste dyr, blandt andet deres størrelse, kropsbygning, levested, føde og adfærd.  

Børnestrikket

af Sys Fredens

14 strikkede børnemodeller. Bluser og bukser, polo og poncho, kjoler og hue med øreklapper. Størrelser fra et halvt til seks år.  

Cézanne og æbledrengen

af Laurence Anholt

En dag modtager Paul et brev fra sin far, maleren Paul Cézanne, hvori han inviterer ham med på en malerekspedition højt oppe i bjergene i Provence. De har ikke set hinanden i lang tid, men undervejs på den stenene sti udvikler der sig et vidunderligt venskab mellem den lille dreng og den bryske, vilde kunstner. En historie om forholdet mellem far og søn og en store kunstners svære rejse.  

Poncho & pelerine

af Sys Fredens

Retro-bølgen har givet ponchoen en renæssance, og den korte pelerine er også yderst anvendelig som lunt tilbehør og til at pifte din påklædning op, både ude og inde. Bogen indeholder 14 design, der alle er lette at strikke eller hækle.

Mønsterstrik - ret & vrang

af Sys Fredens

Det er helt utroligt, hvor mange slags mønsterstrik man kan skabe blot ved hjælp af et nøgle garn og to pinde. Denne bog viser et bredt udsnit af de mange vidunderlige mønstre, man kan strikke med masker i ret & vrang.

Kom og kig i byen

af Christine Brand

I byen sker der en masse! Her kan man gå på opdagelse efter mange spændende ting på torvet, på legepladsen, i svømmebadet eller i zoologisk have. Alle tingene langs kanterne på bogens opslag gemmer sig et eller andet sted på myldrebilledet. Ved at lede lærer små tingfindere også mange nye ord. Den sjove krokodille gemmer sig på alle billederne. Kan du finde den?

Affaldsuhyret og andre moderne

af Andreas Palmaer

Alle ved jo, hvor der bor spøgelser og monstre. I gamle spøgelseshuse, selvfølgelig, med knirkende trapper og fugtige kældre med spindelvæv hængende ned fra loftet. Eller hvad? Nja, der findes faktisk monstre og spøgelser, som hellere vil bo, hvor der er fint og pænt. Altså hjemme hos dig. Så pas på, for når Rodeheksen, Affaldsuhyret og Toiletgoblen dukker op, kan der ske hvad som helst!

Lige den rigtige størrelse

af Nicola Davies

Hør om VIRKELIGHEDENS forbløffende regler, der styrer, hvad kroppe kan og ikke kan i denne fantastiske bog! Og find ud af, hvorfor alle levende væsener - fra det allermindste lille insekt til den allerstørste store blåhval - har lige den rigtige størrelse . . .

Rottefængeren fra Hameln

af Renate Raecke

Den mystiske og sagnagtige historie om Rottefængeren fra Hameln er blevet fortalt igen og igen verden over. Der er blevet spekuleret meget over baggrunden for eventyret, som er et af Brødrene Grimms mest kendte. Men det er endnu ikke lykkedes af findet et entydigt svar på, hvad er virkelig skete dengang. Lisbeth Zwerger giver med sine stemningsfulde illustrationer meget plads til fordybelse i hemmeligheden om rottefængereventyret. Hendes opmærksomhed retter sig både mod handlingen og de mennesker, der blev ramt af den gådefulde begivenhed.

Krybdyr

af Ove Ritsgaard Andersen

Gæt et dyr - Kig godt på de små billeder og gæt så, hvilket dyr der gemmer sig på næste side. En række forskellige danske og udenlandske krybdyr - og de, der ligner.

Fugle

af Ove Ritsgaard Andersen

Gæt et dyr - Kig godt på de små billeder og gæt så, hvilken fugl der gemmer sig på næste side. En række forskellige danske og udenlandske fugle.

Hæklede firkanter

af Bente Lavsen

Oldemor-, bedstemor-, mormorfirkanten, hippiefirkanten eller bare Firkanten. Den enkle, hæklede firkant er tilbage i ny bearbejdning og er udgangspunkt i alle bogen modeller.

