FADL's Forlag

Bøger udgivet af FADL's Forlag

Bibliotek for læger

af Lægeforeningen; diverse

Indhold i Bibliotek for Læger nr. 3/2017:  * Artikel: "Lægemission som bevægelse" af Daniel Henschen * Interview: "Kunsten på hospitalet" af redaktionen * Etisk stuegang: "Stigmatiserer vi overvægtige patienter i sundhedsvæsenet" af Katla Heðinsdóttir & Nana Cecilie Halmsted Kongsholm * Et billede fra min hverdag: "Hvorfor forsøge?" af Habib Frost * Artikel: "Jeg forstår, men gør du?" af Anne-Marie Mai & Camilla Schwartz  * Fem skarpe: "Dage og nætter med kemobob" af redaktionen * Fotodokumentation: "Forskertårnet" af Af Anastasija Kiake, Anders Rohlin Olsen, Mathias Hauge Rasmussen, Hanna Søreide Lauridsen & Martin Hvistendal Pedersen * Kvartalets genstand: "Doctor Sviths hysterophor af Morten A. Skydsgaard * Fem skarpe: "Det digitale hamsterhjul" af redaktionen

Motivation

af Brian Overkær;Henning Langberg;Niclas Pyrdol

Motivation fra FADLs Forlag er et produkt af samspillet mellem idrætsudøverens, præstationscoachens og behandlerens perspektiv. De har hver især masser af erfaring fra livet, karrieren og professionelle forløb. Bogens forfattere deler ud af erfaringer og viden, som kan hjælpe enhver med at øge motivationen til træning og til at nå sine mål. Motivation vil altid komme og gå, og derfor er det vigtigt med gode råd og værktøjer at tage fat i, når man har brug for at komme i gang igen. Læseren får indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad end det bare er at komme i gang og fastholde den gode rytme eller om det er at forbedre sig selv på den ene eller anden måde.

Mord i virkeligheden

af Jørgen Lange Thomsen;Jytte Banner

Retsmedicin er om det medicinske område, der binder liv og død sammen. Retsmedicinere kommer under huden på danskernes hverdagsliv og får et barskt indblik i den menneskelige natur. Det kan være skræmmende, men er også ærligt. Den døde krop er fredfyldt, al forstillelse og falskhed er forsvundet. Retsmedicinerne står til hverdag over for det puslespil, der er at få drab og andre sager til at give mening. Det lægefaglige, kriminaltekniske puslespil skal gå op. Denne bogs 24 retsmedicinske fortællinger tager udgangspunkt i virkelige sager. Alt, hvad der står i bogen, er sandt, men anonymiseret. Mordene er fra virkeligheden, ligesom alle de andre sager i bogen, nogle pudsige, andre rørende. Man lades ikke upåvirket efter at have læst fortællingerne. Det er grusomt, hvad vi mennesker til tider gør ved hinanden. Virkeligheden overgår fiktionen.

Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden

af Peder Worning

OBS: BOOKS ON DEMAND Bakterier findes mere eller mindre over det hele og der er tale om dårlige bakterier såvel som gode. I "Der er flere bakterier i et gram lort end der er mennesker i hele verden" får du et indblik i et område, som der egentlig ikke er særligt mange mennesker, der ved noget om. I bogen får du eksempelvis svar på, hvad bakterier har af betydning for vores liv og i forlængelse heraf, hvorfor vi ikke kan leve uden dem. "Der er flere bakterier i et gram lort end der er mennesker i hele verden" henvender sig til alle, der ønsker at vide mere om bakterien og om alle de egenskaber, som den har.

Nul Hvede

af Sandra Pugliese

Mange mennesker har problemer med at spise hvede og andre vil bare gerne leve sundere: "Nul hvede" er for alle, der måtte have interesse i mad uden gluten. Du får opskrifter på lækre retter med pasta, salat, kage, pandekager og meget andet af det lækre mad, man normalt forbinder med kulhydrater og gluten. Der er nemlig masser af muligheder for at lave alle de velkendte retter på nye spændende måder, hvor gluten ikke indgår.

Migrænefri på 3 uger

af Stine Silke Allermand

Migrænefri - på 3 uger er en bog til dig, der vil af med din migræne. Stine Silke Allermand har opnået stor succes med sine kurser i at blive migrænefri, og med denne bog får du hendes redskaber, så de er lige ved hånden. Ved at lægge dit liv om kan du i løbet af ganske få uger mærke effekten: Din migræne er væk. I bogen gennemgår Stine de 12 trin, der fører frem mod et nyt og smertefrit liv - uden migræne. Du vil opleve, at du får fornyet energi, og at du bliver mere opmærksom på dig selv og dine behov. Forordet er skrevet af læge Carsten Vagn-Hansen.

Fy for sex

af Else Iseling

Sexskeletter er alle de tabuer, fordomme og fornægtelser, som mange slæber rundt med sig i den seksuelle bagage. Vores seksuelle bagage samler vi sammen hele livet. Den bliver påvirket af vores opvækst, af vores forældre, bedsteforældre, søskende, venner, læger, pædagoger, dagplejemødre, lærere, kulturen osv. Små ting kan sætte sig som et "sexskelet" og de påvirker os mere, end vi aner. Men bliver vi klar over, hvordan vores bagage påvirker vores seksualitet, kan vi gøre noget ved det!

Sødt, sundere, syndigt

af Xenia Østerby Jensen

Går dine ambitioner om at leve sundt også af og til i vasken, fordi du bare ikke kan lade de søde sager være? Nu får du en unik mulighed for at spise syndige sager - på den sunde måde! Lev syndigt og sundt på samme tid med "Sødt, sundere, syndigt".

Beauty foods

af Laura Bonné;Sally Walker

Hvis man godt kunne tænke sig at være smuk og skøn, så er det ikke altid mere makeup eller nyt tøj der gør den store forskel. Det er i rigtigt høj grad hvordan du og din krop har det. I "Beauty foods" er der fokus på hvordan din udstråling afgænger af om du er stresset, spiser rigtigt, får nok søvn og motion og meget mere. Laura Bonné og Sally Walker er forfatterne bag bogen. De lærer dig at sove, spise og motionere ordenligt. De ting kan have indflydelse på din hud, dit hår, væsken i kroppen og meget mere.

En bog om hukommelsen

af Thomas Thaulov Raab;Peter Lund Madsen

Vi bruger den alle sammen, hvad end det er bevidst eller ubevidst. Den hjælper os, når vi skal fortælle historier, skal finde vej eller blot ser TV-serier. En bog om hukommelsen er, som titlen afslører, en bog om menneskets hukommelse.

Verdenshistoriens største epidemier

af Jakob Eberhardt

I løbet af historien har der været flere store epidemier, der har rystet verden og forandret os alle sammen. Jakob Eberhardt sætter, med "Verdenshistoriens største epidemier" fokus på de store epidemier, der har ramt verden.

KÅL

af Asmus Gamdrup Jensen;Peter Nøhr Christensen

Kogebogen KÅL fra FADL's Forlag er den ultimative kogebog med kålopskrifter, og den er spækket med inspiration til hvad man kan kalde grøntsagernes svar på dåsemad. Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener - både i studenterhyblerne og på de finere restauranter. KÅL er skrevet af kokken Peter Nøhr Christensen og historikeren Asmus Gamdrup Petersen Jensen, og det er med deres store fælles interesse i madlavning og madhistorie, at denne kogebog er blevet til. Som læser får man masser inspiration til nye og anderledes måder at anvende kålen på i køkkenet. Den kan både koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes. Bogen er bygget op efter et simpelt princip. Der er 13 kapitler, som er inddelt i kåltyper. Hvert kapitel indledes med en fortælling om, hvordan kålen har været dyrket, tilberedt og spist gennem historien. Herefter følger en række opskrifter med hver kåltype, og i alt når bogen omkring både forretter, hovedretter og ja, også desserter med kål.

Om døden

af Jørgen Lange Thomsen

OBS: BOOKS ON DEMAND Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende bog. Det er derimod meningen, at bogen skal oplyse om de mange problemer, der dukker op i forbindelse med et dødsfald, og besvare de mange spørgsmål. Døden er fortsat ikke et naturligt samtaleemne i Danmark, og vi finder, at der bør rådes bod på den usikkerhed, der følger heraf. Bogen er stilet til alle danskere, høj som lav, lærd såvel som læg. Den behandler mange praktiske emner, herunder reglerne for obduktioner og forskellene på de retsmedicinske og de lægevidenskabelige obduktioner. Hvilken hjælp kan man få fra socialrådgivere og bedemænd, hvad er de pårørendes rettigheder og roller. Der er også afsnit om religion. Vi har valgt tillige at perspektivere døden ud over de håndgribelige regler og fakta. Således omhandler bogen også dødens psykologi: Hvad sker der, når man ”får en dødsdom”? Hvad er en ”værdig død”? Sproget er bevidst gjort let læseligt, selvom forfatterne er lærde akademikere. Bogen er også stilet mod sundhedsuddannelserne.

Plastikkirurgi

af Emir Hasanbegovic;Bo Jønsson

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE “Plastikkirurgi – en guide” giver et unikt indblik i, hvad det vil sige at få foretaget en kosmetisk operation. I bogen gennemgås de mest populære operationer trin for trin. Bogen er velillustreret både med før- og efter-fotos samt illustrationer af operationens anatomi – hvor lægger kirurgen snittene, og hvor placerer man fx implantatet ved brystforstørrende operationer? Plastikkirurg Bo Jønsson og læge Emir Hasanbegovic beskriver desuden, hvad man skal være opmærksom på, inden man beslutter sig for at få foretaget et plastikkirurgisk indgreb. Hvilke risici kan det medføre, og hvad er det muligt at opnå? De har desuden interviewet en lang række personer, der har fået foretaget kosmetiske indgreb, om deres håb og ønsker før operationen og livet efter. Fire af landets mest velrenommerede plastikkirurger giver deres besyv med: Hvilke overvejelser gør de sig om æstetik og etik?

Kvinde, optimér din kost

af Sandra Pugliese

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Vidste du at … der er undersøgelser, der viser, at du kan mindske generne i overgangsalderen ved at spise hormonstabiliserende kost, og at det er en fordel at starte allerede i slutningen af 20'erne/starten af 30'erne, da de første hormonsvingninger kan opstå dér? “Kvinde, optimér din kost” er skrevet til dig, der ønsker at sikre, at din krop får de næringsstoffer, den skal bruge for at skabe balance i hormonsystemet. Den er skrevet med tanke på, at maden skal være nem at tilberede i hverdagen, og på at hele familien skal have lyst til at spise den. Der er derfor lagt vægt på, at du med lidt planlægning kun skal bruge ca. 30 minutter på at tilberede et aftensmåltid til hverdag. “Kvinde, optimér din kost” er absolut ikke tænkt som en facitliste på, hvordan du skal leve og spise, men som en uundværlig kogebog for dig, der gerne vil give din krop det bedste af det bedste, som elsker mad, og som derfor ikke ønsker at gå på kompromis med hverken nydelse eller smag for at leve sundt. Bogen er helt uden løftede pegefingre, besværlige regler og restriktioner, men derimod fuld af inspiration. Retterne er skræddersyede til dig som kvinde, med de råvarer forskning viser, er ekstra gavnlige for din hormonbalance – dette uanset om du er 25 eller 70 år. Udover at være optimale for din hormonbalance, er retterne også yderst sunde, nærende og lette at fordøje – både for dig og din familie. Forordet er skrevet af Læge Søs Wollesen, der også har bidraget med info til mange af de uundværlige gode råd og fif, der er at finde i bogen. Ud over at være flittig brevkasseredaktør på ugebladet Femina og PSYKOLOGI er hun også er en meget populær foredragsholder om bl.a. overgangsalderen og stofskiftet.

Blod, sved og bårer

af Mette Frobenius

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE En ung, smart pige konsulterer lægen, der beder hende om at gå ind bag skærmbrættet og lægge alt sig tøj. Der er hverken stol eller knage, så pigen råber: ”Hvor skal jeg lægge mit tøj?” Doktoren svarer: ”De kan jo komme ud og lægge det oven på mit!” Fordomme om læger – og patienter – er mange. Og hvor sunde vi end synes, vi er, så er hospitaler, medicin og behandling en bestanddel af vores liv – på godt og ondt. Denne bog er tænkt som en slags skriftlig pausefisk; underholdning på den gode måde. Den er et kludetæppe i ord og billeder – med en hulens masse brugbare oplysninger og endnu flere fuldstændigt ligegyldige. FADL’s Forlags "Blod, sved og bårer" er sin helt egen bog med sjov og finurlig viden og historier fra lægernes, sygeplejerskernes, patienternes, de gravides og de nyfødtes forunderlige verden. Oplev blandt andet de bedste medicin-jokes, de mest bizarre journalkoks, de sjoveste sygdomsquizzer og andre medicinske humorlækkerier. Ved du måske, hvor mange kilometer navlestreng der hvert år smides ud på de danske hospitaler? Eller ved du, hvad fobien for fobier hedder? Alt det du ikke vidste, men gerne vil vide, om syge og raske. Og husk det nu: Hellere rask og rig end syg og fattig! Inkl. røntgenfotos! Vi påtager os intet ansvar for latterkramper, savl og åndenød, men kan oplyse, at alle tal – med mindre andet er anført – er fra 2010. Og så ønsker vi jer en god læselyst. Men skynd jer! For husk – som Woody Allen så klogt har sagt: Fødslen er en dødelig sygdom!

