Bechs Forlag

Bøger udgivet af Bechs Forlag

Ethan Frome

af Edith Wharton

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning. "Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet." – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag "En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var 'en bog, som folk roser, men ikke læser.' Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent." – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome "Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Kreutzersonaten

af Lev Tolstoj

Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten. I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang. På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her. "Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen "Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov "Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland

Enders strategi

af Orson Scott Card

Orson Scott Card (f. 1951) er en amerikansk forfatter, der skriver inden for flere forskellige genrer, men som hovedsageligt er kendt for sine science fiction-romaner. Enders strategi (1985) er hans mest kendte, og både for den og for efterfølgeren Speaker for the Dead (1986) vandt han de to højeste priser inden for science fiction-genren: The Hugo Award og The Nebula Award. Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew ”Ender” Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen. Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller. "Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok." – Booklist "Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!" – Jens Stürup, Proxima "Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre." – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

Uskyldens år

af Edith Wharton

Uskyldens år finder sted i de øverste samfundslag i 1870'ernes New York. Her møder vi Newland Archer og May Welland, der er det perfekte par. Han er en rig, ung advokat, og hun er en yndig, ung kvinde. De planlægger bryllup, deres omgangskreds er begejstret for giftermålet, og alt tyder på en lykkelig fremtid. Men da Mays kusine Ellen Olenska vender tilbage til New York fra Europa uden sin mand, skaber det røre i de fornemme kredse, der forarges over hendes beslutning om at forlade sin mand. Newland tiltrækkes af den stærke og selvstændige Ellen, der ligeledes tiltrækkes af ham, og han føler sig mere og mere splittet. På den ene side tynger omverdenens forventninger samt hans egne æresbegreber, og på den anden side vokser hans lidenskabelige følelser for Ellen. "Edith Whartons bog er en af de smukkeste, der nogen sinde er skrevet om smerten ved at give afkald." – Harald Engberg, Politiken "Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Munterhedens hus

af Edith Wharton

Munterhedens hus handler, som så mange af periodens store romaner, om penge og social status. Handlingen udspiller sig i de øverste samfundslag i New York, hvor den unge smukke Lily Bart dygtigt navigerer rundt i selskabslivet i håbet om at finde sig en rig ægtemand, der kan være den økonomiske redning for hendes luksuriøse levevis. Men mens Lily Bart, efter flere fatale fejltrin, må se sin agtelse dale i takt med, at sladderen om hende tager til, er der andre, der stiger i samfundet. Den unge forretningsmand Rosedale gennemskuer hurtigt det overfladiske iscenesatte miljø og foreslår Lily Bart en handel, hun er nødt til at tage op til overvejelse. For er man ikke en del af sæsonens fastlagte mønster, svæver man sfæreløs rundt i et tomrum af selskabelig ikke-eksistens. "Kærligheden gjort til socialt instrument, til personligt værdipapir. Ensomheden ud over giftegrænsen skildret som regulær 'konkurs'. Wharton leverer, fra et uvant miljø, knivskarpe og farverigt underholdende illustrationer af, hvad Marx mente med, at pengene i klassesamfundet umenneskeliggør forholdene mellem mennesker." – Søren Vinterberg, Politiken "Edith Whartons psykologiske sans, hendes detaljerede kendskab til sit miljøs for- og bagsider, hendes fint afbalancerede satiriske indfaldsvinkel og hendes stilistiske mesterskab gør hende til en væsentlig forfatter i det tyvende århundredes litteratur …" – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten "Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Heidi

af Johanna Spyri

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage? "Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken "Fortællingen om det forældreløse barn, der bliver sendt op for at bo hos sin bedstefar på alpen, hendes ophold i Frankfurt og hendes triumferende hjemkomst er muligvis mere populær hos verdens børn end Harry Potter-serien." – Daily Telegraph "Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

Heidi får brug for, hvad hun har lært

af Johanna Spyri

Efter sit ophold i Frankfurt bor Heidi nu igen på alpen sammen med sin elskede bedstefar. Hun holder kontakt med Klara, der næste sommer kommer på besøg sammen med Bedstemamma. Klara nyder de nye omgivelser og den friske gedemælk, der hurtigt gør hende både sundere og stærkere. Men Gede-Peter, der er vant til at have Heidi for sig selv, er så jaloux på Klara, at han laver nogle ulykker, der får uventede følger for ham selv og for beboerne på alpen. "Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken "Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring sig på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

