Historia

Bøger udgivet af Historia

Pigen fra Stettin

af Britta Helbek

Året er 1931 i byen Stettin i Tyskland, der er ´på knæ´ efter første verdenskrig, mens Hitlers regime vinder frem.Denne første del af romanen omhandler tidsperioden 1931 - 1942. Madalina er seks år gammel da hendes far dør. Hun lever i en ganske almindelig tysk familie, der skal have en hverdag til at hænge sammen på godt og ondt med afsæt i de dagligdags, de kulturelle, de sociale og de politiske vilkår, der er i spil. Både i familien og omkring dem. Forhold der på hver sin måde har afgørende indflydelse på Madalinas udvikling, liv og valg, mens hun vokser til.Romanen er skrevet, på baggrund af samtaler med forfatterens egen mor og en nu afdød moster, med en blanding af fiktion og virkelige hændelser. Samt med inspiration fra forfatterens tidligere arbejde, hvor hun har mødt mange skæbner, der, den dag i dag, til forveksling ligner Madalinas. Stettin blev næsten udslettet under De Allieredes tæppebombninger under sidste del af anden verdenskrig og indlemmet i Polen efter krigens afslutning.

Vesteuropæisk integration 1947

af Morten Rasmussen

I et Europa, som i det 20. århundrede gentagne gange er blevet sønderrevet af krige, er det en epokegørende forandring, at stridighederne har kunnet bilægges, og at et samarbejde har kunnet etableres i den Europæiske Union. Men EU repræsenterer ikke kun en fundamental ændring i de mellemstatslige relationer i Europa. Samarbejdet har medført en stærk økonomisk og politisk integration af medlemsstaterne, således at integrationsprocessen i stadigt stigende grad har præget også de enkelte landes indenrigspolitik. EU er omstridt - og ikke kun i den offentlige debat. I den akademiske diskussion findes der i dag endnu ingen entydige definitioner af EU-samarbejdet. Ligeledes eksisterer der stor uenighed om, hvordan EU fungerer, og især indenfor politologien og historie-videnskaben har man haft en teoretisk debat om hvad der er drivkræfterne bag den europæiske integrationsproces. Morten Rasmussens originale arbejde er den første samlede analyse på dansk af såvel de vigtigste politologiske som de nye historievidenskabelige tilgange til en forklaring af den europæiske integrationsproces. Bogen henvender sig således til alle interesserede i forklaringer af den europæiske integrationsproces og til de samfundsforskere, som ønsker at vide mere om forskningen udenfor deres eget felt. Bogen kan med fordel benyttes som en generel introduktion til den teoretiske debat om den europæiske integrationsproces.

Nordenforestillinger i Dansk Politik 1945-1968

af Lars Hovbakke Sørensen

Dansk samfundsforskning har ikke vist det nordiske samarbejde den store interesse. Denne bog tager dog fat på emnet og analyserer den danske politiske debat i partierne om Norden og om det nordiske samarbejde i perioden fra 2. verdenskrigs ophør i 1945 til NORDEK-forhandlingernes første faser i 1968. Ud over at undersøge den danske realpolitik ser bogen nærmere på udviklingen af den nordiske idé og af forestillingen om det nordiske fællesskab og de nordiske værdier.

Besat

af Steen Harvig

Steen Harvig griber i Besat fat i besættelsens ukontrollable kraft og bruger den til at drive en moderne thriller om sårede mennesker, om skyld og soning, om hævn og lidenskab og om at søge sand¬heden - hvis den da findes Midt under en fest på en svensk ødegård søger en kvinde og to mænd ud i det øde skovområde omkring huset. Men på vej tilbage fra deres lidenskabelige møde bliver de pludselig vidner til en tragisk bilulykke, der koster to små piger livet. De påstår alle tre, at de ikke har noget med ulykken at gøre - men er det sandt? Ved de mere, end de fortæller? Et år senere bliver Mette Rossel - politiassistent Morten Krags kæreste - involveret i sagen, og kort efter er også Morten Krag omgivet af mystiske hændelser og uforklarlige dødsfald. Hvordan hænger begivenhederne sammen? Hvem taler sandt? Hvem kan Morten Krag, kendt fra krimierne Blind vej og Foran mørket, stole på? Måske kun på sig selv?

Bedrag

af Steen Harvig

Steen Harvig demonstrerer mesterligt iscenesættelsen i bogen Bedrag, som er anden selvstændig del af forfatterens trilogi, der problematiserer og tematiserer begreberne besættelse, bedrag og begær. Bedrag er fortsættelsen af Steen Harvigs anmelderroste bog Besat, hvor vi igen følger politiassistent Morten Krag i hans jagt på sandheden. Dramaturgen Christian Lich har mistet sin kone og lille datter ved to meningsløse hændelser, og under behandlingen på Bispebjerg Hospital begynder han - som et led i terapien - at skrive dagbog. Umiddelbart efter, at Lich har sat sig til computeren for at beskrive sin tragiske skæbne, indtræffer der nogle makabre og mystiske dødsfald, der har forbindelse til begivenheder langt tilbage i tiden. Politiassistent Morten Krag bliver sat på sagen, men da det kommer frem, at Krag selv har været tæt på et par af de involverede personer godt ti år tidligere, kompliceres efterforskningen yderligere - og Krag er snublende nær en fyreseddel. Hvordan hænger Lichs dagbogsskriveri sammen med de brutale dødsfald? Hvad ved Morten Krag om fortidens synder? Hvad skjuler han og hvorfor? Hvem bedrager hvem? Om Bedrag skriver krimiforfatteren Elsebeth Egholm: »Bedrag er en elegant krimi, der finurligt leger med klassikerne. Lige til det sidste er der små, ondskabsfulde twist, der får historien til at vride sig i det øjeblik, man slipper den.« Flemming Jarlskov, krimiforfatter, næstformand i Danske Skønlitterære Forfattere, tidl. formand for Det danske Kriminalakademi, skriver: »Stemningsmættet, klassisk politi-krimi om en række mord i en vennekreds af bedsteborgere. Finurligt psykologisk plot og medrivende spænding. Godt gået, Harvig…«

Erik af Danmark

af Tine Vilendal Petersen

Erik af Danmark er fortællingen om Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede set gennem et barns øjne. Oplagt som værk i historieundervisningen i Folkeskolens ældste klasser. 

At have hund med hjertet

af Merethe Børgart Olesen

AT HAVE HUND MED HJERTET – er fuld af gode tips om det at have hund, hvordan man kommer godt fra start, og undgår alt for mange uvaner og senere adfærdsproblemer.  Der er sjove øvelser for dig og din hund, og et afsnit om den mere spirituelle del af det at have hund. Hvordan vi kan bruge hunden som et spejl på os selv – hvis vi tør. Og ved i mange tilfælde at ændre vores adfærd, ændrer hundens adfærd sig også.    Merethe har mange års erfaring indenfor hunde og deres adfærd. Hun er vokset op med hunde omkring sig, og har stort set altid selv haft hund. Siden 1998 har hun arbejdet professionelt med hunde og deres ejere, og er bl.a. uddannet hundeejerinstruktør, hundeadfærdsterapeut, hundemassør og healingsterapeut.    Siden 2009 har Merethe skrevet fast for livsstilsmagasinet VI MED HUND, hvor hun også har svaret på spørgsmål i brevkassen.   

Schweiz Historie

af Poul Arly Pedersen

En gennemgang af Schweiz Historie fra oldtid til nutid.  Bogen er rigt illustreret og kommer rundt om mange aspekter af alpelandets mangfoldige historiske udvikling.   Emnerne er bl.a.:  Romertiden og Frankertiden, Perioden i Det Tysk Romerske Rige, Dannelsen af det første Edsforbund i 1291, Reformationen, Den Westfalske Fred 1648, Napoleonskrigene, Wienerkongressen og fastlæggelsen af de nuværende grænser Borgerkrig og oprettelsen af forbundsstaten i 1848  Det neutrale Schweiz under de to verdenskrige  og dannelsen af den nye kanton jura i 1979. 

Et liv uden opskrift

af Reinhard Brose

Reinhard Brose fortæller i Et liv uden opskrift om sin barndom og ungdom i DDR, hans frihedslængsel og om den endelige flugt fra ´arbejder- og bondestaten´ i 1964.  Fortællingen tager sit udgangspunkt under Anden Verdenskrig hvor faren, en tysk officer, falder ved fronten. Efter krigen oplever han sammenbruddet, den russiske besættelse, delingen af Tyskland og opbygningen af det kommunistiske DDR på nærmeste hold.  En spændende øjenvidneberetning om forholdene i det daværende Østtyskland – om løgnene, fortielserne, stikkerne og det hemmelige politi Stasi, der infiltrerede store dele af samfundet og vennekredsen. 

Tilfældets Skygger

af Andreas Høg

Nogle mennesker er altid heldige - mens andre altid er uheldige … Hvad nu, hvis det ikke var spor tilfældigt?  Hvad nu, hvis der findes personer, der kan ane lidt af fremtiden? Hvad nu, hvis du fandt ud af at bruge deres evner, så du reelt kunne spå om den? Tror du så ikke, andre før er kommet på den idé?  Og tror du virkelig, at de har tænkt sig bare at lade dig stjæle den fra dem?

