Forlaget Spring

Bøger udgivet af Forlaget Spring

Asta Nielsen fortæller

af Asta Nielsen redigeret af John Chr. Jørgensen unde

”Hvis De ikke var blevet en stor skuespillerinde, fru Asta Nielsen, så var De blevet en stor forfatter”, sagde Johannes V. Jensen til Asta Nielsen, da han havde læst hendes erindringer ”Den tiende muse”. Erindringsværket fik da også en forrygende modtagelse, da det udkom i 1945-46. Asta Nielsen, som på dette tidspunkt havde lagt skuespilkunsten bag sig, slog nu ind på en litterær løbebane.  Et udvalg af Asta Nielsens bedste erindringsnoveller og kronikker – tolv i alt – er samlet på dennes bogs sider. Det er første gang, de udgives i bogform på dansk.  Hver tekst er forsynet med en introduktion skrevet af John Chr. Jørgensen og en afsluttende filmhistorisk note skrevet af Poul Malmkjær. 

Vi lever et digt

af Lene Henningsen

Den kunne ikke være sådan. Historien om L. Den kunne ikke bare være hvad den var, brudstykker af tilfældige hændelser, handlinger og valg, der dannede et livsforløb. Historien manglede lige fra starten sin myte, det som gjorde den unik og meningsfuld og til at bære. Den manglede en skarp signatur, en overordnet tanke, formet af en observatør med fuldt overblik, af en gud, af en skæbne, eller i sidste ende af L. selv. Den myte skulle findes eller opfindes. Myten om L.s liv.

Modlys

af Erik A. Nielsen

Modlys handler om en billedkunstner, der livet igennem har gjort sig til lysets tjener og kender. Som lyset igennem døgnet og året har sine lange forvandlingsrækker, sådan forvandler det sig i Ingemann Andersens kunstneriske blik og hans lange skabende praksis. Billeder fra mere end tres år vidner om dette. Et livsværk, hvis lange sammenhænge ikke tidligere er blevet beskrevet – og fortjener at blive det. Ingemann Andersens grafik, hans mosaikker, hans akvareller og skitser er dejlige at have for øjnene. For den, der “ydmygt lægger øret til” dokumenterer værkerne og samtalerne med ham en skabende kunstner, der igennem alle disse år har deltaget som en lavmælt, men kyndig og klog deltager på den store kunstscene.Bogen udsendes i anledning af Ingemann Andersens 85-års fødselsdag.

Strejftog i Buenos Aires

af Martin Zerlang mf

Tekstmosaik - litterær rejseguide om byen, der kaldes for sydamerikas Paris. Bogen består af originalessays og oversættelser af tekster om byen. Det er historiske, kulturelle, litterære og musikalske lystvandringer, som skildrer byens særegne karakter. Bjørn Stig Hansen har leveret en række intense sort/hvide fotos.

Ved lejlighed

af Christel Sunesen & Sune Auken

Ved lejlighed. Grundtvig og genrerne forener moderne genreforskning med moderne Grundtvigforskning. Bogen giver dermed et nyt og originalt billede af Grundtvig, der viser ham som en forfatter med et langt bredere register af virkemidler og genrer, end man normalt tilskriver ham. Grundtvig er ikke bare et litterært næsehorn, men også en retorisk skarp formidler, der for hver af sine genrer har en tydelig bevidsthed om den situation, han skriver i, og det publikum, han skriver til. Bogen belyser nogle af Grundtvigs kendte genrer, men drager også en række mindre kendte genrer frem, fx kongedigtet, rimbrevet og indledningsdigtet, og viser, hvordan de er vigtige nøgler til at forstå hans samlede forfatterskab. Forfatterkredsen bag Ved lejlighed. Grundtvig og genrerne er en række yngre faglige talenter ledet af en seniorforsker. Hvert medlem af for- fattergruppen har haft ansvar for ét kapitel om en af Grundtvigs genrer, og derudover rummer bogen to introducerende kapitler med hhv. en kort, pædagogisk præsentation af den moderne genre-teori og en introduktion til Grundtvigs genrebrug i mere bred forstand. Bogen er ægte frontforskning, men den er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog, der gør læsningen levende og ikke gør emnet vanskeligere, end detbehøver at være.

Borges og gauchofortællingerne

af Søren Blak Hjortshøj

Jorge Luis Borges gauchofortællinger findes spredt udover hele hans prosaforfatterskab. En gaucho var – da han virkeligt eksisterede – det argentinske svar på cowboy´en, og var som sådan at finde til en hest på den argentinske pampas. Som svar på den massive immigration og den hastige industrialisering i perioden fra 1880´erne til 1930´erne genfødtes gauchoen som helt og samlende nationalt symbol.  Borges´ gauchofortællinger bliver i denne bog læst som et selvopgør med Borges´ egne ungdommelige, nationalistiske tendenser. Borges hyldede nemlig i sine første værker den revitaliserede gauchokultur.  Søren Blak Hjortshøj forsøger at vise, at Borges med sine gauchofortællinger leder efter et tidssvarende og konstruktivt forbillede for den moderne argentiner, der kan erstatte gauchohelten.

Bestsellere

af Lars Handesten

Hvad er bestselleren for en størrelse, hvad definerer den, hvad handler danskernes foretrukne bøger om og hvilken udviklingshistorie fortæller det om danskerne og deres forhold til emner som kærlighed og krig, køn og seksualitet, familieliv, forbrydelser, det nationale og det globale, samfundsforhold, religion og storpolitik.     Med Bestsellere tager Lars Handesten pulsen på fænomenet. Det er en bog om de skønlitterære bøger, der har solgt mest i Danmark, med vægten lagt på tiden fra omkring 1980 og helt frem til i dag. Som udgangspunkt gøres der rede for bestsellerbegrebet, populærlitteraturens funktion og bestsellerlisternes art og historie. Dernæst introduceres til en omfattende række af de største best- og steadysælgere i perioden inden for mangfoldige genrer som kærlighedsromanen, chicklit, den historiske roman, autofiktionen, slægtsromanen, den filosofiske roman, krimien, den politiske thriller, spændingsromanen, fantasy, magisk realisme, romaner fra eksotiske himmelstrøg m.fl., samt de få, men ikke desto mindre forekommende bestsellere inden for lyrikken, fra salmebogen til Yahya Hassan.     Bestsellere fortæller om læsernes skiftende interesser, selvopfattelse, drømme og smag, som man kan aflæse dem af bestsellerlisternes litteratur. I modsætning til den gængse nationale litteraturhistorieskrivning, som har fokuseret på den smalle og ”fine” litteratur, ser denne fremstilling bort fra de traditionelle skel mellem fin- og populærlitteratur samt dansk og oversat litteratur, da det hele er at finde på bestsellerlisterne. Bestsellere udfylder et markant hul i vores litteratur- og kulturhistoriske viden og forståelse, idet bogen synliggør det brede publikums læsning og dens historie i nyere tid.

Vrangvendt

af Lotus Gregers

Kvindens krop er tom,er et skelet omklamret af kødlapper, kødlapper forklædt med dun Dun på ælling Blodårerne ligger som forgreninger,  som udposninger under huden,  de synliggør sig som kød i tarm,  har samme form,  samme længsel efter at komme ud - Kvinden vrider ord, vrider sig selv, hun er vrangvendt - Lotus Gregers er født i 1984 og er bosat i København.Hun læser psykologi og kommunikation på Roskilde Universtitet og debuterer her med sin første digtsamling.

Jeg havde en Farm i Afrika

af Bøggild & Engberg

“Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong”. Således lyder én af de mest berømte indledninger i dansk litteratur. Den afrikanske Farm er fortællingen om de år Karen Blixen tilbragte i Kenya mellem 1914 og 1931. En vilter prosatekst, som præsenterer sig som en blanding af rejseberetning, selvbiografi og kulturkritiske essays.  Dette verdensberømte værk har i disse år opnået fornyet aktualitet i lyset af diskussionerne om globalisering, postkolonialisme og kulturforståelse, ligesom det leverer et perspektiv på, hvad det vil sige at fortælle om sit eget liv.  Jeg havde en Farm i Afrika rummer bidrag, der tilsammen fokuserer på alle disse emner i forhold til Den afrikanske Farm. 

Angst

af René Rasmussen

I René Rasmussens Angst vises hvordan angsten i vores samtid hænger sammen med de sidste årtiers sociale forandringer, der synes at have fremmet angsten. Desuden peges der på lighederne mellem psykoanalysens (Freud og Lacan) og Kierkegaards forståelse, mens den kognitive terapis fortolkning af angsten ses i relation til videnskaben, der synes at udelukke subjektet.  Foruden Sigmund Freud synes Søren Kierkegaard at være den største inspirationskilde for Jacques Lacans indkredsning af angsten. Et berøringspunkt er forholdet mellem angsten og dens objekt, idet både Lacan og Kierkegaard mener, at angsten ikke er uden objekt. For Lacan drejer det sig om det objekt, der skal træde til som det, der skal tilfredsstille den Andens begær. For Kierkegaard er objektet ’intet’, dvs. det intet, som Ånden – ifølge Kierkegaard – ængstes for, men som den ikke kender til, da Ånden, der hviler i Adam, endnu ikke har spist af æblet fra kundskabens træ. Guds forbud mod at spise af kundskabens træ har dog indsat en ængstende mulighed hos Adam, men da Adam ikke ved, hvad denne mulighed består i, eftersom han endnu ikke har spist af træet, er angsten sat i forhold til intet.  For psykoanalysen og Kierkegaard vedrører angsten nydelsen, mens den kognitive terapi udelukker nydelsen. Den kognitive terapi opfattelse af det ubevidste udelukker, at seksualiteten eller kroppen kan spille en afgørende rolle for angsten. 