Lady Susan * The Watsons * Sanditon

af Jane Austen

Et must for Jane Austen-elskere: Jane Austens Lady Susan i nyoversættelse samt hendes to ufuldendte romaner, The Watsons og Sanditon, som nu for første gang foreligger på dansk. Helt på højde med hendes store romaner i karaktertegning og miljøbeskrivelse. De tre tekster repræsenterer Jane Austen i tre forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier. Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur. The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom og Emma Woodhouse fra Emma. Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi. "Ligesom de fleste af hendes ungdomshistorier handler den [Lady Susan] om dårlig opførsel, men den er færdiggjort og afpudset, sofistikeret i sin analyse af opførsel og helt forskellig fra alt andet hun indtil da havde skrevet og nogensinde kom til at skrive igen. Et helt og aldeles usædvanligt stykke arbejde skrevet af en landsbypræsts datter." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life "I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne ... Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker." - Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life

Mytteri på Bounty

af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Mytteri på Bounty er baseret på den historiske hændelse i 1789, hvor en del af besætningen på det engelske skib H.M.S. Bounty med understyrmand Fletcher Christian i spidsen begik mytteri mod deres kaptajn William Bligh. I romanen af Nordhoff & Hall følger vi den fiktive jeg-fortæller Roger Byam (baseret på Peter Heywood), der som ung kadet kommer med på Bountys sejlads mod Tahiti, hvor han skal samle informationer om de indfødtes sprog. Gennem Byam hører vi om kaptajn Blighs uretfærdige behandling af sit mandskab, om mytteriet og om hans egen og andre af besætningsmedlemmernes efterfølgende dramatiske skæbner. Mytteri på Bounty har været filmatiseret flere gange, bl.a. i 1962 med Marlon Brandon i rollen som Fletcher Christian. ”Mytteri på Bounty består af det stof, som eventyrbøger er gjort af. Dens historiske nøjagtighed gør den ikke mindre spændende. Fortællestilen er bemærkelsesværdig med sin ægte 1700-talsfornemmelse og er samtidig forfriskende charmerende og smuk.” – New York Times ”En helt og aldeles usædvanlig og fuldstændig tilfredsstillende bog.” – Saturday Review ”Ikke blot en fortælling om havet; en fortælling om livet selv, om de varierende aspekter af godt og ondt i menneskeheden.” – Boston Transcript

Henrik Ibsen

af Georg Brandes

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes' portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over.   "Den biografiske læsning er klassisk Brandes. Han indlæser samtiden, sætter forfatteren i forbindelse hermed og derpå ser han på teksten." – Jesper Beinov, Berlingske

Onkels drøm

af Fjodor M. Dostojevskij

"Onkel" er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordassov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne 23-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger. Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner. For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.

Dobbeltgængeren

af Fjodor M. Dostojevskij

Goljádkin er en lavt rangeret embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget klassedelte samfund og drømmer urealistisk om øget rang og indflydelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han indbilder sig at møde sit alter ego: Goljádkin den yngre, som evner, hvad han ikke selv formår og uden skrupler maser sig frem og efterhånden fortrænger Goljádkin den ældre, der reduceres til en forsagt tåbe. Dobbeltgængeren er fra Dostojevskijs ungdomsår og er hans anden roman udgivet i 1846. Romanen er blevet stående som en klassiker med sit psykologiske studie af menneskets komplekse, ofte modsætningsfyldte natur, der under ugunstige omstændigheder kan udvikle sig til sygelig skizofreni. "Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer … som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov." – Joseph Frank, Dostoevsky "… det kunstværk, der bærer Dostojevskijs navn, er en gigantisk dityrambe til livets uudgrundelighed, til menneskesjælens uransagelighed, til tvivlens og troens spænding og lyn …" – Ad. Stender-Petersen

Barndom, opvækst og ungdom

af Georg Brandes

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker. ”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College ”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Northanger Abbey

af Jane Austen

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. "Northanger Abbey er en satire over dårlige romaner og deres læsere, men den er samtidig en eviggyldig autentisk fortælling om, hvordan en naiv og fantasifuld ung pige på 17 opdager verden og bliver klogere." - Poul Borum, Ekstrabladet "Jane Austens gotiske parodiroman, Northanger Abbey, er stadig en fornøjelse at læse. ... tonen er i særklasse munter, og løbende parodierer Austen datidens svar på krimien: den gotiske roman." - Leonora Christina Skov, Weekendavisen "Romanen giver en utroligt underholdende beskrivelse af datidens overfladiske liv i den velbeslåede middelklasse med dens nøgterne sammenkobling af ægteskab og økonomi. Også Austens satire over den gotiske roman, der gør det svært for hovedpersonen at skelne mellem fiktion og virkelighed, er frydefuld læsning. ... Efter 200 år er romanen stadig en stor læseoplevelse. Ikke mindst fordi den ikke kun er en velskrevet samtidssatire, men også en evigtgyldig udviklingshistorie." - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden

Med det hele ...