Stenen

af Jette Faurby

Den midaldrende og fraskilte Anna indleder en ny fase i sit liv, da hun møder Peter. De to indleder et hedt kærlighedsforhold, men Anna opdager snart, at ikke alt er som det burde være. Peter er ikke så villig til at forlade sin kone, som han først gav udtryk for, og bedre bliver det ikke af, at døden kaster skygger over hendes liv. Rundt om Anna er veninderne klar med gode råd, men Anna må selv finde en vej ud af frustrationerne og angsten. En gribende roman om livskriser, kærlighed og bristede drømme. 

Sylfiden og syvtallet

af Ruben Krøll Rasmussen

Den lille landsby Skovnæs på Lolland danner rammen om denne muntre fortælling. Vi møder bl.a. klunserne Peter Syvtal, Sprit Ole og Snus Kalle, den trivelige ´Sylfide´ Theodora, Pastor Arnfred og andre mange andre særprægede personligheder med trang til sladder, festivitas og en lille en til halsen. Tag med på en hyggelig og sjov rejse til en lille landsby, der bestemt ikke er som de fleste!

Tanker i flæng

af Leif Christensen

Tanker i Flæng er en samling af humoristiske betragtninger sat på vers af 90-årige Leif Christensen. Der ligger stor livserfaring bag de muntre ´gruk´. 

At Spise Lyrisk

af Anders Kjærsig, Steen Aalund Olsen

Samfundet ser en stor interesse i at holde folk sunde. Det er godt for økonomien. Derfor er der blevet skabt en historie om, at det gode liv handler om at dyrke motion, spise fedtfattigt og tælle genstandene. Den historie er de fleste hoppet på. Men det gode liv handler meget mere om et liv med langsomme måltider, erotik, spænding, morskab og åndelighed. Det har vi desværre glemt i vores sundhedskultur.  Men ind i mellem dukker der heldigvis bøger op, som demaskerer tiden og lægger op til et oprør. Det gælder bogen At Spise Lyrisk. På trods af enkelte opskrifter er det gud ske lov ikke endnu en kogebog, der smasker på gode råvarer, selvfede opskrifter og hardcore madbilleder. Maden sættes i relief til litteraturen, kulturkritikken og teologien.

Knust Engel, Halvt Dæmon

af Jack Staugaard

Den 21-årige Jack Staugaard fra Vojens fortæller åbenhjertigt om sit liv med NLD.  NLD (Nonverbal Learning Disorder) er en neurologisk diagnose i stil med ADHD og Aspergers. Den udmønter sig især i store sociale udfordringer, der ikke mindst har stor betydning for den nærmeste familie. Foruden Jacks egen historie, er der indlæg fra familie, venner og andre i omgangskredsen. Denne bog er en efterfølger til bogen Halvt Engel, Halvt Dæmon - et liv med NLD fra 2013.  

Christian Nordgård

af Sonja Kieffer

Sonja Kieffers yderst vellykkede debutroman. Romanen bygger på forfatterens egne erindringer fra en barsk barndom i 1950erne, hvor en tyrannisk og alkoholiseret far kastede mørke skygger over familien.  Bogens hovedperson er Christian Nordgård, der kæmper med sine egne indre dæmoner og tilstrækkelighed, og således vender vreden og afmagten mod sine egne børn. En tragikomisk fortælling, der leder tankerne hen på Erling Jepsens forfatterskab.

Tankens Arkitektur

af Torben Boas

Tanken er arnestedet. Retsordnen er et tankedomæne, der er karakteriseret ved at skulle øve indflydelse på samfundets andre tankedomæner gennem formulering af love og domme samt gennem fortolkning og forvaltning. Men hvordan gør lovgiver og domstolene brug af tankens funktioner? Er den praktiserede brug nu også tilstrækkelig til at kunne opfylde samfundets løbende og omskiftelige behov? ’Tankens arkitektur’ henvender sig til dem, der har interesse – ikke så meget i hvad vi tænker, men – i hvordan vi tænker. Men måderne vi anvender tankens funktioner på, kan imidlertid vise sig at være yderst forskellige. Måderne vi vælger at bruge kan være banebrydende for erkendelsen og vise nye veje, men de kan også være det modsatte, nemlig den direkte årsag til vildfarne tanker, misforståelser, fejldispositioner og opslidende konflikter. ’Tankens arkitektur’ giver en nyttig og brugbar indsigt i tankens funktioner samt disses brug og vedkommer på den måde os alle.

Kunstigt Lys

af Troels Pedersen

Den lille ´fortælling´ har sin egen ´altmodische´ charme - og så er den fuld af kant. Mange fine sansninger, refleksioner, aversioner, illusioner (for ikke at sige hallucinationer) og et godt sprogligt greb, der får brevskriveren til at føles nærværende. Man aner jo hvor det bærer hen - alting bliver i løbet af brevene mere og mere osmotisk, gennemsigtigt, dobbeltspejlende, dvs den papirstynde væg mellem bevidsthed og kosmos opløses, jeget forsvinder, bliver til intet - eller alt!

Et ubrydeligt bånd

af Lars Flemming Mogensen

Den unge Andreas Walbeck er ved at afslutte sin sidste tid på den lokale taxacentral, inden det næste stadie i livet med uddannelse og studieaktivitet skal til at starte. Det er tilmed sommer, så alt tegner godt! Kort forinden samler han Ole op, som lige har vundet penge på et skrabelod og nu vil ud på en lang tur for at nyde tilværelsen. Men halvvejs bliver Andreas pludselig ringet op hjemmefra med en uhyggelig besked, som gør, at han må vende om øjeblikkeligt... Det, der efterfølgende sker, får Andreas ud i en række uventede tvivlspørgsmål og bekymringer: Hvem kan han nu regne med støtte fra? Hvem er med ham, og hvem burde være det? Og vil venskabets bånd bestå eller falde? - Vil familiens...?  Et ubrydeligt bånd er en hverdagsroman om livets stød og uforudsigelighed, der pludselig kan ramme ens umiddelbare sikre hverdag. Solidaritet, loyalitet og tillid er menneskelige værdier og holdninger, som Andreas prøver at forene - sammen med sit netværk - til ét bånd, da tingene begynder at spidse til.  Den handler til dels om at bearbejde krise og fortid, vælge fra og til, og på baggrund af dette forsøge at komme videre med sit liv. Det er en bog om den enkeltes samspil med fællesskabet og omvendt.

Højskoledage

af Hans Winkel

Hovedpersonen Thomas står ved romanens start på nederste trin af samfundsstigen. Han er gået konkurs i forsøget på at opbygge en virksomhed. Han har mistet alt. Sin forretning, sit hjem, sit ægteskab og sine børn. Alle materielle værdier er væk.  Ved et tilfælde åbner højskoleverdenen sig for ham, dels med et ophold som elev på Rønshoved Højskole, dels som administrator for to andre højskoler. Det er i denne kontekst omkring højskoleverdenens recession i årene 1997 – 2001, at han genopbygger sit selvværd. Det bliver en genfødsel, som til hans store forundring, sætter ham i stand til at indgå i en stormende kærlighedsaffære trods sine mere end halvtreds år. Thomas opstigen kommer på den måde til at stå i en skærende kontrast til højskolens hensygnende miljø. Forfatteren Hans Winkel har tidligere udgivet romanen De Fine (2012)

Eksemplets Visdom

af Jonas Thranov

I det pædagogiske univers, det være sig i dag- og døgninstitutioner, skoler, læreanstalter, i familierne og på arbejdspladsen, kort sagt alle steder, hvor mennesker mødes, opstår der interaktion. Det vil sige en stimulering og impuls der via handlingen, gensidig påvirker mennesker i den ene eller anden retning. Vi er derfor alle altid eksempler for hinanden, gode som dårlige.  Der er mange forskellige veldokumenterede teorier for pædagogisk arbejde, alle mere eller mindre med samme hensigt, at vise vejen til at kunne mestre eget liv.  Det er her at Eksemplets Visdom som pædagogisk begreb, har sin egen essentielle betydning for alt pædagogisk arbejde. For bagved pædagogikkens forståelse af menneskets adfærd og de opdragelsesteknikker der udmøntes i teorier, ligger det forhold, at vi mennesker spejler os i hinanden for at kunne forstå hinanden.

Dugdråben

af Tage Elmholdt

Disse historier er fra en tid, da der endnu fandtes originaler og skæve eksistenser. Engang kunne man f.eks. finde dem i en afsides flække ved en indsø i den jyske provins, hvor de fristede et sparsomt og nøjsomt liv, og alligevel ikke undså sig for at have en del fornøjelse ved det.  Det første en tilrejsende bemærkede var, at urene her gik anderledes - ja ofte gik de slet ikke, for der var ingen, som skulle nå noget. Skete det, at en af tidens modernistiske strømninger strejfede sognet, udviste man en udstrakt tålsomhed, for man var på ingen måde imod det nye, blot alt kunne forblive ved det gamle At nogle brushoveder gik rundt og påstod, at jorden var rund, tog man sig ikke af, for det kunne enhver jo se ikke passede. Den omstændighed, at tiden ikke fulgte med tiden gødede utvivlsomt jordbunden for, at disse originaler så længe kunne overleve, og med dem de mange sære historier, som de aldrig blev trætte af at fortælle - og hvor de generøst ødslede med overdrivelser. 