Millennium

af Mads Bunch

Millennium – nye retninger i nordisk litteratur består af 13 kapitler, som beskriver markante nye retninger inden for nordisk litteratur i perioden 2000-2012. Hele det nordiske område er medtaget, således at vi får et indblik i forfatterskaber og udviklinger inden for dansk, svensk, norsk, færøsk, islandsk, grønlandsk, finsk og finlandssvensk litteratur. Millennium indeholder dels oversigtsartikler, der beskæftiger sig med et enkelt område eller lands litteratur, dels artikler, der går mere i dybden med nogle af de mest interessante samtidige nordiske forfatterskaber, fx: Helle Helle, Kirsten Hammann, Jonas Hassen Khemiri, Stieg Larsson, Kari Hotakainen, Monika Fagerholm, Øyvind Rimbereid, Karl Ove Knausgård, Sjón, Gyrðir Elíasson, Jóanes Nielsen, Tóroddur Poulsen og Hans Jakob Helms. Kapitlerne er skrevet af eksperter inden for hvert område, ligesom bogen er forsynet med en indledning, der bl.a. opridser de vigtigste ligheder og forskelle inden for nordisk samtidslitteratur. Bogen er skrevet på hhv. dansk, svensk eller norsk.

Opfindelsen af lediggang

af Alexander Carnera

En anderledes og personlig roman om ikke at gå den lige vej, men at fare vild og være i live. Om at gå sig ud i verden og ind i det fremmede. Første del er historien om at forsvinde med fokus på farens tidlige død. Efter dennes dramatiske af­ slutning, forsøger forfatteren ikke blot at genfinde, men nær­ mere opfinde den fader som forsvandt fra forfatterens verden i en ung alder. I eftersøgningen af sin fars, og dermed sin egen ’identitet’, kommer forfatteren på sporet af en sorg, der afstedkommer en rejse ind i barndommens og ungdommens Wunderkammer. Et skakspil af ler, en maske, en gammel bog, en teaterscene, et maleri, en dagbogsoptegnelse – man er afhængig af ting for at kunne fortælle sin historie. I bogens anden del skifter bogen perspektiv til forfatterens betragtninger over arbejdet, skriveprocessens natur, daglig­ dagen og erindringens svimlende upålidelighed. I en blanding af fortælling, rejseberetning, brevudvekslinger og romanud­ kast, fortælles historien om ’livet i tilbagetrækningszonen’. Møderne danner rammen om forfatterens egen kurs mod den eneste virkelige forvandling i sit liv. Før den var den blot et ord. Da den rammer ham, er det som en dom, han må tage på sig. Undervejs på sin vandring i og omkring København, Lund, Athen og de græske øer, fører han samtaler med ven­ ner, forfattere og kunstnere som Defoe, Lévi­Strauss, Pessoa, Benjamin, Genet, Breughel, Musil, Coetzee, Giacometti og Rimbaud.

Ånd er den anden gang

af Jacob Bøggild

Søren Kierkegaard er mest kendt som tænker, filosof. Men selv så han sig først og fremmest som en skribent i kristendommens tjeneste. Hvor hans pseudonyme værker – herunder de umiddelbart set æstetisk orienterede, som Enten-Eller – i dag er mest kendte og læste, anså Kierkegaard selv sine opbyggelige skrifter som de væsentligste i sit forfatterskab.  Ånd er den anden gang handler om denne del af Kierkegaards forfatterskab. Det centrale argument er, at de opbyggelige skrifter er udtryk for en lige så indirekte form for meddelelse som de pseudonyme og æstetisk orienterede værker – og at dette skyldes Kierkegaards opfattelse af det menneskelige sprogs natur. Dette sprogs natur tillader for Kierkegaard simpelt hen ikke en direkte og umiddelbar meddelelse, når det handler om eksistentielle anliggender. Argumentet føres igennem via læsninger af Kierkegaards opbyggelige taler, hans kristelige taler, Kjerlighedens Gjerninger og en række af hans omfangsmæssigt mindre religiøse skrifter, herunder hans sidste opbyggelige skrift, Guds Uforanderlighed

Resten i Vesten

af Bergur Rønne Moberg

Modernismen har i løbet af det 20. århundrede bevæget sig fra kontinent til kontinent og er blevet et verdensomspændende fænomen. Resten i Vesten undersøger, hvad der sker, når vi spørger ’hvor var modernismen?’ og ’hvem var modernist?’ i stedet for kun at spørge ’hvornår var modernismen?’ Bergur Rønne Moberg læser modernismen ind i en verdenslitterær kontekst med kraftlinjer mellem kontinentale romanklassikere af Thomas Mann og Albert Camus og atlanterhavserfaringer hos fire færøske romanforfattere: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jens Pauli Heinesen og Gunnar Hoydal. Vægten er således lagt på færøsk litteratur, der har skabt en række værker af internationalt format, som kan bidrage til en litteraturhistorisk revision af modernismen og derigennem sætte gængse litteraturhistoriske modeller, dikotomiske strukturer og snævre distinktioner under pres. Verdenslitteraturens geografisk forankrede modernisme adskiller sig fra det klassisk modernistiske fokus på formelle elementer ved ikke at privilegere det radikalt nye efter et vestligt-avantgardistisk mønster. Forskellen bliver tydelig i kraft af den ballast af geografi, kultur, historie og politik som de færøske forfattere tænker med, og som afføder en anden udviklings- og originalitetsopfattelse end den euroamerikanske. Færøsk digtning fungerer overordnet på linje med ikke-vestlige litteraturer og knytter komparativt an til en undervurderet stofrigdom i både europæisk modernisme og i modernismen i global forstand. Perspektivet ’Resten i Vesten’ former sig som et svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning.

Møder med mere

af Bo Hakon Jørgensen

Dette er en bog om stil, om litterær prosastil. Hvordan man ser den og bestemmer den, herunder tone og stemme. Metoden er stiludkast på grundlag af sammenligning med et stilkatalog. Dernæst er det en bog om stilbegrebet, dets historie og hvordan det forholder sig til begrebet ’diskurs’. Endelig har den nogle overvejelser om fænomenologi og stil, samt eksempler på stilanalyse af danske romaner og fortællinger af Goldschmidt, Claussen, Blixen, Smærup Sørensen, Hesselholdt. Møder med mere ser stil som en gennemgribende farvning af teksten eller som det ’mere’, der vil til orde i den.

Talriget

af Henning Goldbæk

Denne roman handler om ind- og udlandsdanskere. Den foregår i det 20. Århundredes centrum og periferi, og dens hovedpersoner prøver at kante sig forbi hinanden i de store statsmænds riger og lande uden at tabe ansigt. Fortælleren er aldrig alene hjemme, han minder om en bi, der leder efter sin bisværm, og da han ved, at den sværmer for gammelt træværk, kører han ofte  med Sydbanen og andre veterantog, der hurtigt får vinger og bliver til Zeppelinere, Storkfly og rumskibe. Undervejs møder han flammeskjorter, Grace Slick, Maurice Chevalier og Yeni Bulut. Romanen slutter som den begyndte, med det store A, som munden former sig til at sige, men aldrig får sagt, når man først sidder i tandlægestolen og ender med at slå bro fra Hvidovre over de tusind tungers Tyskland til resten af verden, lige fra Skamlingsbanken til Roms og Istanbuls syv høje, Amerikas og Canadiens guldgraverbyer, og ungtyrkerne begynder at slå revner i Iznikporcelænets tulipanmønster.     

Nattehimlens poetik

af Peter Stein Larsen

Nattehimlens poetik handler om lyrikkens evne til at overskride grænser og sprænge de forestillinger, vi har om, hvordan verden hænger sammen. Og om de perspektiver, muligheder og udfordringer, som poesien stadig tilbyder.  Bogen rummer tolv studier af moderne nordisk lyrik fra Edith Södergran, Tom Kristensen og Erik Lindegren til Michael Strunge, Tor Ulven og Niels Frank. Her undersøges og diskuteres de digteriske teksters rytme, billedsprog, udsigelse, form, genre, stemning og holdning, og værker, forfatterskaber og litteraturhistoriske strømninger anskues i nye og øjenåbnende sammenhænge, hvor kronologier og nationale opdelinger tages op til revision. Samtidig er der i hver af de over 100 læsninger, som bogen indeholder, fokus på den unikke oplevelse og erkendelse, som den enkelte poetiske tekst giver.

