Jensen & Dalgaard

Bøger udgivet af Jensen & Dalgaard

I venskabets spejl

af Asger Baunsbak-Jensen

Asger Baunsbak-Jensen skriver levende og personligt om sine erfaringer med  venskaber gennem et langt liv. Han skriver i sin karakteristiske på én gang knappe og tankefulde form. I venskabets spejl er en menneskeligt og eksistentielt inspirerende bog, der sætter ord på et fænomen, vi alle kender til – venskabet – men ikke nødvendigvis har sprog til at tale om det. En af de bøger der, når man har læst sidste side, fremhæver, noget af det væsentlige i tilværelsen.

Sofie smukkest på nettet ;-)

af Lotta Löfgren-Mårtenson

Sofie har fået en ny veninde, Thea. Da Thea startede i klassen, besluttede hun, at de to skulle skulle være slyngveninder. Sofie er både smigret og glad for at have en god veninde. Desværre er Thea også dén, der vil bestemme alt muligt andet. Fx den dag, hvor hun fandt på, at de skulle lægge nogle fotos af sig selv på nettet. Men kan en pige gøre sådan noget, uden at være ”billig”? Og kan Thea acceptere, hvis Sofie faktisk følger Theas eget motto om, at man bestemmer over sig selv? Fjerde bog i den populære serie om Sofie (kan læses selvstændigt) handler om mod til at sige fra, mod til at stå ved sig selv og om intetnettets farer. Bogen er letlæst, men ikke barnlig. Passer godt til store børn og unge, som ikke er vant til at læse, men gerne vil læse bøger, som tager vigtige spørgsmål op.

Tre trin til Helvede

af Peter Mouritzen

I en ambulance ligger en mand med akut blodprop, han taler i vildelse om lig, hestevogne, mormor og Gud. I et fitness-center genoptræner samme mand sit arrede og bulede hjerte efter en veloverstået ballon-operation. Når han sidder på kondicyklen cykler han hjem til mormor i Aalborg, hvor der altid var hjertevarme og masser af smør. Manden er forført af litteratur og læsning, især af Robert Louis Stevenson og dennes historie om Ligrøverne. Stevenson hjemsøger manden og kræver et lig. En forunderlig, facinerende og spændende historie som på en og samme gang er roman, krimi og erindrings-fiktion. "Stilen er tæt. Sætningerne står skarpe og selvstændige som linjer i et digt ... Det er en ironisk, skæv og ikke mindstunderholdende historie. Dog uden at man et øjeblik tvivler på alvoren bag det hele. Dagsordenen er sat af døden ... Tre trin til Helvede er både krævende og givende." Clays Grymer, Kristeligt Dagblad

Ligrøverne

af Robert Louis Stevenson

Fortælling af Robert Louis Stevenson (forfatter til bl.a. Skatteøen). Den velansete London-læge Dr. Mcfarlane ankommer til en kro i Debenham for at tilse en gæst. På kroen sidder som altid fire drikkebrødre, en af de fire, Fettes, bliver øjeblikkeligt både ædru og ligbleg ved synet af doktoren. Sammen har de en grufuld hemmelighed fra deres ungdomstid som lægeassistenter ved det anatomiske institut ved universitetet i Edinburgh. Et institut, der altid manglede emner at dissekere… Ligrøverne (The Body Snatcher) blev første gang offentliggjort i tidsskriftet The Pall Mall, der gjorde reklame for den med plakater så gruopvækkende, at politiet forbød dem. Historien foreligger nu første gang på dansk i uforkortet udgave og i Peter Mouritzens oversættelse. Foruden at være en dunkel fortælling fra horrorgenrens barndom er det også den fortælling, der i Mouritzens egen roman Tre skridt til Helvede er billedet på litteraturens forførende kraft.

Skjult

af Jan Henrik Nielsen

Efter Den Store Katastrofe er alle døde og alt visnet bort. Nanna og Freja lever skjult i en underjordisk bunker sammen med deres far. En dag vover pigerne sig op fra bunkeren uden deres fars vidende. Han har fået den mystiske sygdom, der har dræbt alt og sender dem nu ud på en rejse for at finde medicin i den by, de engang kom fra, og hvor de efterlod deres mor, der som læge valgte at blive tilbage, i håb om at finde en kur. Den dystre verden, pigerne bevæger sig i, minder om scener fra McCormacs Vejen og den øde planet i filmen Wall-E, men som i Wall-E er der også en spire af håb. Skjult er først og fremmest en roman om søsterskab, kærlighed og styrke. "En utrolig spændende fortælling som vil gå rent hjem hos unge læsere,” skrev Dagbladet i Norge.

Det er ikke min hat

af Jon Klassen

"Den sjoveste billedbog jeg længe har læst! Både humor og pointe går lige ind hos læsere fra ca. 4 år og op ... Jon Klassen er en ener på billedbogsscenen. Han er en mester i underspillet humor." Bo Knudsen, DanskBiblioteksCenter »Det er ikke min hat. Jeg har lige stjålet den. / Jeg stjal den fra en stor fisk. / Mens den sov. / Og den vågner sikkert først om lang tid.« Sådan lyder i al sin enkelhed starten på Jon Klassens plaskende thriller om en lille tyvagtig fisk (og vi kan da godt røbe, at den store fisk vågner lige om lidt). Det er visuel svømmende humor for fuld skrue. Jon Klassens fortællinger om dyr og deres begær efter hatte (jvf. sidste års udgivelse Har du set min hat) går deres sejrsgang verden over – og det er helt fortjent.

Skrumpen - Farver og striber

af Gunnar Wille

Vi lærte Skrumpen at kende, da han kørte som tv-serie i 80’erne. Det orange- og lillastribede rumvæsen, der kører rundt på et gult gummihjul (og i øvrigt kan forvandle sig til mange faconer) og ryger osende cigarer, blev siden til fire bøger. Igennem disse bøger forsøger Skrumpen dels at finde tilbage til sin hjemplanet, Snuq, dels at få den menneskefamilie, han flytter ind hos, til at gøre verden farvet og stribet, for egentlig er Skrumpen et ualmindeligt dovent og egoistisk væsen (som man ender med at holde meget af). Dette bind er en ny-layout’et og formatmæssig større samleudgivelse i farver af de to første bøger. (Til efteråret udkommer de to næste bøger i serien for første gang i farvelagt udgave). 

Mini Winnie

af Laura Owen

Heksen Winnie er klar til enhver udfordring! Skækkelige tanter, skræmmende skolesekretærer, spøgelser i postkassen og tøj, der er blevet alt, alt for småt i vask. Denne bog i serien om Winnie (kan læses selvstændigt) indeholder historierne: "Winnies skrækkelige tante" – "Winnie amok med kosten" – "Winnie og spøgelset" – "Mini Winnie".   I britiske Korky Pauls umiskendelige gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Heksen Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og katten Wilbur forsøger at følge med, så godt han kan.

Winnie ordner alt

af Laura Owen

Heksen Winnie er en omvandrende katastrofe! Især når der er skolefester, gør-det-selv opgaver, sjældne ugler og dyre-mix i farvandet. Den bog i serien om Winnie (kan læses selvstændigt) indeholder historierne: "Winnies perfekte kældedyr" – "Winnie ordner alt" – "Winnies skolefest" – "Skvat-Winnie". I britiske Korky Pauls umiskendelige gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Heksen Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og katten Wilbur forsøger at følge med, så godt han kan.

Tju-hej Winnie

af Laura Owen

Så er det slut med kedsomheden! Katten Wilbur bli’r væk, en magisk krokodille lægger chokoladeæg, og så er der bøger til alle. Denne bog i serien om heksen Winnie (kan læses selvstændigt) indeholder historierne: "Varme, gnavne Winnie" – "Winnies bog-dag" – "Winnie og chokokrokodyret" – "Tju-hej Winnie".  I britiske Korky Pauls umiskendelige gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med, så godt han kan.

Winnies vilde fangst

af Laura Owen

Nu tænker heksen Winnie stort! Man må kunne lave en forretning ud af bukser med puder i, til dem der flyver på hårde kosteskafter … eller også ligger succesen i fodbold. Eller sportsfiskeri. Denne bog i serien om heksen Winnie (kan læses selvstændigt) indeholder historierne: "Winnies bløde bukser" – "Bang-crash Winnie" – "Winnie scorer" – "Winnies vilde fangst".  I britiske Korky Pauls umiskendelige gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun  handler, og Wilbur forsøger at følge med, så godt han kan.

Winnies tryllecomputer

af Valerie Thomas

Heksen Winnie er glad for sin nye computer. Faktisk beslutter hun sig for at smide tryllebogen med magiske formler væk - fra nu af vil hun udføre al magi med computermusen! Men Wilbur kan ikke lade være med at lege med musen. Og pludselig har Winnie hverken kat, computer eller tryllebog. En skøn historie om at være heks i den digitale tidsalder.

