Historika

Bøger udgivet af Historika

Christian 6.

af Jens Busck

Bogserie om de danske konger, dronninger, kronjuveler mv. Forlaget Historika udgiver i samarbejde med Kongernes Samling (Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet) en serie af små bøger om de danske konger og dronninger og beslægtede emner

Frederik 5.

af Jens Busck

Bogserie om de danske konger, dronninger, kronjuveler mv. Forlaget Historika udgiver i samarbejde med Kongernes Samling (Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet) en serie af små bøger om de danske konger og dronninger og beslægtede emner

Christian 7.

af Jens Busck

Bogserie om de danske konger, dronninger, kronjuveler mv. Forlaget Historika udgiver i samarbejde med Kongernes Samling (Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet) en serie af små bøger om de danske konger og dronninger og beslægtede emner

Frederik 6.

af Jens Busck

Bogserie om de danske konger, dronninger, kronjuveler mv. Forlaget Historika udgiver i samarbejde med Kongernes Samling (Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet) en serie af små bøger om de danske konger og dronninger og beslægtede emner

Kongens klæder

af Karsten Skjold Petersen

Hvornår indførtes de karakteristiske røde uniformskjoler i den dansk-norske hær, og hvornår forsvandt de lige så karakteristiske trekantede hatte? Hvordan så en general ud i 1770’erne og en menig infanterist i 1807?  Med KONGENS KLÆDER gives for første gang i bogform en fuldstændig og rigt illustreret oversigt over uniformer og udrustning ved alle den dansk-norske hærs afdelinger indtil adskillelsen efter Napoleonskrigene. For hver våbenart og afdeling gennemgår værket den organisatoriske udvikling og giver en grundig beskrivelse af uniformerne for alle personelgrupper: Officerer, underofficerer, menige, musikere og spillemænd. Det omfattende værk er udgivet i stort format og illustreret med næsten tusind samtidige tegninger, stik, malerier samt fotografier af bevarede våben og uniformer. Værket er desuden udstyret med en række oversigter over bl.a. uniformsterminologi på hovedsprogene, kendingsfarver og uniformsdele.  Værket udgives i samarbejde med Tøjhusmuseet, Nationalmuseet – Krig og Besættelse.

Samarbejdets mand

af John T. Lauridsen og Joachim Lund

Udgives i tre bind, samlet i kassette. Sælges kun samlet. Gunnar Larsen var under besættelsen en af de såkaldt ”upolitiskeministre”, dvs. partiløse ministre, som blev indsat, bl.a. for at holde nazisterne ude af regeringen. Erhvervsmanden Gunnar Larsen var en meget aktiv fortaler for samarbejdet med den tyske besættelsesmagt, og efterbesættelsen blev han som den eneste minister ved byretten dømt for samarbejde med tyskerne, men frikendt ved landsret og højesteret, hvorefter han udvandrede. Hans dagbog 1941-1943 er den mest omfattende dagbog, som kendes fra nogen minister fra perioden, og ikke mindst hans referater af ministermøder og møderne i det såkaldte”Nimandsudvalg” giver en uovertruffen indsigt i  meningsudvekslinger og beslutningsprocesser i samlingsregeringen – til forskel fra de officielle ministermødereferater, som på ingen måde afspejler, hvad der faktisk foregik. Med Gunnar Larsens dagbog får vi et helt nyt indblik i, hvilket pres regeringen fungerede under, og hvor stor en splittelse der i vitale spørgsmål var tale om. Der var nok tale om samling, men ikke om enighed, endsige loyalitet iblandt de partier, der stod bag regeringen. Der er overraskende nyt om centrale regeringspartiers syn på modstandskampen, hvor det bl.a. blev overvejet at lade modstandsfolk henrette. Dagbogen belyser også Gunnar Larsens virke som minister for offentlige arbejder samt hans indstilling til samarbejdet med besættelsesmagten og hans besøg i både Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa, hvor man ser, hvor langt han var villig til at tro den tyske propaganda. Endelig giver dagbogen indblik i, hvordan politikerens og erhvervslederens interesser ofte gik hånd i hånd hos Gunnar Larsen. Udgivelsen sker i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek,under ledelse af historikerne John T. Lauridsen (Det Kgl.Bibliotek) og Joachim Lund (CBS).