Mig, Dante og millionerne

af Frida Nilsson

Helge arbejder i en bank og tænker kun på karieren. Han er chefernes favorit. Men banken udsættes for et milionrøveri, og Helge er hovedmistænkt. På flugt fra politiet bliver han nødt til at forsvare sig mod en livsfarlig, hjemløs hund og at deltage i vanvittige snusslugekonkurrencer. Men måske blomstrer venskabet midt i al elendigheden? Måske finder Helge sin tvillingesjæl på byens losseplads ... Frida Nilsson skriver om de store spørgsmål - livet, døden og kærligheden - med grænseløs humor og stor alvor.

Juleroser og påskeklokker

af Claus Dalby

Kan man skrive en bog om blot én enkelt plante, vil nogen måske spørge. Ja, det vil jeg mene. Og det er ikke kun, fordi jeg er forblændet af kærlighedens rus. Det skyldes, at jeg helt og aldeles har tabt mit hjerte til Helleborus-slægten, hvoraf juleroser og påskeklokker er de kendteste danske navne. Det er mit håb, at denne bog vil gøre endnu flere hooked på de helt fantastiske planter. Jeg er ikke specialist, og der er givetvis mange, der ved mere om denne planteslægt end jeg. Bogen her er alene skrevet ud fra en stor passion, og da jeg efterhånden har samlet et ret omfattende billedmateriale med disse helt igennem charmerende blomster, vil jeg gerne dele dem med andre.  

De første billeder - De første ord

af Helmuth Spanner

Det er sjovt at lære at tale. Peg, forstå og sig ordet. Så går det hurtigt! For børn fra 12 måneder. Verden er fuld af ord. Find dem i køkkenet, badeværelset, haven og butikkerne. Der er meget at snakke om. En bog der giver børnene en god sproglig start.

God jul, Vilma!

af Cecilia Lidbeck

Bøger om Vilma: God jul, Vilma!, Vilma og Leo, Vilma og spøgelses-huset, Vilma passer hund, Vilmas hest

Vilma og Leo

af Cecilia Lidbeck

Bøger om Vilma: God jul, Vilma!, Vilma og Leo, Vilma og spøgelses-huset, Vilma passer hund, Vilmas hest

Vilma passer hund

af Cecilia Lidbeck

Bøger om Vilma: God jul, Vilma!, Vilma og Leo, Vilma og spøgelses-huset, Vilma passer hund, Vilmas hest

Vilma og spøgelses-huset

af Cecilia Lidbeck

Bøger om Vilma: God jul, Vilma!, Vilma og Leo, Vilma og spøgelses-huset, Vilma passer hund, Vilmas hest

Vilmas hest

af Cecilia Lidbeck

Bøger om Vilma: God jul, Vilma!, Vilma og Leo, Vilma og spøgelses-huset, Vilma passer hund, Vilmas hest

Rollespil i skolen

af Fine Bødker

En arbejds-og idébog til elever, lærere og pædagoger i indskolingen, der ønsker at benytte rollespil som element i undervisningen. I bogen findes vejledninger og skabeloner til dragter, hjelme, våben, mønter og meget andet, der vil kunne bruges i mange forskellige sammenhænge. Alle modeller er vist med fotos og kan med lidt hjælp laves af børn fra syv år. Til lærere og pædagoger er der konkrete råd og forslag til, hvordan en rollespilsdag i skolens regi tilrettelægges og afvikles. Bogens dramaturgiske ramme kan benyttes som inspiration til opbygning af et rollespil som led i et undervisningsforløb.

Monet for børn

af Rudolf Herfurtner

MONET FOR BøRN er et fascinerende kig ind i den berømte impressionist Claude Monets verden. Monets liv og arbejde skildres med udgangspunkt i hans mest berømte malerier. På en lettilgængelig og fængende måde får man her en første introduktion til den verdensberømte kunstner og hans enestående værker. CD-ROM medfølger.

Min første bog om indkøb

af Norbert Golloch

Denne bog er et første indblik i varernes farverige og mangfoldige verden. Den giver også gode råd om, hvordan man bedst tilrettelægger sine indkøb, så man ikke køber for meget eller for dyrt.