2 på stribe

af Rebecca Natasha Albinus

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Der er ikke noget uægte over at få pseudotvillinger. Tværtimod. Virkeligheden melder sin ankomst, når du får beskeden om, at din baby skal være storebror eller -søster inden længe – pseudotvillinger er født med højst 18 måneders mellemrum. “2 på stribe” er en håndbog til dig, der tænker ”Fuck-shit-fuck, vi skal have en baby mere!” Den er også til dig, der har overskud til at tænke ”Waow, det bliver stort!” Bogen henvender sig i virkeligheden til alle med mere end ét barn – den belyser alt fra hverdagskonflikter til håndtering af de svære følelser. “2 på stribe” har ingen facitliste. Den er helt på din side. Rebecca Natasha Albinus skriver med udgangspunkt i egne erfaringer, interviewer forældre til pseudotvillinger og inddrager forskellige eksperter. Hun fortæller uforfærdet og ærligt om alle de mavepumpere og lykkedunk, der hører med til livet som pseudotvillingefamilie.

Hvad fejler jeg?

af Lars H. Ostenfeld

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE En håndbog til familien om sygdomme, skader, skavanker og andre ting som oftest rammer børn. Skrevet i børnehøjde og til deres forældre. For hvad betyder det lige, når lægen diagnoser ens barn til at have falsk strubehoste? Og når man på vej ud af venteværelset bliver hevet i armen og spurgt: Hvorfor hedder det falsk strubehoste? Er den da ikke ægte? Eller hvad er lussingesyge eller kyssesyge? Og hvorfor er blå mærker ikke altid blå? Og hvordan er det lige symptomerne for mæslinger og skoldkopper er forskellige? For nu kommer ens barn med en krop fyldt med røde prikker! Bogen er skrevet på en humoristisk let forklarende måde. Alle symptomer er ledsaget af tegninger og særskilt mere dybtgående forklarende tekst til voksne efterfulgt af en sjov fortælling til børnene om det samme emne … og den er måske ikke altid lige sandfærdig …

Smag på livet

af Sandra Pugliese

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE “Smag på livet” er en kogebog til alle, som godt kan lide at lave sund mad, der ser appetitlig ud, og som er hurtig at tilberede. Men bogen er tænkt helt særligt til dig, der har været igennem en kræftsygdom og dig, der lever med kræft. Alle opskrifter er udviklet på baggrund af tilbagemeldinger fra kræftpatienter, som har smagt med hele vejen. Desuden følger de alle kostrådene fra Kræftens Bekæmpelse. Sandra Pugliese har arbejdet aktivt med den gode friske smag, så maden føles let i munden. Bogen tager også hensyn til, at energien til at lave mad ikke altid er så stor. Derfor er opskrifterne komponeret, så de er lette at gå til og tager minimal tid at tilberede. Det er hyggeligt at lave mad sammen, og alle har godt af sund mad. Derfor er denne bog også til pårørende. “Jeg blev ekstremt glad, da jeg hørte, Sandra Pugliese ville skrive en bog med retter til alle os, der gennemgår et kræftforløb. Og du kan godt glæde dig, for der er så mange fantastiske opskrifter på såvel smoothies som juices og måltider, der vækker alle sanser og bare giver dig lyst til at sætte tænderne i” – Charlotte Bircow

Træn dig til en bedre fødsel

af Rim El Sammaa-Aru

OBS! BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Tillykke! Du er gravid og går måske og smiler indeni over alt det, der venter dig forude. Du har muligvis prøvet det før og ved, hvad der venter dig, eller også er du på vej ud på en helt ny rejse. En graviditet er for de fleste fyldt med forventninger, stor lykke og kærlighed til det ufødte barn. Denne bog er skrevet med hjertet og et oprigtigt ønske om, at du som gravid kan finde svar på, hvordan du kan træne under din graviditet. For fysisk aktivitet kan være afgørende under en graviditet i forhold til at forebygge svangerskabssukkersyge og andre livsstilssygdomme. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem problemer under graviditeten, overvægt, inaktivitet, og at det nyfødte barn fødes med symptomer på sundhedsmæssig belastning. Derfor er det vigtigt for dig, der er gravid, at have fokus på fysisk aktivitet. Bogen motiverer dig til daglig træning til gavn for både dig og dit ufødte barn. Ingen kan tage ansvar for dit liv – og det, du bærer i dig! – andre end dig selv. De 100 øvelser i bogen er lette at gå til, i fitnesscentret, hjemme hos dig selv og i svømmehallen. Træn dig til en bedre fødsel!

Vinke, vinke med min pik

af Helle Thilo

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE En mand må gerne være stolt af sin pik. For en stor del af manddommen sidder jo som bekendt mellem benene, og dybest set er manden sat på jorden for at sprede sæd og lykke og sikre artens overlevelse. Helt ned på krybdyrsniveau er hans evne til at få en flot stådreng derfor afgørende for hans selvværd og opfattelse af maskulinitet. De fleste mænd har store forventninger til deres pik. Og det har kvinden som regel også. For når den er flot og strunk, og når kvinden tager imod al dens skønhed og hårdhed og mandighed, sker der en fantastisk sammensmeltning. Derfor kan den også skuffe dybt, når den viser sig fra sin mest sårbare side og bliver liggende slap og blød – måske netop når det betyder allermest, at den rejser sig. For maskineriet er ikke idiotsikret. Pikken lever sit eget liv og kan ikke styres med viljens kraft. Derfor kan glæde og ekstase let blive forvandlet til sorg, frustrationer og tabubelagte spekulationer. I denne bog kan du møde mænd, der bruger deres potente evner som en stor drivkraft i både arbejds- og privatlivet. Mænd, der altid er klar, hvis en kvinde byder sig til, og mænd, der gør en aktiv indsats for at holde liv i sjoveren. Men du kan også møde mænd, der på grund af sygdom føler sig ramt på manddommen. Mænd, der følte sig presset til at være potente, men ikke kunne gennemføre. Og mænd, der kun kan få rejsning, hvis både hjernen, hjertet og jernet er med. Du kan også møde en række sexologer, speciallæger og andre fag personer, som er i daglig kontakt med mænd, hvis bedste ven af og til svigter. Eller bare vil noget andet. Lad dem inspirere dig til at sætte mere fut i lagnerne derhjemme og vise dig strategier for en sundere livsstil, der kan holde dig strunk længere. Måske kan de give dig et nyt syn på din seksualitet og overbevise dig om, at manddommen ikke kun sidder mellem benene, men i hver eneste lille celle i din krop. Lad dem også komme med ideer til, hvordan du styrker din mandighed – og bevarer den, hvis slamberten insisterer på at være slap. Denne bog kan måske give dig et nyt syn på, hvorfor rejsningen betyder så meget for manddommen. Men måske allervigtigst: Give dig masser af gode ideer til, hvordan du bevarer evnen til at vinke, vinke med din pik hele livet.

Flyskræk

af Mette Kroier;Sanne Røhe

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Denne bog er skrevet til alle dem, som har flyskræk eller har en flyvefobi, men også til de pårørende med en med flyskræk i deres nærhed. Desuden er bogen tiltænkt dem, som har flyvning som deres job. Mette Kroier har so psykolog måtte sande, at der er mere i flyskræk end hendes lange uddannelse, megen psykoterapi samt endnu længere erfaringer inden for psykologien kan forklare og gøre kål på. En af og til pinlig konstatering for hende, som har efterladt mange lårklaskende grineanfald hos diverse tilhørere. Men andre har også pludselig opdaget, at der er lidelsesfæller på alle faglige planer: Hvis Mette som psykolog tør sige, hvordan hun har det, så er der hån endnu. Flyskræk – og historien om psykologen, der ikke turde flyve fører læseren igennem alle faserne ved flyvningen forklaret af Sanne Røhe, som er pilot i SAS. Hun afliver myter og gør op med mange forkerte forestillinger om flyvning. Samtidig afprøver Mette på egen krop det brede udbud af behandlinger for flyskræk.

Så gør det dog!

af Tanja Lewis

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Kender du det, at det kan være svært at få tingene gjort? Måske har du en drøm om at tabe dig 10 kg, eller måske får du ikke spurgt din chef om den forfremmelse, du længe har ønsket dig. Måske er det de små forandringer i din hverdag, som du ved, ville gøre den bedre - men som du aldrig rigtigt når frem til ... Den gode nyhed er, at du i denne bog får redskaberne til at få gjort noget ved det. SÅ GØR DET DOG! er en lettilgængelig og konkret guide, der på uformel vis hjælper dig med den kunst, det er, at blive rigtig, rigtig god til at komme fra A til B. Derudover får du til hvert trin flere lærerige øvelser, så du med det samme kan begynde at omsætte teorien til praksis. Der findes ingen quick fixes, når det handler om at få tingene til at ske. Men med SÅ GØR DET DOG! i hånden finder du efterhånden ud af, hvordan du bedre kan aktivere og bruge de ressourser, du har. Og så er du godt i gang med at skabe både små og store positive forandringer i dig liv.

Fantastiske Familie

af Rikke Dinnetz

OBS: BOOKS ON DEMAND UDGIVELSE Din familie er allerede fantastisk! Du elsker din familie og dine børn højere end noget andet i livet. Og som forælder gør du alt, hvad du kan, for at udleve dine drømme og værdier i familien. "Fantastiske familie" giver dig enkle værktøjer til at styrke dine relationer i familien endnu mere. Den er din guide til at skabe et familieliv, du elsker at stå op til - hver dag. Hvad enten du har helt små børn eller skolebørn, kan du finde hjælp og enkle råd i denne inspirationsbog. Om alt lige fra hvordan du sætter grænser på en god måde og giver dit barn et godt selvværd, til hvordan du håndterer søskendekonflikter, styrker dit parforhold - og bliver den udgave af dig selv, du har mest lyst til at være. Bogens forord er skrevet af coach og bestsellerforfatter Sofia Manning.

My Food Day

af Rie Randrup

Jeg begyndte efter operationen, vægttabet og de nye sygdomme at blogge om mad og træning - som en måde at dele det med andre. Der kom hurtigt rigtig god feedbaqck på de ting, jeg lavede, så jeg besluttede, at jeg ville udgive en kreativ kogebog fra mit blogunivers. Det er den bog, du sidder med i hånden lige nu. Løs om grønne dage: Elsker at åbne køleskabet dagen efter indkøbsturen. Friske råvarer og smukke farver. Duften af frisk persille og dild spreder sig i køkkenet. Bliv inspireret til sund og nem hverdagsmad uden gluten, sukker og laktose.

Mit liv som delebarn

af Renée Toft Simonsen;Anna Prip

Mit liv som delebarn er bogen til barnet, hvis forældre lige er blevet skilt eller har været det i et stykke tid. Her kan barnet skrive om sig selv, om at være delebarn, om sin familie, også om de nye medlemmer, og venner. Hvordan livet er nu, og hvordan det har været. Barnet kan både skrive eller tegne i den. Det kan også sætte fotos ind af sig selv og sin familie, og der er en masse spørgsmål, barnet kan svare på, når det har lyst. Uanset hvor meget vi anstrenger os for, at det ikke skal være svært for vores børn, når vi går fra hinanden, vil der altid være noget omkring en skilsmisse, der er vanskeligt for dem. Når de voksne bliver skilt, har det konsekvenser for børnene, sådan er det bare. Konsekvenserne vil være forskellige fra barn til barn, endda fra barn til barn i samme familie. Mit liv som delebarn er tænkt som et redskab til at hjælpe barnet med at skrive og forstå sin egen historie. Det er tænkt som en art fødselshjælper for barnet til at forstå sig selv og sin nye virkelighed og ikke mindst som en hjælp til at bearbejde alle de følelser, der rumsterer i kroppen.