Københavnerfortolkningen

af Oscar

En sensommernat dukker en mørk skikkelse op på himlen over København. Fra intetheden daler den ned mod Kongens Nytorv. Et menneske. En spinkel, bebrillet mand, lidt skrårygget. Blottet. På sporet efter sig selv.  Kun én ved, hvem han er: Emma, som forsker i kvantekommunikation på Niels Bohr Institutet. Hun har en fornemmelse af at kunne hans liv og tanker udenad. Hun har lyst til den skævryggede mand. Men der er meget, hun ikke ved om ham. Om mennesket Søren Kierkegaard. Københavnerfortolkningen er en roman om erotik og død, videnskab og tro, selviscenesættelse og bedrag. Om skriftens forførelse. ”Det, der interesserer mig, er mennesket Søren Kierkegaard. Han var en taskenspiller og en forfører …” Oscar K.

Ny finsk grammatik

af Diego Marani

»Forbløffende og storartet roman.« Weekendavisen »Et uhyre ambitiøst stykke litteratur ... Som læser forelsker man sig ret hurtigt i den ubærlige historie ... Min læseoplevelse rører på sig og kan mærkes fra hårrødderne langt ud i storetåen forstærket af det tragiske plot på romanens sidste sider.« ★★★★★☆Politiken »Denne roman er storslået litteratur om sproget som kernen i menneskets eksistens, i kulturen og i hele den store fortælling, som udgør verden.« ★★★★★☆ Fyns Stiftstidende »Bliv ikke afskrækket af den ugæstfrie titel – det her er en fantastisk bog.« The Spectator Italien, Trieste, 1943. En mand bliver fundet bevidstløs på havnen. Da han kommer til bevidsthed, har han mistet både sin hukommelse og sit sprog. Eneste spor til hans identitet er navnet på den blå sømandsjakke, han bærer, Sampo Karjalainen, og et lommetørklæde med initialerne SK. Lægen, der tilser manden, antager – måske grundet sin egen finske baggrund – at han må være finne. Hans teori er, at manden vil genfinde sin hukommelse, hvis han kommer til Helsinki. En stærk roman om sprog og identitet, om krigens galskab og kærlighedens nødvendighed.

Hvor er børnene?

af Erik Magntorn

Det er frygteligt! De er borte! Charlie, Li og også Dorte! Vœk er otteogtyve børn. Har du øjne som en ørn? Hvor de er, vil alle vide. Vil du hjœlpe med at lede? Hvor er børnene? er en underfundig ABC-bog på rim. 28 børn har gemt sig – ét i hvert billede – kan du finde dem?

Mellem skyerne

af André Neves

En dreng - en pige. En sky - en stige og et fortryllende smil på fantasiens vinger. "En æstetisk smuk billedbog, der hylder fantasi, tro og venskab ... mange børn og deres voksne vil her kunne få en speciel og original læseoplevelse." Torben Bråe Olesen, Dansk BiblioteksCenter "Der er dybde og farlighed i de skæve opstillinger og pludselige ryk. Det er billeder, man falder ind i, de er smukke og dragende ... mesterlige illustrationer" Steffen Larsen, Politiken

Valentina

af Kevin McDermott

Det meste af kloden er oversvømmet eller udtørret. På en ø, som er undsluppet de værste naturkatastrofer, bor Valentina i Fortet – en stærkt bevogtet lille del af øen, forbeholdt de rige og privilegerede. Valentina er præsidentens datter; beskyttet, forkælet, arrogant. Provokeret af sine venner, den norske klimaflygtning Pippa og den temperamentsfulde Damian, indvilliger hun i at tage på en hemmelig tur til Ødemarken uden for Fortet. Men det bliver alt andet end en fredelig og diskret tur.  Den irske ungdomsroman Valentina modtog i 2013 den prestigefyldte udmærkelse White Raven, en årlig udnævnelse af særligt bemærkelsesværdige børne- og ungdomsbøger fra The International Youth Library.

Vælt Diktatoren

af Ann Lögde

En sjældent indsigtsfuld roman om anoreksi. Udelukkende for at få våbenhvile på hjemmefronten accepterer gymnasiepigen Inger at deltage i et samtaleforløb med en psykolog. Inger er høj på endorfiner og har det godt. Virkelig godt. Superfint. Vælt diktatoren er en sjælden indsigtsfuld bog, der med stort udbytte kan læses af såvel anorektikere som pårørende og professionelle. Det er en delvis selvbiografisk roman om Ingers behandlingsforløb, der baserer sig på langvarig samtaleterapi. Langsomt ændres Ingers selvbillede og hun får kræfter til at kæmpe mod diktatoren,  Anoreksien, der har holdt hende fanget. En alvorlig bog, men ikke uden ironisk humor i Ingers indre kommentarer til terapeuten. En helt igennem realistisk, stærk og oplysende beskrivelse af, hvordan anorektikerens behov for kontrol tager magten. Og hvordan hun efter en lang, udmarvende kamp genfinder livsmodet. Ann Lögde (f. 1963) har en master i sundhedsvidenskab og har derudover læst litteraturvidenskab. Underviser på universitetet i Upp­sala og arbejder tillige som anæstesisygeplejerske på Akademiska Sjukhuset Uppsala. Som 16-årig begyndte Ann Lögde at udvikle ano­reksi, og bogen bygger på hendes egne erfaringer med sygdommen og behandlingsforløbet.

Sandalmagernes Gade

af Nis Petersen

Sandalmagernes Gade er Nis Petersens kolossale roman fra 1931 i ny udgave. Romanen foregår i antikkens Rom, i det 2. århundrede e.Kr., en tid præget af værdikrise og værdinihilisme. Læseren møder det intrigante, vulgære, pulserende Rom og oplever en litterær kraftpræstation, der binder fortid og nutid sammen i satiriske og tankevækkende portrætter af mennesker i en opbrudstid.

Replikker til tiden

af Kjeld Holm

Biskop Kjeld Holms bedste klummer, udvalgt blandt de mange, som gennem en årrække har været offentliggjort på Aarhus Stifts hjemmeside, forskellige dagblade mv. Klummerne er valgt ud efter et kriterium om samfundsrelevans og indeholder overskrifter som ”Kirken og kapitalismen”, ”Religion som fritidsbeskæftigelse” og ”Det forlegne samfund”.

Sofie ser sort :s

af Lotta Löfgren-Mårtenson

Sofie skal flytte til en anden by. En stor by, hvor de skal bo i en lejlighed i et højhus. Foran hende ligger en lang sommerferie uden nogle venner eller aftaler og kun et spinkelt long-distance forhold til kæresten. Tankerne snurrer … hvad laver han, når hun ikke er der? For at få tiden til at gå, beslutter Sofie sig til at lære at spille klaver. Men klaverlærerinden er vist også ensom. På en grænseoverskridende måde. Sofie ser sort :s (den femte bog i serien - kan læses selvstændigt) handler om at havne i fremmede omgivelser og opleve, at nogen forsøger at udnytte ens usikkerhed. Og om at genfinde livsmodet. Bogen er letlæst, men ikke barnlig. Passer godt til store børn og unge, som ikke er vant til at læse, men gerne vil læse bøger, som tager vigtige spørgsmål op.

Hjælp! Min bror er en zombie

af Annie Graves

En gruppe børn holder ”pyjamas-party” og fortæller spøgelseshistorier, én historie i hver bog. Deres oprindelige tanke var, at mareridt ikke er så slemme, hvis man fortæller om dem, men der tog de fejl… Velkommen til serien "Gys i pyjamas"! I Hjælp! Min bror er zombie fortæller Jakob om sin storebror Stefan, som var verdens bedste ven – indtil han begyndte at forandre sig. Han lugtede anderledes. Hans ansigt ændrede sig. Han fik mærkelige nye venner. Hans favorit-mad stank. Stefan var blevet til en zombie! Forfatteren, Annie Graves, er tolv år gammel. Hun har indtil videre skrevet syv bøger i serien "Gys i pyjamas". Hun bor for sig selv på et tophemmeligt sted, siden hun, nå ja, dislokerede sine forældre for nogen tid siden. Tiden går med at skrive GRAValvorlige og DØDsensfarlige historier, gerne med lidt hjælp fra vennerne.

Fanget i spejlet

af Annie Graves

En gruppe børn holder ”pyjamas-party” og fortæller spøgelseshistorier, én historie i hver bog. Deres oprindelige tanke var, at mareridt ikke er så slemme, hvis man fortæller om dem, men der tog de fejl… Velkommen til serien "Gys i pyjamas"!  I Fanget i spejlet, møder vi Alice, en ensom pige som ingen rigtigt kunne forstå. Men så dukkede Bianca op. En helt ny ven, lige her i Alices eget hus, lige omme på den anden side af spejlet. Hvad ku’ overhovedet gå galt ved at besøge Bianca i hendes verden? Forfatteren, Annie Graves, er tolv år gammel. Hun har indtil videre skrevet syv bøger i serien "Gys i pyjamas". Hun bor for sig selv på et tophemmeligt sted, siden hun, nå ja, dislokerede sine forældre for nogen tid siden. Tiden går med at skrive GRAValvorlige og DØDsensfarlige historier, gerne med lidt hjælp fra vennerne.