Horsens afterbeat

af Peter Christensen Teilmann

Horsens afterbeat er 19 kortere eller længere, ofte anekdotisk pointerede prosafortællinger om tabuer og tragedier og tiden der tager pant i menneskene, fortalt underfundigt i vekslende tonelejer med humor, melankoli og indimellem grov sarkasme og social satire – om indbyrdes forbundne steder, situationer og skæbner på tværs af sociale og mentale skel og generationskløfter i Horsens og videre ud i verden i perioden ca. 1930-2010.

Din lille darling

af Cindy Lynn Brown

"Det er for ikke at blive voksne for hurtigt at vi gror sytråd fra navlen vikler det rundt om søm eller skruer sammenføjer kroppen med rummet navnet med muren indenunder små stykker tape ud over verdenskortet markerer oplevelser, pligter den store ERINDRING kortet går i stykker når vi river dem af navra siger vi. Vores fælles sted er flænset men pyt. Vi er nogle vedhængende små mennesker"

Æstetiske topologier

af Anne Elisabeth Sejten

ÆSTETISKE  TOPOLOGIER udforsker forbindelser mellem sted, rum og kunst. Bogen inde­holder også en introduktion til den topologiske vending, der sætter rum og steder på dagsordenen i humaniora.  Med sin overbliksskabende indføring og sine nedslag i euro­pæisk kulturhistorie er ÆSTETISKE  TOPOLOGIER en læse- og lærebog for kultur- og kunstfag. 

Liv-stykker og parallelhistorier

af Grethe Grathwol

Bogen kan læses som en biografi for billedhuggeren Willy Ørskov fra 1963 til 1978, men er også en fortælling om en kunstnerfamilies oplevelser i Frankrig, Italien, øvrige udland og Danmark af miljøer, levemåder og mennesker - set fra Ørskovs enke Grethe Grathwols vinkel. Rigt illustreret i farver.

Svævende stasis

af Jacob Bøggild

Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger gennem en række analyser at finde ind til hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det som forener dem er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.

Kate Fleron -Journalist og frihedskæmper

af John Chr. Jørgensen

-  Modstandskampen blev hendes skæbne. Da hun først var kommet ind i den, kunne hun ikke komme ud igen. Hun deltog i den livet ud. Og hun fortsatte med at idealisere den, skriver John Chr. Jørgensen i denne bog om journalisten og frihedskæmperen Kate Fleron (1909-2006). Da tyskerne besatte Danmark, var den 30-årige Kate Fleron en toneangivende konservativ journalist, som skrev om sundhedsforhold i Nationaltidende. Ved besættelsens ophør fem år efter var Kate Fleron blevet i den grad politisk radikaliseret, at mange anså hende for at være kommunist. Engagementet i den illegale presse – og et syv måneder langt ophold i Vestre Fængsel og Frøslevlejren – havde sat sit præg på hende. Men hendes journalistiske ry var vokset. Hun var nu redaktør af bladet Frit Danmark. Og hun havde mødt sit livs kærlighed. Om hvad der gik forud, og hvad der fulgte efter, fortæller John Chr. Jørgensen i denne bog, der er bygget på analyser af pressemateriale, herunder to injuriesager, og på interviews og breve. Brevene viser, at der bag det officielle billede af Kate Fleron som en stålsat og strålende politisk skribent gemte sig et til tider usikkert menneske. Men det valgte hun at holde for sig selv. ”Mine tvivl tier jeg med,” skrev hun i et brev. Kate Fleron tilhører dronningerækken i dansk journalistik. I bogen her kan man følge hendes løbebane gennem alle omskiftelserne. 

Almester

af Bo Reinholdt

I slutningen af det 15. århundrede arbejdede der mange, dygtige billedskærere i Nordeuropa. En af dem, Claus Berg fra Lübeck, skabte efter kongelig bestilling den smukke og også gådefulde altertavle, som i dag står i Odense Domkirke. Man ved meget lidt om Bergs liv; men Almester udfolder sig som en fantasi over dette menneske, der rejste vidt omkring og oplevede folk, krigere, kunstnere, landskaber og meget andet. Med denne ballast går Claus Berg i gang med at skabe alter­tavlen, bestilt af dronning Christine af Danmark; en kvinde som han blev dybt forelsket i.    I en fabulerende og magisk fortællestil  bliver vi med Claus Bergs blik hvirvlet ind i den europæiske bevidsthed omkring år 1500 og taget med til byer som Lübeck, Danzig og Venedig,  hvor vi blandt andre støder på folk som Leonardo da Vinci og Albrecht Dürer. Romanen skildrer en tid, hvor man opfattede Gud og Fanden som ganske håndgribelige størrelser.

Frihed og rim

af Bo Hakon Jørgensen

’Digternes digter’ er Sophus Claussen (1865-1931) blevet kaldt. I hans lyrik finder man mangeartede spor, herunder et landskabeligt, et revyagtig og et erotisk. I anledning af 150-året for Claussens fødsel den 12. september 1865, udvælger denne bog 10 af hans digte og ledsager hvert af dem med en kort forklarende analyse. ”Frihed og rim” er sammensat i håbet om at igangsætte en yderligere interesse for hans digte. Karen Blixen havde Sophus Claussen som sin danske yndlingsdigter. Han var den eneste som var ”fri”, skal hun have sagt. Måske fik han sin frihed fra den særlige brug af rimet i digtene? 

Øgleskrig

af René Rasmussen

Før tiden kom udfaldene om nattenmed en røst blid som torden nu kommer de om dagen i en tornado blid som en vuggedød 

Poesiens Ekspansion

af Peter Stein Larsen

Poesiens ekspansion redegør for, hvordan samtidslyrikken har bredt sig til alle dele af samfundet, således at vi nu ikke blot oplever poesi i små smalle bøger, men i hyppige performances i samklang med musik og billedkunst samt på internettet og i de sociale medier. Poesiens ekspansion er den første samlede fremstilling af den nordiske lyrik efter 2000. I otte kapitler diskuteres en lang række aspekter ved samtidslyrikken, der ikke før har været behandlet i bogform. Det gælder samtidslyrikkens forhold til den poetiske genre, internettet, kanoniseringsprocessen, kønnet, den visuelle kunst og den litterære kritik. Der foretages læsninger af over 75 poetiske forfatterskaber, og der er i mange tilfælde tale om digtere, der ikke tidligere har haft den litterære kritiks opmærksomhed, men som utvivlsomt har fremtiden for sig.

Tøm nu dit glas

af Per Olsen red. m.f

Fredmans epistler, der udkom i 1790, skulle vise sig at blive en klassiker. I Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter analyserer, fortolker og diskuterer skandinaviske litteraturforskere den fremragende svenske 1700-tals poet og visedigter Carl Michael Bellmans (1740-1795) œuvre – ikke blot Fredmans epistler og sange, men også andre, mere ukendte sider af det mangfoldige forfatterskab. Men især epistlerne og deres tematisering af bakkanalske udskejelser med kærlighed & sex, vin, musik, sang & dans er stadig aktuel og langtidsholdbar litteratur. Det kristne evangelium er her udskiftet med et nyt: ”Drikke, bumle,/med piger tumle/ er hvad Sankte Fredman lær’”, treenigheden er parodisk erstattet af Venus, Bacchus og Apollon, repræsentanterne for kærlighed, vin og musik. Og epistlerne får et ekstra dybt perspektiv, ikke mindst fordi de altid medtænker døden, som i digtet ”Til Ulla Winblad, skrevet da hendes kærlighed bar frugt”: ”selv i kærlighedens time/ høres dødens klokker kime.” Forsøg på at indkredse Bellman må blive ufuldstændige, men Tøm nu dit glas tilbyder nye vinkler på denne uudtømmelige Bellman, og tilsammen udgør bogens artikler alligevel et forsøg på at skabe et helhedssyn på Bellmans syrede tekster og deres brogede og skæve eksistenser, samt at skabe udblik til perioden. Bogen er en hyldest til en verdenslitterær 275-års jubilar.

Tidsskriftet Spring nr. 37: Den satans familie

af Marianne Barlyng

INDHOLD Forord Mikkel Bruun Zangenberg Kernefamilien som fantom eller som norm Familiemønstre i den skandinaviske, litterære senmodernitet, med fokus på Yahya Hassan, Lone Aburas, Lars Frost og Pablo Llambías Torben Jelsbak & Hans Ulrik Rosengaard Fadermord og andre æstetiske overlevelsesstrategier hos Kim Leine, Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof Jens Kramshøj Flinker Den satans familie – den satans konkurrence Ideologikritiske analyser af familien i dansk samtidslitteratur Erik Svendsen Familiebilleder, sociologi og ny dansk prosa Hans Ulrik Rosengaard Privacy og selvbeskrivelse Inger Christensen ”Sort vind” (1960) Erik Skyum-Nielsen Bittersød eros sat i system En læsning af Inger Christensens digt ”Sort vind” (1960) Lars Handesten 99% litteratur Mod en ny litteraturhistorieskrivning Jacob Ølgaard Nyboe Madsen og det matematisk sublime Erik Skyum-Nielsen Skamløshed og skyld hos Bent Vinn Nielsen