Den himmelblå T-shirt - og hvordan den blev til

af Birgit Prader

Jeg er en lille bomuldsplante i Asien - for at være helt nøjagtig, i Indien. Og der begynder min spændende rejse. Først blev jeg høstet, og så lavede mange flittige mennesker mig til et himmelblåt stykke stof, og til sidst blev jeg til en dejlig T-shirt. Endestationen på min lange rejse er en Fairtrade-butik - måske i Danmark? Jeg håber, børn vil kunne lide mig.  

Kanelrejsen

af Jette Varmer

Hvert år rejser gårdnissen Gunnar med Decembertoget til Kina efter gul kanel. I år har nissepigen Vanilla fået lov til at komme med på den store julerejse. Vanilla er ved at sprænges af spænding, da hun sammen med sin  onkel og fætter flyver med vildgåsen Gåsse til Moskva, hvorfra rejsen med Den Transsibiriske Jernbane begynder - en rejse, der ender hos onkel Wok, som hvert år forsyner Vanillas familie med gul kanel. Selv om det er verdens længste togrejse, nisserne begiver sig ud på, flyver tiden af sted, så længe Vanilla kan lokke sin onkel til at fortælle spændende højdepunkter fra nissernes lange historie - en historie, som rækker helt tilbage til dengang, der var istidsnisser til. Undervejs oplever Vanilla mange og til tider også ganske farlige ting. Det bedste er dog, at hun får en særlig ven!  

Vores tøj

af Doris Rübel

Hvorfor skal man have tøj på? Hvad er tøj lavet af? Hvordan binder man sløjfer? Hvad har man på, når det regner? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste.    

BYEN sådan fungerer den

af Johanna von Horn

BYEN sådan fungerer den er en bog til dig, som er nysgerrig efter at vide, hvordan tingene i byen virker. Følg med ud på gader og pladser, så skal du bare høre! Følg med!

Insektdetektiv

af Steve Voake

Lige nu rundt om dig er tusindvis af små insekter i gang med mærkelige og forunderlige ting. Men insekter kan være svære at se - med mindre altså, at du er insektdetektiv.

Ulækre regnorme

af Vivian French

Man kan ikke være venner med en regnorm . . . For man kan ikke engang se, hvad vej den vender! Eller kan man?

Ole får en hamster

af Grethe Rottböll

Endelig får Ole en hamster! Men hvordan gør man? Hvor skal den bo? Hvad spiser den? Og hvorfor får den så store kinder? Da Ole vil lege med sin hamster, forsvinder den ind i en madras. Mor bliver bekymret, far bliver sur, og vennerne lokker med musik og hamsterselskab. Det er kun Ole, der ved, hvordan man gør. En sjov bog med fakta om hamstere.

Min grønne dag

af Melanie Walsh

Her er ti ting, som vi alle kan gøre, for at hver dag kan blive en grøn dag.

Med toget

af Andrea Erne

Hvordan er det at rejse med ? Hvem sørger for, at togene kører? Hvad foregår der på en banegård? Hvordan er togvogne indrettet?

Den dygtige fisk

af Chris Wormell

For længe siden boede der i det dybe hav ... en dygtig fisk! Han var ikke den største, og han var ikke den smukkeste, men han var den klogeste. Det, den dygtig fisk ønskede sig mere end noget andet, var at kunne gå på jorden. Men alle og enhver ved, at fisk ikke kan gå ... eller kan de? Hør, hvordan én dygtig fisk kan forandre hele verden i dette farvestrålende eventyr.

Dinosaurer

af Angela Weinhold

Hvordan så dinosaurerne ud? Hvad spiste dinosaurerne? Hvordan forsvarede dinosaurerne sig? Havde dinosaurerne farver? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overrraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste.

Dyrebørn

af Andrea Erne

Hvordan lever dyrebørn i skoven? Hvilke dyrebørn lever i vand? Hvad skal dyrebørn lære? Giver svar på børnenes mange spørgsmål og indeholder overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste.