Skrumpen - Det stribede biltræ

af Gunnar Wille

Skrumpen fra Det Ydre Rum er kommet til Jorden og har sat sig i hovedet, at Jorden er en grå og kedelig planet. Han kan ikke holde ud at være her. Verden skal være favet og stribet, og da Skrumpen er et ualmindelig dovent væsen, skal den 14-årige pige Isabylle udføre den opgave, hendes forfædre ikke kunne overkomme. Men først skal hun og Skrumpen lige opfinde det magiske, stribede biltræ. En fantasifuld fremtidsfortælling og en hyldest til farver, striber og kreativitet.

Den rejsende

af Oscar

»Oscar K. skriver blændende om kontroltab, selvmordsdrift og magi ... Bogen er en skøn forviklet, ikke-lineær dannelsesfortælling, der sammenfiltrer fortid, nutid og fremtid, fantasi og fakta, meningsløshed og logik.« Jyllands-Posten En grafisk roman af de usædvanlige: Oscar K. opsøger sine litterære forbilleder på en drømmende, rastløs rejse gennem Europa. Delvis selvbiografisk, delvis fiktiv roman om forfatteren Oscar K.s rejse til de byer, der i begyndelsen af forrige århundrede husede avantgarden og fødte modernismen. En rejse ad skinner gennem forgrenede, eksperimenterende, eksplosive -ismer. Vi møder bl.a. James Joyce i Trieste, Kafka og Meyerink i Prag, Edith Södergran i Skt. Petersborg, de tyske avantgardister i Metropolis, Walter Benjamin i Paris, I.P. Jacobsen i Thisted og ender – måske – i sagnbyen Ekbatana. En grafisk roman om rastløs udlængsel, om behovet for fællesskab og trangen til ensomhed, forrykt elskov og selvmordets mulighed. En ægte grafisk roman, mesterligt illustreret af spanske Nono Granero, kendt fra bl.a. Oscar K.s roman Efterskrift.  

Mordet på marsvinet

af Annie Graves

Ditte skal på sommerlejr og beder sin bror, Søren, om at passe det elskede marsvin, prinsesse Snefnug. Der er bare lige det ved det, at man skal huske at fodre marsvin, ellers... Fjerde bog i serien 'Gys i Pyjamas' (kan læses selvstændigt), om en flok børn der mødes til pyjamasparty hos den forældreløse, mystiske Annie Graves - og hvor man kun kan være med, hvis éns historie er uhyggelig nok.

Hundeæde

af Annie Graves

Så er der igen en invitation til pyjamasparty. Denne gang handler den gruopvækkende fortælling om en knægt, der er sur og gnaven og i det hele taget ikke ved, hvordan man skal behandle andre. Eller i hvert fald er ligeglad med det. Men så møder han et mærkeligt væsen i skoven, der gi'r ham én chance. Kan han leve op til den - eller bliver han til hundeæde? Endnu en bog i den uhyggelige serie: Gys i pyjamas.

Monsterunger

af Annie Graves

Så er der igen invitation til pyjamasparty! Denne gang fremføres den uhyggelige fortælling af en ukendt dreng, som havde en onkel – Onkel Mons – der eksperimenterede med at sammensætte nye dyrearter af forskellige kæledyr. Indtil en dag, han fik fat i noget mere spændende materiale…   Bog nr. 5 (kan læses selvstændigt) i den hyggeligt uhyggelige serie: Gys i pyjamas.

Dæmonsitter

af Annie Graves

Så er der igen invitation til pyjamasparty hos den mystiske Annie Graves. Denne gang er det Betty, der tilsyneladende ikke er så nem at skræmme. Hun løfter langsomt sløret for, hvad der egentlig skete med den lede babysitter, som indtil for nylig plagede livet af børnene i kvarteret.  Syvende og sidste bog i den populære serie Gys i pyjamas (kan læses selvstændigt) om en flok børn, der mødes til pyjamasparty hos forfatteren; den forældreløse, mystiske Annie Graves – og hvor man kun kan være med, hvis éns historie er uhyggelig nok. Annie Graves (pseudonym for en gruppe af Irlands dygtigste børnebogsfattere) er tolv år gammel. Hun bor alene på et tophemmeligt sted. Tiden går med at holde pyjamasparties samt at skrive GRAValvorlige og DØDsensfarlige historier, gerne med lidt hjælp fra vennerne.

Wolfgang

af Frederik Brinth Christiansen

Wolfgang er opfinder. Og med alle de opfindelser han finder på, kan han ikke få tiden til at slå til. Alligevel begynder kedsomheden at snige sig ind på ham. Hvad er det, dermangler? Måske noget med fregner, noget der kan sparke til en bold og slå kanonlange bøvser? Han beslutter sig for at konstruere og bygge en ven, men det ville være meget lettere, hvis den irriterende dreng fra forleden ikke blev ved med at komme forbi og spørge om alt muligt …

Skrumpen - Den telepatiske brødfrugt

af Gunnar Wille

For første gang: Skrumpen – Den telepatiske brødfrugt i rigtige farver og striber! Tredje bind i serien om det uregerlige, dovne rumvæsen Skrumpen, som den har besluttet sig for at gøre planeten Jorden farvet og stribet for at kunne holde ud at være her. Også i Den telepatiske brødfrugt er det dog sådan, at Skrumpen nødigt selv vil løfte en finger for meget andet end at tænde sin cigar. Nu er det i den familie, han har indlogeret sig hos, drengen Jøs, der arver det tunge ansvar at udføre Skrumpens planer. Også denne gang resulterer arbejdet i en ny, verdensforbedrende opfindelse: et træ der gror frugter, som smager af det, man allerhelst vil have. Og kærligheden er der endda også plads til, i den ellers trøstesløse verden, det er blevet til i år 2601.

Ny i nulte

af Janus Kodal

Det er svært at skifte skole. Karl er ny – helt ny. Karls mor afleverer ham bare, vinker, smiler og skynder sig på arbejde. Karl er alene – helt alene. Med en stor edderkop og alle børnene fra 0.B. Karl er ny – ny i nulte.

Snigeren

af Lea Letén

Ny sprælsk børnebog af Lea Letén - nu med superhelte! Hvis man er en superhelt, kan man bestemme alting selv! Derfor bliver Kalle til LYNKATTEN, Birka til SKYDENDE INDIANER og Holger til SNIGEREN. Og det er på høje tid, at byen får en superhelte-bande, for den sure kondiløber er ond ved sin hund og trænger til en lærestreg. Men for SNIGEREN er livet som superhelt ikke så enkelt ... Bogen er skrevet og illustreret af Lea Letén (f. 1982), cand.it. og børnebogsillustrator og -forfatter (bl.a. Mads maler kunst og Mor og Minna i svømmehallen). Udgivet i samarbejde med Migrænikerforbundet.

Bipavillonen

af Leena Krohn

Bipavillonen er et nedlagt hjem for sjæleligt syge, nu et samlingssted for forskellige sværmende, flagrende typer. Fortælleren begynder at komme i Klubben for Skiftende Realitet og derved lærer vi en række forunderlige og fuldstændigt gale og vidunderlige menneskers historier at kende. En smuk, sælsom beretning om eksistens og identitet, vidunderligt balancerende mellem drøm og virkelighed.  Leena Krohn (f. 1947 i Helsinki) har bl.a. modtaget Finlandia Prisen og være nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun er oversat til 15 sprog. Bipavillonen er hendes første roman på dansk.

Nogen har sovet i min seng

af Kristiina Lähde

"Nogen har sovet i min seng er den prisbelønnede, finske lyriker Kristiina Lähdes romandebut – og en vellykket én af slagsen. Lähde inviterer os med indenfor i et ydmygt rækkehuskvarter i den isnende polarvinter, hvor menneskeligt samvær er en livsbetingelse. Og omvendt: Hvor fraværet af nærvær kan gøre os fysisk syge ... en barok, morsom og meget finsk roman." Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten I Rosas seng ligger en ukendt mand. Han står op, pusler hjemmevant rundt i huset, laver kaffe, tager på arbejde og kommer tilbage. Hvem er denne fremmed?  Rosa må omkring sin praktiserende læge; en skeptisk politimand; en privatdetektiv med egne problemer; en stjerne-elskende meteorolog og ikke mindst en smilende papmand fra farvehandleren, i et forsøg på at forstå sagens rette sammenhæng. Den anmelderroste og prisbelønnede finske lyriker Kristiina Lähdes romandebut er en intelligent og humoristisk roman om menneskers gliden fra hinanden, om nærvær og ensomhed i parforholdet.

Phantasterne

af Hans Egede Schack

Phantasterne bliver af Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen kaldt "En opsigtsvækkende bog ... det demokratiske Danmarks litterære dåbsattest." Satire og psykologi, romantik og hverdagsdrømme, sadomasochisme og transvestisme, narcissisme og megalomani – Hans Egede Schacks Phantasterne har det hele. Romanen er blevet sammenlignet med både Don Quixote og Madame Bovary. Bogen er ikke et fotografisk genoptryk, men en helt nysat tekst, afstemt efter nudansk retskrivning og sprogbrug.