Tidsskriftet Spring nr. 38: Sæt verden ikke er til

af Marianne Barlyng

INDHOLD Forord Timothy Morton Kritisk tænkning Introduktion til Den økologiske tanke Torsten Bøgh Thomsen Flydende noiagratin Apokalypseæstetik i Theis Ørntofts Digte 2014 Jens Kramshøj Flinker Økolitteratur og økokritik i en apokalyptisk verden Camilla Zuleger Præludium til en undergang Apokalypsen i Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster Lilian Munk Rösing Bye, Bye Bambi (mennesket er det underlige væsen som ønsker at dvæle i en døende verden) Tobias Skiveren & Martin Gregersen Spørgsmålet om teknikken og naturen Et økokritisk blik på nyere filmiske naturkatastrofebilleder Isak Winkel Holm Et hvidkalket, gudsforladt lys Inger Christensens alfabet og katastrofen Peter Stein Larsen Fire generationer i samtidens apokalyptiske lyrik Marianne Larsen, Thomas Boberg, Ursula Andkjær Olsen og Theis Ørntoft Mia Bang Nedergaard Alting flyder Et apokalyptisk blik på Merete Pryds Helles roman Vandpest René Rasmussen Afslutningen ex-isterer Om apokalypser og Peter Laugesens 64 Niklas Ilsted Smith Fremad mod barndomshjemmets fred En undersøgelse af undergangsmotivet hos Ernst Jünger og Thorkild Bjørnvig Jacob Bøggild Nature is saturn’s church Lars von Triers Melancholia

Vinteren kommer - En fordybelsesbog for Game of Thrones-fans

af Steen Beck

Vinteren kommer – en fordybelsesbog for Game of Thrones-fans er en engageret bog om tv-serien, der i disse år fejrer store triumfer over hele kloden, og hvis sjette sæson har premiere i foråret 2016. Bogen er skrevet til den, der har set de første fem sæsoner og gerne vil beskæftige sig med seriens idehistoriske og eksistentielle tema er. Den er skrevet i et underholdende og let tilgængeligt sprog, og læseren inviteres til at tænke med i forhold til, hvordan det mon vil gå med seriens hovedpersoner i de næste sæsoner. Vinteren kommer indeholder kapitler om: * plot og handlingsforløb * serien som genrehybrid mellem realisme og fantasy * filosofiske og politiske positioner hos personer, der kæmper om Jerntronen * nøglefigurer som Daenerys Targaryen, Tyrion Lannister, Bran Stark og Jon Snow Vinteren kommer er et must for alle, der vil være væbnet til tænderne, når de ildspyende drager flyver ind over Westeros, og det bliver afgjort, hvem der har evnen til at vinde kampen om Jerntronen. 

Forfatterstafetten

af Rolf Højmark

Ideen til denne samtalekreds om dansk litteratur var et stort spørgsmål: Hvad sker der med dansk litteratur efter de sociale mediers gennembrud og digitaliseringen af samfundet? Forfatterstafetten besvarer dette spørgsmål med forfatternes egne ord, deres egne beretninger og vurderinger. Forfatterstafetten er ’en monster-samtale’ om litteraturen i Danmark i dag: En samtalekreds, der tog 9 måneder at optage og skrive igennem, men som trækker linjer årtier tilbage i dansk digtning og samtidig giver en pejling af, hvor dansk litteratur er på vej hen i de kommende år. Forfatterstafetten er levende litteraturhistorie skrevet af forfatterne selv. 13 ’tunge’ og ’unge’ danske forfattere har i en kollektiv proces fremskrevet det første samlede værk, der beskriver dansk litteratur i det 21. århundrede set fra kunstnernes egen synsvinkel. De 13 forfattere er: Thomas Boberg, Mathilde Walter Clark, Adda Djørup, Signe Gjessing, Helle Helle, Peter Høeg, Pia Juul, Madame Nielsen, Leonora Christina Skov, Kristina Stoltz, Jens Smærup Sørensen, Søren Ulrik Thomsen og Christel Wiinblad.

Stilhedsbilleder til et oprør

af Lene Henningsen

Stilhedsbilleder til et oprør er et poetisk og visuelt flersporet værk fra en af vores mest eksperimenterende, kompromisløse digtere. Digtene er koncentrerede, billederne kraftige, tonen kompromis- og hudløs. Motiverne i teksterne skifter mellem det politiske, det personlige, drømmende og universelle. Digtenes stemmer "sender" fra flere højder og vinkler på skift, som et kor af vidner, der fortolker vores tid. Et ekstra spor udgøres af bogens fotografier, der både er kontrapunkt til teksterne, og selvstændige: billeder som digte. Naturen (ikke mindst i fotografierne) er det stadig muligt at gå i dialog med. Kulturen larmer tavst. Der kræves et vedvarende oprør. og oprøret forudsætter sit stille punkt, afsættet, et stilhedsbillede.

Balancekatten

af Viggo Bjerring

Balancekatten er en samling filosofiske, gakkede, alvorlige, eventyrlige, paniske, fabulerende og absurde fortællinger, der på forskellig vis undersøger tilværelsens store spørgsmål.  Samlingens 40 tekster spiller med og mod hinanden i deres udforskning af eksistentielle temaer som humor, sprog, identitet, angst, krop, kunst, litteratur, hjemmet, arbejde, mode, ensomhed og død.  Bogen bevæger sig på tværs af tid og rum og inviterer læseren med til det mørkeste Afrika i slutningen af 1800-tallet, ind i en moderne berlinsk børnefamilie og på besøg hos en ældre mand på Amager. Men samtidig er Balancekatten også en rejse ind i sproget. Balancekatten balancerer på grænsen mellem det normale og det afvigende, det velkendte og det magiske, det meningsfulde og det absurde. "Efter at have tilbragt to år i sorg tilbragte jeg nu tre år i en peberfrugt. Allerede mens jeg skar et låg omkring stilken, kravlede ned i frugten og trak taget på plads over mig, begyndte følelserne at skrumpe ind. Jeg havde stillet peberen på stranden, et øde sted på Falsters østkyst, og hver morgen stod sollyset gennem frugtvæggen på en skøn måde. Her var rødt, varmt og trygt. Kernerne hang som en lysekrone over mig, og jeg blev stadig mere tilfreds med livet."

Ingen kan se os bagfra

af Cindy Lynn Brown

Ingen kan se os bagfra er på én gang sarkastiske, kærligt-ironiske og humoristiske poetiske portrætter af en række egenskaber hos det senmoderne menneske i konkurrencestaten. Det er digte om magtrelationer i vores sprog og mellem mennesker. Teksterne i Ingen kan se os bagfra undersøger magt og magtesløshed – de er delt op i fire afsnit: * Afgrænser – om personlighedstests, skygger og trangen til at definere hinanden. * Performance – om handlinger der består af ord. * Kællingeforskrækket – om trolling, onlinedebatter og andre former for ordveksling. * Bagateller – om bagatellisering og usynlighed.

Brænd mine breve. Brevkunstnere og -pyromaner.

af John Chr. Jørgensen

Karin Michaëlis sendte kærlighedsbreve forklædt som forretnings- breve. ”Jeg kysser dig – hvor du vil”, skrev hun til sin forlægger, Peter Nansen – og tilføjede: ”Værsaagod at bruge mine Breve som Fidibus – de er for private.” Men Nansen brændte ikke brevene. H.C. Branner gemte både andres og egne breve. Da hans søn Jens Branner optrykte brevene fra faderen i erindringsbogen Opbrud, forkortede han i dem uden at fortælle læserne det. Han gjorde H.C. Branner mere tandløs og mindre intellektuel, end han var. Da Edvard Brandes som den første udgav J.P. Jacobsens breve, fjernede han de steder, hvor Jacobsen signalerede, at hans breve engang ville blive udgivet. Jacobsen måtte ikke kunne anklages for forfængelighed. Men Brandes vidste udmærket, at mange digtere skæver til evigheden, når de skriver breve. John Chr. Jørgensen går tæt på brevskrivere og brevudgivere i denne bog. En række forskellige brevtyper præsenteres: kærlighedsbrevet, vennebrevet, forretningsbrevet m.fl. Centrale brevproblemer analyseres, fx: Hvem ejer et brev – den, der har skrevet det, eller den, der har modtaget det? Hvem har ret til at brænde breve? 

En verden af forskelle. Politikken i æstetikken.

af Anne Birgitte Richard

Kunst og litteratur lever ved at tage del i vores fælles virkelighed og fælles vanskeligheder. Men hvad og hvor er den fælles virkelighed i dag?  En verden af forskelle er en bog om to forfattere og to kunstnere, der kommenterer vores fælles skæbne i en globaliseret verden, men også de blodige konflikter mellem nationerne, der rejser spørgsmålet om vores forhold til hinanden og den anden. Sofi Oksanen skriver om besættelsen af Estland, der undergraver tilliden mellem de besatte og ikke mindst ødelægger kvinderne. Trine Søndergaard tager billeder af det danske landskab og danske kvinder, men landskabet kan være bygget på skrald, kvinderne er prostituerede eller viklet ind i tørklæder, og hvordan kan det være særlig dansk? Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferer, synger, performer i et grænselandskab mellem flere kulturer, en erfaring hun deler med Sofi Oksanen, mens Kirsten Thorup fortæller om en verden hvor den globale økonomi udsletter grænser og menneskelig identitet, samtidig med at den lever med og af monstrøse forskelle mellem dansk og afrikansk virkelighed.  En verden af forskelle diskuterer politisk engagement i kunst og litteratur og spørger til kunstens og litteraturens mulighed for at skabe nye fællesskaber gennem fortællinger og billeder, der kan formidle andre og andres erfaringer og supplere vores private biografi.