Tintomara i Storskoven

af Cecilia Sidenbladh

Tintomara er vokset op blandt operaens kulisser og har set smukke teaterskove, men et virkeligt træ eller dyr har hun aldrig set. En dag får hun lov til at køre ud på landet. Forundret strejfer hun rundt i den dunkle skov, hvor de vilde dyr bor. Cecilia Sidenbladh har lånt drengepigen Tintomara fra C.J.L. Almquists roman Dronningens juvelsmykke og lader hende gå på opdagelse mellem dyrene i Tord Nygrens magiske skov.  

Blåbærbanden og sørøverne

af Stefan Casta

Det begyndte som et herligt sommereventyr. Vi skulle sejle med mor til Mågeøen. Vi havde et gammelt skattekort, som hun havde fundet til os. Men pludselig blev eventyret til virkelighed. Et rigtigt sørøverskib dukkede op! Kaptajn Blod og Torsdag sjal mors kort. Det skulle de aldrig have gjort . . .  Tag med Blåbærbanden ud på et nyt og spændende eventyr i naturen.

På arbejde

af Richard Powell

Min allerførste bevægelige bog, På arbejde. Små børn holder af store maskiner. I denne bog kan selv de mindste fingre få de spændende biler til at arbejde og bevæge sig. Læs også: Traktorer.

Traktorer

af Richard Powell

Min allerførste bevægelig bog, Traktorer. Små børn holder af traktorer. I denne bog kan selv de mindste fingre få de spændende køretøjer til at arbejde og bevæge sig. Læs også: På arbejde

Will I Go To Hell For This (dansk udgave)

af Lars Pedersen, Jacob Birch, Rasmus Hansen

Bogen fortæller gennem billeder, citater og faktuelle tekster historien om graffiti på de gamle københavnske S-tog, der gennem 25 år har fungeret som et rullende galleri for den forbudte kunstform. Interviews med de mest aktive og interessante malere fra Danmark og udlandet gør denne udgivelse til et unikt kulturhistorisk dokument, der bringer læseren tæt på en hemmelighedsfuld og fascinerende subkultur, som normalt er lukket land for udenforstående.

Landmandsliv - høst

af Peter H. Petersen

Tag med landmanden på høstarbejde. Denne bog fortæller i let tekst og mange billeder om livet på et moderne landbrug med to store gårde, der samarbejder om produktionen. Vi følger arbejdet i den travle høsttid, hvor landmænd og maskiner presses til det yderste. Mejetærskeren er den vigtigste maskine til høstarbejdet, og alt drejer sig om at holde den i gang, når vejret er godt. Vi hører om høst af forskellige afgrøder, om nathøst, reparation af maskinerne, opbevaring af kornet og om høst i gamle dage.

Min lille julebog

af Hanne Bartholin

Denne pegebog fortæller uden ord om juleforberedelser frem til juleaften. Der skal tændes kalenderlys, bygges en snemand, bages brunkager, flettes julehjerter, pakkes julegaver ind, spises risengrød og pyntes juletræ. Undervejs gemmer to små nisser sig bag julens symboler. Kun nissehuerne stikker frem, så det gælder om at finde dem. Og hvad mon der er inde i julepakkerne? En hyggelig introduktion til julens mange aktiviteter og begreber med meget at snakke om for de allermindste, som skal opleve julen for første gang.

Roger & Åge - Detektivgåder

af Jim Højberg

åge er detektiv og har oprettet sin egen detektivskole. Der er tre elever i skolen, Roger, åges søn, og hans kammerater Casper og Josefine. I detektivskolen fortæller åge historier fra sit hemmelige arbejde som agent og detektiv, men han lægger altid en fejl ind i historien. Så skal de vakse elever bruge deres unge detektivhjerner og prøve at finde fejlen. Med denne bog kan du også få mulighed for at træne dine evner som detektiv. Kan du løse gåderne? Ellers kan du måske få hjælp af dine venner? Hvis det bliver for svært, må du kigge efter løsningen bag i bogen. God fornøjelse.

Cirkus Simsalabim

af Lotte Salling

Velkommen til cirkus med alle de bedste artister og klovne og hunde og heste. Vil du med lige nu, hvor det sker? Kig ind og fortæl om de ting, som du ser.  