Blitzregn

af Paal Audestad m.f

Fantastisk coffee-table bog i stort format om og med Norges største band. Norges største band gennem et årti, Kaizers Orchestra, holder pause på ubestemt tid. Som visuelt monument over ti uforglemmelige år med Kaizers enestående blanding af garagerock (olietønder og koben!) og melankolske balkanrytmer, ti år med mafia-æstetik og gasmasker, er her bandets ”egen” fotobog. En del af bogens fotos er taget af bandets faste fotograf Paal Audestad, der allerede fra begyndelsen fik lov til det for en musikfotograf meget uvante at stå på scenen og tage billeder, og helst under hele koncerten. Atter andre fotos er taget af bandets guitarist Terje Winterstø Røthing, der i venskabet med Audestad har stået i lære som fotograf og som – selvfølgelig – har været til stede ved samtlige bandets koncerter. En fantastisk fotobog, dokumentarisk i genren, med en rå og ubarberet stil. Med forord af forsanger Janove Ottesen – og med en masse gode historier om bandet, musikken og æstetikken. On stage og back stage.

Winnie går efter guldet

af Laura Owen

Ny bog i den populære serie om heksen Winnie og hendes kat, Wilbur. Sjove historier til oplæsning for de små, perfekt selv-læsning for de lidt større – og endda underholdende for de, der læser op.   I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan. I samme serie foreligger: Winnie ordner alt, Mini Winnie, Tju-hej Winnie, Winnies vilde fangst og Hyp-hyp Winnie! Som billedbog er udgivet Winnies tryllecomputer og senere på foråret udkommer Winnie og piraterne, samt også papbøgerne Wilburs bog om tal og Wilburs bog om farver.

Lortehjorte

af Tina Sakura Bestle

★★★★★★ - Fyns Amts Avis "Wauw ... Børnelitteratur med stort L." Fyns Amts Avis Var du også vild med børnesiderne i togbladet, når du kørte over til moster Gitte? Hev du historierne ud, når du havde besøgt farbror Jørgen? Fortvivl ej.Tina Sakura Bestle skrev historierne til DSBs togmagasin, og nu er de bedste af dem samlet i denne bog. Lige til at læse højt eller hviskende eller helt alene med et bjerg af chokoladekiks. Det er Ud & Se med TSB. God tur!

Dessert

af Bo Gaustad

Den lange stribede kunne godt tænke sig en bid dessert – det kunne for eksempel være den lille med huen. Men det kan gå gruelig galt, for den lille med huen har både et hemmeligt våben og en magtfuld allieret. Og alligevel ender det måske med en go’ dessert – grøn gelé – for den lange, stribede… Herlig bog for de mindste om en håndfuld forskelligartede (fantasi)dyr i en have.

Sidste udkald

af Asger Baunsbak-Jensen

Nu må det siges højt, at dannelse og opdragelse er skolens hovedopgave i en tid, hvor det selvpromoverende menneske er ribbet for forbilleder. Asger Baunsbak-Jensen anklager i dette kampskrift politikerne for det største svigt i dansk skolehistorie. Den nye skolereform er blevet til uden nogen form for folkelig debat, hovedsageligt skruet sammen af teknokrater uden faglig indsigt i skoleområdet – og uden nogen som helst form for visioner for fremtidens skole og samfund. Økonomi og new public management har været eneste drive i reformen. Nu må der konkrete forslag på bordet, til hvordan folkeskolen skal udvikle sig – med denne pamflet leverer Baunsbak-Jensen det første.

Dyt for Stanley!

af Per Gammelgaard

Mød Gunnar, der væltede Berlinmuren; Kaj med fryseren fuld af lynstænger; Frøken Klokken, der hvert år tager til Christiansborg for at protestere imod sommertid; trutmundede Birthe med favnen fuld af bh’er; Frede Hansen, der må købe ørepropper, da han får nye underboer; Maja, som af fiskeren Ib lærer, at klaveret kan spille andet end Carl Nielsen … og flere til. De er lige her, som gennemgående personer i Per Gammelgaards lynhistorier – små glimt af almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Og hvad er det egentlig lige med Stanley – hvorfor skal der kun dyttes for ham, og ikke for hans kone??

Sådan som vi elsker

af Per Gammelgaard

»Sagt på underspillet jysk er romanen 'Sådan som vi elsker' bestemt ikke dum. Sagt på københavnsk er den vildt god!« Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad.   En roman om kærlighedens veje og – især – vildveje.  Kærlighed som altopslugende kraft og nødvendighed. Men også om det had, der kan opstå, når kærligheden bliver hjemløs eller farer vild. Kærlige røntgenbilleder af en lille bys indbyggere. Om skeletterne i skabet, sladderen og alt det, der ulmer under den tynde fernis. Et på én gang humoristisk, alvorligt og kærligt samtidsportræt af en gruppe mennesker, der lever, elsker, hader, foragter og elsker endnu mere.

Hyp-hyp Winnie!

af Laura Owen

Fire vrinskende historier om heksen Winnie. Winnie har mange talenter! Hun kører bil, passer have, laver mad og rider hesteløb. Men som sædvanlig går intet, som det skal...

Gi' mig arsenik

af Klara Krantz

Træfsikker ungdomsroman om 15-årige Elisa, der tager af sted for at købe en dagbog, men kommer hjem og har stjålet verdens smukkeste notatbog, tabt sit hjerte til sangen ”Gi’ mig arsenik”, ændret navn til Elektra og besluttet sig for at blive forfatter. Forfatter-geni, faktisk. Elektra går nu kun til de timer, hun har lyst til, i stedet vier hun sig til arbejdet med bogen, der skal handle om alt det, der gør hende rasende: At de skulle flytte, forældrenes skilsmisse, de åndssvage mennesker hun færdes iblandt, og frem for alt at hendes bedste ven Katrinas svigt – de, som ellers var hinandens tvillingesjæle! Det er absolut o.k. at være alene, når man er et geni, og den eneste der synes om hende, foruden veninden Maria tilbage i barndomsbyen, er hendes lærer, Anders, som hun møder på sine natlige traveture. Giv mig arsenik vibrerer af ustyrlige følelser og skildrer den tynde linje mellem venskab og kærlighed og hvad man ikke gør, for at kunne holde det hele ud. Så velskrevet, at den er mere end en almindelig ungdomsroman.

Viggos problem med problemerne

af Line Knutzon

Viggos elektriske apparater rotter sig sammen og låser sig inde, så Viggo ikke kan bo i sit eget hus. Heldigvis møder han Lone, som heller ikke kan være i sit hus, fordi det er fyldt med ting fra Tiger-butikkerne. Mon de sammen kan skabe et hjem uden problemer? En poetisk beretning om overflødige ting og ulykkelig kærlighed skrevet af Line Knutzon og kongenialt illustreret af Mette Marcussen.

Man kan jo ikke tage sig af alting

af Inge Duelund Nelsen

En fanden-i-voldsk roman om Gritt, der pludselig finder sig selv, sin far, sin mor og sin bedste veninde i helt nye roller. Gritt Gry Gravborg er sådan én, der går med pyjamas – mest om natten selvfølgelig, men nogle gange også om dagen. Sådan var det i hvert fald engang. Dengang Gritt og Pernille var bedsteveninder og sparede sammen til et faldskærmsspring. Men så strøg far hårlokker fra øjnene på den forkerte mor. Og Pernilles tøj blev klippet i stykker. Og Gritts mor flyttede ind i et dukkehus. Men man kan jo ikke tage sig af alting. Eller ka’ man? Måske skulle man bare ta’ springet alene?

Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader

af Kim Sena

»En forunderlig billedbog fra Det fjerne Østen ... Et under af en billedbog. Den er klassisk tegnet, seriøst poetisk og aldeles surrealistisk.«

Ssh! Vi har en plan

af Chris Haughton

Charmerende og humoristisk billedbog fra prisvindende Chris Haughton om en smuk fugl, længslen efter at besidde og om en plan, der bli'r ved med at gå skævt. Fire venner, tre store og en lille en, er ude at gå tur. Pludselig ser de den – den smukkeste fugl, tronende i træet. De MÅ simpelthen bare eje den – SSH! De har en PLAN! Så de lister. Langsomt. Stille. Stop. En – klar. To – parat. Tre – start … NU! Men måske kan man ikke opnå, hvad man drømmer om, med vold? Den lille fyr, der lister bagved, viser sig at være personificeringen af det citat, bogen indledes med: ”Fred kan ikke bevares med magt; det kan kun opnås med forståelse” – Albert Einstein. (Og med humor, fristes man til at tilføje, når man har læst Ssh! Vi har en plan).

Wilburs bog om tal

af Valerie Thomas

Charmerende og søde Winnie & Wilbur - nu for de mindste: Farvesprudlende papbog med tallene fra 1 til 10 - tæl snegle, monstre, græskar og stjerner med den herlige heks og hendes kære kat.

Wilburs bog om farver

af Valerie Thomas

Charmerende og søde Winnie & Wilbur - nu for de mindste: Lær farverne i denne farvesprudlende papbog sammen med den herlige heks og hendes kære kat, lige fra HVIDT vasketøj over den LILLA tryllebog til de GRØNNE orme!