Gaden. Æstetisk - sprogligt - kulturelt.

af Gammelgaard, Hornbek, Jørgensen, Norup

Bogen analyserer i et historisk længdesnit fænomenet 'gade' fra stier og ruter i de islandske sagaer til et århusiansk lyskryds' semiotiske minefelt i 2016. Undervejs undersøges blandt andet det tumultariske gadeliv i enevældens København, den industrielle gadestøj i Yonville d'Abbaye (Gustave Flaubert), stalkere og strejfere i Lopndon (E.A. Poe, Virginia Woolf), massernes amokløb i Chicago (Johannes V. Jensen), idiosynkratiske vandrere i Kristiania og Paris (Knut Hamsun, Louis Aragon), gaderytmer og offentlige toiletter i Wien (Georg Heym, Elfriede Jelinek), trafikal orden i London Underground, livet i Istedgade i København (Tove Ditlevsen og Dan Turèll) og på place St. Sulpice i Paris (Georges Perec) samt New Yorks labyrintiske grids (Paul Auster). I bogens 32 artikler tematiseres gaden som infrastruktur, som et system til regulering af bevægelse, færdsel, transport, som kanal for disciplin og orden. Men også som rum for deregulering, tumult og kaos. Gaden ses på én gang som en materiel, fysisk verden og en skov af symboler, ligesom dens historik, fænomenologi, eksistentielle, politiske og ideologiske betydninger nuanceret afsøges.

Erfaringer på kanten. Bemærkninger om liv og kunst.

af Alexander Carnera

I Erfaringer på kanten rejser Alexander Carnera en række etiske, æstetiske og eksistentielle spørgsmål om vor tid. Har kunsten og litteraturen stadig en betydning for vort liv? Hvad sker der med vores erfaringer i et liv uden varighed – et liv in the flow? Enhver er overladt til sig selv, med sin egen fortælling og sin egen krop. Måske kunsten minder os om, at det ikke er nok at være i live, man må eksperimentere – gå på opdagelse uden at vide hvad man søger. Se og arbejde med tingene som de er, i deres foranderlige, nedbrydende og sære former. Standse det lineære fremskridt, se livet fra dødens side. Gennem bogens 22 essays etableres et særligt møde med kunsten og livet som det udfolder sig hos blandt andre Knausgård, Tarkovskij, Musil, Sloterdijk, Rilke, Gombrowicz, Thykier, Sontag, Blanchot, Agamben og Kiefer. Erfaringer på kanten er også et forsøg på at genopfriske evnen til at påskønne kunstens og skabelsens hemmelighedsfulde liv. Ikke for at fejre kunsten og vende livet ryggen, men omvendt for at nå frem til livet via kunsten. At være hjemme i livet takket være kunsten.

Postkassen der rødmede. Om kvalitet i privatbreve - før og nu

af John Chr. Jørgensen

Postkassen der rødmede handler om kvalitet i private breve. Den, der vil skrive et godt brev til en ven, må give noget af sig selv og samtidig kunne sætte sig i vennens sted. Eftersom brevet skal formes i sprog, må man som brevskriver have ordet i sin magt. Men man behøver ikke at være en stor forfatter for at skrive gode breve. Nogle siger: – tværtimod, man skal ikke være alt for selvbevidst. Ærlig brevskrivning kræver en vis uskyld? En kendsgerning er det, at vi finder prægtige privatbreve skrevet af en kunsthistoriker (Julius Lange), to teologer (Otto Møller og Thomas Skat Rørdam), en farmaceut (August Fridolin Bauer), en landbrugsøkonom (Christian Olufsen), en jurist (P.V. Jacobsen) og en maler (Anna Ancher). Brevgranskeren, dr.phil. John Chr. Jørgensen, peger på kvaliteterne i breve af en række ikke-professionelle forfattere og diskuterer, hvad der skal til for, at man kan tale om brevkunst af interesse for andre end brevets modtager. I særlige, illustrerede afsnit behandles brevet som motiv i malerier, satiretegninger og vittigheder. Bogen byder også på helt nyt brevmateriale: John Chr. Jørgensen løfter sløret for sin korrespondance fra de 34 år, hvor han anmeldte og redigerede bøger i Politiken og Ekstra Bladet. Han blev skældt ud for at være arrogant, flabet, onanist og ”selve den socialdemokratiske luksusleverpostej”. Han modtog dog også mere venligsindede hilsener: ”I like you! Du är en älskling!”

Tidsskriftet Spring nr. 40: Der er noget galt i Danmark

af Marianne Barlyng

INDHOLD Forord Lars Handesten DER ER NOGET GALT I DANMARK Bidrag til kritikken af de danske kulturkløfter  Jens Tang Kristensen DER ER ET YNKELIGT LAND Om Peter Carlsens kunst som anti-national strategi  Lilian Munk Rösing AT TAGE SIN LUDERDOM PÅ SIG Yahya Hassan læst med Eric Santner  Anne Birgitte Richard POLITISKE BILLEDER? Nation, køn og verden i moderne billedkunst  Stephanie Stassen og Sarah Thelin POETISK AVANTGARDE Internetpoeter i en medialiseret tidsalder  Torsten Bøgh Thomsen STYRET AF SYG NORMALITET Krop og natur i dansk samtidsdigtning  Camilla Zuleger FRI MIG FOR STRESSSYMPTOMER, SHHH En læsning af stressreaktioner ud fra et rumteoretisk perspektiv hos Lars Skinnebach & Theis Ørntoft  Torben Jelsbak SOCIAL MØNSTERBRYDNING, FADERMORD OG FORFATTERINITIERING I MORTEN PAPES PLANEN  Jacob Bøggild “MUSIKKEN FRA DENGANG DE VAR ET FÆLLESSKAB” Jan Sonnergaards Frysende våde vejbaner  Erik Svendsen BEGÆRET OG HVERDAGENS SORTE HULLER Bjørn Rasmussen, Naja Marie Aidt og Jan Sonnergaard  René Rasmussen P P P (PATERNITET, PSYKOSE OG PSYKIATRI) om Bjørn Rasmussens Ming  Svend Skriver DEN RADIKALE EUROPÆER Om internationaliseringsstrategier i Emigrantlitteraturen af Georg Brandes – en historiografisk analyse

Så tæt på livet som muligt

af Claus Elholm Andersen

Karl Ove Knausgårds Min kamp (2008-2011) er et af de vigtigste nordiske litterære værker i årtier. Ja, seksbindsværket er endda blevet et fænomen i store dele af verden og Knausgård er for længst blevet indskrevet i samtidens kanon af store, nulevende forfattere. Så tæt på livet som muligt er den første samlede akademiske fremstilling med tolkninger af seksbindsværket. Antologien består af 13 artikler skrevet af  Knausgård-forskere hovedsageligt fra Norden – Danmark, Norge, Sverige og Finland – men også fra Tyskland, Holland, England og USA. De enkelte artikler behandler forskellige aspekter af Knausgårds seksbindsværk, men tilbyder samlet en større forståelse af, hvad Min kamp er for et værk og hvad det er, der har tryllebundet læsere i det meste af verden. INDHOLD Forord • Claus Elholm Andersen - At forsøge det umulige. Knausgårds kamp for at forene form og indhold • Espen Børdahl - ’Livet er gamp, sa kjerringa, hun kun ikke si k’. Om tittelens funksjon og betydning i Min kamp • Inge van der Ven - Den monumentale Knausgård. Big data, et kvantificeret jeg, og Proust for Facebook-generationen • Peter Sjølyst-Jackson - ’Ut i det åpne, store’. Om indre og ytre grenser i Min kamp • Camilla Schwartz - ’Å skrive handler mer om å ødelegge enn om å skape’. Formelle og tematiske splittelses- og reparationsstrategier i Min Kamp • Poul Behrendt - Face off. Skam som plotskaber af Min kamp • Anna Rühl - ”Lite og stygt, men alt som var”. Sted og stedløshed i Min kamp. Tredje bog • Stefan Kjerkegaard - Roman, selfie, selvstigma. Knausgårds kapitulation over for den socialt belastede virkelighed • Dean Krouk - ’Gress, istykkerskrevet’. Knausgård som en leser av Paul Celan i Min kamp • Heta Martinnen - Et kunstværk større end livet. Min kamp som u-/naturlig narrativ • Marianne Egeland - Forfatteren, frirommet og virkelighetslitteraturen. ’Du skal kunne mene hva faen du vil om hva faen som helst som forfatter’ • Jon Helt Haarder - Hvordan er en forfatter (ikke)? Syv en halv note om det som Knausgård ikke længere vil være i slutningen af Min kamp • Arne Melberg - Essä/roman. Från Proust via Woolf till Knausgård

Livets febrile hemmeligheder

af Rasmus Vangshardt

”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.”  Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.  Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med fillosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.  Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

Kærligheden til det uden navn

af René Rasmussen

Denne bog beskæftiger sig overvejende med samtidige, danske digte. Den er et forsøg på at forstå både en række generelle træk og særlige karakteristika knyttet til digtene. Et væsentligt træk er den sproglige forunderlighed, der forefindes i disse digte, idet de adskiller sig fra andre digte, der har tydelige narrative forløb eller som er opbygget med udveksling af replikker, som vi kender det fra dramaer (skuespil). Denne forunderlighed viser sig i sprogets gådefuldheder samt den særlige retorik og formelle opbygning (strofer, vers, linjebrud, specielle mellemrum mellem ord osv.), der ofte er knyttet hertil. For at skelne dem fra narrative og dramatiske digte er de benævnt lyriske digte. Den sproglige forunderlighed gør også, at de adskiller sig fra de fremherskende diskurser, som vi støder på i vores hverdag hos lægen, på jobcenter, på uddannelsesinstitutioner, i politikeres tale osv. Denne forskel kan forstås som en omvæltning af sådanne diskurser. Digtenes lyriske form udgør brud med de diskurser, der dominerer vores samtid. Den sproglige forunderlighed udgør dog ikke kun brud hermed, men konfronterer også læseren med et sprog, som denne ikke bruger normalt. Lyriske digte udgør derfor en særlig sproglig begivenhed.