Din guide til positivt selvværd

af Cammilla Rysgaard

Books On Demand - Udgivelse Er du træt af negative tanker, følelsen af ikke at være god nok, og bekymrer du dig for meget om, hvad andre tænker om dig? Så har du brug for positivt selvværd. Og denne bog kan hjælpe dig på vej. Bogen er en motivation og inspiration til dig om at komme videre, og den indeholder helt konkrete øvelser til at styrke dit selvværd. Drømmen om positivt selvværd begynder med: •At acceptere og elske dig selv og dit spejlbillede •At tage ansvar for din egen udvikling •At blive bevidst om dine tanker og bruge dem som støtte •At kunne tilgive dig selv og andre •At bruge dine egne historier, regler og værdier positivt •At sætte positive mål og realisere dit drømmeliv

Mit liv som deleteenager

af Renée Toft Simonsen;Anna Prip

“Mit liv som deleteenager” er bogen til teenageren, hvis forældre lige er blevet skilt eller har været det i et stykke tid. Her kan teenageren skrive om sig selv, om at være deleteenager, om sin familie, også om de nye medlemmer, og venner. Hvordan livet er nu, og hvordan det har været. Uanset hvor meget vi anstrenger os for, at det ikke skal være svært for vores børn, når vi går fra hinanden, vil der altid være noget omkring en skilsmisse, der er vanskeligt for dem. Når de voksne bliver skilt, har det konsekvenser for børnene, sådan er det bare. Konsekvenserne vil være forskellige fra barn til barn, endda fra barn til barn i samme familie. “Mit liv som deleteenager” er tænkt som et redskab til at hjælpe teenageren med at skrive og forstå sin egen historie. Det er tænkt som en art fødselshjælper for teenageren til at forstå sig selv og sin nye virkelighed og ikke mindst som en hjælp til at bearbejde alle de følelser, der rumsterer i kroppen.

Histologi

af Anja Høegh Brügmann, Annette Møller Dall, Martin G

”Histologi – tekst og atlas” er en helt ny lærebog med stor vægt på billedsiden. Bogen indeholder flere end 500 histologiske fotos – og alle fotos er helt nye. Indholdet er ”to the point” – og der er lagt vægt på at formidle den nødvendige viden til brug for dem, som ønsker en overskuelig, aktuel og opdateret orientering om organismernes væv og de celler, der indgår i disse. Bogen henvender sig primært til medicinsstuderende, som skal til eksamen i histologi – den er særlig brugbar til SPOT-prøven, da bogens omfang er tilpasset den nødvendige viden inden for feltet.   Bogen er pædagogisk bygget op med mange underinddelinger – her supplerer de mange histologiske fotos det tekstlige stof.   Bogen kan anvendes af medicinstuderende på deøæ sundhedsvidenskabelige fakulteter i alle fire universitetsbyer. Desuden kan bogen også bruges hos sundhedsprofessionelle, der har brug for en kortfattet og konkret viden inden for histologi.

Livskvalitet

af John Mejlgren

Livskvalitet er en svær størrelse. Og der er mange faktorer i spil, når vi hver i sær skal definere vores syn på sagen. For nogen er parforholdet kilden til livskvalitet, for nogen er det børn og familie, og for andre er det en sund økonomi eller et godt helbred. Nogen ved slet ikke, hvad der giver dem livskvalitet.     I denne bog får John Mejlgren begrebet livskvalitet helt ned på jorden. LIVSKVALITET er en praktisk guide, hvor du kan læse om livs­kvalitet ud fra eksempler fra det virkelige liv. Der er ikke noget hokus pokus i bogen kun sund fornuft og tankevækkende øvelser.     Det eneste bogen kræver af dig, er at du er ærlig over for dig selv og parat til at tage udfordringen op i jagten på at fylde dit liv op med livskvalitet. Det hele starter med dig.

Kompendium i nyrefysiologi

af Muhammad Sabbah

KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI hjælper dig med at få overblikket i de pressede eksamensperioder – og fungerer som en tjekliste, så du er sikker på at få det hele med. Kompendiet er bygget op i punktform, så du hurtigt og nemt kan finde frem til de aspekter i nyrefysiologien, der kræver en ekstra indsats: teksten er formuleret kort og præcist – og afspejler længden på de besvarelser, der forventes til eksamen. Med KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI får du et effektivt redskab til eksamenslæsningen, så du er bedst muligt klædt på til eksamen.

Patologi, 2. udgave

af Niels Marcussen, Flemming B. Sørensen, Susanne Hol

Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Patologi er tilrettelagt med fokus på den klinisk anvendte, patoanatomiske diagnostik. Forfatterne sammenholder symptomerog patologiske fund, så forståelsen af sygelige tilstande koblesdirekte med tilhørende symptomer og objektive fund. Denne 2. udgave er opdateret med den nyeste forskning indenfor området. Billedmaterialet er fornyet og optimeret, så tekstenpå bedste vis understøttes af illustrationer og fotos. Tillige er teksten omhandlende den almene patologi blevet opgraderet. Bogen er pædagogisk opbygget med definition, patologi, klinisk-patologisk korrelation og basisviden for hver patoanatomisk defineret sygdom. Kapitlerne er suppleret med kliniske eksempler og mange illustrationer for at lette indlæringen og forståelsen afbåde patologi, klinisk medicin og kirurgi. Patologi er tilstræbt pensumdækkende for de medicinstuderendei alle danske universitetsbyer. Bogen kan også anvendes afstuderende ved professionsuddannelserne. Desuden kan Patologibenyttes som opslagsbog af færdiguddannet personale inden fo rde sundhedsfaglige områder og specialer.

Diabetes 2

af Ole Snorgaard, Filip Krag Knop og Tina Vilsbøll

Denne bog er helt opdateret med nyeste viden omkring type 2-diabetes. I løbet af de sidste år er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af patienter med diabetes – specielt type 2-diabetes. Herudover er der vundet betydelige forskningsmæssige landvindinger inden for forståelsen af den humane glukosemetabolisme og patofysiologien ved type 2-diabetes. Og takket være denne nye viden er der udviklet ny medicin til behandling af type 2-diabetes.   Bogen er kortfattet og let tilgængelig med en masse illustrationer. Type 2-diabetes er anvendelig for sundhedsprofessionelle, der er i kontakt med patienterne i det daglige arbejde: lægen og kliniksygeplejersken i almen praksis, speciallægen i praksis og på hospitalet, den yngre læge og den medicinstuderende med interesse for diabetes, samt diabetessygeplejersken – og selvfølgelig den interesserede patient. Bogen er skrevet af overlæge Ole Snorgaard, professor Tina Vilsbøll og ph.d. Filip Krag Knop. 

Børne- og ungdomspsykiatri

af Per Hove Thomsen og Anne Mette Skovgaard m

Børne- og ungdomspsykiatri drejer sig om, hvordan man diagnosticerer og behandler psykiske sygdomme hos børn og unge. Denne 3. udgave er gennemgribende revideret, og behandlingsprincipperne er opdateret. Bogen følger ICD-10-diagnose-systemet. Gennem talrige sygehistorier ses både diagnosticering og behandling af forskellige psykiske sygdomme. Bokse med diagnostiske kriterier letter overblikket, evt. før en eksamen i faget. Især medicinstuderende vil have god brug af bogen, men den kan derudover bruges på alle sundhedsuddannelser og som opslagsværk for praktiserende læger og psykologer.

Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin

af Niels Høiby og Peter Skinhøj

"Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin" foreligger nu i en 4. udgave. Den er blevet gennemgribende opdateret og revideret, og nye figurer og tabeller er kommet til. Bogen er yderst velillustreret, og der er lagt stor vægt på en god og pædagogisk fremstilling af stoffet. De vigtigste eksamensrelevante begreber er opført i faktabokse. "Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin" er tilstræbt pensumdækkende og omfatter det faglige stof, som er nødvendig for at følge undervisningen og bestå eksamen i medicinsk mikrobiologi og - ikke mindst - for senere at kunne udnytte de kliniske mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Instituts afdelingers diagnostiske og terapeutiske muligheder til gavn for patienterne. Bogen henvender sig til medicisnke, odontologiske, humanbiologiske og bioanalytiske studerende og til læger og tandlæger og andre akademikere med interesse for klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Bogen er tilpasset den nuværende studieordning på de fire danske medicisnke fakulteter i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Kompendium i Patologi

af Niels Marcussen, Flemming B. Sørensen, Susanne Hol

Kompendium i Patologi er en lærebog for studerende, som skal have et grundlæggende kendskab til patologi.  Patologi er en vigtig og nødvendig forudsætning for at kunne forstå sygdomsprocesser i organismen og relatere disse til det kliniske sygdomsbillede. De store sygdomme i befolkningen er cancer og kardiovaskulære sygdomme, hvorfor disse indtager en central del af kompendiet med vægt på basal viden, herunder molekylærbiologiske aspekter ved cancerudvikling og – diagnostik. Ikke-neoplastiske vækstforandringer og inflammationsbetingede sygdomme gennemgås således, at den studerende kan opnå forståelse for kroppens evne til at tilpasse sig ved forskellige påvirkninger. Patoanatomisk klassifikation udgør en væsentlig basis for inddeling af sygdomme, og væsentlige og klassiske eksempler på sygdomme indenfor hver kategori er beskrevet i kapitel 6.   Kompendium i patologi kan anvendes af medicinstuderende, tandlægestuderende samt studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser.

En bog om hukommelsen

af Thomas Thaulov Raab, Peter Lund Madsen

Hvad er hukommelse for en størrelse? Vi bruger hele tiden vores hukommelse - ofte uden at vi tænker over det. Når vi er i supermarkedet, når vi er på arbejde, eller når vi skal gengive et barndomsminde, bruger vi vores hukommelse. Men hvordan fungerer hukommelsen? Hvad er det, der får os til at huske? I En bog om hukommelsen giver forfatterne på en overskuelig og underholdende måde et indblik i hukommelsens ellers lukkede verden.  Thomas Thaulov Raab er forfatter, videnskabsskribent og foredragsholder og har særligt beskæftiget sig med hjernen og dens funktioner, samt forholdet mellem dyr og mennesker. Tilgangen til disse emner er karakteriseret af en særlig evne til at kombinere fakta med overblik og ubesværet bygge bro mellem naturvidenskab og kulturhistorie. Peter Lund Madsen er forfatter til bestselleren Dr. Zukaroffs testamente, hvor læseren tages på en lærerig og underholdende rejse ind i menneskehjernen.

Klinisk neuropsykiatri

af Raben Rosenberg og Poul Videbech

Klinisk neuropsykiatri foreligger nu i en ny og gennemgribende revideret 2. udgave. Der er blandt andet kommet helt nye kapitler om ADHD, sexologi og evolutionsteori til, og bogen er blevet endnu rigere illustreret. Bogen giver en systematisk gennemgang af psykiske lidelser baseret på de moderne hjernevidenskabers forståelse af hjernefunktioner, der er præget af international tværvidenskabelig forskning. Den præsenterer den neuropsykiatriske viden om centrale psykiske sygdomme fra det molekylære til det kliniske niveau. Bogens målgruppe er bred. Den kan benyttes som lærebog for medicinstuderende, der ønsker en udførlig gennemgang af neuropsykiatriske emner. Klinisk neuropsykiatri er desuden velegnet til postgraduate studier hos psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien.     Bogens redaktører: Raben Rosenberg og Poul Videbech er professorer og overlæger i psykiatri ved Aarhus Universitetshospital Risskov. De er beskæftiget med psykiatrisk forskning og har især arbejdet med at implementere nye forskningsresultater i den daglige klinik. De er forfattere til lærebøger i psykiatri og har deltaget i udarbejdelse af referenceprogrammer for psykiatrisk behandling.

Basal og klinisk farmakologi, 5. udgave

af Kim Brøsen, Ulf Simonsen, Jens p. Kampmann, Steffe

I 5. udgave af ”Basal og klinisk farmakologi” er der sket en gennemgribende revidering af alle bogens kapitler. Især er fakta og lægemidler blevet opdateret, hvor mange nye lægemidler bliver introduceret for læseren.   Der er lagt vægt på at formidle den nødvendige viden til brug for dem, som ønsker en aktuel og opdateret orientering om lægemidlers samfundsmæssige placering.  Bogen har også fået et løft på layoutsiden: Teksten er suppleret med mange oversigtstabeller og figurer, og der er desuden i hvert kapitel indsat faktabokse, hvor vigtige data er sammenfattet.  ”Basal og klinisk farmakologi” er pensumdækkende ved landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter – den kan med fordel anskaffes tidligt og benyttes under hele medicinstudiet. Målgruppen er større end de medicinstuderende, idet den også omfatter studerende inden for human biologi, odontologi, farmaci, biomedicin, biomekanik, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab – for blot at nævne nogle. Bogen kan også benyttes af læger, farmaceuter og ansatte i industrien samt ved postgraduate kurser.  

Scor dit liv

af John Mejlgren

    Livskvalitet er en svær størrelse. Og der er mange faktorer i spil, når vi hver i sær skal definere vores syn på sagen. For nogen er parforholdet kilden til livskvalitet, for nogen er det børn og familie, og for andre er det en sund økonomi eller et godt helbred. Nogen ved slet ikke, hvad der giver dem livskvalitet.     I denne bog får John Mejlgren begrebet livskvalitet helt ned på jorden. LIVSKVALITET er en praktisk guide, hvor du kan læse om livs­kvalitet ud fra eksempler fra det virkelige liv. Der er ikke noget hokus pokus i bogen kun sund fornuft og tankevækkende øvelser.     Det eneste bogen kræver af dig, er at du er ærlig over for dig selv og parat til at tage udfordringen op i jagten på at fylde dit liv op med livskvalitet. Det hele starter med dig.