Tork og Hest - Den store blyant

af Louis Jensen

Tork og Hest – Den store blyant er historien om en eventyrlysten dreng, der hedder Tork, og en godmodig og klog hest, der hedder Hest. Sammen bygger de en stor blyant, der selv skriver historier om prinsesser, vilde dyr og farlige snestorme. Tork og Hest åbner også en butik, som sælger cykler til heste og hunde; og sammen rejser de rundt i både Danmark og Tyskland for at danse ballet. Og så planlægger de at rejse Jorden rundt i 29 kufferter.

Winnie og piraterne

af Valerie Thomas

Winnie og Wilbur skal til fætterens fødselsdag, der bliver fejret med et brag af en udklædningsfest. Til at begynde med er det lidt kedeligt, at alle andre også har fundet på at klæde sig ud som pirater, men Winnie skal ikke vifte mange gange med tryllestaven, før eventyret ruller af sted over bølger og skumsprøjt. P.S. Wilbur er pirat-papegøje! I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan. Læs i samme serie bl.a. kapitelbøgerne Winnie ordner alt, Mini Winnie, Tju-hej Winnie, Winnies vilde fangst, Hyp-hyp Winnie! og Winnie går efter guldet; billedbogen Winnies nye computer; og til de mindste papbøgerne Wilburs bog om farver og Wilburs bog om tal.

Skumringsforventning

af Claus Grymer

I Skumringsforventning møder vi knægten, der vokser op i en præstegård og så gerne vil være agnostiker; den unge journalist der kæmper for at holde Gud fra livet; og den aldrende mand, der nu ved, at længslen efter forår er mere end længslen efter en årstid. En sjældent ærlig erindringsbog om at erkende alderens blide, men bestemte greb om fysikken og sjælen. "Gud! Et andet ord for hjem. Endelig tør jeg være så lykkelig, som jeg er – når jeg er det. Fordi alt er Gud – ufortyndet Gud. Livet begynder. Eller er det døden? Åh, hvorfor skal jeg altid være så pedantisk? Hvorfor ikke tro på lykken, uanset om den indtræffer på den ene eller anden side af den grænse, der muligvis slet ikke findes?” Uddrag fra bogen Claus Grymer er journalist, mangeårig kulturmedarbejder ved Kristeligt Dagblad og forfatter til både romaner og digtsamlinger.

Hvor er lopperne?

af Erik Magntorn

Endelig kom opfølgeren til den anmelderroste Hvor er børnene – en underfundig ABC-bog. Forfatteren Erik Magntorn og illustratoren Lisa Sjöblom har med Hvor er lopperne? skabt en finurlig og udfordrende finde- og tællebog, fuld af frække, omkringfarende og legesyge lopper. Nyd de detaljerige illustrationer og se, om du kan finde alle lopperne, hver og én. På dansk i Lene Ewald Hesels lige så sprælske oversættelse.

Tardeus og det russiske hus

af Marita Gleisner og Erik Magntorn

Følg med på et uforglemmeligt besøg i det russiske hus, hvor Tardeus med de løvefarvede bukser sørger for, at alt fungerer, som det skal. Her bor også Anastasia, den hemmelighedsfulde lærerinde, Hans-Ejvind med sin flaskesamling og Tardeus’ søster, Nora, der ligger i hængekøjen mellem vindruer og dameblade. Og så naturligvis madam Isabel og hendes snakkesalige kat, Bismarck. Dette er første bog i den fantasifulde billedbogsserie om Tardeus, skabt af finske Marita Gleisner og svenske Erik Magntorn sammen med den danske illustrator Bodil Molich.

Brændt barn

af Stig Dagerman

"Det enkle mesterværk" Per Olov Enquist Det er ikke kroppen, men sjælen der blottes i denne usædvanligt koncentrerede og psykologisk nuancerede fortælling om Bengt, der efter sin mors død forelsker sig i faderens nye kæreste. Det er forbudte følelser og selvbedrag under lup og dissektionskniv. Et Ødipusdrama med imponerende spændvidde. Med forord af Per Olov Enquist.

Winnie på skolepatrulje

af Laura Owen

I Winnie på skolepatrulje er der som vanligt fire selvstændige historier om heksen Winnie og hendes hårdt prøvede kat Wilbur: I første historie er Winnie fast besluttet på at vinde et klæd-ud-løb, men det er, som om skoene går – eller løber – deres egne veje. I anden historie vil Winnie flytte om, men møblerne bliver trætte af alle de fjolle ideer, hun har, og går hjemmefra. I tredje historie flytter en forsker ind for at lære mere om hekse, og Winnie vil omvendt gerne vide, hvordan man er et helt almindeligt menneske. Og i fjerde historie er det så, at Winnie beredvilligt stiller op som skolepatrulje, men bl.a. kommer til at trylle en politi-frø i en patruljebil frem…

Der er aldrig hjul på en drømmeseng

af Robert Reinhold

En tinnitus-ramt komponist isoleret i sin egen bizarre verden, en dødedans med spiritus og falmede bryllupsbilleder, en ørelæge i lårkort kittel, et fald fra et kirketårn – og en for længst afdød far, der pludselig dukker lyslevende op med et uudtømmeligt lager af Jack Daniels og filterløse cigaretter. For ikke at tale om den ubønhørlige regn, manden i den sorte Audi, de fem mord i Grønland og tupilakken – men læs nu selv! En vibrerende og foruroligende romandebut fra dramatikeren Robert Reinhold. En selvironisk, eftertænksom og uhyre velkomponeret fortælling om at vende tilbage til livet.

Dræbersneglen

af Sanne Schlægelberger

Alfred er ved at gå til af kedsomhed i verdens længste sommerferie, men så møder han Svend.  Svend er lige så buttet og modig, som Alfred selv er splejset og usikker. Heldigvis ved Svend alt, hvad der er værd at vide om dræbersnegle, pirater, køer, opdagelsesrejser og indbrudstyve. Og hvis Alfred bare følger Svends regler, kommer de to drenge stensikkert i TV-Avisen og får en dusør. Eller i hvert fald en lakridspibe. Og der er mange regel nr. 1 er fx: ”Hvis man finder en ko på en vej, er det fordi, den ikke tilhører nogen. Faktisk er det ret pænt af os at tage den med hjem, så den kan bo i din have”. En sød og finurlig selv- og oplæsningsbog for børn.

Skrumpen - Teletøj og tankekunst

af Gunnar Wille

En spritny bog om det selvcentrerede, storrygende og alligevel ret charmerende rumvæsen Skrumpen - faktisk den andensidste i serien, inden vi finder ud af, om det vil lykkes at gøre verden FARVET og STRIBET. Det Onde Planet-Øje sender grønne lyn ned i familien Gustavsens slot, mens den nye arving, der skal hjælpe Skrumpen, udnævnes. Arvingen er Slambert, som naturligvis skal i malerlære hos den sidste malermester i verden - der bor på Nordpolen. Undervejs kidnappes Skrumpen og Slambert desværre af en rumpirat og ryger via en superstreng langt ud i universet. Når de tilbage til jorden inden det store meteor-nedslag??

Bomvogtersken

af Aksel Selmer

"Fascinerende historie ... stærkt hypnotiserende ... kvalitetslitteratur fra udlandet." Arne Hardis, Weekendavisen  En ung pige skal på toppen af et fjeld overtage hvervet som bomvogter efter sin skrantende bedstefar – men hverken arbejdet, fjeldet eller de forbipasserende er som forventet. En bevægende, foruroligende roman der på én og samme tid er realistisk og magisk uvirkelig. Bomvogtersken er et uafrysteligt bekendtskab.  Om Bomvogtersken skrev den norske presse bl.a.: ”En fascinerende roman ... Vækker en blandet reaktion af begejstring og væmmelse, og det er forfriskende i ny litteratur ... Det er på tide, at det læsende publikum opdager dette forfatterskab.” 

Gidsel tre

af Nick Lake

»Jeg står og venter på skuddet, men så tænker jeg, nå nej, jeg vil jo alligevel ikke nå at høre det, vil jeg? Et pistolskud er som et lyn … Jeg lukker øjnene og venter på at blive slået ihjel. Mit navn er Amy Fields. Men mændene kalder mig Gidsel 3.« Amys velhavende far har købt en luksus-yacht for at tage sin dysfunktionelle familie med på en jordomsejling. Eftersom Amy er droppet ud af skolen, har hun intet andet valg end at tage med. Men turen udvikler sig dramatisk, da båden bliver kapret af somaliske pirater. Bådens besætning og piraterne kommer hurtigt ganske tæt på hinanden. En overraskende intelligent, moderne Romeo og Julie-historie, som vil sidde i læseren længe.  The Times skrev ”en klog og gribende historie” og The Guardian ”uventet politisk intelligent og følelsesmæssig stærk”.