Ud af rimtågen - Komiske og kosmiske rim i dansk lyrik

af Niklas Ilsted Smith

Der hænger en rimtåge over dansk lyrik.  Kun få har beskæftiget sig indgående med rimet i dansk poesi. Derfor mangler der klarhed omkring rimets særegne natur og dets poetiske potentialer. Mange har ment, at rimet blot er en begrænsende, klanglig spændetrøje, men sandheden er, at rimet kan være et frugtbart poetisk materiale, som på egen hånd fremtvinger, manipulerer og omfortolker betydning og skaber smuk poesi.  I denne bog forsøger Niklas Ilsted Smith at gennemlyse rimtågen ved at fokusere på rimets poetiske potentialer, og ved at afsløre, at der løber to poetiske rimspor gennem dansk lyrik – et komisk og et kosmisk.  Sporene forfølges op gennem litteraturhistorien hos digterne Jens Baggesen, H.C. Andersen, Tom Kristensen, Thorkild Bjørnvig, Dan Turèll samt i hiphopkonceptet Rap Slam Battles. Bogen er selvsagt fuld af rim. Med Turèlls ord: Blad og sé Blad og lé Her vil falde rim som sné 

Tidsskriftet Spring nr. 41

af Marianne Barlyng (red.)

 INDHOLD  Forord  Lotte Thrane DIVAKULT OG BILLEDSULT Asta Nielsens skjulte efterliv i et antikvariat i det indre København  Peter Stein Larsen VAGN STEENS POETISKE EKSPERIMENTARIUM 1960ernes vidtfavnende og oversete avantgardist  Camilla Schwartz PETER PAN PÅ ALL INCLUSIVE Voksenfobisk faderfængsel i Martin Kongstads Fryser jeg og Christiana Hagens Boyfrind  Anita Mašková MARIE GRUBBE: EN LITTERÆR GENGANGER Gengangerens betydning for forholdet mellem forfatteren og helten  Svend Skriver EN DANSKSINDET EUROPÆER Tre analytiske nedslag i Jens Baggesens Labyrinten  Hans Ulrik Rosengaard FLYTTET UDSIGELSE OG FLYTTET REFLEKSIV UDSIGELSE med særligt henblik på tekstanalytisk praksis  Mikkel Andersen VERDEN FORSTÅS MED KROPPEN En samtale med Pablo Llambías om præcision i skrivekunstundervisningens tekster  Jacob Ølgaard Nyboe ROMAN, UROMAN, NYROMAN Genresignatur hos Svend Åge Madsen  Christian Steentofte Andersen” JAG SKRIVER TILL ER FRÅN EN ANNAN VÄRLD” Unaturlig modstandsæstetik i Andrzej Tichýs Kairos  Daniel Möller “JEG ER MIN DRONNINGS SKYGGE VÆRD AT BEGRÆDES” Tidligmoderne svensk hundegravpoesi

Himmelspejlet

af Erik A. Nielsen

HIMMELSPEJLET, LILLE SYNS-LÆRE  er en øvelsesbog i kunsten at se. At lære sig det, man kan i forvejen, men sjældent har tilegnet sig: at se sig selv se. Det er en synslære på samme måde, som hørelære er en grundlæggende disciplin i musikeres uddannelse, og farvelære i billedkunstneres. Det er mærkeligt, at der ikke eksisterer en tilsvarende synslære, for øjets evner og iagt­tagelsesmåder er nærmest uopregneligt mange. Billedkunstnere og digtere er synets særligt skolede iagttagere. Bogens eksempler er især hentet fra dem.  HIMMELSPEJLET, LILLE SYNS-LÆRE  indeholder ud over en større skitse til en syns­lære desuden 22 øvelser i kunsten at iagttage, som er en række små og noget større studier i synets registre og noget, man kunne kalde synets eller opmærksomhedens historie. Øjnene er formodentlig kroppens største virtuoser, lyn­hurtige og selv­rådige. Næsten umulige at opdrage. Et menneskes væsen sidder i synet, hvis registre er ubegribeligt rige. Nutidens civilisation kan ofte – også på problematiske måder – være en voldelig synskultur.

Tidsskriftet Spring nr. 39

af Marianne Barlyng

INDHOLD Forord Martin Gregersen Transmaterialitet Et økokritisk blik på ny dansk litteratur Erik Svendsen Risikosamfundet og dets katastrofer Fremtidens danske borgerkrig og Adam som halvskallet hashbums Jens Kramshøj Flinker Kingo og klimaEn økokritisk læsning af Aandelig Siunge-Koors Første Part og Anden Part Anita Maskova & Hans Ulrik Rosengaard I forventningen om fem hurtigt på hinanden følgende slag Om Lars von Triers Melancholia Malene Breunig Scener fra et barndomshjem Klaus Rifbjergs interiørbilleder fra jeghuset Lotte Thyrring Andersen Bag om litteraturhistorien Forbindelsen mellem Frank Jæger og Klaus Rifbjerg Svend Skriver Tilværelsens overflade eller begærets destruktion En læsning af Karen Blixens Dagbog fra Paris Lilian Munk Rösing Lykke-Per som multipel meta-karakter Jonas Rosendahl Og hvor kom Axel fra En kronotopisk læsning af Kongens Fald Erik Skyum-Nielsen Islansbilleder i den nyeste danske litteratur Svend Skriver En usynlig karakter Om Lars Bukdahls formative år på Kristeligt Dagblad

Tidsskriftet Spring nr. 39

af Marianne Barlyng

INDHOLD Forord Martin Gregersen Transmaterialitet Et økokritisk blik på ny dansk litteratur Erik Svendsen Risikosamfundet og dets katastrofer Fremtidens danske borgerkrig og Adam som halvskallet hashbums Jens Kramshøj Flinker Kingo og klimaEn økokritisk læsning af Aandelig Siunge-Koors Første Part og Anden Part Anita Maskova & Hans Ulrik Rosengaard I forventningen om fem hurtigt på hinanden følgende slag Om Lars von Triers Melancholia Malene Breunig Scener fra et barndomshjem Klaus Rifbjergs interiørbilleder fra jeghuset Lotte Thyrring Andersen Bag om litteraturhistorien Forbindelsen mellem Frank Jæger og Klaus Rifbjerg Svend Skriver Tilværelsens overflade eller begærets destruktion En læsning af Karen Blixens Dagbog fra Paris Lilian Munk Rösing Lykke-Per som multipel meta-karakter Jonas Rosendahl Og hvor kom Axel fra En kronotopisk læsning af Kongens Fald Erik Skyum-Nielsen Islansbilleder i den nyeste danske litteratur Svend Skriver En usynlig karakter Om Lars Bukdahls formative år på Kristeligt Dagblad

Så kom der lige en sabeltiger

af Anne Middelboe Christensen

305 solgte ord er blevet til digtsamlingen ’Så kom der lige en sabeltiger’  ’Vil du købe et ord?’ Det spørgsmål stillede forfatteren Anne Middelboe Christensen, da hun i 2013 åbnede Middelboes Ordbutik i Kattesundet 10 ved Strøget i København.  Her kunne man købe et ord efter eget valg for 500 kroner – skrevet på et ordbevis og lagt i en smykkeæske sammen med et silkebånd. Til gengæld lovede forfatteren at anvende alle de solgte ord i sin kommende digtsamling. Hun fortalte om ordbutikken på facebook og i medierne.  Mange rystede på hovedet. Men efter tre år havde hun solgt 305 ord. Så lukkede hun ordbutikken og satte sig til at digte.    Ordbutikdigtene er den ene del af denne to-bøger-i-én-udgivelse. Den anden del består af ’DOKU fra Middelboes Ordbutik’, der fortæller om crowdfundingprojektets idé: at skaffe sig et nyt og uforudsigeligt sprog gennem andres ordvalg. I dokumentardelen af bogen optræder der nogle af de ordglade mennesker, der besøgte Middelboes Ordbutik undervejs, og der er glimt af de fortællinger, der knyttede sig til de solgte ord. Desuden optræder beretningen om ’ordtasken’ - en turkis taske, som indeholdt skrivegrejet, og som har fulgt digteren rundt i landet og på facebook. Ordbutikdigtene er altså skabt ud fra det vilde benspænd at få 305 vidt forskellige ord til at hænge sammen – på trods af for eksempel manglende verber og småord… Digtene forholder sig konkret til dette benspænd. Derfor er nogle digte kun skrevet med solgte ord, mens andre er skrevet både med solgte og usolgte ord – og visse digte er kun skrevet med ord, der netop ikke er blevet solgt. 