Bomberegn i Wien

af Inge Storm

Inge Storm (f. 1939) fortæller om sin barndom og ungdom i Wien lige under og efter Anden Verdenskrig.  Blot 2 år gammel mistede hun sin far på slagmarken i Rusland, og da den russiske offensiv nærmede sig Wien, måtte familien søge tilflugt i dybe kældre under de voldsomme bombardementer, der lagde store dele af byen i ruiner.  Bogen er tillige en øjenvidneberetning om talrige overgreb på civile fra både nazisternes og de russiske sejrherrers side. Grusomheder, som overgår al forstand.  Efter krigen kom Inge til Danmark som wienerbarn og skabte sig en tilværelse her i landet. 

velfærdssamfundets datter

af Lisbeth Jarlov

Cand.scient pol. Lisbeth Jarlov beskriver i Velfærdssamfundets datter udviklingen i det danske samfund siden 1949. Hun tager afsæt i sin egen rolle som kvinde, mor, professionel, forbruger mv.  Beretningen suppleres af generelle samfundsmæssige udviklingsmønstre og udgør til sammen en uvurderlig kilde til velfærdsstatens historie. 

Pilgrim i hjertet

af Majbritte Ulrikkeholm

Pilgrim i hjertet er optegnelser, som forfatteren har gjort gennem et år i det, hun kalder Sjælens Have, der er hendes eget sted på Amager i København, men som samtidig også symboliserer et blomstrende sted, der findes dybt i det menneskelige indre. I optegnelserne møder vi forfatterens læremestre, som er engle, der viser sig i drømme med budskaber til fortælleren, men vi møder også Sorgen, Glæden, Kærligheden og Døden, der viser sig som eventyrskikkelser med bud til fortælleren. Sidst men ikke mindst møder vi mennesker fra forfatterens daglige liv. Den hjemmegående nabo, som praktiserer Zen uden nogensinde at have hørt om fænomenet og ekspedienten i tøjbutikken, der gør opmærksom på, at der findes tre omvendte hjerter i en vintergæk. Bogen er bygget op som en ALMANAK, og der er inspiration at hente til alle årstider. Såvel i det ydre som i det indre. Der er iagttagelser, digte, fortællinger og sentenser, der kan bruges som pejlepunkter på rejsen i livet, hjertet og sjælen. Der er tekster til trøst, når hjertet brister, til inspiration på rejsen mod at blive hel igen og til fejring, når hjertet åbner sig for kærlighed på ny.  Majbritte Ulrikkeholm er sanger, komponist og forfatter. Hun har udgivet fjorten Cd´er med egen musik og ni bøger - fagbøger, erindringsbøger og romaner. Sideløbende med den kunstneriske løbebane driver hun kursusvirksomheden Ulrikkeholm Seminar, hvor hun udfolder sin store passion for at frisætte menneskers skabende potentialer.

Gør din virksomhed sund

af Ole Nisbeth

Mange virksomheder arbejder med trivsel og sundhed; men der er ikke megen litteratur om emnet. Denne bog giver dig en bagvedliggende forståelse for sundhed og nogle konkrete værktøjer til at implementere sundhed i din virksomhed.

Engel eller Dæmon

af Jack Staugaard

Den tredje bog i rækken fra Jack Staugaard. I bogen fortæller han åbenhjertigt om sit liv med lidelsen NLD.  

Kvinder

af Niels-Anton Rasmussen

Niels-Anton Rasmussens skarpe og humoristiske lyrik akkompagneres af Jeff. E. K. Frederiksens kulørte illustrationer.   

Den lille mus i den store verden

af Morten Pedersen

Dette er historien om de to små mus, Mille og Bølle, der drager ud for at opleve verden. Her møder de bl.a. Skipper Skildpadde, Mulle Muldvarp og skibsrotten Rolf, der tager dem med på langfart. På de syv verdenshave møder de bl.a. farlige kannibalmus og den rare Pelle Pelikan. En hyggelig og sød oplæsningsbog for de mindste børn.

Den Hvide Dis

af Per Dalgaard

DEN HVIDE DIS er en moderne Science Fiction roman.  Den 15-årige Mark er sammen med sin familie flyttet til en ny bydel, hvor han er begyndt på en ny skole med nye kammerater. I den nærliggende skov opdager han en dag en kegleformet mælkehvid Dis. Det viser sig, at denne Dis er indgangen til et parallelt univers, som Mark og kammeraten Eric tager til, ved at træde ind i Disen. Dette er begyndelsen på et spændende eventyr for de to drenge, men også en farefuld færd med mange udfordringer og overraskelser.  Selv om der er århundreder til forskel mellem den jordiske udvikling, og det stade folket i det parallelle univers (UNI2) er nået til, viser det sig at hjælpen til at bekæmpe store farer i UNI2 kan komme fra det relativt meget mindre udviklede jordiske univers (UNI1). Mark får ved sit besøg i UNI2 ideer til bekæmpelse af de angreb UNI2 bliver udsat for, ved hjælp af veltrænede jordiske tropper. Sanktioneret af en kvindelig præsident for en stor nation.  Per Dalgaard (f. 1944) er mangeårigt medlem af Folketinget og Byrådet i Syddjurs Kommune. Dette er hans debut som skønlitterær forfatter.

Effekten af en sommerfugl

af Lise-Lotte Tullin

I familiekrøniken "Effekten af en Sommerfugl", følger vi tre generationers kamp for at finde og definere deres ståsted i livet. Med udgangspunkt i 1950ernes USA følger vi John, der sammen med sin kone og to små børn vælger at rejse over Atlanten for at bosætte sig i Danmark. I det nye skal de opbygge et nyt liv og mange vigtige valg skal træffes. Valg der får betydning for ikke bare dem selv, men også deres efterkommere. En roman om hvordan menneskers valg og interaktioner får betydning for andre mennesker og samfundet som helhed. 

Kend din sjæl

af Nina Bentzon-Ehlers

Tænd lyset! Der er intet vigtigere, vi kan gøre som mennesker end at tænde lyset. I vores eget liv og i andre menneskers liv.  At tænde lys og udvide sin bevidsthed er tvungent pensum for alle sjæle. I denne bog får du praktiske redskaber til selvudvikling, der virker. Og masser af inspiration fra andres personlige beretninger. Lær om mindfulness, meditation og spirituel astrologi. Og lær om børneopdragelse med sund fornuft og holistiske redskaber. ”Jeg elsker at høre eller at læse andre menneskers livshistorie. Især hvis den er fortalt på en sådan måde, at den har noget at sige os alle på et højere spirituelt plan. Det har Nina Bentzon-Ehlers livskloge bog, der udover at indeholde et væld af visdom også er velskrevet og spændende. Jeg anbefaler den hermed på det varmeste.” - Lars Muhl, forfatter til bl.a. "Seeren fra Andalusien" og "Maria Magdalena".

På cykel gennem 1500-tallets Europa

af Flemming Arentoft

I året 1580 brød den franske adelsmand og essayist Michel de Montaigne op fra Frankrig for at drage mod Rom. I tre måneder gennemkrydsede han på hesteryg datidens Europa og skrev en øjenvidneberetning om hverdagslivet, som det udfoldede sig ved begyndelsen af moderne tid.  431 år senere gennemrejste Flemming Arentoft på cykel den samme rute for at finde spor af fortiden og opleve Europa i begyndelsen af det 21. århundrede. Resultatet er blevet en beretning om en rejse i tid og rum med den europæiske kulturhistorie i bagagen og med Michel de Montaigne som vejviser.    Flemming Arentoft (f. 1944), cand.scient.pol. Har gennem et par årtier arbejdet i mediebranchen som producer og producent.

Til Venstre ved Dværgen

af Lone Gale

Her er den historie, som vi måske ikke rigtig har lyst til at erkende kan blive vores virkelighed. Historien om uvejr og oversvømmelser, der ødelægger folks hjem eller bare gør, at de hverken har rindende vand, elektricitet, eller et toilet der virker. Tusindvis af englændere står som klima-flygtninge i deres eget land,  så England må sidst i 2018 indføre militær undtagelsestilstand.  Den civile hovedperson Tilly tumler hovedkulds ind i en af hærens lejre for internt fordrevne, hvor veteranerne fra kampagnerne i Irak og Afghanistan har travlt med at holde ro i lejren.  De fortæller Tilly, at de er gode til at føre krig, og kæmpe kan de. Men at styre kvinders katteslagsmål er nu noget andet …. Tilly er er et sted mellem seks og 66 år gammel, alt efter omstændighederne, og hun har det med at melde sig til lidt for mange af lejrens frivillige tjanser.  Hvilket sammen med hendes underlige blanding af uskyld og kynisme bringer både det bedste og det værste frem i andre, og det går hende ikke altid lige godt.

Virksomhedens daglige udfordringer

af P. Mosegaard

Der er rigtig mange penge at spare i enhver virksomhed ved at kigge på, hvordan virksomheden opererer i hverdagen.  Faktisk kan virksomheden med ganske få og simple tiltag forøge indtjeningen betydeligt. 

Fremmede Kroppe

af Søren Hansen

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile.    Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede.   Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet.    Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme.   Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten.      Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet. 

Kære Mænd

af Naz Leyla Mirzay Chirazi

Kære Mænd er en hyldest til kvinden, lidenskaben og kærligheden.  Ti kendte danske mænd fortæller åbenhjertigt om deres erfaringer med det smukke køn.  Mød bl.a. Martin Brygmann, Naser Khader og Brian Holm.  Bogens overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. 

Halvt Engel, Halvt Dæmon

af Jack Staugaard

Den 21-årige Jack Staugaard fra Vojens fortæller i bogen om en barndom og ungdom med Nonverbal Learning Disorder (NLD). NLD er et neurologisk syndrom, der minder om Aspergers og ADHD. I en åbenhjertig bog fortæller Jack om, hvordan det er at leve med NLD. Bogen indeholder desuden indlæg fra familie, psykologer og andre involverede parter.