af Charles Bukowski

Charles Bukowski (1920-1994), der ofte betegnes som kultforfatter, var en af efterkrigstidens mest markante amerikanske forfattere. Han beskæftigede sig i både lyrik og prosa hovedsagligt med den hvide underklasse, og hans skrivestil er kendetegnet ved sin forening af rå beskrivelser, en poetisk tone og befriende sort humor. Han er især kendt for sine fem semibiografiske romaner om Henry Chinaski: Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989).  ”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.” Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig. ”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt ”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

Onkel Toms hytte

af Harriet Beecher Stowe

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.    Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

I kamp med havet

af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Det er måske den mest enestående sørejse i søfartens historie, som kaptajn William Bligh gennemførte, da han i 1789 efter mytteriet på hans skib H.M.S. Bounty sammen med 18 besætningsmedlemmer blev efterladt midt ude på Stillehavet i en åben båd. I I kamp med havet er det underlæge Thomas Ledward, der beretter, hvordan kaptajn Bligh førte Bountys lille, ubevæbnede og overlæssede barkasse 4000 miles fra Venskabsøerne til Timor. I 41 spændingsfyldte døgn må de 19 mænd kæmpe mod vilde stammer, sol, storme, sult og tørst, mens de forsøger at holde modet oppe. Vind, vejr og begivenheder er hentet fra kaptajn Blighs egen logbog, hvor han ganske kort har givet en beskrivelse af hver enkelt dag. Beretningen om disse mænds kamp og trængsler er et uforglemmeligt epos om menneskelig vilje og udholdenhed, om en af de mest fantastiske sørejser, der nogensinde er foretaget. “Måske den mest bemærkelsesværdige sørejse i søfarerannalerne foretaget i en åben, overlæsset og underprovianteret båd … En beretning, der er lige så autentisk i sin lokale kolorit som i sin historiske kendsgerning … Forfatterne har taget ved lære af Conrad, i forståelsen af sømænds psykologi og af Stevenson i opbygningen af en sandsynlig historie med udgangspunkt i sparsomme kilder.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review “En fantastisk bog, der bør indtage en permanent plads i den narrative spændingslitteratur.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books “Storartet … Nordhoff og Hall har gjort et fantastisk stykke arbejde med deres beretning om kaptajn Blighs bemærkelsesværdige bedrift.” – Chicago Tribune “En af havets store historier.” – Times Literary Supplement

Robinson Crusoe

af Daniel Defoe

Som ung trodser Robinson Crusoe sin fars råd og står til søs på jagt efter eventyr. Selvom han på sine første rejser får flere forvarsler om, hvad han har i vente, hvis han fortsætter livet på havet, begiver han sig efter nogle år som plantageejer i Brasilien atter til søs. På denne rejse lider han skibbrud, mister alle sine rejsefæller og får sig kun med nød og næppe kæmpet i land på en øde ø, hvor han er tvunget til at blive. Ved hjælp af lidt held, arbejdsomhed, selvdisciplin og foretagsomhed får Robinson Crusoe langsomt skabt sig en tilværelse på øen med både agerbrug og husdyrhold. Som øens enehersker begynder han efterhånden at føle sig både tryg og hjemmevant, indtil han en dag pludselig opdager et menneskeligt fodspor, der ikke stammer fra ham selv. "Robinson Crusoe er det modsatte af det primitivt oppiskede nid og nag i Robinson Ekspeditionen: Ømt og generøst fremmanet menneskelighed – og som alle klassikere lige så akut nærværende og vedkommende som helt vildt mærkværdig." – Lars Bukdahl, Weekendavisen "Uanset med hvilke litterære briller man læser romanen, er den en ubestridt klassiker i kraft af sin eventyrlige og fascinerende historie, der gør den til et uopslideligt stykke populærlitteratur." – Jytte Kjær Schou, Litteratursiden "Daniel Defoes klassiske roman er engelsk litteratur, når det er bedst." – Robert McCrum, The Guardian