Arles – Japan – Klippede

af Lene Henningsen

I årene 1888-89 gennemlever Vincent van Gogh sin mest eksplosive og hektiske arbejdsperiode under sit ophold i Sydfankrig – Arles og omegn. En lang række af hans mest karakteristiske og berømte værker skabes i den periode.  Dette sted i Syden bliver Van Goghs drøm om Japan, en japansk-inspireret utopisk kunst, hvor virkeligheden sanses gennem stærke, rene farver, i et øjebliks skarphed, som en zenmesters tegning.  I 2017 bryder Van Goghs breve fra Arles ind i en digters bevidsthed i Klippede – et drømmeagtigt sted midt på Sjælland – og river alting med sig i et pludseligt klippeskred af ord. Brændende farver, citater, fantasier fra brevene blander sig med Klippede-landskabets og digternes indre stemmer.  Hvor den ene kunstners dokument slutter og den andens starter, bliver en svævende grænse, som vidneudsagn der blander blod hen over tider og steder; En fejring af øjeblikkets uendelighed, her og nu.

Du er et smukt forfald

af Lotus Gregers

Med udgangspunkt i det at høre til et sted og det at miste - at være ufrivilligt født ind i en familie, været vokset op et sted, og i hvordan ens eksistens og identitet er knyttet til det sted og den familie - undersøges de grundvilkår der ligger i det at være menneske: følelser, sorg, det at miste, angst, stress og hvordan vi som mennesker er forpligtet til at håndtere alt dette i en verden af eksistentiel hjemløshed. "Jeg har ofte tænkt på at spørge dig, om vi skulle starte forfra, simpelthen slette det gamle; at viske en tavle ren. Der ligger så meget postyr mellem linjerne, så mange sætninger der skulle gøres op med.  Jeg ved godt det er meget at forlange af et hjerte,  situationen taget i betragtning"

Dealbreaker

af Cindy Lynn Brown

De fleste kender til søvnløse nætter, til at vride og vende sig i sengen og længes efter søvn, mens tankemylderet raser, søvnen udebliver og klokken uvægerligt tæller ned mod morgen og det frygtede vækkeur. For omkring 6% af befolkningen er dette en kronisk tilstand med voldsomme omkostninger.   Ikke at kunne sove kan føles som noget af en dealbreaker i forhold til alt det, et menneske ønsker sig og vil.  Digteren Cindy Lynn Brown er blandt de 6% og har kæmpet med søvnløshed i størstedelen af sit liv. Ansporet af de endeløse vågne nætter har hun begivet sig ud i en digterisk kortlægning af de elementer, som søvnløsheden og søvnen består af: digtsamlingen Dealbreaker. Bogen er opdelt i de fire faser i en normal søvncyklus for et voksent menneske: døs, slow wave, delta og REM.   Digtene er et mix af personlige erfaringer med søvnløshed og søvn, forskning og pop-videnskab, fakta om konsekvenserne af søvnløshed, såkaldte ”gode” tips og fifs om søvn samt vrede over hvordan samfundet favoriserer A-mennesker, trods det at vores naturlige døgnrytme er medfødt og ikke kan ændres.      Bogens digte aftegner et virvar af frustrationer, sårbarhed, desperation, drømme, fascination og søgen efter svar og løsninger. Søvn er essentielt, men reelt vi ved stadig kun ganske lidt om søvn, drømme og søvnløshed. Med et personligt, poetisk blik på søvnløsheden føjer Dealbreaker endnu et lag til det, der findes. 

De elegante

af Ukendt

Prinsesse Mary roses i pressen for at være elegant i påklædning og adfærd. I sport har elegance noget med lethed og ubesværethed at gøre. Fodboldspilleren Michael Laudrup er blevet fremhævet for sin elegante spillestil. Det samme er tennisspilleren Roger Federer. Den elegante sportsmand har naturligvis fysikken i orden, men han sejrer ved teknik og snilde. En elegant bokser bevæger sig let og er hurtigt væk igen efter at have plantet en lige venstre i hovedet på modstanderen. En elegant cykelrytter sidder ubesværet i sadlen og har et let tråd. Men hvad er elegance på tryk?   John Chr. Jørgensen portrætterer elleve danske skribenter, som alle har ord for at være elegante: Georg Brandes, Herman Bang, Andreas Vinding, Valdemar Koppel, Agnes Henningsen, Loulou Lassen, Knud Sønderby, Kai Friis Møller, Lise Sørensen, Hans Hertel og Henrik Wivel.   Tre træk viser sig at være kendetegnende for elegancen: lethed, charme og overlegenhed.   Det er en kunst at skrive elegant, men det er en kunst, som i en vis udstrækning kan læres. Agnes Henningsen fik personlig skrivevejledning af Herman Bang, og Georg Brandes’ elegante kritik har dannet forbillede for eftertiden.  Til sidst diskuterer forfatteren, om polemiske grovheder (mod Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard) og politiske taler (af Mette Frederiksen) kan være elegante – og om der er ballon i balletkritikken.

En sådan konstellation findes ikke

af Jacob Bøggild

Lars von Triers trilogi af film om ekstreme mentale tilstande – Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013) – udgør uden tvivl den dansk auteurs magnum opus. Samtidig er hver film i sig selv et kompromisløst mesterværk.   En sådan konstellation findes ikke (hvis titel udgøres af en replik fra Antichrist) præsenterer analyser af alle tre film. Samtidig vises det, hvordan filmene refererer til hinanden indbyrdes og kommer til at udgøre et samlet værk. Det påpeges også, i hvor høj grad alle tre film refererer til andre film og til litte­rære og filosofiske værker. Bogen giver således et indblik i von Triers arbejdsmetode og kunstneriske strategi.

The House of God (Dansk udgave)

af Samuel Shem

Som på alle andre hospitaler, var det medicinske hierarki på Guds eget en pyramide - en hel masse i bunden og kun én på toppen. Man kan sige, at det var som en isvaffel… man var nødt til at slikke sig vej til toppen! Roy Basch, den ‘glohede’ Rhodes-stipendiat, troede det var anderledes. Men han havde endnu ikke mødt Hyper Hooper, som var ude efter prisen for flest post mortem i løbet af året, eller Molly, sygeplejersken med styrthjelmen. Han havde heller ikke mødt nogle af dem, de kaldte for Gomers (‘Get Out of My Emergency Room!’), dem uden håb som hellere ville dø, men som dog lige var mere værd i live! Nu kommer den endelig på dansk! The House of God er en satirisk roman af Samuel Shem (pseudonym for psykiater Stephen Bergman). Romanen følger en gruppe lægestuderende på en fiktionaliseret version af Beth Israel Hospital. Bogen blev beskrevet af New York Times som “raunchy, troubling and hilarious” og har gennem årtier opnået kultstatus. Bogen ses i dag som en milepæl i den evindelige diskussion om humanisme, etik og lægeuddannelse og er ligeledes en bestseller i bl.a. USA og senest i Tyskland.

SPRING 42 lille menneske hva' nu?

af Marianne Barlyng (red.)

Spring nr. 42 har temaet Lille menneske, hvad nu? – og undersøger en række samtidslitterære værkers forskellige syn på det moderne menneske og dets position i vores epoke, som – til afløsning af det ca.12.000-årige i geologisk henseende holocæne – er blevet kaldt det antropocæne, hvor mennesket anskues som den planetskabende faktor med en række heraf følgende implikationer. Disse problematikker figurer i værkerne ikke kun som ydre, men lige så meget indre menneskelige kriser, der udmønter sig i diverse adfærdsmønstre og narrativer. Vi spørger til, hvorvidt der er tale om litte­rære kæntrings- eller måske også rednings(dis)kurser, og hvad vi som mennesker kan gøre? Lille menneske, hva’ nu? Læs blandt andet om Theis Ørntoft, Kristina Stotz, Kirsten Hammann, Christina Hagen, Pejk Malinowski, Henrik Pontoppidan, P.L. Møller Madame Nielsen, Cli-Fi og konkurrencekulturen.

Skibbruden og andre fortællinger om udødelighed

af Kira Dreyer Messell

En mandsling, en magisk marionetdukke, en skægget danserinde og shamanens bevingede assistent er et udvalg fra persongalleriet i 9 fantastiske for­tællinger, der overvejende udspiller sig i Asien.   Historierne tematiserer opløsning og forvandling, død og udødelighed. Den foruroligende virkelighed balancerer ofte på kanten af et magisk univers gennemsyret af myterog overtro – og blander østens legender med vestens eventyr. Dette er historier om mennesker, der alle på hver deres måde er skibbrudne.