Akutte Medicinske Tilstande

af Nina Godtfredsen, Christina Rostrup Kruuse, Andrea

  I 1975, for 38 år siden, udkom Akutte medicinske tilstande for første gang med Erik Hippe og Karsten Jensen ved roret. Bogen er løbende blevet opdateret, og nu foreligger 10. udgave af denne klassiker i kittellommen.       10. udgave har undergået en gennemgribende redigering og opdatering siden 9. udgave. Især vil vi gerne fremhæve ændringer foretaget i kapitlerne „Hjerte- og kredsløbssygdomme“ samt "Neurologi “ som følge af den hurtige udvikling med hensyn til guidelines for akut diagnostik, monitorering og behandling inden for disse områder.       Bogens første kapitel er suppleret med en ny tabel med hyppigheden af indlæggelser på årsbasis på baggrund af data fra landspatientsregisteret. Bogen er som altid let at have i kittellommen, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten, overskueligheden og illustrationerne. Hele arbejdsprocessen omkring bogen fra opdatering af det faglige indhold til opsætning, korrekturlæsning og trykning er forløbet betydeligt hurtigere end tidligere, således at bogen imødekommer stigende forventninger og krav til ny, opdateret viden på det akut medicinske område. Akutte medicinske tilstande er derfor stadig en vigtig opslagsbog til vejledning i optimal diagnostik og behandling inden for de første 24 timer for medicinstuderende og yngre læger.

Den fabelagtige østerskogebog

af Ulrik Jensen og Dorte Katrine Brodersen

Arkæologer anslår, at østers har eksisteret i over 500 millioner år. Det er cirka hundrede gange længere end mennesket.   Man har fra de tidligste tider betragtet østers som en elsket delikatesse, der sætter krydderi på tilværelsen. Østers har således altid været forbundet med mystik og eros. I den græske mytologi steg Afrodite op af havet på en østersskal og fødte Eros. I Romertiden anbefalede Marcus Aurelius´ læge, den navnkundige Galen, at han skulle spise østers for at fremme sin potens.   I dag er østers igen i vælten. I Irland afholdes hvert år den verdensberømte The Galway International Oyster Festival, hvor der bliver nedsvælget mængder af rå østers med mørkt brød og masser af Guinness. Går turen til Berlin, kan man nyde østers i det eksklusive stormagasin KaDeWe, hvor en helt etage er indrettet med østers- og champagneboder.   Herhjemme har den legendariske limfjordsøsters også fundet vej tilbage til køkkenet. Vi serverer i stadig større grad østers, når vi skal kræse om gæster eller give weekendmåltidet et pift.   I denne kogebog vil vi gerne åbne alles øjne op for den smukke, unikke og sanselige spise, der kan tilberedes og serveres på utallige måder.

Smag på livet

af Sandra Pugliese

Smag på livet er en kogebog, som er skrevet til kræftpatienter med fokus på sanselig og velsmagende mad, der er afstemt således, at det i overvejende grad kan give kræftpatienter lysten til at spise tilbage samt overdøve metalsmagen, når de er i kemo.     Kogebogen er ikke en helbredende kur, det er en opskriftsbog for hele familien. Bogen er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som har godkendt alle opskrifter. Retterne er desuden blevet prøvesmagt af kræftpatienter.      Kvinden bag Smag på livet er Sandra Pugliese, som er passioneret maddesigner og kogebogsforfatter. Sandra ønsker med denne bog at inspirere kræftpatienter såvel som pårørende til at lave nærende og indbydende måltider med masser af smag.

Anæstesi, 4. udgave

af Lars S. Rasmussen, Jacob Steinmetz (Red.)

Nu udkommer FADL’s Forlag med 4. udgave af ”Anæstesi”. Bogen er gennemrevideret af nye forfattere og redaktører. Resultatet er en bog, der stemmer overens med den virkelighed, som anæstesilægerne har deres daglige gang i. Der er særligt fokus på akutte situationer. ”Anæstesi” har ligeledes fået tilføjet et helt nyt kapitel om den specielle patient – herunder den adipøse.  Som noget nyt indledes hvert kapitel med keypoints, så man hurtigt kan danne sig et overblik over stoffet – layoutet har desuden fået et løft, hvilket også er med til at gøre bogen mere overskuelig.  Bogen henvender sig til læger i anæstesiologiske introduktionsstillinger og i speciallægeuddannelsen samt anæstesisygeplejersker. Desuden kan bogen fungere som opslags- og referenceværk på relevante kliniske afdelinger.

Kompendium i nyrefysiologi

af Muhammad Sabbah

KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI hjælper dig med at få overblikket i de pressede eksamensperioder – og fungerer som en tjekliste, så du er sikker på at få det hele med. Kompendiet er bygget op i punktform, så du hurtigt og nemt kan finde frem til de aspekter i nyrefysiologien, der kræver en ekstra indsats: teksten er formuleret kort og præcist – og afspejler længden på de besvarelser, der forventes til eksamen. Med KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI får du et effektivt redskab til eksamenslæsningen, så du er bedst muligt klædt på til eksamen.

Migrænefri - på 3 uger

af Stine Silke Allermand

Migrænefri - på 3 uger er en bog til dig, der vil af med din migræne. Stine Silke Allermand har opnået stor succes med sine kurser i at blive migrænefri, og med denne bog får du hendes redskaber, så de er lige ved hånden. Ved at lægge dit liv om kan du i løbet af ganske få uger mærke effekten: Din migræne er væk. I bogen gennemgår Stine de 12 trin, der fører frem mod et nyt og smertefrit liv - uden migræne. Du vil opleve, at du får fornyet energi, og at du bliver mere opmærksom på dig selv og dine behov. Forordet er skrevet af læge Carsten Vagn-Hansen. Stine Silke-Allermand er selv migræniker og har nu i 7 år været migrænefri ved at benytte sig af metoden i denne bog. Hun har de sidste 10 år arbejdet med sundhedsområdet, implementerings- og forandringsstrategier for både enkeltpersoner og store virksomheder og grundlagt migrænefri.dk

Fantastiske familie

af Rikke Dinnetz

Din familie er allerede fantastisk! At have børn (og en kæreste, hvis du har det) fylder dit liv med mening og kærlighed. Men at have familie er også benhårdt arbejde. Og det er sin sag at være den glade, nærværende og afslappede forælder og kæreste, hvis du føler dig presset. Hvis du gerne vil være det menneske, du inderst inde føler, du er og ønsker at være, så kræver det en benhård beslutning – hver dag. I FANTASTISKE FAMILIE giver journalist og coach Rikke Dinnetz dig enkle værktøjer til at styrke dine relationer i familien. Den er din guide til at skabe et familieliv, du elsker at stå op til. Hvad enten du har helt små børn eller skolebørn, kan du få hjælp og enkle råd i denne inspirationsbog. Om alt lige fra hvordan du sætter grænser på en god måde og giver dit barn et godt selvværd til hvordan du håndterer søskendekonflikter, styrker dit parforhold – og ikke mindst slipper din stress og bliver en udgave af dig selv, som du har lyst til at være. I FANTASTISKE FAMILIE finder du inspiration inden for blandt andet psykologi, familieterapi, pædagogik, søvn, coaching og kommunikation – med bidrag fra førende eksperter på områderne. Undervejs i bogen er der øvelser, som du kan lave enten selv eller sammen med din partner. Øvelserne hjælper dig med at omsætte dine tanker til handling. Du finder ingen løftede pegefingre eller pædagogiske formaninger i FANTASTISKE FAMILIE, men uundværlige indsigter og enkle redskaber, der sætter dig i stand til at leve et endnu mere balanceret og lykkeligt familieliv. Bogens forord er skrevet af coach og bestsellerforfatter Sofia Manning.

Mord i virkeligheden

af Jørgen Lange Thomsen, Jytte Banner

Når der sker en alvorlig forbrydelse eller et drab sættes en større undersøgelse i gang - i jagten på gerningsmanden og sandheden. Men hvordan arbejder en retsmediciner mon, og hvordan finder retsmedicineren frem til, hvad der egentlig skete? I selv de mest mystiske og uhyggelige forbrydelser? Det er blandt andet nogen af de spørgsmål Mord i virkeligheden forsøger at give læseren et svar på. Bogen tager læseren med ind i et til tider makabert og uhyggeligt univers, men også et univers, der er fyldt med gåder, spænding og mystik. Mord i virkeligheden er skrevet af en række fremtrædende retsmedicinere, der alle på den ene eller anden måde har oplevet en forbrydelse eller drabsgåde inde fra - og som er nået frem til sandheden. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for krimi og spænding, men som ønsker et mere virkelighedsnært billede af retsmedicinerens arbejde, end krimiserierne i fjernsynet kan tilbyde.

Hævn

af Robert Zola Christensen

Hævn er noget alle mennesker på den ene eller anden måde stifter bekendtskab med i løbet af livet. Men hvad er hævn egentlig for en størrelse? Og hvad er den drevet af? Det er blandt andet disse spørgsmål den danske krimiforfatter Robert Zola Christensen forsøger af afdække i HÆVN. Zola kommer med en række eksempler på situationer - både fra hverdagen, fængselsverdenen og den politiske- og internationale scene, hvor hævn har været omdrejningspunktet. Et af kapitlerne indeholder også tips til, hvordan man bedst kan hævne sig i situationer, hvor man lige står og har brug for det. HÆVN giver et underholdende indblik i hævnen som begreb og handling, hvor der ligeledes også vil være eksempler på hævn, når den er særlig spøjs og sjov.

Balletskader

af Eilif Larsen

I ballettens verden går perfektion og intensiv træning hånd i hånd. Mange timers træning belaster kroppen, og skader er derfor ofte den pris, dansere må betale for kærligheden til dansen. "Balletskader" er en rigt illustreret bog om de skader og fysiologiske problemstillinger, der knytter sig til balletdansen. Bogen er skrevet af overlæge, dr.med. Eilif Larsen, som i mange år har fungeret som læge ved Den Kongelige Ballet og som konsulent for balletten i Hamborg. "Balletskader" bygger på en grundig litteraturgennemgang og de værdifulde erfaringer, Eilif Larsen har gjort i sit mangeårige arbejde med mange af Europas dygtigste dansere. "Balletskader" har et bredt sigte, og dækker derfor alle disse områder: Vurdering af en krops egnethed til ballet Anatomi Forebyggelse af skader: træningsråd og vejledning Velkendte og mere sjældent forekommende skader hos balletdansere Beskrivelse af årsager og symptomer * En opdateret gennemgang af diagnosticering og behandling af skader "Balletskader" er tiltænkt dansere, lærere og instruktører, der er interesserede i at forebygge skader. Men den er i lige så høj grad rettet mod læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der behandler danseskader i deres daglige virke.

Dermatologi og venerologi

af Lars Erik Bryld og Michael Heidenheim

“Dermatologi og venerologi” er tænkt som fagets autoritative og gennemgribende standardværk. Bogen er rigt illustreret med over 800 kliniske fotos, væsentligt i et visuelt speciale, hvor en stor del af den diagnostiske proces består i genkendelse af hudforandringers fremtrædelsesform. Det er tilstræbt, at teksten er fuldt pensumdækkende for faget dermatologi ve det lægevidenskabelige studium, og bogen egner sig desuden som opslagsbog til hurtig orientering om diagnose og behandling af hudsygdomme. Lars Erik Bryld er cand.med., ph.d., speciallæge i dermato-venerologi, klinisk lektor og overlæge ved Roskilde sygehus. Michael Heidenheim er speciallæge i dermato-venerologi, klinisk lektor og overlæge ved Roskilde Sygehus.

Akutte Kirurgiske tilstande, 2. udgave

af Morten Laksafoss Lauritsen

"Akutte kirurgiske tilstande" er en klinikbog til medicinstuderende, yngre læger og andre med behov for viden om akut kirurgi. Denne 2. udgave er fuldt opdateret, så du kan træffe de rette beslutninger baseret på den nyeste praksis. Bogen er en praktisk anlagt brugsbog, der vejleder dig i spørgsmål som: Hvilken smertestillende medicin skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal der tages? Og hvad gør jeg i forhold til en septisk patient? Den kan være en hjælp i de situationer, hvor du skal tænke og handle hurtigt. Det ene øjeblik står man med en rak, upåvirket patient med en lille byld, det næste med en multimorbid patient i septisk shock. "Akutte kirurgiske tilstande" omfatter både generelle emner om akut kirurgi og sygdomsspecifikke kapitler, blandt andet mave-tarm-kirurgiske, karkirurgiske, urologiske og thoraxkirurgiske sygdomme. Bogen er rigt illustreret og brugervenligt opbygget. Den er også forsynet med en liste over relevante telefonnumre og internetsider. 