Valget er dit!

af Peter Nedergaard og Elsebeth Aasted

Et valg uden valgplakater er lige så utænkeligt som en jul uden nisser. Når valget er udskrevet, popper valgplakaterne op i gadebilledet som svampe om efteråret. De myldrer frem i lygtepæle, på mure og broer og overdænger vælgerne med venlige ansigter, gode råd og mere eller mindre fængende slogans. Denne bog præsenterer en række markante danske valgplakater fra de seneste knap 100 års folketings- og landstingsvalg. Sammen fortæller de et stykke moderne politisk danmarkshistorie, ligesom de afspejler en voldsom udvikling i formsprog og virkemidler, hvor valgplakaterne fra i flere tilfælde at have været små kunstværker i dag oftest er kedelige, forudsigelige og humorforladte. Bogen tager afsæt i den politiske plakats oprindelse i Europa og forsøger bl.a. at indkredse, hvad en valgplakat egentlig er, hvad valgplakater gør ved os, og om de overhovedet har en effekt og en plads i et modern informationssamfund. Valget er dit fortæller således også en historie om demokratiets udvikling. Udgivelsen sker i samarbejde med Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By.

Frederik d. 9 og Dronning Ingrid

af Ukendt

Frederik 9. og dronning Ingrid var dansk kongepar fra 1947 til 1972,da kong Frederik døde og blev efterfulgt af sin ældste datter, Dronning Margrethe 2. Til forskel fra sine forgængere blev Frederik 9. set som en mand af folket, og takket være dronning Ingrids indflydelse fik han forlenet sit regentskab med kongelig værdighed. Sammen moderniseredede det danske kongehus og blev symbol på en forbilledlig modern dansk kernefamilie. De evnede kunsten at være både folkelige og kongelige i en tid, hvor mediehåndteringen blev stadig vigtigere for monarkiet. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Amalienborg og Frederikstaden

af Ukendt

Fås også på engelsk - ISBN 9788793229105 Denne bog fortæller Amalienborg og Frederiksstadens historie, og den beretter om slottets kongelige beboere gennem tiderne. Amalienborg Slotsplads udgør den centrale plads i det monumentalekvarter, Frederiksstaden, som Frederik 5. lod anlægge fra ca. 1750. Slotsanlæggets fire adelspalæer blev opført samtidig, men blev overtaget af kongefamilien efter Christiansborg Slots brand i 1794. Siden 1920 har Amalienborg været permanent residens for det danske kongehus. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Christian d. 4

af Ukendt

Denne bog fortæller historien om Christian 4., som i 1588, i en alder af blot 11 år, blev konge af Danmark og Norge. Han regerede hele 60 år ogstod bag en række af især Københavns mest elskede bygningsværker. Han efterlod sig et rige, der var forarmet af krig og skatteplyndring og endegyldigt havde mistet sin tidligere status som europæisk stormagt. Alligevel kom Christian 4. for eftertiden til at stå som tapper helt og martyr, og han er gået over i historien, som den største konge Danmark har haft. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Magt, pragt og diamanter

af Ukendt

Det danske kongeriges ypperste symboler – krone, scepter og rigsæble– har været opbevaret på Rosenborg Slot siden 1680’erne. Her finder man også en række af monarkiets andre helt centrale genstande: døbefonten,som kongehuset har benyttet siden 1600-tallet, sølvløverne samt den samling af kronjuveler, som blev grundlagt af dronning Sophie Magdalene i midten af 1700-tallet og stadig tages i brug ved store begivenheder i Kongehuset. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Haldor Topsøe