Perfide portrætter - og andre etiske problemer i kulturjournalistik

af John Chr. Jørgensen

Perfide portrætter er en bog om kulturjournalistik, der går til grænsen – og nogle gange over. Morten Sabroe skrev, at der bankede et svins hjerte i brystet på Ekstra Bladets chefredaktør, Sven Ove Gade. Det ville Gade ikke finde sig i. Han hev Sabroe i Byretten, som idømte ham 8 dagbøder à 400 kr. John Chr. Jørgensen fortæller om dette og flere andre perfide portrætter – og om en stribe retssager og pressenævnssager, der er blevet anlagt mod anmeldere. Kun én gang har en dansk forfatter vundet over sine kritikere i Højesteret. Den sejr havde nær ruineret ham. Uden for det juridiske system fandtes der før i tiden dueller. Nu er de erstattet af trusler, magtfordrejning og selvtægt i form af udhængninger på nettet. Internettet byder på fristende muligheder for svage sjæle, som citerer, plagierer og konstruerer. Opdigtede interviews med sportsstjerner, som for længst har opgivet at dementere løgnehistorier, og krigsreportager skrevet ved en bardisk nær fronten. Der foregår dog en vis etisk regulering i form af afsløringer, fyringer og offentlige udskamninger. John Chr. Jørgensen afdækker som den første etikken bag kulturjournalistikken i denne bog, der bugner med eksempler på skandaler i nutid og fortid.

Boldens øjne, værens ben

af Torben Ulrich

Boldens øjne, værens ben: Notater langs idrættens spalte(n)de veje består af et langt nyskrevet essay og et parallelt spor med sanglinjer. I bogen kommer Torben Ulrich for første gang med et samlet, om end flerstemmigt bud på en fremstilling af de emner, der har optaget ham i adskillige årtier: perspektiverne for en overskridelse af idrættens grundfæstede resultatorientering og tvedeling i vindere og tabere – samt ikke mindst alt dét, der i virkeligheden er på spil: Når bolden kommer … Torben Ulrich har i en menneskealder bidraget til at udvide og berige opfattelsen af idrættens verden, først og fremmest som tennisspiller, men også på en række andre måder. I de senere år, efter at have trukket sig tilbage fra aktiv deltagelse i idrættens kredsløb, har han søgt at udtrykke sine tanker og erfaringer fra et langt liv med kropslig udfoldelse og filosofiske studier i en række forskellige medier: Jazz & Poetry, performance/danseteater, film, billedkunst og skrift (essays og såkaldte songlines).  

Spring 44

af Marianne Barlyng (red.)

Dette nummer af tidsskriftet Spring byder på seks artikler om digteren Thorkild Bjørnvig i anledning af hans 100-årsdag. Desuden kan man læse om Henrik Pontoppidans Lykke-Per både som roman og film, Kim Leines Kalak, om dansk hygge, samt om to centrale tidsskrifter omkring det moderne gennembrud.

Herman Bang og Politiken

af John Chr. Jørgensen

Han kom som en stjerne,
opførte sig som en hertug
og blev behandlet som et nummer.  Så kort kan historien om Herman Bang og dagbladet Politiken fortælles.  Det er en klassisk historie: En ung journalist, som har haft succes på et blad, som gav ham frie hænder, lader sig ansætte på et andet blad, hvor han tror, han kan slippe af sted med hvad som helst. Det nye blad, som har stjerner i flokkevis, svarer igen med at behandle den nyansatte som hvem som helst. Man sylter hans artikler eller trykker dem anonymt. Samtidig binder man ham med høj hyre og rundhåndede forskud, så han ikke lader sig friste af tilbud fra konkurrenterne. Men det går sædvanligvis kun for en tid. Så vil talentet søge at blive herre i eget hus.  Sådan gik det med Herman Bang og Politiken. Herman Bang skrev godt 600 artikler til Politiken i perioderne 14.5.1885-20.12.1890 og 3.4.1900-26.1.1902. Peter Nansen var hans ven på bladet. Edvard Brandes og Henrik Cavling var hans farlige konkurrenter. John Chr. Jørgensen fortæller historien med alle dens farverige facetter.

Økologi uden natur

af Timothy Morton

I det epokegørende værk Økologi uden natur er den centrale tanke et umiddelbart paradoks: For at tænke og handle virkelig økologisk, må vi opgive vores vanemæssige ide om naturen.   Denne ide, som ifølge Timothy Morton reelt set blokerer for det, den gerne skulle befordre, sporer han tilbage til den romantiske æra, da det var i romantikken, vi dannede os en ide om naturen som noget, der er adskilt fra os selv, og som vi kan forholde os æstetisk til. Som led i sin undersøgelse tænker Morton med og mod en lang række centrale tænkere, som fra antikken og frem til dag har reflekteret over vores forhold til vores omgivelser.   Derudover indeholder bogen nybrydende læsninger af romantiske digtere som Wordsworth, Coleridge og Blake, samt kritiske kommentarer til et væld af miljøorienterede kunstværker inden for alle tænkelige kunstarter. Bogen har siden sin udgivelse bevaret og udbygget sin relevans i takt med, at den globale opvarmning og relaterede miljø­mæssige problemer i stigende grad er kommet på den politiske, videnskabelige og kulturelle dagsorden. 

Kærlighedens aldre

af Christian Braad Thomsen

Der findes mange definitioner på, hvad kærlighed har. En af de mest pessimistiske er formuleret af psykoanalytikeren Jacques Lacan: ”Kærlighed er at give, hvad man ikke har, til en, som ikke vil modtage det”. Men omvendt kan man også tro på de tomme hænders mirakel: I det øjeblik, man giver, hvad man ikke har, modtager man det.   Kærlighedens aldre handler om, hvad kærlighed er for fortælleren – en ældre lyriker – set i hvert årti fra 1940 til 2010, og rummer samtidig skitser til et tidsbillede af disse år. Romanen beskriver  kærligheden mellem mor og barn, mellem skolebørn samt den ødipale kærlighed mellem en kvinde, der er dobbelt så gammel som hendes elsker. Og den beskriver mange variationer af mand-kvinde-forholdet.    Er kærligheden ordløs, eller gør den for alvor sproget meningsfyldt? Er også fysisk vold en længsel efter kærlig kropskontakt? Er kærligheden indgangen til en ukendt dimension? Udelukker kærlighed til hele menneskeheden, at der bliver kærlighed nok til det enkelte menneske?   Spørgsmålene er nemme at stille, svarene vanskelige at finde. Romanen er et inciterende forsøg.

Skyggepunkter

af Torsten Bøgh Thomsen

Hvad kan historiske tekster fortælle os om tidligere tiders skiftende natursyn? Hvordan kan et 200 år gammelt forfatterskab som H.C. Andersens være relevant at genlæse i forhold til den aktuelle klimakrise? Og på hvilke måder kan litteraturen skubbe til vores traditionelle forståelser af menneskets forhold til sine omgivelser? Det er nogle af de spørgsmål, som Skyggepunkter – menneske, natur og materialitet i H.C. Andersens forfatterskab forsøger at besvare.  H.C. Andersen skrev i en tid, hvor den vestlige industrialisering buldrede afsted. Han skrev inden for en romantisk stilretning, der idealiserede og idylliserede de naturlige omgivelser, og som fik stor indflydelse på, hvordan vi sidenhen har forstået begrebet natur. Men Andersen skrev med en særlig sensibilitet i forhold til omverdenen, en ironisk opmærksomhed på menneskets tilbøjelighed til at ophøje naturen til noget ideelt sideløbende med, at det driver rovdrift på dens materialer. Samtidig udfoldede hans forfatterskab sig i en periode, der gradvist bevægede sig væk fra romantikken imod en moderne, videnskabeligt informeret naturforståelse. Den bevægelse inddrog og kommenterede han løbende i sine tekster.  Gennem kronologiske nedslag i forfatterskabets kendte og mindre kendte værker, analyserer Torsten Bøgh Thomsen en kritisk understrøm frem, der kommer til syne, når det betragtes med aktuel miljøhumaniora. Således fremhæver han en kritik af kunst, filosofi religion og videnskab fra den industrielle tidsalder, der dels sætter den folkekære forfatter i et nyt lys som tænksom samtidskritiker, dels er særligt relevant at genbesøge nu, hvor vi mærker denne tidsalders bekymrende konsekvenser.

BEAT

af Dan Turèll

For Dan Turèll (1946-1993) var rock/beat mere end bare musik. Det var et sprog, et bevidsthedslandskab, et lydspor til hverdagen, en syntese af energi og poesi samt et prisme, som ungdomsoprørets mange stråler samledes i. Derfor handler hans musikjournalistik både om den tid, den er blevet til i, og om forfatteren selv. At lytte til en plade kan være som at lytte til sit eget “nervesystem i stereo”, hedder det et sted. Bogens 84 tekster udgør tilsammen en vinyl-krønike over den moderne rock/beatmusiks vigtige ti-år, 1969-79. En periode, hvor syngende poeter som Bob Dylan, Lou Reed og Robert Hunter bidrog til at føre dét, der oprindelig var en ungdomskultur, ind i en mere moden fase. Og hvor Dan Turèll levede med i det hele, absorberede det og skrev om det, samtidig med at han selv blev forfatter.