Bocuse

af Ukendt

500 klassiske opskrifter af mesterkokken Paul Bocuse, som blev udråbet til Århundredets kok af det amerikanske kulinariske institut i 2011   Den legendariske kok Paul Bocuse er autoriteten inden for klassisk fransk kogekunst. Han har vundet utallige priser og er manden bag adskillige bestseller-kogebøger. Nu udkommer ”Bocuse – toute la cuise de Paul Bocuse” for første gang på dansk. I denne kogebog deler Paul Bocuse ud af 500 simple, franske opskrifter. Alle opskrifter benytter friske og sunde råvarer, som du kan købe hos grønthandleren eller i supermarkedet. Kogebogen rummer alt fra supper til souffléer, så du kan altid finde en opskrift, der matcher, hvad du måtte have i dit køkken – Bocuse hylder nemlig både fisk, kød, grøntsager og sukker. Bogen henvender sig til amatørkokken, der kan lide at lave god mad. Opskrifterne er designet, så de er lette at tilberede hjemme.  Men der er også masser af inspiration til den erfarne kok, for bogen lægger op til, at læseren selv kan fortolke og nytænke de ikoniske retter fra det franske køkken – det handler om madglæde og den gode smag. Paul Bocuse er bedre kendt som det moderne franske køkkens fader. Som kulinarisk ledestjerne gennem 45 år har han vundet tre Michelin-stjerner siden 1965 og modtaget ”The Legion of Honor” i 1975. Bliv inspireret – og kast dig ud i de franske klassikere med Bocuse!

Patologisk atlas

af Mathias Willadsen Brejnebøl

Nu udkommer FADL’s Forlag med et atlas i patologi. ”Patologisk atlas” er ment som et supplement til lærebogen i patologi. Her vil man hurtigt kunne danne sig et overblik over stoffet. I denne bog ligger fokus på den visuelle patologi – altså præparaters udseende og genkendelse af mønstre. Det banebrydende i denne udgivelse er, at der både optræder billeder af det syge og det raske væv, så den medicinstuderende tilegner sig viden omkring sygdomstilstanden i vævet samt hurtigt kan genkende og redegøre for forskellen mellem det syge og det raske væv.   ”Patologisk atlas” indeholder pædagogiske beskrivelser, som er direkte kædet sammen med pile og ringe. Det supplerende billede af det raske væv gør, at man som studerende efterlades med en følelse af faktisk, at kunne genkende den samme tilstand i fremtiden. Alt sammen leveret i et præcist (og til tider humoristisk) sprog.    Bogen henvender sig til medicinstuderende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter i de fire universitetsbyer.

Retsmedicin

af Jørgen Lange Thomsen

Retsmedicin er læren om medicinens anvendelse i retsvæsenets tjeneste. I det retsmedicinske speciale dokumenteres læsioner, DNA-typer, følger af voldtægt, overgreb mod børn etc., mens alle andre lægelige specialer overvejende behandler patienter og forebygger sygdomme. I denne 3. udgave er der foretaget en grundig revision af alle kapitlerne med det nyeste inden for retsmedicin. Den er som i tidligere udgaver velillustreret og indeholder stadig mange relevante case-eksempler. Der er desuden tilkommet et nyt kapitel om retsmedicinsk forskning, og i et ligeledes nyt kapitel beskrives kriminalteknikerens samarbejde med retsmedicineren: de tekniske metoder, som politiet anvender, og eksempler på samarbejdet med retsmedicinere på gerningssteder. Bogen er en pensumdækkende lærebog i retsmedicin for medicinstuderende på Danmarks fire medicinske fakulteter i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er derudover intentionen, at bogen fortsat vil finde læsere i en bred kreds, og at den fortsat får værdi som opslagsværk, ikke blot blandt læger, men også i retssystemet og hos medierne.

Miljø- og arbejdsmedicin, 4. udgave.

af Jens Peter Bonde, Kurt Rasmusen og Torben Sigsgaar

Lærebogen i miljø- og arbejdsmedicin har som primær målgruppe de lægestuderende samt læger generelt. Den er særlig relevant inden for specialerne almen medicin, lungesygdomme, hudsygdomme, ortopædkirurgi og reumatologi, men kan endvidere være relevant for andre sundhedsfaglige uddannelser. Denne 4. udgave er en opdatering og modernisering af forrige udgave, lige såvel som der er en del nye forfattere og enkelte nye kapitler. Miljømedicinske problemstillinger er relevante i relation den vedvarende introduktion af nye kemiske stoffer i vand, fødevarer, luft og vores omgivelser generelt. Stoffer med mulige humane påvirkninger og befolkningens efterspørgsel af en lægelig vurdering af risikoen synes stigende. Samtidig kommer der løbende nye problemstillinger til: Er det farligt at bo i nærheden af en vindmølle? Er der en risiko ved de ultrasmå nanopartikler? Spørgsmål som disse kræver, at læger og andre sætter sig ind i problemstillingerne. På det arbejdsmedicinske område fylder klassiske arbejdsmedicinske sygdomme i bevægeapparat, lunger og hud fortsat meget. Patienter med stress og andre tilstande relateret til det psykosociale arbejdsmiljø udgør i dag en stor og fortsat stigende del af klientellet på de arbejdsmedicinske klinikker og i almen praksis. Også i arbejdsmedicinen kommer der til stadighed nye problemstillinger – fx er toksikologiske eksponeringer på arbejdspladsen en vedvarende udfordring.

Menneskets fysiologi - 4. udgave

af Bente Schibye

Nu foreligger lærebogsklassikeren Menneskets fysiologi i en ny og gennemrevideret 4. udgave. Denne bog dækker hele menneskets fysiologi, og som noget særligt beskrives fysiologien både i hvile og under fysisk aktivitet.  Alle bogens kapitler er opdateret og er bragt i overensstemmelse med nyere forskningsresultater. Eksempelvis er proteinsyntesen i kapitel 1 kraftigt opdateret, og i kapitel 2 er bl.a. et helt nyt afsnit om kroniske smerter tilføjet. Inden for de sidste 10 år er der kommet megen ny viden om bindevæv, hvilket har ført til, at kapitel 4 nu både indeholder en beskrivelse af muskler og bindevæv. I kapitel 5 om stofskifte og ernæring er der som noget nyt indført en boks om tarmbakterier, da viden om deres betydning for menneskets funktioner er vokset betydeligt.  Menneskets fysiologi henvender sig primært til studerende på uddannelserne i fysioterapi,ergoterapi, idræt og afspændingspædagogik. Men bogen kan også med fordel benyttes af andre sundhedsprofessionelle, fx medicin- og sygeplejestuderende.

Dåseskjul

af Helle Brønnum, Louise Brønnum Bech

Nu udkommer FADL’s Forlag med en kogebog, der hylder dåsemaden! Dåsemaden giver nemlig uanede muligheder for nye og billige retter, som er lette at gå til. Med rejser til udlandet, livet som studerende, undervisning i fødevareteknologi og mikrobiologi, Roskilde Festival samt en kærlighed til god mad har de to forfattere, mor og datter, Helle Brønnum og Louise Brønnum Bech erfaret, at dåsemad er meget mere end bare den triste løsning: Dåser giver nemlig mulighed for at lave et farverigt og sundt måltid mad på få minutter! Selv om dåsemad er bogens hovedtema, har ”Dåseskjul” ikke kun fokus på dåsemad, men også andre råvarer, der kan holde sig i lang tid.   Så lad dig inspirere af dåsernes uanede og farverige muligheder. Med bogen ”Dåseskjul” er der i hvert fald lagt op til mange spændende, nemme og nye madoplevelser!  

Ortopædisk kirurgi, 8. udgave

af Otto Sneppe, Cody Bünger, Ivan Hvid, Kjeld Søballe

Med 8. udgave af "Ortopædisk kirurgi" markeres 28 års udgivelse af den populære lærebog, der er blevet en klassiker inden for faget. Bogen er opdateret med den nyeste ortopædkirurgiske viden. 945 illustrationer og figurer er med til at understøtte formidlingen af stoffet. "Ortopædisk kirurgi" er skrevet som en lærebog for studerende inden for det sundhedsvidenskabelige område. Derfor er der i de indledende afsnit lagt vægt på en pædagogosk og grundig indføring i fagets specielle diagnostiske og terapeutiske procedurer. Bogen tilsigter også at være velegnet som postgraduat opslagsbog for dem, der måtte ønske en kortfattet, men alligevel fyldestgørende og aktuel orientering.

Pædiatri

af På dansk af: Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelow

Den danske lærebog i pædiatri foreligger hermed i 2. udgave. I forhold til 1. udgave er samtlige kapitler gennemgående opdaterede og reviderede, ligesom der er kommet nye figurer til.  Lærebogen er grundigt bearbejdet til danske forhold af børnelægerne Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelow.  Pædiatri har en omfattende mængde illustrationer, bokse, tabeller og cases, der gør stoffet nemt at orientere sig i og let at tilegne sig. Pædiatri dækker pensum og svarer til målbeskrivelserne på medicinstudiet i både Aarhus, Odense, Aalborg og København.  Bogen er desuden velegnet til og relevant for yngre læger, alment praktiserende læger, andre speciallæger og andet sundhedspersonale, der har kontakt med børn.

Medicin, 2. udgave

af Bo Baslund, Jens Kastrup, Per Soelberg Sørensen, U

2. udgave af den populære lærebog "Medicin" er opdateret og gennemrevideret. Bogen er en traditionelt opbygget lærebog med en systematisk gennemgang af de medicinske sygdomme inddelt efter subspecialer. Den pædagogiske tilgang understreges af den overskuelige opbygning, de mange illustrationer og kliniske fotos samt tabeller og bokse. Samtlige kapitler er blevet opdateret med nyeste viden og guidelines, og der er tilføjet helt nye figurer. Derudover er der tilføjet et helt nyt afsnit om klinisk onkologi. "Medicin" er oplagt for den studerende gennem hele studietiden fra den første prækliniske kontakt med patienter til den afsluttende eksamen - og som opslagsværk til lægen efter medicinstudiet. Bogen er tilstræbt pensumdækkende for medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Bogens redaktører og forfattere er alle eksperter inden for de forskellige medicinske specialer og blandt de undervisere, som den medicinstuderende vil møde i løbet af uddannelsen.

Kirurgi, 2. udgave

af Arne Borgwardt, Michael Borre, Jens Jørgen Elberg

2. udgave af det populære danske standardværk Kirurgi er opdateret og gennemrevideret, så den præsenterer den væsentligste viden inden for alle de store kirurgiske specialer, som er samlet i den afsluttende eksamen til lægestudiet. På en pædagogisk og overskuelig måde gennemgår bogen således de 8 hovedområder: traumatologi, abdominalkirurgi, urologi, thoraxkirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi, neurokirurgi og plastikkirurgi. Samtlige kapitler er blevet opdateret med nyeste viden og guidelines, og der er tilføjet nye faktabokse til de kirurgiske tilstande og sygdomme. Ydermere er der tilføjet et helt nyt kapitel om billeddiagnostik i kirurgien. Kirurgi er oplagt for den studerende gennem hele studietiden fra den første prækliniske kontakt med patienter til den afsluttende eksamen i kirurgi - og efterfølgende som opslagsværk i arbejdet som læge. Bogen er tilstræbt pensumdækkende for medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Bogens redaktører og forfattere er alle kirurgiske eksperter fra hele landet og blandt de undervisere, som den medicinstuderende vil møde i løbet af uddannelsen.

My Food Day

af Rie Randrup

Mangler du inspiration til sund mad? Og vil du gerne undgå gluten, laktose og sukker?  Måske du mangler inspiration til dit vægttab?                Madblogger, Rie Randrup, inviterer i sin nye kogebog ”My Food Day” læseren med ind i et spændende, farverigt og kreativt univers, hvor den gode og sunde mad er i centrum.Hun fortæller sin personlige historie om sit vægttab på 55 kg, og at leve et sundt liv med allergi.  ”My Food Day” henvender sig til alle, der vil fylde sit liv med sund og inspirerende mad – og gerne vil have, at den skal være nem og overskuelig at lave. Bogen er nemlig meget let tilgængelig og har mange flotte illustrationer, så man straks får lyst til at sætte tænderne i den sunde og farverige mad. Derudover kan eksempelvis glutenallergikere, laktoseintolerante, diabetikere og Gastric bypass-patienter også have fordel af bogen.   Hvis du gerne vil lave let og sund mad – og i samme bog inviteres inden for i en kreativ madbloggers univers, så er ”My Food Day” bogen til dig!  Om forfatteren:Rie Randrup er blogger, iværksætter og kunster. Til dagligt arbejder Rie som sundhedsfaglig projektleder og kostvejleder.Du kan læse Ries blog her: www.Blogfood.dk

Klinisk elektrokardiologi

af Bjarne Sigurd; Steen Pehrson; Peter Steen Hansen

Denne 3. udgave af "Klinisk elektrokardiologi" er opdateret på alle punkter i forhold til forrige udgaver. Samtlige kapitler har gennemgået stor revision, blandt andet er undersøgelsesmetoder, behandlingsprocedurer og farmakoterapi ført helt up to date. Dertil kommer, at bogens omfangsrige billedmateriale er helt nytegnet til denne udgave. Der er lagt vægt på forståeligheden og overskueligheden via de mange EKG-illustrationer, og bogen præsenterer sig som et uomgængeligt værk om klinisk elektrokardiologi på dansk. Elektrokardiologi i klinisk sammenhæng er i fokus. Derfor vil bogen være brugbar for både den praktiserende læge, den medicinske specialist og den kardiologiske specialist. Derudover vil den være til nytte for sygeplejersken og lægen i koronarafsnittet. Desuden kan den med fordel benyttes af medicinstuderende.  