Det man skal

af Anders Peder Weitze

Rune og Maria venter barn, men mens Maria er gravid, tager Rune ud at sejle. Det har han nemlig lovet Villy, som har været en slags stedfar for ham, efter hans egen far døde.Ude på havet øver Rune sig på familieliv med Villy og hans kone, Anette, samt børnene, Emma og Sigurd; det går forrygende, indtil Villy tager en dumdristig beslutning og overhører advarsler om pirateri i det somaliske farvand, de sejler ind i. De tages til fange af pirater og spærres inde i lasten på et skib, mens der sendes besked hjem til Danmark om, at de kan frikøbes for en million dollars. Men mens de venter, går både sind og sammenhold langsomt i opløsning, og da de omsider kan vende hjem til normalen i Danmark, opfører normalen sig slet ikke normalt …

Når vi bliver født, er vi gamle nok til at dø

af David B. R. Camacho, Else Madsen

Bogen er en rørende og fængende bog som giver forskellige vinkler og tanker på døden og sorgen, samt giver læseren et møde med forskellige mennesker der har været i berøring med døden. Bogen giver et samlet indblik i hvordan denne størrelse faktisk har en stor betydning for, hvor vigtig vores liv ér, og hvordan døden og sorgen faktisk kan give livet mening, selvom det kan føles meningsløst. Grundsynet i bogen er at ethvert menneske har en unik udviklingsvej, også når de møder døden og sorgen.

Dragemønten

af Jørgen Moranis

Arkæologen Viktor Johannesen finder i 1906 under udgravning i Gobiørkenen, en mønt. Denne mønt er meget speciel og han efterstræbes på livet af personer, som vil have fat i mønten og han jagtes af folk, som han mente var hans venner. Viktor søger tilflugt i et buddhistisk kloster.  Ved årtusindskiftet aver den clairvoyante Liv Johannesen mønten efter sin far og slægten før ham. Hun er den udvalgte der skal fører mønten sammen med et skrin i Peru, når tiden er inde. I Peru findes et stykke pergament som fortæller om legenden og det afleveres til Den Katolske Kirke. Nu går en hæsblæsende jagt ind på at få forhindret at legenden føres ud i livet.

Kina Kalder

af Sven Arvid Birkeland

Peder N. Pedersen, forfatterens bedstefars fætter, voksede op på den jyske hede. Han begyndte som hyrdedreng, og siden blev han karl og fodermester. Han havde en drøm om at blive læge og missionær og sparede penge sammen til at tage præliminæreksamen fra Københavns Universitet. Med økonomisk hjælp fra familie og venner tog han derefter lægeeksamen fra universitetet i Edinburgh. Han blev en dygtig kirurg, fandt sig en pragtfuld skotsk kone, Barbara, og sammen drog de i 1912 til Kina.  Undervejs til at blive læge og i alle årene i Kina, mødte Peder utallige vanskeligheder, men overvandt dem alle med en blanding af jysk stædighed og en udtalt sans for humor. Bogen er for en stor del baseret på Peders og Barbaras egne samtidige skildringer af livet i Kina, både af lægemissionen, livet med kineserne og de store politiske forandringer, der skete, mens Kina gik fra kejserdømme til republik. Bogen skildrer også de verdenshistoriske begivenheder, som familien blev inddraget i på nært hold.  Peder var drevet af næstekærlighedsbuddet. Han elskede Kina, og de mennesker, han virkede mellem i Kina, elskede ham. Bogen hedder ”Kina kalder.” Et ‘kald’ kan beskrives som en indre dybtfølt trang til noget. Peder følte sig ’kaldet’ til at tage til Kina som lægemissionær. Titlen dækker også den samhørighed med Kina og kineserne, der kom ud af de mange års ophold: ”Længslen efter Kina i Danmark er større end længslen efter Danmark i Kina.”  Peder og Barbara oplevede den japanske besættelse 1931-45, tilslut med et meget hårdt fangenskab, uvished om børnenes skæbne, hvor datteren kom i kz-lejr i Japan, mens sønnen som kommandolæge i den engelske hær kæmpede i Tobruk og Burma. På et tidspunkt vidste hverken forældrene eller nogle af børnene, om resten af familien var i live. Det japanske fangenskab nedbrød Peders helbred, og han måtte forlade Kina i 1946. De sidste fem år af Peders liv tilbragte han sammen med familien i Austra- lien. Han ville gerne se Danmark en sidste gang, men døde undervejs. Bogen fortæller familiens dramatiske historie.

Stjernestøv

af Else Marie Henrichsen

90-årige Else Marie Henrichsen har samlet en række små vers, som hun har skrevet på et helt liv. Tankevækkende, smukt og enkelt. 

Det Lille Pindsvin

af Birthe Irene Christensen

Dyrefablen "Det Lille Pindsvin" er skrevet til højtlæsning for børn op til 6 år, men er også velegnet som læsetræning for 6-8 årige. Ideen er, med ord og rim, at lade børnene høre sproget på en anderledes måde. Samtidig læres lidt om dyrene, deres levevis og tanker. Fantasien bliver stimuleret både med ord og billeder.

Ringen er sluttet

af Tom Thomasen

Vaneforbryderen Ib sidder inde igen. Han er blevet narret, og han er vred. På flugt fra fængslet sætter han ud for at finde ud af, hvem der har stukket ham. På sin vej møder han hælerkongerne Krabben og Ålen, der begge kæmper for at regere over det københavnske hælermarked. Begge involverer ham i nye forbrydelser, der på  mystisk vis er viklet ind i hinanden, og som alle styres af en hemmelig bagmand, der tilsyneladende trækker i trådene. 

Grill & Camping - På Fyn

af Henrik Sommerlund, Morten Boros, Jack J. Frederiks

Danmarksmestrene i grill 2013, Henrik Sommerlund og Morten Boros, serverer lækre grillopskrifter, lavet af de bedste råvarer fra Fyn. De fortæller desuden den gode historie om udvalgte fynske fødevareproducenter og om nogle af de fantastiske campingpladser, der er på Fyn og øerne.Få nye ideer til både grillen og din næste campingferie med denne bog, og lad dig inspirere af de gode opskrifter og de smukke billeder. Opskrifterne er enkle og lavet sådan, at både børn og voksne kan være med. 

Kvarter

af Filip Gravers Nielsen

Filip Gravers Nielsen har før udgivet noveller i diverse antologier, men udgiver nu for første gang en samling der er fuldstændig hans egen. Debutsamlingen Kvarter indeholder en vifte af velskrevne noveller der foregår i en række forskellige virtuost skildrede miljøer og detaljerede landskaber som  hver besidder sin egen særegne charme. Diversiteten i karaktergalleriet spænder ligeledes bredt og indeholder både børn og voksne, fædre og sønner, mænd og koner, stoiske bønder og en enkelt araber af en god familie. Novellernes respektive figurer kaster blandt andet lys over relationerne mellem venner, familie og par, og tilsammen udgør fortællingerne et skønlitterært kort over menneskets mest ukontrollerbare følelsesmæssige impulser som projiceres ud i uforudsigelige handlinger med til tider katastrofale konsekvenser.  

Livshistorier fra et plejehjem

af Rita Holm

Livshistorier fra et plejehjem er små fortællinger om beboernes liv før plejehjemmet.  Vi har alle en unik historie og på den baggrund blev disse fortællinger nedskrevet. Der er Brit Friis, der dansede med forfatteren Vilhelm Moberg i Sverige, Hans Henrik Leys mor, der kunne fortælle lidt om Køln. Der var Matla født i Ukraine under deportation fra Letland, Lotte Halle født i Hamborg og mange med oplevelser i landbrug og gartneri for 70-80 år siden. Hans Åge, der måtte tage bokserhandsker om halsen, samt Svend Aage Jappe, der var ansat ved Søllerød kommune og skulle finde indkvartering til de mange flygtninge, der vendte hjem fra Sverige i 1945.  Alle værdifulde og spændende fortællinger stykket sammen over tid.

Magt og Mode

af Pari Khadem, Lotte Tegner Freddie, Elona Sjøgren

I Magt og Mode udfolder rækken af folketingspolitikere sider af dem selv, som du ikke har set før. Stylet af Folketingets egen stylist Pari Khadem og iført modetøj tilpasset efter hver enkelt politikers personlighed, stråler de side efter side om kap på farvestrålende billeder taget af fotograf Elona Sjøgren.  De unikke fotografier akkompagneres af journalist Lotte Tegner Freddies kulørte ordportrætter, hvor politikerne udtaler sig om såvel deres forhold til påklædning som deres politiske mærkesager, om alt fra joggingtøj og jeans i Folketingssalen til finanspolitik og folkeskole.Magt og Mode tilbyder en unik og underholdende mulighed for at lære landets magthavende mænd og kvinder at kende på et personligt plan, hvor alle kan være med, uanset om man er til kønsdebat eller couture. Blandt de medvirkende er: Margrethe Vestager, Pia Kjærsgaard, Kristian Jensen, Lene Espersen, Pernille Rosenkrantz-Theil, Merete Riisager, Lisbeth Bech Poulsen og Rosa Lund.  