Sandhedskommissæren

af David Park

”Dette er en storslået og vigtig bog” – Guardian    “Med forfattere som David Park bliver vi mindet om, at romanen i sig selv kan være en sandhedskommission” – New York Times Roman om et samfund kløvet midt igennem på spørgsmålet om, hvorvidt sandheden skal frem for at få forsoning, eller om den netop bør forblive seks fod under jorden. I bogstavelig forstand. En tindrende, skarpsleben beretning om sandhed, kynisme og håb. Forord til den danske udgave er skrevet af Niels Lindvig, mangeårig medarbejder ved P1-Orientering og ekspert i Nordirland

Der er katte i denne bog

af Viviane Schwarz

De tre katte: Ismer, Tosca og Ninja har endelig fået deres egen bog. En ganske særlig, overraskende og interaktiv flapbog, hvor de tre rigtigt kan boltre sig; men de har brug for hjælp til at vende siderne, finde garn-nøgler, fange fisk, tørre pelsen og putte sig.   Og glæd dig allerede nu til Viviane Schwarz’ anden titel på dansk: Er der en hund i denne bog? – hvor Tosca, Ismer og Ninja også huserer – denne bog udkommer til oktober.  Viviane Schwarz er født i Tyskland, men i dag bosiddende i Cornwall, England. Hun har en mastergrad i Illustration og modtog i 2011 Booktrust Best New Illustrators Award.

Er der en hund i denne bog?

af Viviane Schwarz

Der er katte i denne bog – de hedder Ismer, Tosca og Ninja – men snif snif … lugter her ikke også at noget andet? Kunne det være … en hund?! En helt særligt sød og interaktiv flapbog med tre bedårende katte, der har brug for hjælp til at vende siderne, gemme sig for hunden, finde hunden og til sidst gøre sig gode venner med den. Når du har hjulpet kattene med at finde hunden, kan du fortsætte med Viviane Schwarz' første titel på dansk: Der er katte i denne bog – hvor også Tosca, Ismer og Ninja huserer.

Mine forliste historier

af Xan López Domínquez

Engang imellem går en forfatter ud og lufter sine forliste historier, de historier han aldrig skrev ned, og som ligger og lurer i hans erindring. Dette er indgangen til spanske Xan López Domínguez’ helt og aldeles anderledes, smukke og fabulerende billedbog, der for hvert opslag – for hvert anslag til en ufortalt historie – inviterer børn og voksne til selv at fortælle videre. Åbn bogen og fortæl selv med på de forliste historier om for eksempel de drabelige dræbermaskiner, den kedsommelige fyrpasser og kridtstregen, som stak af fra tavlen.  Forvandlet fra spansk til dansk af den uforlignelige, danske (men i Spanien bosatte) forfatter Oscar K.

Skifting

af Dennis Gade Kofod

"Foruroligende smuk ... Sproget er komprimeret, præcist og med flere lag. Jo flere gange man læser den, jo mere gnaver den kølige observerende tone sig ind i kroppen, så man fornemmer den følelsestomme Ellen. Tomheden i Anna Margrethe Kjærgaards tegninger og akvareller er ikke blot illustrationer men bærer i lige så høj grad fortællingen som teksten." ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ - Nordjyske "Bogen er en af de børnebøger, der rammer lige ned i følelseshavet og sætter det i oprør. Både hos børn og voksne." ✮ ✮ ✮ ✮ ✮ - Fyens Stiftstidende Skifting er en foruroligende, smuk og ’mørkelig’ billedbog om elleveårige Ellen, der måske er et forbyttet barn fra skoven, en skifting. Eller måske en pige, der er på vej ind i sin egen verden og som skriger tyst efter hjælp. Poetisk og ordskarpt skrevet af Dennis Gade Kofod, i 2014 modtager af det tre-årige legat fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg, illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard, der ligeledes i år var nomineret til Kulturministeriets illustratorpris.

Tvivl

af Pia Valentinis

En filosofisk billedbog om alle de grundlæggende spørgsmål, vi stiller os selv, fra vi er helt små. Udfordrende spørgsmål, parret med ligeså udfordrende illustrationer i de vovet underspillede farver gul, sort og hvid. Slut dig sammen med sneglen, frøen, antilopen, katten, kamæleonen og stil de store spørgsmål. De andre er heller ikke altid sikre på alting.

Værelse 207

af Kgebetli Moele

Et unikt og hudløst ærligt blik dybt ind i det sorte, sydafrikanske hjerte. "Værelse 207 er uden udsigt, og det er tilværelsen også. Og for de seks unge mænd er det den fucking stormomsuste regnbuenations skyld. Nelson Mandela var en forræder, der førte nationen ind i en verden af løgne ... Værelse 207 er drengerøvspoesi. Druk, damer, designerjeans og digterkunst. Drømme og dommedagsprofetier. Men det er også en rå, humoristisk, provokerende og meget nødvendig post-apartheid samfundskritik. Og netop dét er både modigt og nyskabende." Weekendavisen Vi følger seks rodløse unge sorte mænd i deres jagt på lykken; deres dagligdag i det fattige og voldelige Hillbrow kvarter i Johannesburg, hvor de i et nedlagt hotel deler værelse 207, men også deler kvinder, drømme, nederlag og de få sejre. Kgebetli Moeles debutroman, Værelse 207, har modtaget en lang række litterære priser og er foreløbig oversat til fransk, italiensk og dansk.

Winnies store dumme robot

af Valerie Thomas

Winnie går til kreative kurser på biblioteket, og der laver hun en pap-robot, som hun bliver mægtig stolt af. Det er bare lidt kedeligt, at den ikke er levende ... nåh ja, dét er da ikke et problem, når man har en tryllestav! Vips! Pludselig bliver pap-robotten til en rigtig robot, der kan bevæge sig. Men! Det er ikke nogen rar robot, tør siges.   I britiske Korky Pauls umiskendelige, gakkede og finurlige streg stæser de to magiske hovedpersoner over siderne. Winnie tænker ikke altid, før hun handler, og Wilbur forsøger at følge med og afbøde de værste skader, så godt han kan. Læs i samme serie bl.a. kapitelbøgerne Winnie ordner alt, Mini Winnie, Tju-hej Winnie, Winnies vilde fangst, Hyp-hyp Winnie!, Winnie går efter guldet og Winnie på skolepatrulje; billedbøgerne Winnies nye computer og Winnie og piraterne; og til de mindste papbøgerne Wilburs bog om farver og Wilburs bog om tal.

Arret efter drømmen

af Horace Engdahl

"Knaldperler og knivskarpe konklusioner. Horace Engdahls essays er fulde af slående billeder og indlysende paradokser." Thomas Bredsdorff, Politiken Engdahl skriver veloplagt og lærd om bl.a. Byron og Wagner, Diderot og Madame de Staël, vidnesbyrdets litteratur, grafomani og romantik, scenekunst, frihed, æstetik og europæisk dannelse.Få kan som Horace Engdahl med et glimt i skribent-øjet anvende udtryk som ”litterær stinkbombe” og ”stilistisk ansigtshygiejne”, det er på én gang udfordrende og oplysende, ikke blot for den litteratur-, men også for den alment kulturinteresserede.Med forord af Ursusla Andkjær Olsen.

Svend og Valdemar graver et hul

af Mac Barnett

Svend og Valdemar har en plan. De vil finde noget ekstraordinært. Så de graver et hul. Og de gi’r ikke op. Selv om de finder … ingenting. Alligevel er historien en spektakulær oplevelse, især for den vakse læser, der vil klukke over at finde det spektakulære helt andre steder, end Svend dog Valdemar kigger. Skæg, skøn og skæv historie med billedside af Jon Klassen (Hvor er min hat og Det er ikke min hat).

Fri skole

af Asger Baunsbak-Jensen

”Skolehistorien har ofte vist, at friskolen åbnede for en fornyelse af folkeskolen, og det var friskolens folk, der i Folketinget og som undervisningsministre skabte folkeskolelove med erfaring fra friskolen … Er friskolen klar over, hvilket fantastisk ansvar den har?” spørger Asger Baunsbak-Jensen i denne inspirerende lille bog om friskolens udfordringer og muligheder: Børn uddannes til konkurrencestaten, og Finansministeriet tvinger Undervisningsministeriet til at kontrollere, at kommunerne kontrollerer, at skolerne kan klare sig godt i Pisa-målinger. Men friskolen kan og skal vride sig løs og tænke større – den skal bæres af en oprørstrang, for det vigtigste i livet lader sig ikke måle. Skæbne, livsmod, glæde, ansvar, fornuft, skyld, indlevelse.

I landet med den store ordfabrik

af Agnès de Lestrade

”Lavmælt og smuk [...] 'I landet med den store ordfabrik' rutter ikke selv med ordene - bogen er nærmest som poesi, og illustrationerne [...] vrimler med små historier."             - Nordjyske Philip bor i landet med den store ordfabrik. Her må man købe og sluge ord for at kunne sige noget. Men Philip har ingen penge. Og hvordan kan han så fortælle nabopigen, hvad han føler for hende?Især fortvivlende, når overboen Oscars forældre er rige, og han har alverdens ord til sin rådighed. Heldigvis skal der kun ganske få ord til… En usædvanligt smuk og tankevækkende billedbog om ords værdi og betydning.

Hvor stor er en elefant?

af Rossana Bossù

Hvor stor er en elefant? er billedbog, der leger med tal og størrelser og inddrager læseren ved at opfordre til at tælle dyr og overveje størrelsesforhold mellem dem. Hvor mange kejserpingviner skal man fx have for at få en krokodille? Eller hvor mange lopper går der på en lemur? Bogen vandt i 2013 den italienske Syria Poletti Award som bedste billedbog i kategorien 0-3 år.