Børneanæstesi

af Steen W. Henneberg & Tom G. Hansen

BØRNEANÆSTESI giver et bredt overblik over helebørneanæstesien. Risikoen i forbindelse med anæstesiog operation er større, jo yngre barnet er, og mensområdet omfatter anæstesi til alle børn under 15 år, erbørneanæstesiologisk kompetence af særlig betydning,når det drejer sig om børn under 2-3 år. Bogen er skrevet af et stort udsnit af danske anæstesiologerfra hele landet med specifikke kompetencer indenfor området, og denne 2. udgave er opdateret med dennyeste viden. Bogens målgruppe er primært læger i anæstesiologiskeintroduktionsstillinger og i speciallægeuddannelsen. Den henvender sig desuden til anæstesisygeplejersker ideres daglige arbejde, og medicinstuderende kan ligeledeshave gavn af bogen.

EKG-atlas

af Poul Erik Bloch Thomsen Christian Jøns, Lærke Smid

Her er den nye pædagogiske lærebog i forståelsen af ekg. Bogen er ændret i forhold til tidligere udgaver. Formatet er større, og figurerne er tydeligere. Der er herudover kommet mange nye illustrationer til. Nyt er også et kapitel om kurativ behandling af takyarytmier, specielt atrieflimren.   EKG-atlas er et godt værktøj til at lære tolkning og genkendelse af ekg’er og en bog, som specielt medicinske studerende samt yngre læger under uddannelse i intern medicin og anæstesiologi kan slå op i under deres virke. Sygeplejersker i koronarafsnit, intensivafdelinger vil også have gavn af bogen ligesom bioanalytikere, der foretager kontrol af pacemakerpatienter.   Bogens forfattere: Professor, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen, Cand.med., ph.d. Christian Jøns og Cand.med. Lærke Smidt Hansen  

Må vi lege doktor?

af Anna Louise Stevnhøj

Nu udkommer FADL’s Forlag med en håndbog i barnets seksualitet. Bogen er ment som en guide til forældre – hvad er normalt? Hvordan skal man sætte grænser? Og hvordan skal man forholde sig og reagere i forhold til barnets seksualitet? Man skal ikke lade sig skræmme af barnlig seksualitet – og det skal ikke være tabu. Hovedbudskabet i bogen er, at man skal acceptere, at børn også har en seksualitet. ”Må vi lege doktor” giver dig en række redskaber til at håndtere dit barns seksualitet – og hvad det betyder. Bogen er opdelt i barnets forskellige stadier – fra vuggestue/børnehave til sidste trin i folkeskolen. Om forfatteren: Anna Louise Stevnhøj (født 1963) er journalist og forfatter. Hun er især kendt fra sine artikler og bøger om børn, unge, seksualitet, medicin og sundhed. Når hun ikke har arbejdet freelance for bl.a. ”Ugeskrift for Læger” og ”I Form”, har hun været ansat på forskellige magasiner og i foreningen Børns Vilkår. Nu informationschef for IKAS og foredragsholder vedrørende blandt andet børns seksualitet.

Basal Radiologi

af Poul Erik Andersen, Gina Al-Farra, Michael Borr

BASAL RADIOLOGI er den første danske grundbog inden for det stadig vigtigere område radiologi. I 5 kapitler giver erfarne radiologer omfattende introduktioner til det radiologiske speciale. BASAL RADIOLOGI er delt op i thorax, bevægeapparatet, abdomen, urologi og neurologi. Første del af hvert kapitel beskriver den radiologiske anvendelighed ift. de mest almindeligt forekommende sygdommeog har fokus på diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser. Der lægges desuden vægt på de forskellige modaliteters egnethed, fra traditionelle røntgenbilleder til ultralyd og CT- og MR-skanning. Kapitlernes anden del rummer adskillige cases, der giver læseren mulighed for at teste sin viden og træne evnen til at se på radiologiske billeder. Bogen baserer sig på et rigt billedmateriale, ligesom pile og faktabokse gør det let for den studerende at orientere sig i materialet. BASAL RADIOLOGI henvender sig primært til medicinstuderende og yngre læger, herunder læger under uddannelse i det radiologiske speciale, men andre faggrupper kan også have gavn af den, fx radiografer.  Bogen dækker det radiologiske pensum for medicinstuderende.

Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave

af Morten Laksáfoss Lauritsen

En præcis og opslagsvenlig håndbog til den akutte kirurgiske modtagelse! "Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" er en praktisk hjælp til spørgsmål, der trænger sig på, når du står med den akutte kirurgiske patient: Hvilken smertestillende medicin skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal der tages, og hvordan fortolkes de? Hvordan forholder jeg mig til traumer, stort blodtab eller sepsis?  Bogen hjælper dig med vurdering og behandling af de hyppigste tilstande, der ses i den akutte kirurgiske modtagelse. Den omhandler både generelle emner inden for akut kirurgi og specifikke sygdomskategorier som f.eks. mave-tarm-kirurgiske, karkirurgiske og urologiskesygdomme.  "Akutte kirurgiske tilstande - 3. udgave" henvender sig til medicinstuderende, yngre læger og andre med interesse for akut kirurgi. Den foreligger her i en gennemrevideret 3. udgave med bl.a. et helt nyt kapitel om akut gynækologi. Morten Laksáfoss Lauritsen er cand.med., klinisk lektor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved gastroenheden, kirurgisk sektion, Hvidovre Hospital. Han forsker i akut kirurgi med fokus på optimering af patientforløb og behandling af højrisikopatienter.

Akutte medicinske tilstande

af Nina Skavlan Godtfredsen, Christina Rostrup Krus

”Akutte medicinske tilstande” foreligger nu i sin 11. udgave. Den er blevet en klassiker i kittellommen!   11. udgave har undergået en gennemgribende opdatering siden 10. udgave – nye behandlingsguidelines og nye data er inkorporeret. Der sker en hurtig udvikling med hensyn til guidelines for akut diagnostik, monitorering og behandling.   Bogens første kapitel er suppleret med en opdateret ABCDE-oversigt, som er grundlæggende for arbejdet med den akutte patient.   Bogen er som altid designet til at være i kittellommen, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten, overskueligheden og illustrationerne.   ”Akutte medicinske tilstande” er derfor stadig den uundværlige opslagsbog til vejledning i optimal diagnostik og behandling inden for de første 24 timer for medicinstuderende og yngre læger.

Din sundhed

af Ukendt

FADL’s Forlag udkommer nu med den komplette sundhedsguide! I ”Din sundhed” finder du gode råd og tips til et skønnere og sundere liv.   Bogen indeholder biddrag fra nogle af de bedste eksperter inden for sundhed og velvære. Blandt andre: Birgitte Nymann, Thomas Milsted, Thorbjörg Haffsteinsdottir, Joan Ørting, Louise Luxhøi og Laura Bonné – blot for at nævne nogle af bidragsyderne. Desuden har Peter Qvortrup Geisling skrevet bogens forord.   Bogen kommer hele vejen rundt om de centrale områder, der er vigtige at have i fokus, når man vil opleve en øget sundhed og velvære. Her findes råd og tips indenfor:   Skønhed, kost og vægt, motion, søvn, stress og sundhed på arbejdspladsen, psykisk sundhed, sex og lykke, meditation & alternativ behandling. Det er tiltænkt, at ”Din Sundhed” skal være en brugsbog, så man på en let og overskuelig måde kan ændre netop de ting i hverdagen, der gør, at man får en forbedret livskvalitet. Bogen er ikke en løftet pegefinger, men en guide med håndgribelige redskaber, som man hurtigt kan indføre i sine hverdagsrutiner.   Med ”Din Sundhed” i hånden er du godt på vej til et sundere liv!    

Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden

af Peder Worning

Bakterier findes overalt. Baktier kan være farlige og dårlige for os mennesker, men de kan også være nyttige og spændende!  ”Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden” behandler et emne, som mange af os ikke ved noget om. Alle har vi dog en klar holdning til bakterier. Mest, at de er en dårligdom, man skal holde sig fra. Det gør denne bog op med – bakterier er helt centrale for vores liv, og vi mennesker indgår i rigtig mange sammenhænge med bakterier.  Bogen kaster lys over forskellige emner, som vi alle kan relatere til: Hvad består en bakterie af? Hvordan benyttes bakterier i industrien? Hvilken rolle spiller bakterier i et historisk perspektiv?  Bogens forfatter, Peder Worning, har arbejdet med bakterier de sidste 15 år. Han slår et slag for, at bakterier er nogen af naturens mest fascinerende skabninger. De er alle vegne, hvor der er liv – de er en grundlæggende del af vores livsbetingelser.  Kom tæt på bakteriernes forunderlige, farlige, sjove og spøjse verden med "Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden" - og bliv klogere! 

Kvinders lyst

af Louise Ariesen Rams og Pernille Ørnberg

Bogen er ment som en inspiration – og en vej til indsigt i din egen eller din partners seksualitet - og der igennem styrke og udvikle den.  Bogen tager udgangspunkt i interviews med en række kendte danskere – blandt andre:Renée Toft Simonsen, Jacob Olrik og Sanne Søndergaard.  ”Kvinders lyst” forsøger at afdække, hvad kvinders lyst er for en størrelse. Hvordan er deres erotiske fantasi og hvad kan den drive til? Hvad siger sexologen om kvinders lyst? Hvad siger præsten? Hvad siger komikken? Alle disse forskellige syn kan lede dig frem til spørgsmålet – hvad siger du om din egen lyst?  Bogen er tiltænkt således, at det ikke er nødvendigt at læse den fra ende til anden, men at du kan læse om de områder, du lige føler for. Vi håber, du kan genkende dig selv i nogle af bogens punkter – og blive klogere på din egen lyst!

Kaffe og kage

af Rud Christiansen

Er der nogen bedre kombination end en god kop kaffe og en velsmagende kage, som man oven i købet selv har bagt? Nej vel? Det er, hvad vi har forsøgt at inspirere til i denne bog, hvor der gives gode råd til, hvilken kaffe man kan vælge - og forhåbentligt også hvilken kage man kunne nyde til. Mange af opskrifterne er gode gamle klassikere, men der er også opskrifter, som du måske aldrig har stiftet bekendtskab med før. Hvis du allerede nu begynder at blive nervøs for dine evner som konditor – skal du bare tage det helt roligt. Alle kager kan bages med et minimum af kulinariske evner – men resultatet er for det meste rangeret højest på ”hvor smager det fantastisk” -skalaen. Det er altid sjovt, når man skal i gang med at lave noget nyt og prøve grænserne af - vi har gjort os umage for, at du vil kunne bruge denne bog i rigtig mange år og glæde dig over dine egne resultater - og ikke mindst de mange som sikkert vil slikke sig om munden ved det færdige resultat. God fornøjelse !

Medicinske og kirurgiske cases

af Mads Byskov Grønhøj og Henrik Sjølander

”Medicinske og kirurgiske cases” er den første lægevidenskabelige casebog for medicinstuderende og yngre læger på dansk. Bogen tager det vigtigste fra de medicisnke og kirurgiske specialer og tilføjer en ny dimension: Den kliniske, casebaserede tankegang.   Med udgangspunkt i læserens lærekundskaber fører denne bog læseren ind i den dianostiske, differentialdiagnostiske, udredningsmæssige og behandlingsorienterede tankegang. Læseren er selv hovedpersonen!   Gennem cases fra den kliniske hverdag i almen praksis, i akutmodtagelsen eller på specialafdelingen får læseren mulighed for at tage stilling til patienters præsentation af forskellige lidelser. Den kliniske praksis har formen: anamnese, objektiv undersøgelse, paraklinisk, diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser, behandling m.v., og læseren føres igennem de rette valg i hver casesituation. I ”Medicinske og kirurgiske cases” får læseren desuden en uddybende forklaring på, hvorfor de valg, der træffes, er de rigtige i disse situationer.   Bogen følger anerkendte danske standarder og procedurer og er derfor et uundværligt værktøj for den danske medicinstuderende og yngre læger, der hermed får mulighed for at omsætte den teoretiske viden fra større lærebøger til klinisk praksis.   Bogen kan med fordel tilegnes tidligt på medicinstudiet – og så følge læseren gennem semestrene. Casene er skrevet på en let tilgængelig måde og indeholder mange illustrationer samt bokse med ekstra teoretiske og kliniske informationer.  

Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed

af Thomas Thaulov Raab

Hvad er bevidsthed? Har vi en fri vilje? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, Thomas Raab forsøger at besvare i ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed”. Forfatteren forsøger på underholdende vis at give os alle sammen indblik i en ellers lukket verden: nemlig hjernens komplekse og mystiske spind.   Gennem et selektivt overblik over nogle af de mest centrale strømninger i den moderne hjerneforskning tegnes et både historisk og aktuelt billede af hjerneforskningens forsøg på at besvare et af videnskabens mest centrale spørgsmål: Hvordan hjernen former vores oplevelse af virkeligheden? Hvad giver os identitet? Og hvordan opfatter vi os selv som menneske?   Bliv klogere på dig selv og din hjerne med denne bog!