Hvor er du, Bamse Bjørn?

af Jane Simmons

Da Mollys elskede tøjdyr bliver væk, får hun hjælp af sin bedste ven, Piv. De leder overalt - også på et meget farligt sted. Men måske har Bamse Bjørn været lige i nærheden hele tiden . . . . .

Kærlighed i luften

af Simon Puttock

Der er kærlighed i luften på valentinsdag, men Mariehønen føler sig udenfor, indtil hun finder et brev fra en beundrer. Kunne det virkelig være fra den smukke Guldsmed? Mariehønen er ovenud lykkelig! Men HVEM er det, den generte Bille skriver til? Alt bliver afsløret ved det fortryllende måneskinsbryllup... og du er hermed inviteret! En sjov kærlighedshistorie fuld af spændende detaljer.

Vilde dyrebørn: Storken

af Rico Nestmann

Når den hvide stork ankommer til sin rede højt oppe over den gamle bondegård, har den tilbagelagt en lang rejse. Da storkeparret atter mødes på redekanten, hilser de hinanden med begejstret knepren med næbbene. I dag ved ethvert barn, at det ikke er storken, der kommer med de små nyfødte. Men at se, hvordan storkene opdrager deres egne unger helt tæt på som i denne bog, er spændende for alle børn.  

Vilde dyrebørn: Vaskebjørnen

af Ingo Bartussek

I en hul stamme på et gammelt egetræ kommer tre vaskebjørne til verden. Kun to måneder senere har de forladt deres børneværelse højt oppe over jorden. En aften i skumringen strejfer de tre nysgerrige unger og deres mor rundt i skoven og på engen for første gang. Men deres ynglingssted er ved en bæk, hvor de hurtigt lærer at finde mad med deres behændige poter. I denne bog kommer man helt tæt på de pudsige dyr, som kun sjældent ses i Danmark.

På fisketur

af Berndt Sundsten

Hvis du kan li´ at fiske, er det her bogen for dig. Du lærer at fiske i sø, å og hav. Du hører om de mest populære fisk blandt lystfiskere, får tip til det rigtige udstyr, lærer at binde forskellige knuder - og frem for alt: hvordan du får fiskene til at hugge! 'Knæk og bræk' - held og lykke på fiskesprog!

Ahmed og fjerpigen

af Jane Ray

Forældreløse Ahmed bor i et omrejsende cirkus, hvor han arbejder hårdt for den onde Madam Saleem. Men Ahmeds liv forandres, da han finder et guldæg i skoven. Ægget klækkes, og ud kommer den smukke, lille pige Aurelia. Nu har Ahmed nogen at være noget for, men Madam Saleem har store planer for 'Pigen, som blev udklækket af et Guldæg'. Kan Ahmed nå at redde Aurelia, før det er for sent? Et smukt og fortryllende eventyr med stemningsfulde illustrationer.

Havepoesi

af Claus Dalby

Sig det med blomster! Blomster vækker følelser og har til alle tider givet inspiration til alverdens digtere. I denne bog har Claus Dalby samlet nogle af de digte, vers og tanker, som har berørt ham, og som har sat ord på mange af de stemninger, som også han har fornemmet i sit rige blomsterliv. Digte, vers og tanker om havens og naturens overdådige blomsterflor til et øjebliks poetisk eftertænksomhed.

Et haveår - min dagbog

af Claus Dalby

Hvornår sprang de første roser ud? Hvornår såede jeg sommerblomster? Hvornår kom den første frost? Hvis svarene på dette og meget mere år efter år føres ind i dagbogen, får du en nyttig og uvurderlig opslagsbog. Det er altså dig, der skaber indholdet! 

Indianerlandsbyen

af Andrea Erne

Hvad leger indianerbørn? Hvem kan medicinmanden hjælpe? Hvordan bor en indianerfamilie? Overraskende løft og kig-flapper, der gør bogen sjov for de mindste.

Nisse og dompap - efterår

af Kåre Bluitgen

Oplev efteråret sammen med Nisse og dompap med vandpyttehopning, saftevandshvepse, æblerov, kastanjedyr og meget mere. En årstidsbog til samtale mellem børn og voksne.