af Kurt Jacobsen

Haldor Topsøe, der i 1999 blev hædret som det 20. århundredes største ingeniør, er en af dansk erhvervslivs helt store ikoner. Det er imidlertid de færreste, der ved og forstår, hvad hans firma i Nordsjælland, beskæftiger sig med. Det rådes der nu bod på.  Baseret på fri adgang til firmaets arkiver og Haldor Topsøes private papirer fortæller professor Kurt Jacobsen den store historie om firmaet, der fra en improviseret start i svigerfarens garage under den tyske besættelse udviklede sig til en verdensvirksomhed, der i dag er global leder indenfor teknologier til forureningsbekæmpelse, effektivisering og rensning af brændstof samt fremstilling af kunstgødning til verdens fødevareproduktion.   Fra stiftelsen af firmaet i 1940 til sin død i 2013 var Haldor Topsøe den ubestridte leder, der som en kreativ kraft samlede en kreds af innovative kemiingeniører og teknikere, der på få år førte firmaet frem i forreste række indenfor katalytiske processer. Manglende økonomisk styring tvang imidlertid firmaet så meget i knæ, at det i begyndelsen af 1970’erne var tæt på at blive solgt til USA. I stedet endte det med en truende konkurs, der kun blev afværget, da det italienske firma Snamprogetti overtog havdelen af firmaet. Bogen løfter sløret for de til tider dramatiske begivenheder, der prægede samarbejdet mellem de umage partnere, inden det lykkedes Haldor Topsøe i en alder af 94 år at købe italienerne ud i 2007.  Historien om Haldor Topsøe A/S er en spændende beretning, der for første gang fortæller, hvad der egentlig skete omkring det fejlslagne projekt om opførelsen af det såkaldte Pyrolyseværk i København, som førte til et brud mellem Haldor Topsøe og den jævnaldrende Mærsk Mc-Kinney Møller. Og endelig kan man læse den hidtil ukendte historie om firmaets første opgave, der førte Haldor Topsøe på flere rejser til Tyskland i 1940-41 med forhandlinger i Berlin med den tyske kemivirksomhed I.G. Farben, i tyske regeringsorganer og i den øverste tyske sikkerhedstjeneste.

17 bud på en bedre verden

af Ukendt

Hvordan skaber vi en bedre verden? Og hvordan indfrier vi de 17 verdensmål for bæredygtighed, som FN vedtog i 2015? De spørgsmål har redaktørerne bag bogen 17 bud på en bedre verden stillet 17 markante personligheder fra hele verden. Opgaven har været ligetil: Hvis du havde ubegrænsede midler og ressourcer, men kun ét skud i bøssen, hvilken idé ville du så foreslå verden at forfølge?  Svarene er utrolige. En amerikansk Michelin-kok sammensætter en bæredygtig menu, der kan gøre op med madspild og global opvarmning. En indisk entreprenør viser, hvordan digital teknologi har potentiale som fattigdomsbekæmper. En italiensk fysiker viser, hvordan viden for videns egen skyld kan fremme bæredygtighed. Og Australiens første kvindelige premierminister viser, hvordan modeindustrien på simpel vis kan skabe uddannelse for piger over hele verden. Antologien rummer inspirerende og originale ideer fra alle afkroge af verden og er tænkt som inspiration til os alle – både de politikere, der skal sikre forandring, men også det enkelte menneske, der har et personligt ansvar for en bedre verden.

Frederiksborg Slotskirke

af Thomas Lyngby m.fl.

Frederiksborg Slotskirke er et af de smukkeste og mest imponerende rum fra Christian 4.s tid. Med denne pragtudgivelse markeres 400-året for kirkens indvielse i 1617. Kirkens udsmykning havde ikke kun til formål at ære Gud, men vidnede også om kongens magt. Kongens position blev yderligere understreget af den rigt udsmykkede kirkestol – lige overfor prædikestolen – hvor han sad under gudstjenesterne. Dertil kom hans overdådige bedekammer bagest i kirken på galleriet. I sin indretning er kirken et luthersk fyrstekapel og en visualisering af de ideer om gud og kongemagt, som den tyske teolog havde lanceret under reformationen, der var begyndt netop 100 år tidligere i Wittenberg. Da Hillerøds kirke blæste omkuld i en storm, åbnede Christian 4. sin kirke for byens beboere, og den har lige siden fungeret som sognekirke. Den nære relation til kongemagten understreges imidlertid af, at kirken under enevælden var kronings- og salvingskirke, og siden 1693 kapel for de danske ridderordner. Bogens tekster omhandler mangfoldige aspekter af kirkens helt særlige arkitektur- og brugshistorie og er skrevet af førende eksperter inden for området, under redaktion af historiker og museumsinspektør på Frederiksborg Slot, Thomas Lyngby