Fortællingen om den leende banan og den ensomme gorilla

af Hassan Mousavi

Fortællingen om den leende banan og den ensomme gorilla er en ordløs, ’scherfigsk’ farvestrålende historie om venskab … som stammer fra Iran. "En overlegent fortalt billedhistorie i børnevenlig farvelægning og med let aflæselige figurer. En rar bog. Irans svar på Egon Mathiesens ' Mis med de blå øjne'." Steffen Larsen, Politiken.

Der var engang

af Patricia Ryan

Der var engang er 80-årige Patricia Ryans debut som forfatter og illustrator. Engang var hun en lille pige i New York – i dag er hun dansk og 80 år gammel. Bogen er en utraditionel erindringsbog, en stilfærdig beretning om et liv fortalt af Patricia selv i få ord og mange detaljerede billeder. En poetisk inspiration til selv at tænke sit liv igennem. Bogen er med både dansk og engelsk tekst.

Ella er mit navn vil du købe det

af Mette Hegnhøj

En bog "der på kattepoter sniger sig helt derind, hvor det gør ondt i hjertet på læseren." Jørgen Johansen, Berlingske Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng. En ualmindeligt rørende, barsk og poetisk alle-aldres beretning om Ella, hvis far er blevet væk, men som finder en kat … der også forsvinder. Og om en mor, der heller ikke rigtigt er der. Og et antikvariat, hvor poetsneen fyger.   I foråret ’14 udkom Ellas efterladte noter som maskinskrevne løsark i håndsamlet æske med poetsne og post-elastik – nu findes Ellas efterladte noter som smuk indbundet bog. 

En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte

af Janus Kodal

Regnen står ned i stænger og læreren sender Karl til dyrehandleren efter foder til de sultne fisk. Iført underbukser og røde røjsere begiver Karl sig gennem byen. Det er en rimelig våd dag, men det ser nu også ud til at blive en temmelig perfekt dag i nulte.  Da Karl var Ny i nulte (første bog om Karl) skrev pressen blandt andet: »En nådesløst grinagtig historie … En ryggesløs tekst bakket op af perfekte ild- og farvesprudlende illustrationer.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤  Politiken »Topper listen over de mest syrede børnebøger, jeg til dato har læst.« **** Fyns Stiftstidende

Ritas jul

af Gunnar Wille

Nu er Gunnar Willes elskede julekalenderbog om Rita og hendes skøre familie endelig til at få igen – og nu i farver (og enkelte striber)!  Om sommeren arbejder Ritas far på en kravlenissefabrik og derfor hader han julen. Rita og hendes brødre må bruge al deres opfindsomhed for at få lidt julestemning. Da det endelig ser ud til at lykkes, dukker Ritas farmor op og for at afskrække nisser, gør hun alting på en sur måde. Farmorens surhed virker til gengæld ganske tiltrækkende på postbuddet, og så går det helt galt… 

Lukas og Maria

af Darri Johansen

Lukas, som gennem mange år har ringet med byens kirkeklokker, er ved at miste grebet om både livslysten og om rebet i klokketårnet. Klokkernes klang er aftagende og folk murrer i krogene – er det ikke på tide med nye kræfter? Men måske er Lukas ikke så klar til at takke af, som han selv tror … et lille mirakel venter i glughullet, hvorfra solen strømmer ind og sommerfuglene kommer på besøg. En blid og smuk allealdres-fortælling om livsmod og om at vove, mens tid er. Oplagt gavebog ved fx et bryllup. Skrevet af islandske Darri Johansen og illustreret af danske Anna Jacobina Jacobsen.

Valravn - Hjemfalden

af Viggo Stuckenberg

Tredje titel i Jensen & Dalgaards klassikerserie er en samleudgivelse af Viggo Stuckenbergs Valravn – To fortællinger og romanen Hjemfalden, smukke beretninger om det eviggyldige tema kærlighed – om at gå og blive gået. Med knivskarpt forord af Henrik Wivel, der bl.a. skriver ”Valravn og Hjemfalden er renlivet dekadencelitteratur … kan Viggo Stuckenberg læses i dag? … kan Stuckenberg læses af andet end mænd med hang til melankoli? Af kvinder? Ja, hvis de vil forstå mænd, og hvad der rører sig i dem. Der har intet ændret sig i 100 år.”  De tidligere udgivelser i serien, Sandalmagernes Gade m. forord af Thomas Harder (❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Hans Hertel, Politiken) og Phantasterne m. forord af Søren Ulrik Thomsen og Fredrik Stjernfelt (❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Thomas Bredsdorff, Politiken), har haft et tydeligt samfundsperspektiv, men denne gang har vi valgt kærlighedens synsvinkel.

Roman i fire årstider

af Betina Birkjær

”Træet står i hjertet af byen. Det siges, at en kvinde engang satte sig der for at male udsigten. Siden har ingen set hende.” Således indledes Betina Birkjærs uforlignelige og magiske debutroman, der er som kniplet i spindelvæv og skåret i barken på byens træ.

Fuck det' nok

af Sissel Bergfjord

Fuck det’ nok tager børnelitteraturens tendens til, at forældre er uduelige og børn kompetente, til nye højder!  "Det’ de gamle der bestemmer  over dit liv og dine lemmer.  Det er ikke altid kærlig ment stik af før det er for sent.  Løb, svøm eller flyv herfra  og sig ”Fuck det’ nok” til din mor og din far." En fanden-i-voldsk rap-bog om forældre, der bare er for meget, skrevet af Sissel Bergfjord og illustreret af kunstner og gallerist Morten Hemmingsen Sørup.

Lidt væk

af Chris Haughton

Uh-oh! Lille Ugle er faldet ud af reden ... Endnu en vidunderlig og tankevækkende billedbog fra Chris Haughton - kendt og elsket for Ssh! Vi har en plan

Winnie under vand

af Valerie Thomas

Winnie elsker at svømme og dykke i havet. Wilbur er knap så begejstret for det våde vand. Men det kan Winnie med lidt trylleri hurtigt lave om på - lige indtil hun taber sin tryllestav i havet ...

Cigaretten bagefter

af Horace Engdahl

Efter udgivelsen af essaysamlingen Arret efter drømmen og på utallige opfordringer udkommer nu på dansk Cigaretten bagefter; aforismer og betragtninger skrevet ud fra servietnotater foretaget især på Berlins fortovscafeer. Skarpt, med både et glimt i øjet og spor af en tåre i øjenkrogen. Horace Engdahl, en af Europas superliga-litterater, sætter ord på sin undren over tidsånden og menneskers forehavender, også sine egne. "Blærede betragtninger." Klaus Rothstein, Weekendavisen "Livgivende læsning." Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad "Horace Engdahl skriver veloplagt og uforpligtende om litteratur, blogging, eftersex, egen forfængelighed og meget mere." Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske "Engdahls historiske overblik er suverænt, hans evne til at springe fra da- til kulturpolitisk nutid og de aktuelle debatter om sprog, etnicitet og køn er overlegen." Lise Garsdal, Politiken

Slangen

af Stig Dagerman

"Dagermans roman er et råb om individuelt ansvar og frihed såvel som et værk der gør modstand mod det borgerlige livs indskrænkende og fordummende konventioner. Og den er et råb om fri tanke og tale ... gennemsyret af ironi og humor" - Siri Hustvedt Slangen er den mesterlige fortælling om en af menneskets eksistentielle grundfølelser: angsten. Den snigende, lurende, voksende, dominerende, altoverskyggende kraft, der knivskarpt kan skære menneskesindet i strimler, både individuelt og i fællesskab.

Godnathistorier for børn der drikker

af Marjaneh Bakhtiari

❤︎  ❤︎  ❤︎  ❤︎  ❤︎ Politiken  ★ ★ ★ ★ ★ Nordjyske Moderne indblik i middelklassens liv med yoga, antidepressiver, dominerende forældre og rastløse børn – i Teheran. En familie lever et tilsyneladende almindeligt liv, men bag det hele brænder spørgsmålet forårsaget af landets blodige historie: Hvad stiller man op med sin bedrøvelige voldsomme historie og sin dybe nagende sorg – som familie og i det hele taget?  Marjaneh Bakhtiari er født i Teheran i 1980 og vokset op i Sverige, hvor hun har studeret socialantropologi og journalistik. Hun debuterede i 2005 med romanen Kalla det vad fan du vill, der er solgt i over 100.000 eksemplarer i Sverige (da. 2005, forlaget Ries). I 2008 udkom Kan du säga Schibbolet? Begge romaner er satiriske skildringer af iransk-svenske familiers liv i Sverige.

Tork og Hest - På nye eventyr

af Louis Jensen

Tork og Hest – På nye eventyr er historien om en eventyrlysten dreng, der hedder Tork, og en godmodig og klog hest, der hedder Hest. Sammen sejler de jorden rundt på 29 kufferter. Undervejs møder de mange spændende og sjove mennesker, blandt andre en tysk sangerinde; en sømand, som gik ned med sit skib, men blevet reddet af en hval og nu bor på et lysende slot midt ude på havet; en rigtig prinsesse på en lille ø i Stillehavet; og en brevdue kommer med et brev fra en pige, som er i stor fare. Tork og Hest må skynde sig hjem … Tredje bog i serien, hvor hver enkelt kan læses selvstændigt. Tidligere er udkommet Tork og Hest samt Tork og Hest - Den store blyant.