Stjernebos Børn

af Brian Spangård

Selvom de tidligere beboere på ungdomsinstitutionen StjerneBo for længst er flyttet ud, er institutionen aldrig flyttet ud af beboerne, der tvinges til at tage stilling til deres fælles fortid, da tidligere medarbejdere på StjerneBo brutalt myrdes én efter én. Lige så meget som StjerneBos Børn er en medrivende psykologisk thriller om en koldblodig morder, er den også en fortælling om svigt, menneskelighed og skæbner. En ad gangen følger vi de traumatiserede beboere, mens spændingen stiger, og forudanelser og mistanker synes at omdirigeres, hver gang vi vender en side. Vi bevæger vi os ind og ud mellem samfundslag og ind under huden på hver enkelt skarpt portrætteret persona, hvorved vi udfordres såvel på vores fordomme, som på vores definition af retfærdighed. 

Føllet På Marken

af Birthe Irene Christensen

Dyrefablen " Føllet på marken" er skrevet til højtlæsning for børn op til 6 år, men er også velegnet som læsetræning for 6-8 årige. Ideen er, med ord og rim, at lade børnene høre sproget på en anderledes måde. Samtidig læres lidt om dyrene, deres levevis og tanker. Fantasien bliver stimuleret både med ord og billeder.

Barn i en brydningstid

af Erik Hedegaard Hansen

Erik Hedegaard Hansen fortæller om sin barndom og ungdom i og omkring Vejle i årene 1931-1948. Bogen er et stykke lokalhistorie og er blevet til efter grundige studier på Børkop Arkiv og Vejle Stadsarkiv. Den er rigt illustreret med forfatterens egne billeder fra en svunden tid suppleret med ikke tidligere publicerede arkivbilleder.   

I Baghjulet på talentet

af Bo Simonsen

Dansk cykelsport har igennem mange år fostret talentfulde cykelryttere, og gør det fortsat. Bogen handler om nogle af disse talenter, som forfatteren og cykelentusiasten Bo Simonsen har befundet sig i baghjulet på.  Mød bl.a. talenterne Sebastian Lander, Mie Bekker Lacota og Marc Christian Garby og få et indblik i deres karriereforløb på godt og ondt. Følg deres op- og nedture på vejen mod målet - en professionel karriere, der kun kan indfries gennem målrettet træning, vilje og en struktureret hverdag.    Bogen indeholder desuden inputs fra DCUs sportschef Lars Bonde samt et besøg hos talentfabrikken Team Cult Energy- Vital Water.   Forord af Henrik Elmgreen.    

Livets Fortællinger

af Vibeke Sølling, Grethe Holm Mortensen, Rita Lindeg

Alle livets oplevelser kan ses som beskrevne blade på ´Livets træ´. Nogle er måske mere vigtige end andre – men i bund og grund, udgør de løvet på træet som en samlet enhed. Og livshistorien skrives, mens vi lever – uanset, hvad vi gør ved det. Når vi forlader livet – er den færdigskrevet og ikke til at ændre.  I dag er det meget populært at skrive sin livshistorie, men det kan være svært at komme i gang. I september 2011 afholdt bibliotekar Vibeke Sølling den første af tre workshops i livshistorieskrivning under titlen ´Skriv din livshistorie´. Workshoppen var en del af et kultur- og sundhedsprojekt ´Et bedre liv med kultur? Biblioteket som brobygger mellem kultur og sundhed´, som kørte på Fuglebjerg Bibliotek under Næstved Bibliotek & Borgerservice. fra april 2011 til sommeren 2012. 

Oldtimer

af Ole Ras

Hvad sker der når en gammel mand får en pistol? En mand, der ellers passer sig selv og lever det stille liv på godt og ondt.Pludselig trækkes han ind i et heftigt og overraskende handlingsforløb, der involverer lyssky personer, ordensmagten og en god portion humor.Du bliver revet med i denne morsomme og livsbekræftende fortælling.Fås også som E-bog.

Oprør i Danmark år 2020

af Isabella Christie Storm

Vi følger de to hovedpersoner Julie og Niels. De mødes gennem deres respektive arbejde på Christiansborg og en romance tager form.  Alt i mens et attentatforsøg på statsministeren udløser nærmest revolutionslignende tilstande i Danmark. 

Hvad er du værd?

af Anne-Grete Hav Hermansen

Hvis du tror, du selv eller andre, du kender, er alene om at have et lavt selvværd, tager du fejl.  Lavt selvværd er nærmest en folkesygdom. Når vi slås med usikkerhed, angst, stress, depression, spiseforstyrrelser, overvægt, ensomhed, mobning, konflikter med andre, livskriser og meget andet, handler det næsten altid i bund og grund om selvværdet. De andre problemer er blot en følge af et skadet selvværd, og de fleste af dine genvordigheder bliver langt lettere at håndtere og løse, når du får styrket dit selvværd. I denne lille bog får du indsigt i, hvad et dårligt selvværd kan skyldes, og hvorfor det er så udbredt et problem. Du får også nogle redskaber, så du helt konkret kan arbejde på at styrke dit selvværd.

Huset med de blå vinduer

af Julie Fabricius

Julie Fabricius´ tragikomiske fortælling om en opvækst ud over de sædvanlige. Om en barndom fuld af musikalitet, men også stærkt mærket af en streng katolsk tradition, der satte sit tydelige præg på den store familie i Huset med de blå vinduer.  Julie Fabricius har arbejdet mange år ved Danmarks Radio og er bl. a. forfatter til bogen Anvendt Retorik. Dette er hendes debut som skønlitterær forfatter. 

Isabellice

af Marlene Rommerdal Simoni, Jack J. Frederiksen

Marlene Simoni har været i sexbranchen i 30 år og fortæller her sin ucensurerede historie. Efter en turbulent barndom med en drikfældig mor og plejefamilie, begyndte hun at tage penge for sex i en meget ung alder. Senere lavede hun porno i Tyskland, blev escortpige og mor som 19-årig. Efter mange år med turbulente forhold, fandt hun manden i sit liv, men blev i 2012 anholdt og sigtet for underslæb. Dette kostede hende et ufrivilligt ophold i Vestre Fængsel samt et nyt syn på tilværelsen. Trods alle odds har Marlene formået at tilpasse sig enhver situation, og få det bedste ud af livet. 

Store og Små Strøtanker

af Sue Baker

Små og store tanker om livet er her samlet i digtform. Digtene er grove, humoristiske og sjove, og rammer dybere end som så.

Begær

af Steen Harvig

Journalist Trine Boesen, en kompetent og vellidt studievært i Danmarks Radio, er igennem flere uger blevet stalket af en ukendt person, der sender hende breve med private og intime informationer om hendes liv. En aften, hvor hun som studievært bl.a. skal dække et bestialsk mord begået på en eksklusiv adresse i Nordsjælland, bryder hun sammen for åben skærm. Drabet viser sig at have forbindelse til hendes egen fortid - en tid, hun længe har forsøgt at fortrænge. Da politiassistent Morten Krag (Besat og Bedrag) bliver koblet på sagen, begynder Trine Boesens tilværelse at krakelere, og spørgsmålet for Morten Krag og hans stab bliver i stadig stigende grad: Hvem er Trine Boesen i virkeligheden, og hvad er hun involveret i? Begær er sidste, afsluttende og selvstændige bind af forfatterens trilogi - Drifternes trilogi - om besættelse, bedrag og begær.

Copyman

af Steen Harvig

Løser Steen Harvig i Copyman en af verdens uløste mordgåder   Forfatteren Steen Harvig lægger i sin 11. spændingsroman, Copyman, spor ud, som viser vej til løsningen af en af verdens mest sagnomspundne mordgåder . Politiassistent Morten Krag har taget orlov fra sin stilling på Politigården i København for at realisere en gammel drøm om at arbejde som psykoterapeut, men da en af hans klienter, en yngre læge, pludselig forsvinder, samtidig med at et par uhyggelige sager verserer omkring to andre læger, må Krag træde til og assistere sine gamle kolleger. Den genetablerede stab på Gården iværksætter en systematisk efterforskning og støder på to spor: et, der har forbindelse til en ung kvindes sporløse forsvinden i Sydnorge ti år tidligere, og et andet, der har relation til et mystisk Z, et tegn eller bogstav, man har fundet på gerningsstederne. Hvordan hænger de problematiske hjemlige sager sammen, og hvilken forbindelse er der mellem de implicerede, eller drejer det sig i virkeligheden om spor, der kan føres tilbage til en af de mest skelsættende og komplicerede mordgåder, verden endnu har set? Morten Krag står over for sit vanskeligste job til dato.

Mit liv som Svend

af Svend Lundberg

Han voksede op i Ebeltoft i 1920erne og 30 erne med familiens maltfabrik som omdrejningspunkt. Som ung mand tog han til København, hvor han som arkitektstuderende deltog aktivt i modstandsbevægelsen under Besættelsen. Svend har altid været drevet af udlængsel, så efter en periode i Sverige, rejste han og familien til Afrika, hvor han bl.a. arbejdede som arkitekt i Etiopien, Somalia og Lesotho. Sidste, men ikke mindst, blev det til 22 år på Barbados.I bogen fortælles om mødet med markante personligheder, fremmede kulturer og et eventyrligt liv.   En livsbekræftende og underholdende beretning.  