Psykiatri

af Poul Videbech, Morten Kjølbye, Thorkil Sørensen og

”Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme” henvender sig til lægestuderende og de mange andre, som uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendig.     Det er tilstræbt, at bogen afspejler den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, på de psykiatriske hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner.   5. udgave har gennemgået en omfattende revision, men kapitelinddeling og disponering af stoffet er bibeholdt, mens behandlingsforskrifter er opdateret i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber.   Antallet af figurer og sygdomsvignetter, der supplerer bogens tekster, er ligeldes udvidet meget, og der er indsat opdaterede referencer til de relevante kapiteler i søsterbigen ”Klinisk neuropsykiatri”, hvor vores viden om sygdommenes årsager og patogenese er nøjere omtalt.

Laboratorieundersøgelser

af Lærke Smidt Gasbjerg

Nu udkommer 6. udgave af Laboratorieundersøgelser! Bogen er revideret grundigt efter opdaterede kliniske biokemiske vejledninger anno 2016, og den har fået et løft med et nyt layout og lettere opslagsfunktioner. Målet for denne opdatering er at give medicinstuderende og yngre læger let adgang til overskuelig information om de laboratorieanalyser, som de benytter i deres hverdag. Første del af bogen indeholder information om laboratorieanalyser og klinisk biokemi generelt, samt hvordan analysesvar skal tolkes. Anden del beskriver hvilke analyser, der ofte benyttes inden for forskellige sygdomskategorier og specialer. Slutteligt indeholder tredje del et alfabetisk register med beskrivelse af laboratorieanalyserne. Andre faggrupper såsom sygeplejersker, lægesekretærer og bioanalytikere, der mangler svar på formål, metode og konsekvens af laboratorieanalyserne, kan også få gavn af dette opslagsvæk.

Kompendium i farmakologi

af Anne Marie Førrisdahl Steen

Denne bog erstatter den tidligere udgave af Kompendium i Farmakologi. Alle aspekter af bogen er nye og er grundigt revideret efter de nuværende kliniske retningslinjer i Danmark (pro.medicin.dk). Formålet med denne bog er at dække lægemiddelpensum for den lægevidenskabelige universitetsuddannelse. Desuden er det håbet, at bogen kan finde anvendelse som opslagsværk i klinisk farmakologi ved ophold i det kliniske miljø og kan anvendes som supplement til gængse lærebøger. Derudover er det tilstræbt, at studerende inden for andre sundhedsvidenskabelige faggrupper såsom humanbiologi, odontologi, farmaci, sygepleje og molekylærbiologi samt ansatte inden for lægemiddelindustrien kan få nytte af denne bog både inden for og uden for studiet. Bogen indledes med en kort introduktion til teorien bag farmakodynamik og -kinetik, og dette kapitel er medtaget for at sætte læseren ind i de begreber, der anvendes i resten af bogen. I det andet kapitel opridses de vigtigste begreber inden for lægemiddeltoksikologi og lægemiddelinteraktioner. De vigtigste lægemidler, der anvendes i Danmark, introduceres herefter og organiseres i de efterfølgende kapitler så vidt muligt inden for hvert af kroppens områder. Kapitlerne afsluttes med en tabel, der beskriver den akutte farmakologi inddelt efter indikation, hvor dette er relevant. Gennem hele bogen er de lægemidler, der udførligt beskrives, fremhævet med kursiv.

Biokemi, 2. udgave

af Vibeke Diness Borup

Hermed foreligger 2. udgave af den populære lærebog i biokemi på dansk. Alt i bogen er blevet gennemgående bearbejdet: Teksten er opdateret, illustrationerne er revideret eller nytegnet, mange emner er blevet uddybet, og nye afsnit, bokse og figurer er blevet tilføjet. Bogen har eksempelvis fået et helt nyt kapitel om knogleomsætning og calciumhomeostase.   Biokemi giver en opdateret og pædagogisk beskrivelse af den klassiske biokemi samt af flere biokemiske principper i de emner, der traditionelt henregnes til molekylær-, celle- og vævsbiologi. Vægten er lagt på en beskrivelse af de biokemiske grundprincipper som et grundlag for forståelsen af kroppens funktioner.   Den grundlæggende opbygning og udformning af bogen er bibeholdt fra 1. udgaven, og alle 51 kapitler er blevet udvidet med et afsnit om supplerende læsning. For at lette tilegnelsen af stoffet indeholder bogen over 500 illustrationer, ligesom der er masser af kliniske bokse. Efter hvert kapitel er desuden inkluderet et resumé samt defineret læringsmål inden for emnet for at styrke overblikket.   Bogen henvender sig specielt til medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men kan med fordel læses af alle med interesse for biokemi i en medicinsk sammenhæng. Bogen kan således benyttes af læger, biologer, molekylærbiologer samt ved postgraduate kurser. Alle kapitler er revideret af fageksperter.

Nul hvede

af Sandra Pugliese

FADL’s Forlag skyder det nye år i gang med fornyet inspiration til madlavningen. Nul hvede er en indbydende kogebog med opskrifter på glutenfri mad. Den henvender sig både til mennesker, som ønsker en sundere livsstil med færre kulhydrater og til glutenallergikere.   Forfatter Sandra Pugliese deler ud af sine delikate opskrifter på pastaretter, salater, kager og meget mere. Samtidig giver hun bud på, hvordan man tilbereder velkendte spiser som rugbrød, müsli og pandekager helt uden gluten.     I Nul hvede motiverer Sandra Pugliese alle madelskere til at finde kreativitet til madlavning uden gluten. Hun er optaget af, at glutenfri mad skal være velsmagende og lækkert – både for ganen og øjet. Af samme grund er alle bogens opskrifter er suppleret af flotte billeder.

Amazing spa

af Laura Bonné

 ”Amazing spa” tager læseren med ud på en rejse til verdens mest eksklusive spadestinationer. Steder, der alle har skønhed, velvære og forkælelse i centrum. Bogen vil give læseren et godt indblik i stedernes forskellige tilgange til en uforglemmelig spaoplevelse – og spakulturen i det hele taget. Velgørende behandlinger for krop og sjæl, rensende bade, god søvn, meditation, yoga, bevægelse og afslapning og ikke mindst sund, vitaminrig kost og lækre helsebringende drikke er alle ingredienser i spa- og kurkulturen, og de findes i utallige afskygninger.   I ”Amazing spa” viser Laura Bonné dig, hvordan du kan bringe den store vide verden af spa- og wellnesslækkerier ind på dit eget badeværelse. Spa er nemlig meget mere end en daseferie på et luksusresort med boblebad og champagne, og du kan i denne bog få masser af gode råd og tips til, hvordan du nemt kan inddrage de skønne og berigende ritualer i hverdagen. Der er ligeledes også en gennemgang af de forskellige ingredienser til spabehandlingerne, deres virkning og funktion.  Laura Bonné er kvinden bag den succesfulde klinik Amazing Space og den prisvindende produktserie af samme navn. Hun har tidligere udgivet bogen ”Skønhedsritualer” på FADL’s Forlag. Bogens indhold er både på dansk og engelsk. 

BOCUSE - Læseprøve

af Ukendt

Den legendariske kok Paul Bocuse er autoriteten inden for klassisk fransk kogekunst. Han har vundet utallige priser og er manden bag adskillige bestseller-kogebøger. Snart foreligger "Bocuse - toute la cuise de Paul Bocuse" for første gang på dansk. Vi fejrer udgivelsen med at servere en lækker appetitvækker til jer! Her kan I bestille gratis læseprøver på et par af mesterkokkens opskrifter fra det franske køkken - lige til at lægge på disken eller i kogebogsafdelingen. Lad jer inspirere med Bocuse! Leveres i bundter med 25 stk.

Epilepsi

af Jørgen Alving, Anne Sabers og Peter Uldall

Nu udkommer FADL's Forlag med en helt ny basisbog i epilepsi på dansk! Bogen er særlig henvendt til yngre neurologer og pædiatere, alment praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer. Det er desuden også tiltænkt at andre sundhedsfaglige grupper, såsom fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere kan have nytte af bogen. "Epilepsi - en basisbog" indeholder et omfattende stikordsregister, som vil lette den praktiske anvendelse af bogen i den daglige rutine. Derudover indeholder bogen også et afsnit med ordforklaringer, som skal øge læsbarheden for ikke-lægeligt personale. Bogen omhandler  både børn og voksne og gennemgår principperne  ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk  og kirurgisk behandling. En vedlagt dvd synliggør de enkelte anfaldstyper og differentialdiagnoser. Der er et særligt afsnit for praktiserende  læger, som specielt fokuserer på diagnosen  og henvisningsituation og de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen  er et appendix  med gennemgang af alle antiepileptika,  som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig over- sigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika.

Medicinsk kommunikation

af Kaj Sparle Christensen, Søren Cold, Tove Hansen, M

Kommunikation inden for sundhedsvæsenet er et emne, som er genstand for stigende fokus. Medicinsk kommunikation behandler en række forskellige aspekter af kommunikationen mellem læge og patient samt kommunikation mellem sundhedsprofessionelle. Denne 2. udgave er opdateret med den nyeste viden inden for området og er udvidet med hele tre nye kapitler. Den er ideel som grundbog til kurser i kommunikation ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men vil også være nyttig for andre sundhedsprofessionelle, fx på hospitalerne og i almen praksis.

Hvad døde de kongelige af?

af Jørgen Lange Thomsen og Maria Helleberg

Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem en af Danmarks mest læste forfattere til historiske romaner, Maria Helleberg, og en af landets dygtigste retsmedicinere, Jørgen Lange Thomsen. Med denne bog undersøges danske kongeliges liv og – ikke mindst – død. Helleberg giver os historiens vingesus. Vi placeres i den historiske kontekst, hvor kongers og dronningers skæbner elegant og vidende foldes ud. Lange Thomsen sætter i forlængelse af de historiske kapitler de kongeliges død i retsmedicinsk perspektiv: Hvad kan vi fra kilderne uddrage om de kongeliges dødsmåde? Der tages selvfølgelig forbehold – for meget af det kan vi af gode grunde ikke vide med sikkerhed. Men Lange Thomsen kommer med kvalificerede bud på, hvilke årsager der kunne have været til døden. Vi begynder helt tilbage i vikingetiden, og tråden følges op til vores nærmeste fortid med Christian den tiende og Frederik den niende. Vi inviterer med disse ord læseren inden for til en undersøgelse af historiens royale dødsfald.

Skønne salater og vidunderligt tilbehør

af Emma Martiny

Nu kan FADL’s Forlag præsentere den ultimative kogebog fyldt med lækkert salat og tilbehør! Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Du finder alt fra velkendte klassikere til eksotiske og smagfulde salater. Mange af dem kan bruges som tilbehør – andre kan bruges som et hovedmåltid. Du finder også inspiration til lækkert tilbehør, der hurtigt kan pifte hverdagsmaden op. For at det hele ikke kun skal gå op i salater og grøntsager, har kogebogen også et kapitel med flotte og lækre desserter og kager – alle med et nyt og sundt twist. Kogebogen afspejler madblogger Emma Martinys personlige madunivers.   Fra bogens forord: Mit navn er Emma. Jeg er både veninde, kæreste, datter, søster, studerende, blogger og nu også kogebogsforfatter. Du står nemlig med min første kogebog i hænderne. De sidste 5 år har jeg blogget på www.emmamartiny.dk, mit helt eget hjørne af internettet, hvor jeg dagligt inviterer mine læsere indenfor og deler skriblerier, videoer og billeder af alt, jeg synes om og finder inspirerende. Udover at skrive om skønhed, mode, kreative projekter og dét at være en ung kvinde, holder jeg også meget af at dele mine opskrifter, for jeg har altid haft en kogebogsforfatter i maven. I mit barndomshjem fik jeg lov til at gå i krig med min mors opskriftssamling, så snart jeg kunne læse, og glæden ved at tilberede et godt hjemmelavet måltid har fulgt mig lige siden. Jeg er hverken kok, diætist eller madskribent, men jeg er et af de største madører, jeg kender, og jeg glæder mig til at dele nogle af mine bedste opskrifter med dig.

Motivation

af Nicklas Pyrdol, Brian Overkær og Henning Langberg

Motivation fra FADL’s Forlag er   et  produkt af samspillet mellem idrætsudøverens, præstationscoachens og behandlerens perspektiv. De har hver især masser af erfaring fra livet, karrieren og professionelle forløb.   Bogens forfattere deler ud af erfaringer og viden, som kan hjælpe enhver med at øge motivationen til træning og til at nå sine mål. Motivation vil altid komme og gå, og derfor er det vigtigt med gode råd og værktøjer at tage fat i, når man har brug for at komme i gang igen.   Læseren får indblik i de processer, der er afgørende for at nå i mål, hvad end det bare er at komme i gang og fastholde den gode rytme eller om det er at forbedre sig selv på den ene eller anden måde.   Motivation er skrevet af Nicklas Pyrdol (sportspsykologisk konsulent og del af Team Danmarks netværk), Brian Overkær (fysioterapeut, konceptudvikler og foredragsholder) og Henning Langberg (professor ved Københavns Universitet), der tilsammen har mere end 50 års erfaring med fysisk aktivitet, motivation og projektledelse.