Prins Præcis

af Mads Nygaard

Øivinds far går med dolk. Og han er drøngod til at kaste med den. Han kan kaste sin dolk op i himlen og bagefter smøre sig en mad med sky. Og han kan skyde stjerner ned, når der sprænger en pære i Øivinds natlampe.  En dag får Øivinds far arbejde i et cirkus – han skal kaste med dolke og Øivinds mor skal være skydeskive. Fra den dag bliver intet, som det har været før …

Rust

af Donal Ryan

"Det er en fabelagtig bog. Lille af sideomfang men stor i klogskab ... Det er en klog bog, der efterlader dig svimmel og med meget at tænke over." Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende Det økonomiske kollaps og finanskrisen forårsager farlige spændinger mellem indbyggerne i en lille by. Grådighed graver grøfter mellem tidligere venner. Arbejdsløshed, sorte penge, et mord og en barne­bortførelse sender chokbølger gennem det lille samfund. ”Donal Ryans virtuose debutroman er et komplekst portræt af et samfund i chok ... Ryan skaber ord og mening ud af den dybeste tavshed; hans personers vidnesbyrd klinger rigt og sandt – sjovt og gribende og banalt og ekstraordinært – og vi kan ikke lade være med at lytte” – The Guardian ”En formidabel debut” – The Telegraph ”Donal Ryan er et ægte og allerede flyvefærdigt talent” – The Spectator

Slangehvisleren

af Andrus Kivirähk

"Et originalt og monumentalt værk ... strutter af frodig fortælleglæde ... Slangehvisleren er en roman, der både er dybt tænkt og har noget på hjerte. Store temaer snor sig overalt i skovbunden uden at være fortænkte konstruktioner. Det handler om natur og kultur, om folkeslags identitet og om brydningstider og kan læses som civilisations- og religionskritik. Men fremfor alt er det et bragende vildt og sørgmodigt eventyr om ensomhed og om at tage skæbnen i egen hånd." Anne-Marie Vedsø Olesen, Politiken ”En af de bedste moderne romaner om ensomhed … Vidunderlig i enhver forstand. Et klart billede på Andrus Kivirähks talent.” Le Monde  I udkanten af ​​middelalderens kristne Europa bor et skovfolk, der hidtil har overlevet takket være deres venskab med slangerne. Skovfolket er hastigt ved at miste sin identitet; de drager ind til landsbyerne, lever af tunge-bedøvende, usmageligt brød og underkaster sig herremændene. Men hovedpersonen, Leemet, vil ikke slippe skoven og glemme slangesproget.  Leemets historie er tragisk, men krydret overdådigt med sort giftig humor. Slangehvisleren er en foruroligende og skæbnesvanger fortælling, som ender i blodsudgydelse og bersærkergang.  En smuk og betagende roman om en mand, der insisterer på at bestemme sin egen skæbne.

Fortabt i Budapest

af Chico Buarque

”[Denne bog] er ekstraordinær på grund af dens iagttagelser omkring sprog, tilgivelse og kærlighed” – The Observer    ”Buarque skriver som en mand med cigaret i den ene hånd og en drink i den anden. Hængende skuldre, et krøllet hør-jakkesæt; stil dig ved siden af ham i baren og hør denne vilde historie” – Los Angeles Times José Costa, en forfængelig ghostwriter og amatørlingvist, er på vej hjem til Brasilien fra en konference for det, ghostwriterne selv med en pæn omskrivning kalder ”anonyme forfattere”. Flyet mellemlander i Budapest og José falder i en altomsiggribende forelskelse med det ungarske sprog: ”efter sigende det eneste sprog i verden, djævelen respekterer.” Det bliver til en eksistentiel styrkeprøve mellem portugisisk og ungarsk.  En storroman fra Brasiliens mest skattede musiker og i særdeleshed også virtuose romanforfatter. Vi tøver ikke med at kalde dette en roman, der vil ligge godt på natbordet ved siden af Diego Maranis Ny finsk grammatik; en intelligent fortælling om sprog og identitet. 

Billie og Rafael

af Kristín Ómarsdóttir

"En fabelagtig lille perle ... Kristín Omarsdottir skriver helt usædvanlig smukt ... En roman af en helt særlig karat ... Jeg har ikke læst noget lignende før." Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Dansk BiblioteksCenter "Jeg har aldrig læst noget lignende. Denne foruroligende, absurde roman fra krigens tid handler om fortabelse, tilgivelse og rettidig omhu i lovgivningsarbejdet ... BILLIE OG RAFAEL har billeder og situationer, man ikke glemmer lige straks. Sikke en krig!" Steffen Larsen, Politiken "Det kræver sin forfatter at forene det rene med det kuldslåede og det naive med det filosofiske. At få det tilsyneladende uforenelige til at finde sammen og ikke mindst give mening. Det kunststykke lykkes islandske Kristín Ómarsdóttir med i Billie og Rafael." Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Elleve-årige Billies afsidesliggende børnehjem befinder sig pludselig midt i en krigszone. En deling faldskærmssoldater dukker op og dræber alle beboerne, undtagen Bille. Hun bliver taget under vingerne af den brutale, forstyrrede og aldeles naive Rafael, der midt i rædslerne træffer beslutning om at skifte militæret ud med et liv som landmandEn lyrisk og til stadighed overraskende fortælling om krigens absurditet og barndommens mysterieland. Dette er den islandske lyriker og forfatter Kristín Ómarsdóttirs første roman på dansk. Foruroligende, snigende, naiv. Imponerende.

Så kom det ny brødkorn

af Albert Dam

"Det er mageløst." Liselotte Wiemer, Politiken "Albert Dam er en dyb vibrerende orgeltone ... Kan man lide Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen, er Albert Dam oplagt at læse." Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad "Albert Dam HOLDER ... Albert Dam har med sin beske brødskrift skabt et værk med en særlig aroma ... som læst i dag atter er stærk i både krumme og skorpe." Torben Brostrøm, Information "En gribende fortælling." Flemming Slumstrup, Landbrugsavisen Fjerde titel i Jensen & Dalgaards klassikerserie er Albert Dams hovedværk fra ’34, en udviklingshistorie, et hjemstavnsportræt, et tidsbillede og frem for alt en inciterende fortælling om en mand, der vil noget mere, og de stærke kvinder omkring ham. Samtidig en spændende fortællingen om et mord, som morderen ikke kan få lov at bekende, ja i det hele taget en storroman om skyld og om, hvordan menneskers skæbner er uløseligt forbundet med hinanden.

Alting ramler

af Mette Vedsø

”Du bliver suget ind i denne fortælling.” Helle Laursen, Dansk Biblioteks Center ”Endnu en af de korte, præcise historier, som sidder lige i skiven … Kærlighed kan overvinde alt. Også gylle.” Steffen Larsen, Politiken  ”En rigtig god fortælling om den første kærlighed, sorg og sjov og forskellen mellem land og by.” Merete Reinholdt, Berlingske Diana er med som babysitter, da forældrene skal til bryllup på landet og overnatte på en gård. I løbet af ét døgn oplever hun sammen med drengen på gården, hvordan skeletter i skabene, lig i lasten, gamle flammer og sommerfugle i maven vender op og ned på den kendte dagligdag. På landet er intet, hvad det giver sig ud for …   Fintunet ungdomsroman fra velskrivende Mette Vedsø om den første kærlighed og om, hvordan et menneske kan rumme og må tumle med store følelser på én gang - i hver sin ende af spektret - og om hvordan det bliver nemmere, når man deler tanker med en ligesindet.

Æbleskud

af Inge Duelund Nielsen

Bertram drømmer om at skyde, men da han møder en, der kan lære ham det, går det ikke helt som han havde tænkt. Når det er noget med piger, er det eneste man ved, at man ingenting ved. "Når man vil skyde noget, der bevæger sig, er spredehagl det bedste, eftersom en masse kugler bliver slynget i forskellige retninger, så man næsten altid rammer. Ulempen er, at det ikke er sikkert, at det man sigter efter dør.  Det gælder både mennesker og dyr. Og æbledrenge." Et pletskud af en roman fra Inge Duelund Nielsen.

Farfar

af Lilja Scherfig

”Større bliver det ikke” ****** – Steffen Larsen, Politiken  ”Et stilfærdigt mesterværk” – Anita Brask Rasmussen, Information  ”Gribende, grum … En af de flottest illustrerede danske børnebøger til dato” ***** – Simon Staun, Fyens Stiftstidende  ”En alvorlig, fin historie om at sætte hinanden fri. Go’ tur, farfar!” Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen    En ny tankevækkende fortælling fra Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss om had i familien, om kærlighed, hævn og tilgivelse. ”Min far kan ikke lide sin far, det er derfor, jeg aldrig har mødt min farfar. Jeg har kun hørt om ham. Dårlige ting. I dag flytter farfar hjem til os. Han skal bo ude i hønsehuset.”