Livet i Kinas kæmpebyer

af Niels Bjørn m.fl

Urbaniseringen af Kina er den største folkevandring i menneskehedens historie. Kæmpebyer opføres med lynets hast, og senest har den kinesiske regering proklameret, at Beijing skal vokse sammen med to andre metropoler til en by med i alt 130 millioner indbyggere. Livet i Kinas kæmpebyer skildrer i tekst og fotos hverdags og byliv i Kina. Teksten er skrevet af danskere og kinesere, som har boet og arbejdet i kinesiske storbyer. Det er dels personlige skildringer om livet i en kinesisk kæmpeby, dels baggrundshistorier, som giver perspektiv og forklaringer på, hvordan byerne udvikler sig og hvorfor. Det er historier om økonomien bag byernes udvikling, og hvorfor spøgelsesbyer opstår, om forureningsproblemerne, og hvad der gøres ved dem, og om kommunistpartiets første urbaniseringsplan fra 2014. I modsætning til de vildtvoksende storbyer i Afrika, Sydamerika og Indien, hvor planlægningen hele tiden halter bagefter og forsøger at skabe struktur i kaos, sker den kinesiske byvækst under kommunistpartiets kontrol og styring. I hvert fald tilsyneladende. Det gør dem til helt anderledes steder at forstå, besøge og bo. Hvordan tager hverdagslivet sig ud for den almindelige kineser i byer, der vokser så hurtigt, og hvor alt er nyt, både bygninger, veje og naboer? Og hvordan adskiller livet i de nye kvarterer sig fra livet i de gamle kvarterer, der har knopskudt over århundreder?

Frederik 3.

af Ukendt

Frederik 3. regerede fra 1648 til 1670 og indførte enevælden i Danmark-Norge. Enevælden satte sig igennem mange steder i Europa i 1600-tallet, og i Danmark-Norge skete det med usædvanlig konsekvens på baggrund af krigsnederlaget til Sverige, der kostede landsdelene Skåne, Halland og Blekinge. Frederik 3. og hans dronning Sophie Amalie var et højst umage kongepar, der med stor snilde forstod at opnå deres politiske mål. Det gik blandt andet ud over det rivaliserende par Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Christian 8.

af Ukendt

Christian 8. regerede Danmark 1839-1848 som den sidste enevældige konge; i 1814 var han tilmed kortvarigt Norges første konstitutionelle konge, og han tog initiativ til indførelsen af både den norske og den danske grundlov. Christian 8. og dronning Caroline Amalie levede i en tid, der var kendetegnet ved politisk uro, men også kulturel rigdom, og deres omgangskreds omfattede blandt andre H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig, Bertel Thorvaldsen, C.W. Eckersberg, Adam Oehlenschläger og H.C. Ørsted. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Christian 9. og Dronning Louise

af Ukendt

Christian 9. og dronning Louise var det første par i den glücksborgske slægtslinje på Danmarks trone. Starten var svær, idet de besteg tronen i 1863, umiddelbart før krigsnederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Til gengæld blev de efterhånden populære i befolkningen, bl.a. fordi de fik deres seks børn gift så fordelagtigt, at man allerede i samtiden kaldte dem ”Europas svigerforældre”. I dag er der ikke mange europæiske kongelige, der ikke er efterkommere af Christian 9. og dronning Louise, som døde i henholdsvis 1906 og 1898. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Christian 10. og Dronning Alexandrine

af Ukendt

Christian 10. og dronning Alexandrine var Danmarks kongepar fra 1912 til 1947. De regerede i en periode, hvor verden forandredes dramatisk; to verdenskrige og dybe økonomiske kriser prægede deres regeringstid og bidrog til kongeparrets store betydning som nationalt samlingspunkt. I samme periode forandrede også monarkens rolle sig fundamentalt; det danske monarki fandt sin plads i det moderne parlamentariske demokrati, og med de moderne massemediers fremkomst blev kongefamilien nærværende i offentligheden. Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