Dragemønten

af Jørgen Moranis

Arkæologen Viktor Johannesen finder i 1906, under udgravning i Gobiørkenen, en mønt. Denne mønt er meget speciel og han efterstræbes på livet af personer, som vil have fat i mønten og han jagtes af folk, som han mente var hans venner. Viktor søger tilflugt i et buddhistisk kloster.    Ved årtusindskiftet arver den clairvoyante Liv Johannesen mønten efter sin far og slægten før ham. Hun er den udvalgte, der skal fører mønten sammen med et skrin i Peru, når tiden er inde. I Peru findes et stykke pergament, som fortæller om legenden og det afleveres til Den Katolske Kirke. Nu går en hæsblæsende jagt ind på, at få forhindret at legenden føres ud i livet. 

Dukkehuset

af Charlotte Berwald

I et lidt for stort hus, bor ægteparret Aina og Vladimir Reiff. Hun er den unge, smukke og livlige kvinde med er følsomt kunstnersind, som har giftet sig med en noget ældre mand. Umiddelbart lever de i hver deres verden, idet hun forsøger at nå ind til et eller andet skjult dybt inde som gerne vil have lov at udfolde sig kunstnerisk og han er en højtagtet borger og anerkendt kirurg. I takt med at Aina begynder at trække sig tilbage fra den almindelige virkelighed i et forsøg på at nå den altfortærende ild som brænder dybt inde i hende, og som Vladimir udelukkende kan se i form af voldsomme feberanfald som han, med sin videnskabelige tilgang til livet, ikke kan finde hverken hoved eller hale i, begynder et eller andet i huset at vågne og væggene begynder at fortælle de mange historier som de står og gemmer på. For Aina bliver historierne lidt for levende og hun begynder at blive hjemsøgt af husets fortid. Historier om de mange mennesker som er passeret gennem dette hus. Vladimir forsøger at fikse sin kone på samme måde, som han fikser en patient med et brækket ben. Dukkehuset er det første bind i en fortælling om en slægt, som vil blive fortalt over fem bøger. For det som sker i vores tid, bygger videre på alt det som er sket før vi overhovedet kom til verden. Denne families historie er en hæsblæsende en af slagsen, hvor både revolutioner og krige har sat sine spor på en slægt der utallige gange må rejse sig, blot for at falde igen.

På Journalistikkens Vinger

af Kirsten Pruzan Mikkelsen

Som kvindelig frontløber i en journalistisk mandeverden har Kirsten Pruzan Mikkelsen rejst og rapporteret fra alverdens brændpunkter. Hun har interviewet høj og lav på fem kontinenter, skrevet engageret og indsigtsfuldt om udvikling, politik og kultur. Som åndelig opdagelsesrejsende er hun optaget af verdens religioner og især forholdet mellem videnskab og spiritualitet. Det erfarede læserne, da hun var Berlingske Tidendes kronikredaktør i syv år. Hun har mødt præsident Kennedy. Rapporteret fra audiens hos kong Feisal i hans palads og besøg hos en ung sheik, bin Laden, i Saudi Arabien. På officielt besøg i Moskva med det svenske kongepar blev hun smidt ud af Kreml. Hun har interviewet Dalai Lama i Indien og Moder Teresa, da hun fik Nobelprisen. Besøgt kongen med fire dronninger i Bhutan. Spist alligator i Alabama og hund i Burkina Faso. Fløjet til Ghana i lastrummet på et Herkules-fly. Raporteret fra guerilla-besat område i El Salvador under borgerkrigen med en nervøs soldats maskingevær i ryggen. Frosset på Mt. Everest Base Camp i Tibet, skrevet om danske bistandsprojekter i tropisk hede og meget mere. Altid på udkig efter mennesket i historien. 

Staternes Historie

af Poul Ole Schultz

Staternes Historie begynder i Mellemøsten, i det område mellem floderne Eufrat og Tigris, der hedder Mesopotamien. Her var der i 3100 f.Kr. stærke høvdingestyrer, der slog sig ned i byerne Ur, Lagash og Uruk og indrettede sig på en måde, som eftertiden har kaldt bystater.  Høvdingen blev konge, hans undersåtter indrettede sig efter kongens love og må have fundet det bedre og mere sikkert at leve sådan, selvom de måtte opgive den frihed de før havde haft i flokke og stammer. Bystaten er begyndelsen på en aldrig afsluttet statsdannelsesproces, hvor stater blev til i forskellige former, blomstrede op ved handel og krig eller forfaldt og blev overtaget af andre. Staterne blev til på forskellige tidspunkter af historien, i nogle civilisationer langt før andre og helt adskilt fra hinanden. Alligevel er det forbavsende, hvordan forskellige civilisationer udviklede ens løsninger på, hvordan sikre og produktive samfund skulle indrettes.  Staternes Historie fører læseren fra fortidens højtudviklede bystater og imperier til den nyere tids moderne stater, der bredte sig fra Vesten til hele kloden og i dag er enerådende – men med betydelige funktionsvanskeligheder. Det gælder både i de fattige og de rige lande, der alle har nok at gøre med at sikre deres overlevelse som moderne stater i en globaliseret verden.  Forfatteren er cand.mag. og lektor em. og har tidligere udgivet bøger på forlaget Columbus.

Effekten af en sommerfugl

af Lise-Lotte Tullin

Af og til skal der store ofringer, valg og forandringer til at livet går op i en højere enhed, og det må hele tre generationer sande i "Effekten af en sommerfugl" af Lise-Lotte Tullin. "Effekten af en sommerfugl" er en smuk roman om livets gang, der tager sit udgangspunkt i de amerikanske 50'ere, hvor John og hans familie står overfor en lang rejse til Danmark. Et nyt liv skal opbygges, men er det nu også så let, og hvad betydning har det for de kommende generationer? Alle valg har en konsekvens.

Hvaler på Landevejen

af Tore Teglbjærg

Denne bog handler om hvaludstillinger i perioden 1548 til foråret 2014 inden for det nuværende Danmarks grænser. Før dampmaskinens indtog i 1800-tallet er det svært at give en entydig definition af en hvaludstilling. Det skriftlige kildemateriale berører desværre kun undtagelsesvist hvalernes forevisning, og ikke en eneste gang nævnes det, at hvalejerne har forlangt entre af de tilstrømmende tilskuere. Alligevel afslører kildematerialet en hel del om tidens hvalsyn, og den betydning en fremmed hval blev tillagt. Efter 1800 opstod en decideret hvaludstillingsindustri i Danmark, hvor foretagsomme, fortrinsvis ikke-hvalkyndige spekulanter begyndte at udstille og turnere med nogenlunde intakte hvalkadavere. Sådanne udstillinger kan defineres som en forevisning af en ikke-skeletteret, afdød hval mod entre med det altoverskyggende formål at tjene penge. Dette formål hindrede ikke hvalejerne i at markedsføre udstillingerne som pædagogiske foretagender, der skulle fremme befolkningens og især ungdommens kendskab til havets giganter. 

Destruktive engle og frelsende dæmoner

af Jack Staugaard

Dette er den femte bog i rækken af selvbiografiske fortællinger fra Jack Staugaard. Jack Staugaard lider af NLD (Nonverbal learning Disorder). 

StjerneBos Børn

af Brian Spangård

Selvom de tidligere beboere på ungdomsinstitutionen StjerneBo for længst er flyttet ud, er institutionen aldrig flyttet ud af beboerne, der tvinges til at tage stilling til deres fælles fortid, da tidligere medarbejdere på StjerneBo brutalt myrdes én efter én. Lige så meget som StjerneBos Børn er en medrivende psykologisk thriller om en koldblodig morder, er den også en fortælling om svigt, menneskelighed og skæbner. En ad gangen følger vi de traumatiserede beboere, mens spændingen stiger, og forudanelser og mistanker synes at omdirigeres, hver gang vi vender en side. Vi bevæger vi os ind og ud mellem samfundslag og ind under huden på hver enkelt skarpt portrætteret persona, hvorved vi udfordres såvel på vores fordomme, som på vores definition af retfærdighed.

Et Nyt Liv

af Katarina Mortensen

24-årige Julia er efter en bytur vidne til et mord og bliver selv udsat for drabsforsøg.  Efter langt tid i Koma vågner hun op i et fremmed land med en ny identitet.  Hun skal nu lære at leve med tabet af hendes gamle liv og forholde sig til alt det nye... 

Bliv ven med dig selv

af Marianne Bunch

Denne bog vil guide dig kærligt og sikkert gennem et forløb, som kan hjælpe dig ud på den anden side af stress, depression og angst. Du får forklaringer, som giver dig en forståelse af det, der sker i dig, og du får gennem konkrete opgaver redskaber til at lære dig selv bedre at kende, til at ændre dine tanker og handlinger og dermed påvirke dit liv. “Hvis du bruger det, du har læst om i denne bog, så tænker og handler du anderledes, end du plejer, og så sker der noget andet. Du lytter til dig selv og tager alvorligt, hvad du hører. Du kan stadig møde perioder i dit liv, der er svære af forskellige årsager. Det er et vilkår. Men nu kender du kroppens og psykens signaler. Du kan acceptere og rumme følelserne, du kan geare ned, og du kan bruge redskaberne Så gør det! Tag dig selv alvorligt - elsk dig selv og dit liv så meget, at du gør det. Så er mit formål med denne bog opnået”. 

Hvad er virkeligheden mon i virkeligheden?

af Nikolaj Pilgaard Petersen

Spørgsmålet om, hvad verden eller virkeligheden dybest set er for noget, forekommer at være af stor relevans, ikke bare som et teoretisk spørgsmål, men i høj grad også i forhold til, hvordan man forstår sig selv og sit liv – og dermed for, hvad man finder vigtigt i livet. Denne bog behandler denne væsentlige problemstilling – hvad i alverden er verden? – ikke ud fra et religiøst, men ud fra et filosofisk og videnskabeligt synspunkt. Der ses på sådanne spørgsmål som bl.a.: Er der en fortsat eksistens efter døden? Bestemmer vi egentlig selv, hvad vi gør? Er der en sammenhæng mellem indsigt og etisk indstilling – og et lykkeligere liv? Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og er i en kort og overskuelig form, og den henvender sig således til alle, der interesserer sig for disse betydningsfulde spørgsmål.