Rutebil på afveje

af John Steinbeck

Juan og Alice Chicoy ejer en restaurant med tilhørende autoværksted i et øde vejkryds nær den mexicanske grænse. Mens den koleriske Alice passer restauranten sammen med en romantisk drømmende servitrice, passer den rolige, mandige Juan værksted og buskørsel sammen med lærlingen ’Bumse’, hvis tanker kredser om damer. I et forfærdeligt uvejr kører bussen en dag fast på en øde, mudderfyldt vej i Californien. Og i den usædvanlige situation opstår en række spændinger mellem de otte tilfældigt sammenbragte personer, der får den polerede overflade til at briste og personerne til at afsløre deres sande karakter og nå til nye erkendelser. Et eksistentielt drama. ”I virkeligheden har Steinbeck med denne bus og dens passagerer tegnet et rystende billede af det moderne samfund og dets mennesker. Mr. Pritchard er forretningsmanden, den velpressede kedsommelighed i egen høje person. Penge, procenter, profit er hans devise. Konen er forkælet, datteren Mildred supermoderne og frisindet og køn; hun forelsker sig kødeligt i chaufføren Juan, mandfolket, kraften, sundheden. Så er der Ernest Horton, der sælger morsomme artikler fra ’Spøg- og Skæmt-Selskabet’: knuste tæer og tommelfingre, som man kan trække af og på til forlystelse for slægt og venner. Heller ikke skøgen mangler i selskabet, Camilla Oaks hedder hun, og om hendes struttende forfængelighed kredser alle af mandkøn, unge og gamle, fromme og syndige.” – Erik Knudsen ”En mægtig præsentation i sin art af en kolossal koncentreret kraftkilde. Et sprængfærdigt atom af en bog.” – Hans Brix ”Aldrig har Steinbeck skrevet en så kunstnerisk behersket og fuldendt eller en så meningsfuld dybtloddende bog som denne … om nutidsmenneskets sjælelige nød og forvirring, dets angst og ensomhed, dets rørende drømme og længsler og først og fremmest dets dyriske begær og tarvelige egoisme … [Men romanen får] lys og varme af hans følelse af medansvar, af kærlig medfølelse og især af hans forstående humor.” – Jørgen Claudi ”En af Steinbecks bedste bøger.” – Newsweek

Fornuft og følelse

af Jane Austen

Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden. "... fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke - selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform - også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige." - Lars Bukdahl, Weekendavisen "Man bør læse Austen først og fremmest på grund af personskildringer og dialoger - de er helt ubetalelige. Ingen kan som Austen lystigt lade personerne udlevere sig selv i dialogerne, hvor dumhed og tåkrummende mangel på fintfølelse går hånd i hånd med ekstrem optagethed af penge og økonomi, langt fra det kulturelle dannelsesideal, som Austen skriver ud fra. Det er vanvittig morsomt og som skabt til film - men altså også værd at læse." - Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad "Jane Austen er igen tilgængelig på dansk - en fryd for både øjet og øret. ... det ville være en skændsel hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat. ... Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene..." - Claus Schatz-Jakobsen, Standart

Overtalelse

af Jane Austen

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse. Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue. "En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." - Bent Mohn, Politiken "Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" - Poul Borum, Ekstra Bladet

Stolthed og fordom

af Jane Austen

Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham endnu mere. I den begivenhedsrige fortælling, der herefter følger, udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien. "Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren." - Lars Handesten, Berlingske "Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy." - Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad "Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab." - Anna Quindlen, Modern Library

Stormfulde højder

af Emily Brontë

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv. "Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken "Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information "Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske

Skaknovelle

af Stefan Zweig

Ombord på et dampskib, der har kurs fra New York mod Buenos Aires, møder en lille flok skakentusiaster den russiske verdensmester i skak, Mirko Czento­vic. Czentovic er kold og arrogant, men det lykkes dem at få ham overtalt til et spil skak, som russeren selvfølgelig vinder overlegent. I løbet af det næste parti slutter den mystiske Dr. B sig til amatørerne, og det lykkes mod alle odds at opnå remis. Hvordan Dr. B er kommet i besiddelse af sin enestående forstå­else af spillet, og hvilken pris han har måttet betale, oprulles, da Dr. B fortæller sin usædvanlige historie til novellens jeg-fortæller. “Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke … Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemle­vede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primiti­vitet og intelligens … Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.” – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken “Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft; un­der den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.” – Harald Engberg

Pitcairn-øen

af Charles Nordhoff & James Norman Hall

I tredje del af Bounty-trilogien følger vi mytteristernes skæbne på Pitcairn-øen, hvor ni af mytteristerne, anført af Fletcher Christian, slog sig ned i 1790 sammen med seks indfødte mænd og tolv kvinder fra Tahiti. I 1808 blev deres skjulested opdaget og bekendtgjort for verden af kaptajn Mayhew Folger fra det amerikanske sælfangerskib Topaz. På det tidspunkt var der på øen kun én hvid mand, ti midaldrende polynesiske kvinder samt en mængde børn og unge. Historien om de første år på Pitcairn-øen er tragisk. Der var alle muligheder for at skabe et lykkeligt samfund, men på grund af nogle af de simple mytteristers nedladende og grove behandling af de indfødte mænd, rivalisering om kvinderne, alkoholisme, grådighed og hævnfølelse mundede det efter nogle år ud i dramatiske stridigheder, og efter 10 år var 16 af bosætterne døde; heraf var 15 omkommet på voldelig vis. Skildringen af de dramatiske begivenheder bygger især på de beretninger, som Alexander Smith (den eneste overlevende mytterist) gav til Mayhew Folger og nogle af de få andre kaptajner, der senere ankom til den svært tilgængelige ø. “En eminent fortælling om eventyr og konflikt … Det er en bog, som rigeligt vil belønne enhver læser.” – Saturday Review “Fremragende … En højst blodig blanding af lidenskab og romantik.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review “En original og gribende fortælling … Pitcairn-øen tegner med kraft og indsigt endnu en gang det klassiske omrids af det gamle Bounty-drama; denne utrolige, perfekte tragedie, fyldig i hver eneste detalje, som rent faktisk fandt sted i menneskenes verden.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books