CBS 100 år

af Kurt Jacobsen

Denne bog fortæller historien fra den spæde begyndelse i 1917 i en sidebygning til den daværende Købmandsskole til nutidens internationale Business University, der med knap 23.000 studerende breder sig over et område på Frederiksberg med fire metrostationer. Bogen fortæller historien om skolens udvikling, om fremkomsten af erhvervsøkonomien som videnskab og om kampen for anerkendelse. Dels kampen for akademisk anerkendelse, hvor nationaløkonomerne på Københavns Universitet længe indtog en overbærende holdning til opkomlingen, der gennem årtier betragtedes som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet. Dels kampen for anerkendelse netop i erhvervslivet, hvor der igen og igen har lydt kritik af Handelshøjskolens og CBS’ uddannelser for at være for teoretiske og verdensfjerne. Men historien om CBS er også en historie om det moderne Danmarks udvikling – om den forandring i det danske erhvervsliv og samfund, som gradvist ændrede behovene for økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer i den private og efterhånden også i den offentlige sektor.

CBS 100 Years

af Kurt Jacobsen & Anders Ravn

Copenhagen Business School is one of the world's largest and most renowned schools. By incorporating subjects as philosophy, history, political science and languages, the school has become a role model for other business schools around the world that seek to accommodate the increasing demand for social relevance and responsibility. Things have not always been this way. Since its humble beginnings in 1917, the school has had to fight for recognition. For decades, the academic community viewed it as a trade school in the pocket of the business community, while the business community felt that it offered programs that were too theoretical and unworldly. This led to dramatic confrontations over the hiring of professors and the professors' scholary freedom and a constant struggle for adequate financing. The story of CBS is also a story of the changes in Danish business life and in Danish society that continually altered the demands for competencies in business and in the public sector. CBS constant resolve to live up to these demands has not always been a quiet process, as the management and staff have sometimes disagreed on the path to be followed-but not the ultimate goals. This book highlights CBS's development from a small and unassuming business school to the international institution of today

Skagensmalerne Anna og Michael Ancher og deres kreds

af Elisabeth Fabritius

Dette Isbn indeholder 5 bind á ca. 650 sider + 1 registerbind á ca. 250 sider. Sælges kun samlet.   Anna Brøndum (1859-1935), som hun hed før sit ægteskab med Michael Ancher (1849-1927), voksede op i sin families gæstgivergård i Skagen Østerby. Her overnattede ikke blot handelsrejsende og embedsmænd, men også kunstnere, der kom til stedet for at male. Michael Ancher, som var født på Bornholm, kom første gang til Skagen i 1874. Her fandt han i fiskerbefolkningens liv og arbejde en rigdom af motiver og dertil en fascinerende samtalepartner i den fjortenårige Anna Brøndum. Fortroligheden blev snart til forelskelse, og i 1880 holdt parret bryllup. Kunstnerparret Anna Ancher og Michael Ancher er kendt og elsket som nogle af de mest populære danske malere. Som de eneste fastboende Skagensmalere blev de tillige samlingspunkt for kunstnerlivet i byen fra 1879 og langt ind i det 20. århundrede. I deres hjem kom ikke blot deres danske og udenlandske kunstnervenner, men også kunstsamlere, forfattere, komponister, arkitekter og embedsmænd, som havde en rolle i danmarkshistorien. Anna og Michael Anchers store omgangskreds affødte en tilsvarende stor efterladt brevsamling, som udgør en hovedkilde til belysning af en helt central del af den danske kunsthistorie. Med denne udgivelse bliver dette materiale tilgængeligt for offentligheden. Værket er gennemillustreret med historiske fotografier, de ældste fra 1850’erne, fra Anchers Hus og Det Kongelige Bibliotek, hvoraf mange ikke tidligere har været gengivet