Dommedag og alle de andre dage

af Liv Sejrbrug

En smuk og ærlig fortælling om hvordan ekstrem religion kan ødelægge et menneske. Liv Sejrbrugs erindringsroman er fortællingen om en barndom i Jehovas Vidner, hvor en streng og pædofil far prædikede dommedags snarlige komme.  Kombinationen af de psykiske, fysiske og religiøse overgreb førte til en grundlæggende angst, men også med tiden til et opgør med dogmatisk religion i almindelighed og Jehovas Vidner i særdeleshed. Liv Sejrbrug fortæller åbent om et rodløst liv, med mange skiftende kærlighedsforhold, indre og ydre rejser, psykiske lidelser, talrige hospitalsindlæggelser og en generel søgen efter meningen med livet. 

Landet mellem de to floder

af Saliha Fetteh

I 1987 rejser Saliha Maria Fetteh med sin irakiske mand, Nureddin, til byen Kirkuk i det nordlige Irak. I løbet af opvæksten i Skagen og Odense har den videbegærlige Saliha læst eventyrlige rejseberetninger fra Orienten og lyttet til faderens farvestrålende sømandsfortællinger, hvilket vækker en rejselyst og fascination af især Mellemøsten i hende. Som 18-årig konverterer hun til islam og opholder sig sidenhen otte år af sin ungdom i Irak – et land hun kommer til at elske på godt og ondt.   Landet mellem de to floder er en medrivende og dramatisk beretning om et Irak, der var engang. Gennem Salihas kærlige og skarpe blik følger vi en ung viljestærke kvinde, som gennem medgang og modgang langsomt integreres i et land, som er præget af krig, diktatur, overvågning og fattigdom, men også rummer en mangfoldighed af religioner og etniciteter, et pulserende byliv samt farvestrålende, kærlige og loyale personligheder.   Salihas historie giver en indsigt i integration, religion og kulturmøder, hvilket ikke mindst bidrager til en forståelse af de politiske spændinger i Mellemøsten, og med nye vinkler på vores hjemlige integrationsdebat.    

Fra Rungstedlund til humlemagasinet

af Peder Pedersen

I anledning af Humlemagasinets 25 års jubilæum som udstillingssted er tiden kommet til en skildring af livet i og omkring Humlemagasinet samt lidt af egnens historie. Historien om Humlemagasinet er en skildring af otte generationers liv.  Den handler om mennesker med stor kreativitet og iværksættertrang inden for mange felter og fag. Ikke blot den familiemæssige historie gennem mere end 250 år er interessant. Lige så interessant er den udvikling, som Humlemagasinet har gennemgået i den tid, det har været i slægtens eje.  Handel med humle var gennem mange år den primære aktivitet. Under de to krige også opkøb af tobak og senere forretning med dametøj. Tiderne skiftede og nye aktiviteter påbegyndtes. Et galleri blev etableret i 1990 samtidig med, at man begyndte at anlægge haver, der i dag omfatter over 20 temahaver på 10 tdr. land.  Galleriet har udviklet sig til kongelige og historiske udstillinger og juleudstillinger. Samtidigt er tre museer etableret: Humlemuseet, Sigfred Pedersen Museum samt Historisk Dukkesamling. Humlemagasinet har således udviklet sig fra at være en virksomhed til en kulturel institution med over 14.000 besøgende årligt.

Den Blå Rævehale

af Bo Klæstrup

DEN BLÅ RÆVEHALE er et hyggeligt eventyr for børn og barnlige sjæle. Da dronningen i et stort kongerige forskrækkes af en blå ræv under en jagt, udlover hun en dusør på dens hale.  I hele kongeriget går nu den vilde rævejagt, men det skal vise sig, at det er lettere sagt end gjort. 

Edderkoppen, der ikke ville stå på egne ben

af Lena Jo Hursh

I historien om Edderkoppen, der ikke ville stå på egne ben, følger læseren Heidi Edderkops oplevelser fra helt lille edderkopunge til voksen jagtedderkop. Emnerne i fortællingen er bl.a. angst, døden, venskab, kærlighed og livets mange udfordringer. Historien er egnet som højtlæsning for børn mellem 5-9 år. De, der måtte frygte edderkopper vil givet få et godt forhold til edderkopper efter læsning af bogen. Bogen er illustreret af Vita Bente Pedersen.

Mig og mødet

af Fritze Buur

Mig og Mødet er forfatteren Fritze Buurs møde gennem 18 måneder med vinden dybt fra hendes indre, der hviskede hendes eget eventyrs rejse.  I lyriske digte og malerier, stille lyttende i sin have i Odense og i sit hus ved havet, blev det til en bog. Forfatterens eventyr blev skrevet, når hun lyttede i sin sjæls inderste have.  Fritze Buur har skrevet en smuk bog, som hun måtte dele med andre mennesker, der vandrer på livets sti. Den er skrevet med dyb ærbødighed med erkendelsen om, at du kan ikke lære et andet menneske noget, men du kan inspirere det til at opdage det i sig selv.  Skønheden bor i vort eget indre. 

Stærke Kræfter

af Conny M. Thomsen

Conny M. Thomsen udgiver nu på opfordring sine digte i bogform. Digtene er blevet til gennem et liv med store op- og nedture. Ikke mindst tabet af en søn behandles i digtsamlingen. Digtene er suppleret af forfatterens malerier. 

HVORFOR - skal jeg sove?

af Signe Johanne Rhode

Bogens hovedperson Valter vil ikke i seng. Hvorfor skal man også sove, når det er meget hyggeligere at sidde inde hos mor og far? Så fortæller mor, hvordan hele Valters krop har været på arbejde i dag, og hvorfor alle mennesker har brug for hvile. Da han ligger i sin seng fortæller mor, hvordan hele hans krop slapper af. Måske er det alligevel meget dejligt at sove…  Bogen giver forståelse for, hvorfor man skal sove, mens fortællingen langsomt luller den lille læser i søvn. Det er mindfulness serveret i børnehøjde i form af en godnathistorie - krydret med viden og råd til forældrene til at skabe ro og tryghed i sovesituationen. 

Kommuniker med fler

af Poul Lund Monggaard

”Kommunikér med flér” er en bog der henvender sig til både ledere, medarbejdere, forhandlere og businesspartnere, som i dagligdagen er dybt afhængige af en empatisk kommunikation. Bogen beskriver i ord og cases kunsten at forhandle, at skabe win-win-situationer, imødegå kriser og brug af mediation. Kompetencer som enhver, tilknyttet arbejdsmarkedet har brug for at kunne mestre og kompetencer som i internationale samarbejder er afgørende for succes. Bogen giver desuden et aktuelt svar på udfordringen i at få og fastholde kvalificeret arbejdskraft. 

Breve fra Medjugorje

af Elisabeth Tasarek Dahlerup

“Breve fra Medjugorje” blev skrevet som dagbog under forfatter Elisabeth Tasarek Dahlerups første pilgrimstur til byen, hvor den Hellige Gudsmoder stadig er nærværende for alle, der søger Hende og beder om Hendes forbøn i alle livets situationer. Det påvirkede forfatterens åndelige udvikling så meget, at hun blev inspireret til at skrive brevene til et på daværende tidspunkt meget sygt og åndeligt menneske. Disse Breve er skrevet til alle pilgrimme, der er på “Vejen” gennem livet både i det fysiske og i det åndelige. 

Et liv i farezonen

af Poul Monggaard

Et liv i Farezonen er en fortælling om at finde vovemodet i sig selv, uden nødvendigvis at være en vovehals af natur.Poul Lund Monggaard begyndte at springe faldskærm i en moden alder, og siden har lidenskaben ført til utallige farlige og spændende oplevelser - altid på kanten og nogle gange over.Forfatteren er uddannet militær faldskærmsspringer og medlem af både engelske Pathfinders opvisningsteam, som har specialiseret sig i at springe på dropzonerne fra 2. Verdenskrig og den franske militære faldskærmsorganisation, Union Nationale des Parachutistes.En spændende og fascinerende fortælling fra et liv i farezonen. 

Et godt hundeliv

af Tanja Lørup

Et godt hundeliv er en håndbog til den kærlige hundeejer med praktiske tips, tanker og tricks til, hvorfor hunde gør, som de gør.  Bogen er delt i 3 hovedemner.  1. del beskriver hundens adfærd. Her får du viden om, hvorfor hunden reagerer, som den gør i mange dagligdags situationer. Du får konkret viden om hundesprog, lederskabsbegrebet, hundens drifter, instinkter og zoner. Find ud af hvilke farver din hund kan se og hvor god hundens snude rent faktisk er!  2. del giver råd og viden til hvordan du aktiverer din hund til at blive en rolig og afbalanceret familiehund. Her får du konkrete lege, som udfordrer og udvikler din hund. 3. del omhandler generelle adfærdsproblemer. Du får her råd til, hvordan du arbejder med problemer som, at hunden er urenlig, aggressiv, bange for fyrværkeri, ikke kan være alene hjemme, hvalpe der bider og ekstrem gøen.  Bogen henvender sig til alle, som ønsker at lære mere om deres hunde. Med særligt fokus på, hvordan vi hundeejere hjælper hunden til at blive en god familiehund, så både hund og ejer får et godt hundeliv sammen. 