En fæl historie og andre fortællinger

af Fjodor M. Dostojevskij

Nyoversættelse af Trine Søndergaard og Tine Roesen 2017. Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser. ”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar Thomassen I Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv. ”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetik I Julefest og bryllup (1848) berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand. Samlingen afsluttes med En dreng til juletræsfest hos Kristus (1876), en sørgelig historie om de fattige og hjemløse i Sankt Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Vederfarelse

af Bodo Kirchhoff

Nyoversættelse af Ulla Søgaard 2018. Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen, har slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig og er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør. Selv samme nat begynder hans vederfarelse, som i løbet af tre dage fører ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger. Derudover har de to det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp. “En vidunderlig simpel begyndelse, og en slutning, så mangefacetteret og sørgmodig og tæt, som kun få i Tyskland kan det. Bodo Kirchhoff er en mesterfortæller; hans Vederfarelse vedgår os alle.” – Richard Kämmerlings, Die Welt “… med billeder, som brænder sig fast, og erkendelser, som gør oplevelsens banalitet til et virkeligt syn.” – Ulrich Rüdenauer, Süddeutsche Zeitung “At skrive om kærlighed og sorg er en kunst … Det er overvældende, hvorledes Kirchhoff viser os det virkelige liv på få sider.” – Judith von Sternburg, Frankfurter Rundschau

Ivanhoe

af Walter Scott

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks. Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena. “Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman “[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph “En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

Lussingen

af Christos Tsiolkas

Et treårigt barn får en lussing af en voksen til en grillfest i et australsk forstadskvarter, og episoden udvikler sig til et kaos, der truer med at splitte familier og venskaber. Lussingen har været en litterær begivenhed, siden den udkom i 2008, og er blevet kaldt den store australske samtidsroman. Gennem otte hovedpersoner fortæller Christos Tsiolkas historien om et samfund i kulturelt opbrud i en rå tone, der går direkte på Australiens kulturelle tabuer. Med et godt blik for hykleriet, egoismen, intolerancen – og alt det, der trods alt føles godt og smukt – fortæller Tsiolkas en intens fortælling om mand mod kvinde, ung mod gammel, indvandrer mod indfødt, rig mod fattig. En historie om tabte drømme og om nye generationer fyldt af usikre forventninger. Lussingen er en international bestseller og omtales som den store australske samtidsroman. Den har modtaget adskillige priser, heriblandt Commonwealth Writers’ Prize og Australian Literary Society Gold Medal i 2009, og var desuden longlisted til Man Booker-prisen 2010. “Har man aldrig læst en australsk bog, må det her blive den første. Den er så velfortalt og underholdende, at den ikke er til at lægge fra sig.” – Lars Hedebo, Politiken, ♥♥♥♥♥ “Manden kan skrive, så hans roman er på en gang sindssygt underholdende og på et højt litterært niveau.” – Pernille Stensgaard, Weekendavisen ”Fantastisk fortælling fra et moderne Australien … Jeg er vild med denne samfundskritiske roman.” – Litteratursiden.dk ”Sommerens must-read-roman.” – Guardian

Jægerne på Karinhall

af Carl-Henning Wijkmark

Jægerne på Karinhall er Carl-Henning Wijkmarks debutroman. Den er en blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi, og med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farce har den for længst opnået klassikerstatus. Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers Tredje Rige vokser. Den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste Secret Service til at infiltrere Hermann Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en norsk maratonløber så? ”Fremragende roman.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”En af de bedste romaner jeg har læst i mange år.” – Anna Libak, Radio24syv ”Elegant, stærkt underholdende og lige så foruroligende.” – Torben Brostrøm, Information

Effi Briest

af Theodor Fontane

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina- Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland. Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder. ”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen   ”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme..” – Jens Kruuse ”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal- Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest. – Thomas Mann 