Skæbnesymfoni og krokodillepolka

af Jens Henrik Koudal

Denne bog beskriver den store nordvestsjællandske gård Torpelunds musikkultur mellem 1880 og 1960. Christian Olsen (1881-1968), der blev født på gården og boede der det meste af sit liv, virkede i første halvdel af 1900-tallet som musiklærer, musikudgiver, folkemindesamler og lokalhistorisk skribent. Han efterlod sig en nodesamling og et stort privatarkiv, som danner grundlag for denne bogs historiske udforskning af musikdyrkelsen på gården. Musikken som kultur bliver i bogen betragtet ud fra et musiketnologisk perspektiv, der har til formål at beskrive og karakterisere den særlige musikkultur på Torpelund, og derudover vise hvilken betydning musiklivet på gården havde for Olsen-familiens sociale og kulturelle identitet. Musikkulturen på Torpelund sammenlignes desuden med musikkulturen i England, den offentlige symfonikoncert i Vesten samt musikmiljøet på godset Fuglsang. Bogen er skrevet af Jens Henrik Koudal, seniorforsker, dr.phil., ved Dansk Folkemindesamling ved Nationalbiblioteket.

Havebyen

af Peter Dragsbo og Helle Ravn

Havebyen, The Garden City, var en idé, der opstod i England omkring 1900 som reaktion mod industribyernes stenørken. Havebyen skulle være planlagte, grønne og smukke byer, fri for slum og jordspekulation. Idéen gik sin sejrsgang over hele verden og var med til at skabe den moderne byplanlægning. Idéen kom til Danmark i 1911-12 med Grøndalsvænge i København og Gerthasminde i Odense som nogle af de første – men samme drøm om den grønne by lå også bag byggeforeningerne fra samme tid. Havebyen er den første beskrivelse af havebyens historie i Danmark. Samtidig beskriver forfatterne alle 25 danske havebyer, hvor de har dokumenteret arkitektur, havekultur og fællesskaber før og nu. Havebyen er den første bog, der ser på havebyer på tværs af grænserne, og den præsenterer en række eksempler på havebyer i England, Tyskland og andre lande. For havebyen var ikke bare en engelsk idé, der blev kopieret i andre lande. Havebyerne fik i hvert land deres særpræg med basis i nationale traditioner for bygnings- og havekultur. Havebyen er også et debatindlæg om fremtidens byer. De gamle havebyer er stadig attraktive alternativer i den moderne storby. Rundt om i Europa diskuterer man nu havebyen som en alternativ model for fremtidens mere grønne og bæredygtige byer. Også herhjemme er der en ny interesse for at bygge overskuelige enheder i menneskelig skala med rod i traditionen. Måske kan vi lade os inspirere af havebyerne? Bogen er rigt illustreret både med historiske fotos og smukke nyoptagne fotografier.

Med ord og ikke med slag

af Carsten Selch Jensen

Henrik af Letland er forfatteren bag en af de allervigtigste korstogs- og missionskrøniker fra 1200-tallet. Hans krønike er i sig selv en fascinerende beretning om koloniseringen og kristningen af de hedenske folkeslag, der beboede de områder vi i dag kender som Estland og Letland. Gennem en intensiv missionsindsats understøttet af flere korstog blev disse områder efterhånden en del af en vesterlandsk kulturkreds. Samtidig behandler krøniken nogle helt centrale kapitler af dansk middelalderhistorie gennem skildringerne af Valdemar Sejrs togter til Estland (f.eks. 1219 knyttet til legenden om Dannebrog) og danskernes forhold til svenske, tyske og ortodokst russiske kirkefolk og stormænd, som også søgte indflydelse i regionen på bekostning af de lokale folks selvstændighed og frihed. Med ord og ikke med slag er forfatteren Carsten Selch Jensens afhandling, indleveret til forsvar for den teologiske doktorgrad ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet i 2017. Udover at analysere selve fremstillingsformen i krøniken søger afhandlingen også at klarlægge Henriks relationer til den bredere korstogsbevægelse i samtiden.