Mor, hvorfor er jeg ikke som de andre?

af Emilie Westergaard Iversen

14-årige Emilie Westergaard Iversen har skrevet en livsbekræftende bog om det at leve med et handicap. Emilie har Cerebral Parese (halvsidig lammelse), og vil gerne vise, at man godt kan have et godt liv alligevel. Bogen er illustreret af Oscar Lykkegård. 

Fadervor

af Brian Spangård

Fadervor tilbyder et sjældent kig ind i den usynlige verden, der udspiller sig bag øjnene på en moderne præst med lidt flere skeletter i skabet, end hun måske selv er klar over – og det siger slet ikke så lidt. Mette tror ikke på Gud, men hun nyder den gode løn, stabiliteten og ikke mindst den status, der følger med præstekraven. Omsorg er ikke Mettes stærkeste side, og hun nyder ikke kontakten med menigheden, de søgende, sørgende kirkegængere  - men efter sin første bisættelse må hun se sig involveret i de pårørende til afdøde Eigils komplicerede livshistorier, hvad enten hun vil det eller ej.                                                        

Få dage

af Lene Kania

To kammerater tager på en cykeltur til Tyskland. Her kommer de tæt ind på hinanden og en fortrolighed opstår. Romanen er en smuk beskrivelse af hvordan et venskab udvikler sig langsomt gennem, dybe og overraskende samtaler.  

HVORFOR - skal jeg børste tænder?

af Signe Johanne Rhode

Bogens hovedperson Nora vil ikke have børstet tænder. Men en aften, da hun sidder og leger, hører hun en lyd fra badeværelset. Det er en stille snøften fra tandbørstekruset … Det bliver første møde med hendes tandbørste Egon, som giver Nora en ny forståelse og glæde for at få børstet tænder.    Bogen skal give børn en åbenhed over for tandbørstning, så det bliver en god oplevelse. Bogen lærer børn, hvorfor det er vigtigt at få børstet tænder, samtidig med at den sætter en hyggelig vinkel på tandbørsten.

Stjernestøv 3

af Else Marie Henrichsen

91-årige Else Marie Henrichsen har skrevet en række små vers, der er udgivet i denne digtsamling. Dette er tredje bind i serien. 

Stjernestøv 4

af Else Marie Henrichsen

91-årige Else Marie Henrichsen har skrevet en række små vers, der er udgivet i denne digtsamling. Dette er fjerde bind i rækken. 

Alene Du

af Malene Gruve

Dette er en personlig fortælling om et liv med anoreksi og angst - fortalt i ord og billeder. I hele sin ungdom led Malene Gruve af anoreksi, og denne bog indeholder hendes refleksioner over de valg og fravalg, der var knyttet til anoreksien og ikke mindst den angst, der lå som en ufravigelig grundtone i livet. I løbet af sommeren 2015 skrev og malede Malene minder frem og endte med at kunne forstå barnet og den unge pige, hun var engang, og gradvist under processen så hun mindernes indhold i en form for klarere lys.Bogen henvender sig til unge mennesker, forældre og bedsteforældre, pædagoger og lærere samt sundhedspersonale, psykologer, psykiatere og andre med interesse for barnets udvikling og barndommens betydning for voksenlivet. Der er tilknyttet en webside til bogen, hvor du kan høre bogens digte med musikalsk ledsagelse, se billeder fra bogen og meget mere. Se mere på www.alenedu.dk

Krig, Kirurgi og Kærlighed

af Nina Movin

Dette er historien om Rasmus Movins liv (1914-1991) som modstandsmand under Den Anden Verdenskrig (1939-45) og som læge under Koreakrigen (1950-53) - beskrevet ud fra hidtil upublicerede dagbøger, breve og private optegnelser. I en alder af 28 år gik han aktivt ind i modstandsbevægelsen imod den tyske besættelsesmagt. Her var han aktiv i Dansk Samling og fungerede som byleder i Næstved i 1943-44. Da Koreakrigen brød ud fem år efter Befrielsen, valgte Rasmus at tage med hospitalsskibet Jutlandia til Korea i 1951, og blev i landet, da Jutlandia efter syv måneder sejlede tilbage til Europa. I Korea arbejdede Rasmus Movin blandt civilbefolkningen fra sommeren 1951. Fra august 1951 var han fuldtidsansat Medical Officer under De Forenede Nationers Civil Assistance Command i Korea som leder af et kirurgisk team.

Fortid

af Melchior Debori

Fotograf Melchior Debori har samlet billeder fra en lang karriere. Temaerne i bogen er menneske og natur, og den fokuserer primært på de sort/hvide fotografier i hans portefølje.

Havhesten

af Vibeke Marx

”Jeg længes efter at kunne favne mine mennesker, ikke kun med åens pludren, vindens pust i pilen og fuglekongens svirp - at de hvide plastiksvaner skal fyldes af kærlighed til dunede unger og ikke skilsmissefædre, som ror formålsløst rundt med deres lånebørn.”  Det er Odense, der fortæller om sine indbyggere. Hvad enten det gælder Knud den Hellige og biskop Beldenak eller den gamle mand med rollatoren og kvinden, der altid banker tæppet 12 gange, kender byen til deres længsler og forbudte tanker. ”Og de har alle sammen hver deres billede af den lille dreng med det viltre hår og et brunt og et blåt øje”

Content Marketing Maskinen

af Heini L. Hansen, Christina B. Andersen

82 % af alle B2B-virksomheder arbejder med content marketing, men de fleste oplever vanskeligheder med at producere nok indhold, som engagerer og tiltrækker nye kunder. Det skyldes, at de nuværende systemer, arbejdsprocesser og planlægningsværktøjer i de fleste marketingafdelinger ikke tager højde for den grundlæggende produktionsudfordring med content marketing. Bogen løser denne udfordring og giver dig en række enkle og konkrete værktøjer til, hvordan du kan planlægge og tilrettelægge arbejdet på en ny måde. Bogen fortæller med andre ord, hvordan du bygger en effektiv Content Marketing Maskine, som vedvarende producerer og udgiver nok interessant, virkningsfuldt indhold.

Når mobilen tager magten

af Morten Munthe Fenger

Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm?Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’. Menneskets ur-instinkter styres af behov for: sex, føde, og at holde os orienteret og føle os som en del af ’flokken’. Markedet af sociale medier og den digitale industri ændrer og styrer vores adfærd væk fra det det rigtige samvær og nærvær med andre mennesker, der kræver en reel indsats og duelighed, til det hurtige digitale kick, hvor vi føler os ’med’ uden at være det. Hvad kan man ’selv’ ændre ved det? Hvem kan? Skal man – og hvorfor? Bogen kommer med en række bud og er tiltænkt forældre og lærere, psykologer og pædagoger, samfunds- og teknologi-interesserede, giver en række svar og værktøjer.

Rejsen til kærlighed

af Majbritte Ulrikkeholm

Rejsen til KÆRLIGHED sammen hver for sig og alene er en kvindes fragmentariske optegnelser, der tilsammen udgør en poetisk mosaik af fortællinger, digte og refleksioner.Teksterne kan læses hver for sig, men samlet læst vil de udgøre fortællingen om et menneskes rejse tilbage til sig selv og til den kærlighed, der aldrig dør. “Vi kan elske. Uanset hvad vi har oplevet. For kærligheden er for alle. Og kærligheden er alt andet end et sted, hvor vi kan glemme os selv og drukne i hinanden. Kærligheden er det sted, hvor vi bjerger os selv i land. Det sted, hvor vi husker. Alt det, vi har glemt, og som vi er nødt til at huske for virkelig at kunne elske.”Majbritte Ulrikkeholm er ud over at være forfatter til ti bøger musiker og sangskriver, og teksterne er skrevet i et poetisk sprog, der minder om tonen i hendes sange. Majbritte Ulrikkeholm modtog i 1998 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat som komponist og tekstforfatter “For hendes evne til at få det enkle danske sprog til at blomstre og skabe billeder."

Ballettens kommende superstjerner

af Eva Hammershøy

Det Kongelige Teaters Balletskole i København regnes for en af de bedste balletskoler i verden. Hertil kommer, at den har noget ingen andre balletskoler har: Et professionelt balletkompagni, KOMPAGNI B, der optræder for børn, med børn, i forestillinger skabt af børn. Et fuldstændig enestående projekt, grundlagt og ledet af Ann Crosset, hvor eleverne i balletskolens tre ældste klasser får helt nye muligheder for at udvikle sig til kommende superstjerner.    "Kompagni B  er guld værd ved at være med til at give eleverne muligheden for stillingtagen, selvansvar, medansvar og holdning - de bliver på den måde meget mere aktionære kunstnere, end vi blev med fortidens balletopdragelse."  Nikolaj Hübbe      ”Eva Hammershøys Ballettens kommende superstjerner fører os ind i hjertet af Kompagni B. Bogen følger arbejdet med de unge dansere fra 7. 8. og 9. klasse i sæsonen og skoleåret 2014- 15. Vi kommer tæt på arbejdet med de unge dansere, og det er altid spændende at følge en kunstnerisk proces. Men først og fremmest er det enestående at få et indblik i Ann Crossets arbejde med de unge dansere og tankerne, der ligger bag.”  Erik Aschengreen