Lene

af Theodor Fontane

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina. Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Lene er en smuk og ung syerske, og Botho er en aristokratisk kavaleriofficer. De forelsker sig i hinanden på en udflugt, men begge ser tydeligt fra begyndelsen at de ikke har nogen fremtid sammen - i et klasseopdelt samfund, der anser deres forhold for umuligt, og nægter at anerkende alvoren i deres følelser. Botho ser ud til at have et glimrende liv foran sig, men det smertelige brud og den uforløste kærlighed, lurer hele tiden lige under overfladen. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870'erne, fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede - Theodor Fontane. Med en forførende enkelhed bliver den bittersøde fortælling præsenteret for læseren uden påtvungne følelser eller dramatiske virkemidler. Fontane lader i stedet den nøgterne sandhed få lov til at gøre sin virkning. “Lene’ har den feljfri logik og smukke formgivning, som ses ved de bedste noveller” - Paul Binding, The Spectator ”Der er en underliggende tristesse, der løber igennem denne roman, men for dens medmenneskelighed, underfundighed og billedlige umiddelbarhed -  er den en fryd at læse” Ruth Pavey, The Independent ”Theodor Fontane's første sande mesterværk; den har en perfekt begyndelse, en perfekt ende og ingen overflødige sætninger imellem” - Henry Garland

Pigen med fingerbøllet

af Michael Köhlmeier

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene, som hun er, slutter hun sig til dem.Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.”   ”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser, som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung    

Gitterporten

af Fred Uhlman

Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone. "Et lille mesterværk ... skrevet i mol, hjemlængselens toneart ... med en musikalsk kvalitet, som er både lyrisk og uafrystelig nagende." - Arthur Koestler "Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." - Tage Taaning, Berlingske Tidende "En miniatureroman så smuk, at Goethe kunne have skrevet den. Og så barsk, at Hitchcock ville have veget tilbage for at filme den. Uden at være politisk, siger den mere om Det Tredje Riges storhed og fald end et helt bibliotek." - E. Chr. R. Bernhardsen, B.T. "... ikke mange, der så dybtborende og fornemt har vist, hvordan det kunne gå til at et land med en eksklusiv højkultur kunne gå grassat, som denne lille roman af Fred Uhlman." - Henning Ipsen, Jyllands-Posten "Fin, varm bog om det romantiske Tyskland før Hitler ... fortalt mærkeligt ubittert og dæmpet. Katastroferne gives knapt og uden patos." - Bent Mohn, Politiken

Skaknovelle

af Stefan Zweig

Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet. "Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke. ... Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens. ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." - Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken "Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad." - Harald Engberg

Lady Susan * The Watsons * Sanditon

af Jane Austen

Et must for Jane Austen-elskere: Jane Austens Lady Susan i nyoversættelse samt hendes to ufuldendte romaner, The Watsons og Sanditon, som nu for første gang foreligger på dansk. Helt på højde med hendes store romaner i karaktertegning og miljøbeskrivelse. De tre tekster repræsenterer Jane Austen i tre forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier. Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur. The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom og Emma Woodhouse fra Emma. Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi. "I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne ... Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker." - Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life

Homer og Langley

af E.L. Doctorow

Brødrene Homer og Langley er født ind i en rig New York-familie, men allerede som teenager mister Homer synet, og Langley vender hjem fra 1. verdenskrig med ødelagte lunger. Da de samtidig mister deres forældre i den store influenzaepidemi, synes de helt uegnede til at klare den nye tid. I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags 'road novel', idet den amerikanske udvikling fra 1930'ernes forbudstid med gangstermiljø op til 1960'ernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv. Centrale emner som racisme, kriminalitet, imperialisme og religion berøres gennem deres kontakt med immigranter, prostituerede, overklassen, offentligt ansatte, gangstere, jazzmusikere m.fl. Deres liv kan anskues som en farefuld odyssé i den amerikanske udvikling, hvor de kæmper for at overleve og skabe en mening med deres eget liv. "E.L. Doctorow har med sin fiktive version af Collyer-brødrenes samlermani skrevet et skævt, begavet mesterværk, der med stor poetisk, empatisk og humoristisk kraft går rent hjem." - Nanna Goul, Weekendavisen "E.L. Doctorow har givet os endnu en fabelagtig roman, der befinder sig i grænselandet mellem fiktion og dokumentarisme. Denne gang handler det om de excentriske Collyer-brødre. ... Doctorow skriver ikke om virkeligheden, men lader Homers virkelighedsforståelse komme til orde i et blændende portræt, der vælger sympatiens og ikke fordømmelsens eller udstillingens sti." - Per Krogh Hansen, Berlingske, ***** "Med den blinde Homer som fortæller af deres stillestående odyssé udfolder Doctorow en bevægende saga om det turbulente 20. århundrede set fra et absolut stillestående udsigtspunkt." - Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥ "E.L. Doctorow viser igen, at han mestrer blandingen af fiktion og dokumentar. Ud over at fortælle en god historie sætter han nogle amerikanske myter i perspektiv. ... en dybt gribende historie om tab, kærlighed og loyalitet." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, ***** "Homer og Langley er en nydelse at læse, faktisk virker den lidt for kort i lyset af alt det, Doctorow har på hjerte, og den rummer smukke poetiske billeder og øjeblikke af stor ømhed mellem brødrene." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad "Homer og Langley kan i sin gotiske pragt og med sin klaustrofobiske atmosfære nydes som en homage til Edgar Allan Poe." - Tonny Worm, Information "Vi har nok her en mulig moderne klassiker." - Beth Høst, Lektørudtalelse