Praktisk farmakologi

af Anton Pottegård og Tore B. Stage

Hvis man vil vide alt, hvad der er værd at vide om farmakologi, så står man over for noget af en udfordring: den samlede informationsmængde er enorm!   Med FADL’s Forlags udgivelse ”Praktisk farmakologi” er det tiltænkt, at trække den væsentligste viden frem – på en let og overskuelig måde. Bogen opdeles i tre dele: I den første del findes information omkring de 100 mest solgte lægemiddelgrupper, som dækker 95 procent af alle recepter, der indløses på danske apoteker. For hver gruppe er angivet navne for lægemidler i gruppen, hvilke sygdomme de skal bruges til at behandle, en simpel virkningsmekanisme, vigtige bivirkninger og særlige oplysninger. Anden del handler om de 25 hyppigste scenarier, som kan løses ved brugen af håndkøbslægemidler – hvordan håndterer man for eksempel smerter hos små børn? Og hvordan behandles svær akne? Bogens tredje og sidste del består af ti korte introduktionskapitler. Hvert kapitel omhandler mindre oplyste områder inden for farmakologien – men stadig på en overskuelig måde med de væsentligste informationer. I dette kapitel berøres blandt andet naturlægemidler, receptlovgivningen og reglerne for tilskud til medicin. ”Praktisk farmakologi” bliver altså et uundværligt opslagsværk over den vigtigste information inden for farmakologien – og vil især henvende sig til sundhedsprofessionelle, som håndterer den praktiske brug af lægemidler.

Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden

af Ukendt

Bakterier findes overalt. Bakterier kan være farlige og dårlige for os mennesker, men de kan også være nyttige og spændende. Kom tæt på bakteriernes forunderlige, farlige, sjove og spøjse verden med "Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden" - og bliv klogere! Denne læseprøve indeholder bogens første kapitel - helt gratis til disken! Kommer i bundter med 25 stk.

Køkkenfest

af Sabine Schade Jacobsen og Louise Beck Brønnum

Kære Festabe Du inviteres hermed til fest. Festen vil finde sted i dit køkken sammen med Sabine og Louise, og den vil varer så længe der er mad på hylderne. Vi glæder os til at svinge nogle gryder med dig. Efterlad regler, rammer og restriktioner uden for køkkenet og medbring dit festhumør og fantasi.     Fest i dit køkken – når råvarerne danser, gryderne pimper og maven jubler. Det er altid en fest at gå i køkkenet. Glem regler om hvad man bør og ikke bør, og lad i stedet glæden for mad skinne igennem, så er køkkenfesten allerede startet! Har du nogensinde tænkt over hvorfor en fest altid ender i køkkenet?   Køkkenfest kan forstås på mange måder. Festen der ender i køkkenet, festen over det fantastiske mad man kan fremtrylle fra det tomme køleskab eller middags-festen med alt hvad hjertet begærer og en masse venner. Vores køkkenfest er ikke en lukket klub for dem som kan lave mad, men for alle – mad er mangfoldig. Der er ingen måltider som ”bare” skal overstås. Selv ens morgenmad kan med lidt fantasi blive en fest i sig selv.   Køkkenfest er for alle madglade festaber. Folk i alle aldre, som er trætte af kurer og låste rammer og som gerne vil dyrke glæden ved at lave mad, og finde inspiration af de råvarer som findes i supermarkedernes køledisk. Til køkkenfesten sætter kun fantasien grænser.    

Ceviche

af Martin Morales

Perus køkken er festligt, smagfuldt, elegant og farverigt. Den peruanske madrevolution har allerede erobret store dele af verden.   Nu kan FADL´s Forlag præsentere kogebogen Ceviche - det peruanske køkken. Kogebogen indeholder 100 lækre og simple opskrifter, som med garanti får mundvandet til at løbe hjemme i de danske køkkener. ´Ceviche´ bringer det eksotiske Sydamerika hjem i dit køkken - og giver dig inspiration til at prøve noget helt nyt. Alt sammen serveret på en let og lækker måde! Her finder du alt fra simple street food-retter til salater, drinks og desserter. Med ´Ceviche´ får du en solid indføring i det peruanske køkken.  Bogen har opnået stor succes rundt om i verden - og har flere steder ligget i toppen af bestsellerlisterne. Nu er turen kommet til Danmark!  The Sunday Times: FOOD BOOK OF THE YEAR!

Læseprøve - MOTIVATION

af Ukendt

Gratis test til kunderne - perfekt at have liggende på disken!: Motivation - hvilken type er du? Det er januar - og du vil i gang sammen med alle os andre. Men er du virkelig motiveret for det? Er du klar til at gøre, hvad der skal til? Har du forberedt dig på de udfordringer, du vil møde? Få specifikke råd til at komme i mål MED DIN TRÆNING! OSB - Bestilles i bundter med 25 stk. Hvis du taster 1 stk i Bogportalen, får du altså 25 stk.

d'Angleterre

af Fotos af Lars Gundersen, tekst af Christina B. Kje

Hotel d’Angleterre er kendt som en af Københavns fornemste og smukkeste bygninger. Hotellets nuværende ejer, Remmen Fonden med Else Marie Remmen i spidsen, har givet FADL’s Forlag eksklusiv tilladelse til at komme med bag murene og følge årets gang på det historiske hotel og efterfølgende udgive et stort værk om d’Angleterre. Bogen ”d’Angleterre” kan derfor i både ord og billeder fortælle om en af de helt store arkitektoniske ikoner i det københavnske bybillede. I bogen følger vi først og fremmest hotellets kreative direktør Alan Evensen og hans forberedelser til årets forskellige højtider og arrangementer – som f.eks. jul, nytår, dronningens fødselsdag og modeugen. Her kommer vi helt tæt på tilblivelsen af de mange smukke, unikke og særlige blomsterdekorationer, som er med til at skabe de perfekte rammer for hotellets gæster.  Bogen vil rent illustrativt fokusere på bygningens historiske arkitektur og ikke mindst den indretning og det design, der præger stedets udsmykning – her vil der særligt være fokus på Alan Evensens blomsterkreationer. Samtidig genskaber Alan Evensen gennem bogen flere af de buketter, han gennem tiden har kreeret til nogle af hotellets berømte gæster. Få et unikt indblik i årets gang på d’Angleterre! 

Basal Biokemi - med klinisk perspektiv

af Vibeke Diness Borup & Jakob Dall

”Basal Biokemi – med klinisk perspektiv” er en grundbog i biokemi. Bogen har fokus på dagligdagen i klinikken, sundhed og sygdom - både hvad angår beskrivelsen af emnerne og sprogbrugen. Bogen gør på denne måde biokemi relevant, håndgribeligt og nærværende for læseren. Bogens grundtekst gennemgår systematisk den biokemiske baggrund for kroppens funktioner. Hertil kommer en række bokse; der er kliniske bokse, hvor relevante sygdomme, symptombilleder og behandlinger beskrives i lyset af den biokemiske grundviden, og så er der uddybende bokse med supplerende viden for den særligt interesserede studerende. ”Basal biokemi – med klinisk perspektiv” er pensumdækkende på den danske sygeplejerskeuddannelse og er med sin pædagogiske opbygning og læsevenlighed det perfekte redskab for tilegnelsen af stoffet.

Praktisk medicinregning

af Lars André Olsen (faglig bearbejdelse ved Hanne Ra

"Praktisk medicinregning" giver dig de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at kunne udregne patientens dosis korrekt. Bogen viser, hvordan du sikrer udregningerne og gennemfører egenkontrol på svarene. Bogens centrale temaer er: Trekantforholdet mellem dosis, styrke og mængde. Grundlæggende regnefærdigheder og egenkontrol. Udregninger knyttet til alle de forskellige lægemiddelformer. Repetitions- og øvelsesopgaver med facit, udregningsmetode og forklaringer. I tilknytning til bogen findes appen Medregning. Den indeholder 100 træningsopgaver, der handler om faste lægemidler. Den kan købes i App Store. Denne bog er en del af FADL’s Forlags serie af udgivelser til sygeplejefaget. Serien omfatter undervisningsbøger til MVU inden for sundhedsfagene samt fagbøger og selvudviklingsbøger for sundhedsprofessionelle.

Klinisk forskning

af Ann Merete Møller og Thordis Thomsen

Den sundhedsvidenskabelige forskning er i de senere år blevet mere og mere tværfaglig. Der er en tendens til deltagelse af flere sundhedsfaglige grupper i projekterne, ligesom sundhedspersonale med middellange, videregående uddannelser selv initierer forskningsprojekter. Det er også blevet afgørende, at sundhedsfaglige interventioner foretages på et evidensbaseret grundlag.  Denne bog vil i et letlæseligt og pædagogisk sprog gennemgå de basale forskningsmetoder – både indenfor kvalitativ og kvantitativ forskning. Desuden beskæftiger bogen sig med evidensbaseret tilgang til klinisk praksis, herunder hvordan man søger information i kliniske databaser og på internettet, hvordan man læser artikler med kritiske briller, og hvordan man efterfølgende kan bruge forskningsresultaterne i patientbehandlingen. Endelig beskriver bogen værktøjer til simpel projektledelse og gennemgår, hvad der forstås ved en systematisk oversigtsartikel. Bogen er skrevet med respekt for målgruppens faglige niveau, og den indeholder mange illustrationer og faktabokse. ”Klinisk forskning – metodebog for MVU-studerende” er en del af FADL’s Forlags serie af udgivelser til sygeplejefaget. Serien omfatter undervisningsbøger til MVU inden for sundhedsfagene samt fagbøger og selvudviklinsbøger for sundhedsprofessionelle. 

Kompendium i mikrobiologi og infektionsmedicin

af Niels Høiby og Peter Skinhøj

Dette kompendium er skrevet af de samme forfattere, som er ansvarlige for lærebogen Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin, 4. udgave, FADL’s Forlag 2014. Kompendiet imødekommer et behov hos de studerende for en komprimeret tekst og mnemotekniske oversigtsskemaer, som kan bruges til at få overblikket over stoffet, fx i forbindelse med eksamensforberedelserne. Kompendiet er derfor ikke en ge­nerel lærebog i mikrobiologi, klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Her er det i stedet den velillustrere­de og pensumdækkende Klinisk mi­krobiologi og infektionsmedicin, som dækker behovet.

Herlig & ærlig mad

af Emma Martiny

"Herlig & ærlig mad" er Emma Martinys anden kogebog efter succesen "Skønne salater og vidunderligt tilbehør". “Herlig og ærlig mad” er et opslagsværk, der inviterer til leg og kreativitet i køkkenet, og inspirerer til at sammensætte varierede måltider morgen, middag og aften. Det er herlig mad med sund fornuft, som dit madglade hjerte ikke kan undvære.  Kogebogen er spækket med 156 fristende opskrifter, hvor Emma giver inspiration til, hvordan du kan spise sundt, lækkert og varieret både morgen, middag og aften. Emmas opskrifter er sunde - ud fra den filosofi, at sundt er hjemmelavede retter med kærlighed og iver, tilberedt med de bedste og mindst forarbejdede råvarer som muligt.  "Herlig og ærlig mad" er inddelt i 8 kapitler, som giver opskrifter til alt fra morgenmad og frokost, til aftenens hovedmåltid og det søde punktum i form af desserter. Alle opskrifter giver dig med garanti madglæde.

Klinisk neurologi og neurokirurgi

af Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris & Per Soelberg S

Udviklingen inden for de neurologiske fag har, siden 5. udgave udkomfor fem år siden, fortsat været omfattende, ikke mindst hvad angårbehandling af adskillige sygdomme. 6. udgave af Klinisk neurologi og neurokirurgi er således revideretpå flere punkter, men bygger på samme principper som de tidligereudgaver. Der er et helt nyt kapitel om akut neurologi, og andre kapitlerer revideret i væsentlig grad. Nye figurer og oversigter er tilkommet,og tabeller er omarbejdede i en grad, som medfører, at tilegnelsen afstoffet vil blive lettere.Bogen henvender sig til medicinske studerende, der her får enhensigtsmæssig introduktion til de neurologiske fag og en hjælp tilindlæring af principperne ved de diagnostiske og terapeutiske overvejelser.Samtidig giver bogens sygdomsorienterede kapitler et godtindblik i de hyppigt forekommende neurologiske og neurokirurgiskesygdomme. Bogen kan derudover tjene som et væsentligt opslagsværkunder det senere lægelige arbejde, både for læger i ikke-neurologiskespecialer og for læger under uddannelse i neurofag.