Kongen og hans mænd

af Ukendt

Hvis man vil have indsigt i et lands forfatningshistorie, er det ikke nok at se på lovgivningen. Et lands forfatning er andet og mere end de love, der fastlægger de forskellige politiske organers kompetence i forhold til hinanden, så hvis man vil forstå det politiske system, er man nødt til også at se på landets selvforståelse. I Kongen og hans mænd udfolder historikeren Thomas Riis med afsæt i de juridiske kilder de beføjelser, der i 1100-1300-tallet var givet Danmarks middelalderlige rigsinstitutioner (kongen, den kongelige hird, ”rigets bedste mænd”, kongens råd og parlamentet eller danehoffet), og hvordan disse institutioner spillede sammen. Han ser også på det danske monarkis selvforståelse, som den i samme periode kom til udtryk i de officielle billedlige og skriftlige fremstillinger, først og fremmest i Saxos monumentale værk, Gesta Danorum, der fortæller Danmarks historie indtil afslutningen af 1100-tallet. Kongen og hans mænd forklarer den danske forfatningsudvikling i århundredet mellem Valdemar 2. Sejrs død i 1241 og rigsopløsningen i 1300-tallet, som et resultat af bl.a. periodens økonomiske udvikling – en udvikling, der var et direkte resultat af den klimaforværring, som indtrådte omkring 1250.

Det malede rum

af Line Bregnhøi

Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-årenes dygtige malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger? Det kan man læse i en denne bog af Nationalmuseets konservator og bygningsmaler Line Bregnhøi. Line Bregnhøi er uddannet bygningsmaler og konservator og har gennem sin ansættelse på Nationalmuseet i næsten 30 år foretaget undersøgelser af malede dekorationer på både slotte, herregårde og landsteder samt i byhuse og gårde på landet. Museets undersøgelser har ofte været led i restaureringsopgaver, og i den forbindelse er sådanne analyser uomgængelige, hvis man vil kende eller genskabe datidens farver og dekorationer. Det malede rum giver et overblik over materialer, teknikker og dekorationer i 1800-tallets mange malede interiører. Det malede rum handler også om skiftende tiders smag og boligmode og om rumudsmykning i tidens mange offentlige institutioner. Det malede rum indeholder et rigt billedmateriale, som giver inspiration til farvesætning og brug af farver.

The Island of Als

af Inge Adriansen

The Island of Als - BEMÆRK titlen er på engelsk og findes kun på engelsk. Als er en del af Danmark, som historisk og kulturelt har haft sin helt egen udvikling. Beboerne opfatter sig selv som ’alsinger’, og øen er qua sin historie forskellig fra det øvrige Danmark. The Island of Als er skrevet til øens gæster. Den præsenterer øens landskaber, den rige historie og det kulturelle liv, og den fortæller om de mange virksomheder, som har hovedsæde her; virksomheder, der bygger et globalt udsyn på lokale rødder. Øens placering tæt på den tyske grænse betyder, at der er stor europæisk tilknytning, og at storbyer som Hamborg og Berlin på mange måder er lige så tæt på som København. Alligevel er der ingen tvivl om det nære forhold til Danmark og øens helt centrale rolle i dansk historie.

CBS 100 år

af Kurt Jacobsen

Titlen er fejloprettet Korrekt isbn: 9788793229587 Denne bog fortæller historien fra den spæde begyndelse i 1917 i en sidebygning til den daværende Købmandsskole til nutidens internationale Business University, der med knap 23.000 studerende breder sig over et område på Frederiksberg med fire metrostationer. Bogen fortæller historien om skolens udvikling, om fremkomsten af erhvervsøkonomien som videnskab og om kampen for anerkendelse. Dels kampen for akademisk anerkendelse, hvor nationaløkonomerne på Københavns Universitet længe indtog en overbærende holdning til opkomlingen, der gennem årtier betragtedes som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet. Dels kampen for anerkendelse netop i erhvervslivet, hvor der igen og igen har lydt kritik af Handelshøjskolens og CBS’ uddannelser for at være for teoretiske og verdensfjerne. Men historien om CBS er også en historie om det moderne Danmarks udvikling – om den forandring i det danske erhvervsliv og samfund, som gradvist ændrede behovene for økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer i den private og efterhånden også i den offentlige sektor.