Jane Eyre

af Charlotte Brontë

Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger. "Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." - Elsa Gress "Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." - Virginia Woolf "Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." - Per Krogh Hansen, Berlingske

Havet

af John Banville

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne. Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst. "... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, ***** "Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, ***** "... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet "I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

Northanger Abbey

af Jane Austen

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. "Northanger Abbey er en satire over dårlige romaner og deres læsere, men den er samtidig en eviggyldig autentisk fortælling om, hvordan en naiv og fantasifuld ung pige på 17 opdager verden og bliver klogere." - Poul Borum, Ekstrabladet "Jane Austens gotiske parodiroman, Northanger Abbey, er stadig en fornøjelse at læse. ... tonen er i særklasse munter, og løbende parodierer Austen datidens svar på krimien: den gotiske roman." - Leonora Christina Skov, Weekendavisen "Romanen giver en utroligt underholdende beskrivelse af datidens overfladiske liv i den velbeslåede middelklasse med dens nøgterne sammenkobling af ægteskab og økonomi. Også Austens satire over den gotiske roman, der gør det svært for hovedpersonen at skelne mellem fiktion og virkelighed, er frydefuld læsning. ... Efter 200 år er romanen stadig en stor læseoplevelse. Ikke mindst fordi den ikke kun er en velskrevet samtidssatire, men også en evigtgyldig udviklingshistorie." - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden

Fornuft og følelse

af Jane Austen

Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden. "... fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke - selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform - også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige." - Lars Bukdahl, Weekendavisen "Man bør læse Austen først og fremmest på grund af personskildringer og dialoger - de er helt ubetalelige. Ingen kan som Austen lystigt lade personerne udlevere sig selv i dialogerne, hvor dumhed og tåkrummende mangel på fintfølelse går hånd i hånd med ekstrem optagethed af penge og økonomi, langt fra det kulturelle dannelsesideal, som Austen skriver ud fra. Det er vanvittig morsomt og som skabt til film - men altså også værd at læse." - Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad "Jane Austen er igen tilgængelig på dansk - en fryd for både øjet og øret. ... det ville være en skændsel hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat. ... Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene..." - Claus Schatz-Jakobsen, Standart

Shane - den tavse rytter

af Jack Schaefer

Shane er den legendariske historie om den mystiske, ensomme fremmede, der en dag kommer ridende ind i den dal, hvor drengen Bob bor med sine nybyggerforældre på en ranch. Shanes herkomst og fortid fortaber sig i det ukendte, men på trods af sin gådefuldhed og tavshed opbygger Shane et stærkt venskab med Joe og Marian Starrett, Bobs forældre. Den lille nybyggerfamilie kæmper sammen med de andre nybyggere i området en hård kamp mod den skruppelløse, grådige ranchejer Fletcher. Shane bliver snart in­volveret i denne kamp og kommer til at stå med nybyggernes skæbne i sine hænder. Han har i lang tid forsøgt at bekæmpe fortidens skygger, men må erkende at: "En mand er, hvad han er, Bob, og det kan ikke lade sig gøre at lave om på støbeformen." "Hvorfor ikke indrømme det: Shane er en morderlig historie i sin art, en ægte saga, der udspiller sig på litteraturens overdrev." - Harald Engberg "Savnet klassisk western-roman fra 1949 bliver endelig genoptrykt. ... regnes i USA for et mindre mesterværk om det vilde vest og dets svanesang over for moderne tider. ... Schaefers bog er en træffende hyldest til det vilde vests værdier og den amerikanske selvforståelse som en nation af frie og tapre individualister." - Bo Tao Michaëlis, Politiken "Der vil også være læsere til den de næste 30 år, for den handler om det stof, der skaber helte, myter og mænd." - Helle Winther Olsen, Lektørudtalelse

Overtalelse

af Jane Austen

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse. Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue. "En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." - Bent Mohn, Politiken "Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" - Poul Borum, Ekstra Bladet

