Escho/Sidste Århundrede

Bøger udgivet af Escho/Sidste Århundrede

Åndeverdenens dårekiste

af B.S. Ingemann

De tidligste eksempler på horror-fortællinger i dansk litteratur finder man hos den ellers så folkekære salmedigter B.S. Ingemann (1789-1862). Fra prosadebuten Fortællinger og Eventyr fra 1820 og til hans sidste bog Efterladte Eventyr og Fortællinger fra 1864 skriver han et væld af historier inspireret af især E.T.A. Hoffmans fantastiske og gotiske fortællinger. Det er gys midt i den idylliserende danske romantik. Åndeverdens dårekiste er den første samling, der er dedikeret udelukkende til denne ejendommelige side af Ingemanns forfatterskab. Her er intet emne for tabubelagt til at indgå. Alt i alt 17 fortællinger om labyrintiske mareridt, dobbeltgængere, kirkegårde, forbandede huse, okkulte ritualer, hemmelige rum, hallucinationer, mesmerisme, magnetisører, ligkogere, gravskændere, morderiske ægtemænd, varulve, levende døde, spøgelser, incest og nekrofili. Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) står centralt i den danske litteraturhistorie som salmedigteren, hvis Morgen- og Aftensange med Georg Brandes’ ord ”var uforgængelige”. Han skrev også flere historiske romaner, der i hans samtid var umådeligt populære og fortsatte med at være det op gennem det 20. århundrede. Måske er det derfor, hans gysere og fantastiske fortællinger er mere eller mindre oversete i dansk litteraturhistorie.

Rædselsrealisten

af Jakob Hansen

Efter udgivelsen af debutromanen En kritisk Tid i 1897 navngav anmelderne Jakob Hansen (1868-1909) ”Rædselsrealisten”. Han er i litteraturhistorien oftest beskrevet som både sensymbolist og – i kraft af sin baggrund – en form for arbejderforfatter. I dette udvalg er målet dog i stedet at sætte fokus på de sære og groteske sider af Hansens forfatterskab. Han var særligt inspireret af Edgar Allan Poe, men modsat de fleste andre af Poes disciple placerede Hansen altid sine fortællinger i en konkret virkelighed. Måske fordi virkeligheden forekom ham rædselsvækkende nok i sig selv. Jakob Hansen blev efter sin tidlige død glemt. Hvis han overhovedet blev husket, var det som ven af Martin Andersen Nexø. Dette udvalg peger på ham som en særegen forfatter, der skildrer moralsk fordærv med et kynisk blik. Udvalget samler Jakob Hansens debut En kritisk Tid og syv udvalgte noveller, heriblandt den aldrig før udsendte “Tabu”, som efter Hansens død blev fundet blandt hans efterladte papirer. ”på dansk findes [ikke] en mere rå og modbydelig Kadaverstank end den, der driver som en tyk Em over denne Skildring.”  - Stubbekøbing Avis, 16.9.1897 ”Han var og forblev en ener. Han kom for tidligt. Hans kunst er en torso, men det hænder, at det ufuldendte arbejde fortæller mere om livets dybder og besvær, end den mere fuldendte form er i stand til det. Når man én gang har set, hvor lidenskabeligt livet og døden brydes i denne kunst, er det svært at glemme den.” - Julius Bomholt ”Poes mørke psykologisk betingede rædselsrealisme slår ud flere steder i Jakob Hansens forfatterskab. Men hans dekadente stiltræk modsvares (…) af en vitalistisk livsfilosofi og social indignation.” - Henrik Wivel, Dansk litteraturs historie, 2006-2009

Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem

af Louis Levy

En vaskeægte kultroman; glemt i dansk litteraturhistorie, men med et lille, men dedikeret publikum i ind- og især udland.Romanen er lige dele bizar gotik, detektivroman og -parodi, metafiktion og avantgardelitteratur, glemt og forbløffende moderne og fyldt med mere eller mindre gakkede teorier om telepati, hypnose, personlighedsspaltning og mennesket som løgvækst. Romanen begynder på en parisisk galeanstalt, hvor psykiateren dr. Renard de Montpensier udfører hypnotiske seancer med menneskeløget Kzradock. Herfra udvikler begivenhederne sig i et manisk tempo med mord, en puma, et hallucinerende biografpublikum og revolte på galeanstalten. Fra Paris bevæger romanen sig til Brighton, hvor de Montpensier må konfronteres med den mystiske lady Florence og deres fælles spøgelsesbarn, en døvstum hund, et personlighedsspaltet skelet, en skalperet detektiv og en mand, der måske er Kzradock, som styres af en manipulerende bændelorm, før han lærer menneskeløgets lektie. Menneskeløget Kzradock er en udknaldet roman, der konstant afmonterer sig selv og stiller spørgsmålstegn ved sandheden. Bogen fik ingen stor modtagelse i Danmark, men den tyske oversættelse fra 1912 vakte begejstring hos de tysk-jødiske filosoffer Walter Benjamin og Gershom Scholem, der så romanen som grundlag for en tvivlens metafysik. Romanen er genudgivet på tysk i 1987 og udgivet på engelsk i 2010 og 2017, men er aldrig før genudgivet på dansk. “i Dag ulæselig” –Cai M. Woel, Dansk Litteraturhistorie 1900-1950 ”Bogen unddrager sig ethvert normalt æstetisk Synspunkt. […] Hvad Forfatterens Hensigt har været med at skrive den, er helt uforstaaeligt. […] Denne Bog er mildest talt et besynderligt og højst bizart Indfald.” –Julius Clausen, Berlingske Tidende 1910 ”En lille novelle […] vil ryste ham helt ind til rødderne af hans stamtræ. Den hedder Die Menschenzwiebel Kzradock oder der frühlingsfrische Methusalem.” –Walter Benjamin ”Denne bog er meget stor og taler et mægtigt sprog […]. [E]n detektivroman uden pointe, hvis begyndelse og ende ligger i menneskets uudsigeligt dæmoniske […]. Denne bogs […] kunstneriske enhed ryster moralen, for dens enhed er avlet af det dæmoniskes love.” –Gershom Scholem

Det sukker så tungt udi skoven

af Astrid Ehrencron-Kidde

Det sukker så tungt udi skoven er et udvalg af Astrid Ehrencron-Kiddes (1871-1960), noveller om den synske Martin Willén, skrevet mellem 1909 og 1924. De foregår som oftest i de svenske skove i Värmland, hvor naturen, grusomme scener og særegne personskildringer er omdrejningspunkter. Stilen kan minde om en blanding af Selma Lagerlöf, en mere lavmælt Edgar Allan Poe og Karen Blixen, som fandt inspiration i Astrid Ehrencron-Kiddes værker. Ehrencron-Kidde har i eftertiden stået i skyggen af sin mand, forfatteren Harald Kidde (1878-1918). Men disse gotiske noveller viser hende med en skrift, som er hendes egen; poetisk, vemodig, grum og mærkværdigt gammeldags. Hendes Värmland er et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi udviskes for novellernes gennemgående figur, den melankolske jurist Martin Willén, der drages mod sære og tragiske begivenheder. ”Det er især i de fire Bind om Martin Willén, at Fru Kidde har faaet al sit Sinds skumringsagtige og natlige Poesi til at blomstre. Hvor de dufter sødt og besværet, løndomsfuldt og dragende. Der er smaa Mesterværker imellem – af stemningsbevæget Skildringskunst.” Christian Rimestad ”I en sen Nattetime er det nervepirrende Læsning […] den hemmeligsfulde, neddæmpede Tone, Gispet, det standsede Aandedrag, den dragende Fantasi og Visionernes Kraft er oprindelige Evner og Anlæg i Astrid Ehrencron-Kiddes Talent.” Cai M. Woel