Den evige ægtemand

af Fjodor M. Dostojevskij

Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed. "Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne." - Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥ "Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! ... Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det. ... Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning." - Marie Guldager, Litteratursiden "… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt." - Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad "I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog - en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning - måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer - ikke på det den anden siger - men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller." - Joseph Frank, Dostoevsky - The Miraculous Years, 1865-1871

Stormfulde højder

af Emily Brontë

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv. "Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken "Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information "Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske

Stolthed og fordom

af Jane Austen

Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham endnu mere. I den begivenhedsrige fortælling, der herefter følger, udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien. "Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren." - Lars Handesten, Berlingske "Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy." - Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad "Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab." - Anna Quindlen, Modern Library

Alt falder fra hinanden

af Chinua Achebe

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden. "Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen "Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." - Eva Pohl, Berlingske "Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød - eller nærmere kulturovergreb - der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." - Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk "Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske." - Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University "En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang." - Oprah Winfrey "Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

Trives ej længere her

af Chinua Achebe

Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af. Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden. "Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra. ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten "Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." - Klaus Rifbjerg, Politiken "Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus. ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." - Lektørudtalelse "Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

Herre og tjener

af Lev Tolstoj

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet. "Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten "Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

Udvalgte fortællinger

af Lev Tolstoj

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter. Fortællingerne fremstår myteagtige, mejslet med skarpe sansninger i en naturlig og enkel fremstilling. "I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger." – Ejnar Thomassen "Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger." – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad

Marchen

af E.L. Doctorow

I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed. Marchen har vundet Pen/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen og var desuden finalist til Pulitzerprisen. "Med Marchen har E.L. Doctorow skrevet et af de stærkeste litterære portrætter af USA i krig, vi har fået i det nye årtusind. ... en overdådig roman, der bringer os gennem magiske, medrivende og mytiske øjeblikke af forbavselse, frustration, desperation og rædsel, tragedier, skuffelser og sejre. I Doctorows visionære optik indeholdt Shermans march det hele - det gør Marchen også." - Tonny Vorm, Information "... nu giver Bechs Forlag os så Doctorows store roman om Den Amerikanske Borgerkrig, Marchen (2005), som vandt både PEN/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen. Jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent." - Nanna Goul, Weekendavisen "Det er ikke så meget krigens gru og meningsløshed som dens kaos og tilfældighed, Doctorow beskriver. Der er liv i figurerne, og den 'historiske' reportage er udmalet med stor overbevisning ..." - Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥ "Marchen er en episk beretning om krigens gru og meningsløshed og om de tilfældigheder, der får så stor indflydelse på de enkelte menneskeskæbner. Nærmest som en reportage opruller Doctorow sin fortælling og tegner samtidigt hvert portræt med stor medfølelse og indlevelse. Intet mindre end en fremragende roman." - Jette S. F. Holst, Litteratursiden

Emma

af Jane Austen

Emma Woodhouse er både smuk, intelligent og rig. Efter sin mors død har hun indtaget rollen som førstedame på Hartfield, hvor hun bor sammen med sin omsorgsfulde, men noget hypokondriske far. Woodhouse-familien er en af de fornemmeste på egnen, og Emma er meget bevidst om sin overlegne position såvel som sine øvrige fortrin. Da hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv over for sin veninde Harriet, løber hendes livlige fantasi flere gange af med hende, og hendes tendens til at nære lidt for høje tanker om sig selv og sin egen dømmekraft medfører utallige forviklinger og får helt uforudsete konsekvenser. Emma, som også er meget kærlig og charmerende, har mange venner, der tilsyneladende alle er blinde over for hendes fejl. Bortset fra Mr. Knightley. Han forsøger utrætteligt at få den stædige Emma til at indse sin egen indbildskhed, men da hun endelig begynder at indrømme sandheden over for sig selv, er det lige ved at være for sent. "Bogen er som en brusende kvadrille med partnerskifte, til alle efter megen uvished finder den rette … totalbilledets elskværdighed er uimodståelig." - Jacob Paludan, Politiken "Rene mesterstykker er portrætterne af den snakkesyge Miss Bates og Emmas far, den gamle forpylrede Mr. Woodhouse. De er bundkomiske, men meget menneskelige og meget elskelige. Alle hendes figurer træder os lyslevende i møde tværs gennem deres historiske mundering. Giv dem andre hatte, bukser eller kjoler på, og vi har dem spadserende rundt imellem os i dag." - Mogens Knudsen, Information

Mansfield Park

af Jane Austen

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før. "… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life "Det er uden tvivl hendes mest sexede. … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." – Paula Byrne, The Telegraph "Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed." – Margaret Drabble

Dzjamilja

af Tjingiz Ajtmatov

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler. "Den smukkeste kærlighedshistorie i verden." – Louis Aragon "Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det." – Bris, BT "Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende." – Per Gudmundsen, Aktuelt "… dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte. … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad