Stå aldrig til søs! forside

Stå aldrig til søs!

Stå aldrig til søs! forside
Forfatter:
Omslag:
E-bog
ISBN13:
9788799656332

Denne nøgleroman er den tredje og sidste i trilogien, som omhandler morsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenestesteder, med fortrinsvis opdigtede personnavne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne. Hvorfor også officererne i søværnet fik bedømmelse i humoristisk sans.Romanerne omhandler mange farverige personligheder i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper, som i dag, i vores å så politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere.Der er, for at sætte romanen i den rette tidsperiode, nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.Romanerne omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det ofte skete senere, at nogle chefer fulgte admiralens vise og blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd og fællestillidsmænd, fordi de ikke havde samme solide baggrund i arbejdsret og overenskomstaftaler som tillidsmændene og tillidskvinderne havde, og hvor forsvarsledelsen, når noget blev ubekvemt, valgte at være politisk korrekte og glemte deres militære ledelsespligt, nemlig at bakke op om personellet i felten og på skibene. De havde allerede som unge officerer lært at ydeevne ikke nødvendigvis er vejen til topjob. Det er vigtigere, at lefle for de rigtige personer og have et godt forhold til chefen også i fritiden.Så var det nemmere at vaske hænder og følge admiralens vise:” Da mine egne tanker var så få og små så endte jeg med kors og bånd og stjerne på”.De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød ad små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe, Forsvarskommandoen og i ministeriet, og undgik herved behændigt, at komme ud på det dybe vand.Her gik de dagligt op og ned ad de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imens de nynnede: ”Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå, I får stribevis af kors og bånd og stjerne på”.De resterende officerer, der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i hyre, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske var, hvis de skvattede på det nybonede gulv.Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt, hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at: ”Most – if not all - of the Navy’s work goes on unseen.”Det er måske godt det samme, for ikke alle de rævekager nogle guldkysede officerer der var medlem af foreningen til ros og berømmelse gik og lavede i nulenergihuset, tålte dagens lys.Forfatteren har dog fortrinsvis i denne serie valgt at fortælle om de morsomme historier, der gik som vandrehistorier eller kabysrygter, og som selvfølgelig ikke blev omtalt i forsvarsmedierne og da slet ikke i Hjemmeværnsbladet, der i øvrigt gik under øgenavnet Pravda.Derfor skal bogens titel med henvisning til admiralens vise også tages med et glimt i øjet når der bliver skrevet: “Stick close to your desks and never go to sea. And you may be the rulers of the Queen’s Navy.”

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
Plusbog 174,00 0,00 174,00

Af samme forfatter

Mytteriet

af Kurt Lundholm

"Vi begår aldrig fejl og skulle vi undtagelsesvis begå en fejl indrømmer vi det aldrig"   Et motto, der var Stalin værdigt, men som tilsyneladende var man­traet i Søværnets ledelse i 1980'erne - altså længe før Thomas Rathsacks bog væltede en forsvarschef pga. Forsvarskommandoens kultur med løgn og manipulation.   En officer med et kendt alkoholproblem sendes efter 12 års tjeneste bag et skrivebord af sted som skibschef på et af søværnets inspekti­onsskibe på togt til Færøerne.   Skibchefens alkoholmisbrug skaber farlige situationer og et utåleligt samarbejdsklima mellem skibets besætning og dets chef.   Bogen omhandler ikke et fuldbyrdet mytteri, men optakten til dette. En situation, der blev skabt af en personalepolitik hvor karriereplaner, normer og traditioner var vigtigere end sikkerhed til søs og behovet for at hjælpe en syg skibschef.   Mytteriet blev kun afværget af besætningen som i tre måneder måtte kæmpe med en alkoholiseret skibschef, en uduelig eskadreledelse og en personale sektion som ikke ville erkende egne fejl.   Da besætningen efter mange prøvelser i et verdens mest ugæstfrie farvande afsluttede dette mareridts togt, ja så forsøgte man at rette smed for bager, ved at forsøge at straffe budbringerne (officererne ombord) fordi de havde haft mod til at sætte sig op mod de store hanelefanter i søværnets ledelse.   ."MYTTERIET", der er Kurt Lundholms første bog, er skrevet for at fortælle om alkohol misbrug og manglende sikkerhed til søs i 1980'erne – emner der stadig er aktuelle jfr. den nye promillelov og artikler i f.eks. Jyllands Posten. Se anmeldelser på.www.brunlynget.dk

Mytteriet

af Kurt Lundholm

Løgn og manipulation i Forsvarskomanoden er ikke nogen ny foreteelse, idet man allerede i 1980`erne havde et motto der var Stalin værdigt nemlig: "Vi begår aldrig fejl, og skulle vi undtagelsesvis gøre det indrømmer vi det aldrig"  MYTTERIET omhandler løgn og manipulation hos flådens chefers omkring et tabu belagt emne som alkoholisme, og en situation der på grund af en inkompetent eskadreledelse, nemt kunne have udviklet sig til et mytteri. Dette blev afværget af besætningen som i tre måneder måtte kæmpe med en alkoholiseret skibschef og en eskadreledelse som satte principper, normer, og traditioner over sikkerhed til søs og behovet for hjælp til en alkoholiseret skibschef. Og da besætningen efter de mange prøvelser afsluttede dette mareridtstogt, ja så forsøgte man for ikke at tabe ansigt, at rette smed for bager, ved at forsøge at straffe budbringerne (officererne) fordi de havde haft mod til at sætte sig op mod de store hanelefanter i søværnets ledelse som i egne øjne var ufejlbare.Først efter at fagforeningen var bragt ind i sagen trak man, af frygt for offentliggørelse, følehornene til sig.

Richard Banden

af Kurt Lundholm

Bogen om Richard banden fortæller om bandebegrebet, som altid vil kunne opstå, hvis man, selv i små byer, ikke kan tilbyde de unge drenge aktiviteter som på fornuftig vis kan holde dem beskæftiget og uden for kriminalitet. Richard banden kan på ingen måde sammenlignes med de kriminelle bander der hærger storbyerne i disse år, men omtaler en selvbestaltet ungdomsklub som i perioden efter 2. Verdenskrig blev etableret i den lille fiskerby, hvor drengene, som alle andre drenge havde behov for, at dyrke de maskuline værdier. Richard banden omhandler en periode ved afslutningen, og kort efter 2.verdenskrig, hvor det ikke var en videnskab at få, og opdrage børn, og hvor børnehaver, ungdomskonsulenter, mentor, curling børn, dampbørn, utilpassede unge og besættere m.m. var ukendte begreber -nemlig i peroden da bedstefar var dreng. Her var de unge ofte overladt til sig selv og deres fantasi og kreativitet med hensyn til at få tiden til at gå indtil mor og/eller far kom hjem fra arbejde. Her kunne de lege og udleve deres drømme og fantasier uden overvågning af kvindelige pædagoger og forældre. Det gjorde dem til hele mennesker der ikke senere i livet havde behov for kanindræberkurser og lignende. »Tilbage i bunkeren stod de to tilfangetagende drenge på ca. 13 år bundet til hver sin pæl. Diskussionen gik nu på, hvad der skulle ske med dem – for straffes skulle de, så mosegårdsungerne forstod, at de skulle holde sig væk. Drengene kiggede med tårer i øjnene fra den ene til den anden, medens den ene vanvittige idé efter den anden blev foreslået, indtil en fik en skrækkelig idé, som Poul nølende accepterede. Drengene fik nu trukket bukserne og underbukser af, medens de skreg som stukne grise. En af drengenes Schæferhund blev holdt i en snor foran dem. Der blev sagt pus, og hunden begyndte straks, at snerre og vise tænder, alt imedens snoren blev slækket så der kun var 20 cm hen til drengenes penis. De skreg nu som vanvittige og sled i deres reb for at komme fri, alt imedens de tissede ned af sig.«

Søridderne

af Kurt Lundholm

” Denne roman er den første bog i en serie som omhandler handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.   I denne, den første bog følger vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge og Danmark med uddannelsen fra jungmand til skibsfører og senere søofficer af reserven   Romanen er opbygget omkring skibe forfatteren på et tidspunkt har sejlet med, men med opdigtede navne, inspireret af egne og andre aktuelle hændelser samt genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og ¸øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne. Romanen omhandler mange farverige personer i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper som i dag, i vores politisk korrekte samfund desværre ikke findes mere.     Hvis læseren mener, at kunne genkende personer og ¸øgenavne er det selvfølgelig helt utilsigtet, og må alene tillægges læserens fantasi.     Romanen omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det senere ofte var tilfældet, blev ført som dukker i et dukketeater af talsmæd, fællestillidsmænd og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.   Derfor valgte de af bekvemmeligheds grunde at følge admiralens vise:   "Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på."     De af dem som kunne mestre at holde kæft, og holde egen tanker indenbords, flød af små kanaler, ved hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i Forsvarskommandoen og i ministeriet.   Her gik de dagligt op og ned af de bonede gulve med en vigtig sag under armen og nynnede     "Hold dig i en hver henseende fra det de dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå I får stribevis af kors og bånd og stjerne på"     De resterende officerer valgte, at være rygraden i søværnet og stod til søs ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i løn, idet de som sad i land tættest ved kagefadet altid sørgede for sig selv først, så kunne de sejlende få resten, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end dem på de bonede gulve.     Der er skrevet utallige bøger om marinens historie med heltegerninger og søslag, og om hvor dygtige officererne i søværnet var og er, for god markedsføring har altid været et "must" i firmaet. Derfor har forfatteren i de disse bøger valgt at komme tæt på bl.a. orlogslivet og de morsomme historier som man i søværnet sjældent officielt omtalte, men som gik som vandrehistorier eller kabysrygter.     Det kan falde nogle af de sarte officerer for brystet, men det er gjort af kærlighed til handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte til søs og i land”.  Se anmeldelser på: www.brunlynget.dk 

Cirkus Marinen

af Kurt Lundholm

Cirkus Marinen af Kurt Lundholm, er nummer to i en triologi, der efterfølger romanen Søridderne. Den kan læses selvstændigt eller i forbindelse med den første bog i serien.   Nøgleromanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenesteder i søværnet og marinehjemmeværn.    Cirkus Marinen af Kurt Lundholm, er en nøgleroman, der efterfølger romanen Søridderne. Den kan læses selvstændigt eller i forbindelse med den første bog i serien.   Cirkus Marinen dækker perioden fra 1966 til 1979 hvor søofficeren Benny under den kolde krig oplever de mange farverige personer i søværnet i den ene spændende tjeneste efter den anden.   Det er periode før 1968 oprøret slog helt igennem, og hvor chefer var chefer, og kunne og turde træffe beslutninger.   Den omhandler mange morsomme historier fra en tid med store forandringer, hvor søværnet langsomt blev bygget op til en moderne flåde.   Forfatteren har i bogen valgt at komme tæt på nogle af de ufortalte historier der i søværnet gik som kabysrygter eller vandrehistorier. Noget, der kan falde de få sarte officerer uden humoristisk, for brystet. Til dem, er der kun at sige:   "You shouldn't have joined the navy if you can't take a joke”. Se anmeldelser på: www.brunlynget.dk

Søridderne

af Kurt Lundholm

Denne roman er den første bog i en serie med opdigtede navne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra Handelsflåden og Søværnet Her har humor siden Tordenskjolds tid været en vigtig del af virksomhedskulturen.Vi følger Benny fra fiskerdreng til skibschef i Søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge som Danmark, uddannelse fra matros til skibsfører og senere søofficer af reserven, samt en begyndende karriere i Søværnet – i et militært system, han ikke havde planlagt karriere i.Bogen omhandler mange farverige personer i henholdsvis Skagens fiskerflåde, Handelsflåden og Søværnet. Personer, som i dag, i vores politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere. Den omhandler også en periode i Søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke, som det senere ofte var tilfældet, blev ført som dukker i et dukketeater af fagforeninger og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.Derfor valgte de af bekvemmeligheds grunde at følge admiralens vise:”Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på.”Der er skrevet utallige bøger om, hvor dygtige officererne i Søværnet var og er, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet, og som søofficer, er man opdraget til aldrig at sætte sit lys under en skæppe. Derfor har forfatteren valgt i denne serie af bøger at komme tæt på ting, som man i Søværnet sjældent omtalte. Det kan falde nogen for brystet, men det er gjort af kærlighed til Søværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte der. For den man elsker tugter man.Indholdsfortegnelse.• Galeasen LILLI• Fiskekutteren EMKE/FARSUND• SS POLYMON• MS SUNPOLYNA• Fanø Navigationskole• MS RASMUS THOLSTRUP• Auderød• Sergentskolen Margretheholm• Søværnets Officersskole• Kattegats Marinedistrikt• Patruljebåden WILLEMOES• Orlogskutteren LUNDEN

RICHARD BANDEN

af Kurt Lundholm

Tilbage i bunkeren stod de to tilfangetagende drenge på ca. 13 år bundet til hver sin pæl. Den ene havde fået én på venstre øje og området omkring øjet var begyndt at hæve, og den anden klagede vrælende over, at en sten havde ramt ham i hovedet. Diskussionen gik nu på, hvad der skulle ske med dem – for straffes skulle de, så mosegårdsungerne forstod, at de skulle holde sig væk.Drengene kiggede med tårer i øjnene fra den ene til den anden, medens den ene vanvittige idé efter den anden blev foreslået, indtil en fik en skrækkelig idé, som Poul nølende accepterede.Drengene fik nu trukket bukserne og underbukser af, medens de skreg som stukne grise. En af drengenes Schæferhund blev holdt i en snor foran dem. Der blev sagt pus, og hunden begyndte straks, at snerre og vise tænder, alt imedens snoren blev slækket så der kun var 20 cm hen til drengenes penis. De skreg nu som vanvittige og sled i deres reb for at komme fri, alt imedens de tissede ned af sig.

Cirkus Marinen

af Kurt Lundholm

Denne nøgle roman er den anden bog i en serie ,som omhandle rmorsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2005. I den første bog ”SØRIDDERNE” fulgte vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i Søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge som Danmark.Denne roman,der dækker perioden i søværnet fra 1966 til 1979, har fået titlen Cirkus Marinen. Et udtryk, der i søværnet ofte blev brugt af stampersonel og værnepligtige når myndighederne - særlig personelmyndighederne kvajede sig.Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenesteder, med fortrinsvis opdigtede navne,inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden,søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne.Romanerne omhandler mange farverige personer. Person typer, som i dag, i vores politisk korrekte samfund desværre ikke findes mere.Der er, for at sætte i romanen i den rette tidsperiode nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.Romanerne omhandler også en periode i søværnet,hvor chefer var chefer, og ikke som de senere,da 1968 oprøret slog rigtigt igennem, ofte blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd,fællestillidsmænd og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.Derfor valgte de af bekvemmelighedsgrunde at følge admiralens vise:” Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på”.De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød af små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe,forsvarskommandoen og i ministeriet.Her gik de dagligt op og ned af de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imedens de nynnede:”Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand.Stå aldrig til søs – lad de andre stå I får stribevis af kors og bånd og stjerne på”.De resterende officerer,der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i løn, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske, var, hvis de skvattede på det ny bonede gulv.Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at:”Most –if not all- of theNavy’s work goes on unseen”. Det er kanske godt det samme.Forfatteren i denne serie har dog valgt at komme tæt på nogle af disse usete og ufortalte ting i orlogslivet herunder de morsomme historier man sjældent omtalte officielt i søværnet, men som gik som vandrehistorier eller kabysrygter. Det kan falde nogle af de mere sarte officerer for brystet -særligt dem som fik under norm i bedømmelsen i humoristisk sans,men det er gjort af kærlighed til søværnet og marinehjemmeværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte til søs og i land. En tid, som selv om karrieren tog en anden retning end planlagt, han aldrig har fortrudt.Onde tunger kan med rette hævde, at forfatteren selv tog noget af admiralens vise til sig, nemlig:”Med strømmen flød jeg stolt min vej for den der flyder, ja, han drukner ej!”

Stå aldrig til søs!

af Kurt Lundholm

Denne nøgleroman er den tredje og sidste i trilogien, som omhandler morsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.   Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenestesteder, med fortrinsvis opdigtede personnavne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne. Hvorfor også officererne i søværnet fik bedømmelse i humoristisk sans. Romanerne omhandler mange farverige personligheder i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper, som i dag, i vores å så politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere.   Der er, for at sætte romanen i den rette tidsperiode, nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.   For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.   Romanerne omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det ofte skete senere, at nogle chefer fulgte admiralens vise og blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd og fællestillidsmænd, fordi de ikke havde samme solide baggrund i arbejdsret og overenskomstaftaler som tillidsmændene og tillidskvinderne havde, og hvor forsvarsledelsen, når noget blev ubekvemt, valgte at være politisk korrekte og glemte deres militære ledelsespligt, nemlig at bakke op om personellet i felten og på skibene. De havde allerede som unge officerer lært at ydeevne ikke nødvendigvis er vejen til topjob. Det er vigtigere, at lefle for de rigtige personer og have et godt forhold til chefen også i fritiden Så var det nemmere at vaske hænder og følge admiralens vise:" Da mine egne tanker var så få og små så endte jeg med kors og bånd og stjerne på".   De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød ad små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe, Forsvarskommandoen og i ministeriet, og undgik herved behændigt, at komme ud på det dybe vand.   Her gik de dagligt op og ned ad de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imens de nynnede: "Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå, I får stribevis af kors og bånd og stjerne på".   De resterende officerer, der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i hyre, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske var, hvis de skvattede på det ny bonede gulv.   Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et "must" i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt, hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at: "Most – if not all - of the Navy's work goes on unseen."   Det er måske godt det samme, for ikke alle de rævekager nogle guldkysede officerer der var medlem af foreningen til ros og berømmelse gik og lavede i nulenergihuset, tålte dagens lys.   Forfatteren har dog fortrinsvis i denne serie valgt at fortælle om de morsomme historier, der gik som vandrehistorier eller kabysrygter, og som selvfølgelig ikke blev omtalt i forsvarsmedierne og da slet ikke i Hjemmeværnsbladet, der i øvrigt gik under øgenavnet Pravda. Se anmeldelser på. www.brunlynget.dk

Stå aldrig til søs!

af Kurt Lundholm

Denne nøgleroman er den tredje og sidste i trilogien, som omhandler morsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenestesteder, med fortrinsvis opdigtede personnavne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne. Hvorfor også officererne i søværnet fik bedømmelse i humoristisk sans.Romanerne omhandler mange farverige personligheder i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper, som i dag, i vores å så politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere.Der er, for at sætte romanen i den rette tidsperiode, nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.Romanerne omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det ofte skete senere, at nogle chefer fulgte admiralens vise og blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd og fællestillidsmænd, fordi de ikke havde samme solide baggrund i arbejdsret og overenskomstaftaler som tillidsmændene og tillidskvinderne havde, og hvor forsvarsledelsen, når noget blev ubekvemt, valgte at være politisk korrekte og glemte deres militære ledelsespligt, nemlig at bakke op om personellet i felten og på skibene. De havde allerede som unge officerer lært at ydeevne ikke nødvendigvis er vejen til topjob. Det er vigtigere, at lefle for de rigtige personer og have et godt forhold til chefen også i fritiden.Så var det nemmere at vaske hænder og følge admiralens vise:” Da mine egne tanker var så få og små så endte jeg med kors og bånd og stjerne på”.De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød ad små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe, Forsvarskommandoen og i ministeriet, og undgik herved behændigt, at komme ud på det dybe vand.Her gik de dagligt op og ned ad de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imens de nynnede: ”Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå, I får stribevis af kors og bånd og stjerne på”.De resterende officerer, der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i hyre, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske var, hvis de skvattede på det nybonede gulv.Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt, hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at: ”Most – if not all - of the Navy’s work goes on unseen.”Det er måske godt det samme, for ikke alle de rævekager nogle guldkysede officerer der var medlem af foreningen til ros og berømmelse gik og lavede i nulenergihuset, tålte dagens lys.Forfatteren har dog fortrinsvis i denne serie valgt at fortælle om de morsomme historier, der gik som vandrehistorier eller kabysrygter, og som selvfølgelig ikke blev omtalt i forsvarsmedierne og da slet ikke i Hjemmeværnsbladet, der i øvrigt gik under øgenavnet Pravda.Derfor skal bogens titel med henvisning til admiralens vise også tages med et glimt i øjet når der bliver skrevet: “Stick close to your desks and never go to sea. And you may be the rulers of the Queen’s Navy.”

Mytteriet

af Kurt Lundholm

Løgn og manipulation i Forsvarskomanoden er ikke nogen ny foreteelse, idet man allerede i 1980`erne havde et motto der var Stalin værdigt nemlig: "Vi begår aldrig fejl, og skulle vi undtagelsesvis gøre det indrømmer vi det aldrig" MYTTERIET omhandler løgn og manipulation hos flådens chefers omkring et tabu belagt emne som alkoholisme, og en situation der på grund af en inkompetent eskadreledelse, nemt kunne have udviklet sig til et mytteri. Dette blev afværget af besætningen som i tre måneder måtte kæmpe med en alkoholiseret skibschef og en eskadreledelse som satte principper, normer, og traditioner over sikkerhed til søs og behovet for hjælp til en alkoholiseret skibschef. Og da besætningen efter de mange prøvelser afsluttede dette mareridtstogt, ja så forsøgte man for ikke at tabe ansigt, at rette smed for bager, ved at forsøge at straffe budbringerne (officererne) fordi de havde haft mod til at sætte sig op mod de store hanelefanter i søværnets ledelse som i egne øjne var ufejlbare.Først efter at fagforeningen var bragt ind i sagen trak man, af frygt for offentliggørelse, følehornene til sig.

Søridderne

af Kurt Lundholm

Denne roman er den første bog i en serie med opdigtede navne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra Handelsflåden og Søværnet Her har humor siden Tordenskjolds tid været en vigtig del af virksomhedskulturen.Vi følger Benny fra fiskerdreng til skibschef i Søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge som Danmark, uddannelse fra matros til skibsfører og senere søofficer af reserven, samt en begyndende karriere i Søværnet – i et militært system, han ikke havde planlagt karriere i.Bogen omhandler mange farverige personer i henholdsvis Skagens fiskerflåde, Handelsflåden og Søværnet. Personer, som i dag, i vores politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere. Den omhandler også en periode i Søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke, som det senere ofte var tilfældet, blev ført som dukker i et dukketeater af fagforeninger og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.Derfor valgte de af bekvemmeligheds grunde at følge admiralens vise:”Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på.”Der er skrevet utallige bøger om, hvor dygtige officererne i Søværnet var og er, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet, og som søofficer, er man opdraget til aldrig at sætte sit lys under en skæppe. Derfor har forfatteren valgt i denne serie af bøger at komme tæt på ting, som man i Søværnet sjældent omtalte. Det kan falde nogen for brystet, men det er gjort af kærlighed til Søværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte der. For den man elsker tugter man.Indholdsfortegnelse.• Galeasen LILLI• Fiskekutteren EMKE/FARSUND• SS POLYMON• MS SUNPOLYNA• Fanø Navigationskole• MS RASMUS THOLSTRUP• Auderød• Sergentskolen Margretheholm• Søværnets Officersskole• Kattegats Marinedistrikt• Patruljebåden WILLEMOES• Orlogskutteren LUNDEN

Havet sletter alle spor

af Kurt Lundholm

Romanen har til formål, at belyse hvor galt det kan gå med massive forureninger af vores kyster, når politikere og myndigheder, trods gentagne advarsler og rapporter, vælger som Nelson ved slaget på reden, at sætte kikkerten for det blinde øje, og samtidig ikke forstår Murphy' s lov nr. 7 der siger:" Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige".   Politikerne har i 14 år undladt at bygge nye miljøskibe og sikre besætningerne på de gamle miljøskibe og marinehjemmeværnets fartøjer. Det til trods for at risikoen for en stor ødelægende olieforurening er stigende, idet tankskibstrafikken er stigende, antallet af olieoverførsler på Skagen Red er stigende, der er flere og flere skibe der ikke følger IMO's krav om at tage lods, og sidst men ikke mindst, er der et stigende antal fulde østeuropæiske navigatører der sejler på grund eller kolliderer med andre skibe. Politikerne valgte når de blev presset af medierne, at iværksætte endnu en undersøgelse, og håbede at hvis uheldet var ude, at satse på at svenskerne med deres nye miljøskibe igen klarede oprensningen for dem, og det i en situation, hvor svenskerne agter at skære ned på miljøbeskyttelse i deres kystvagt.   Til sidst måtte en Socialdemokratisk ledet regerings forsvarsminister tage et fyord i sin mund, nemlig udlicitering. Det ville være en vind vind situation, idet politikerne, så når uheldet med manglende oprensning af et større olieudslip, kunne skyde skylden på det firma der vandt udliciteringen, og igen vaske hænder. En udlicitering som forsvaret vandt, hvorfor der nu efter 16 års nølen, endelig påbegyndes tegning af nye skibe, der vil være operative i 2020.  Se anmeldelser på :www.brunlynget.dk

Havet sletter ikke alle spor!

af Kurt Lundholm

Politikerne har i 14 år undladt at bygge nye miljøskibe og sikre besætningerne på de gamle miljøskibe og marinehjemmeværnets fartøjer. Det til trods for, at risikoen for en stor ødelæggende olieforurening er stigende, idet tankskibstrafikken er stigende, der er flere og flere skibe der ikke følger IMO’s krav om at tage lods, og sidst men ikke mindst, er der et stigende antal fulde østeuropæiske navigatører der sejler på grund eller kolliderer med andre skibe. Politikerne valgte når de blev presset af medierne, at iværksætte endnu en undersøgelse, og håbede at hvis uheldet var ude, at satse på at svenskerne med deres nye miljøskibe igen klarede oprensningen for dem, og det i en situation, hvor svenskerne agter at skære ned på miljøbeskyttelse i deres kystvagt.Til sidst måtte en Socialdemokratisk ledet regerings forsvarsminister tage et fyord i sin mund, nemlig udlicitering. Det ville være en vind vind situation, idet politikerne så når uheldet med manglende oprensning af et større olieudslip kunne skyde skylden på det firma der vandt udliciteringen, og igen vaske hænder.

Havet sletter ikke alle spor!

af Kurt Lundholm

Politikerne har i 14 år undladt at bygge nye miljøskibe og sikre besætningerne på de gamle miljøskibe og marinehjemmeværnets fartøjer. Det til trods for, at risikoen for en stor ødelæggende olieforurening er stigende, idet tankskibstrafikken er stigende, der er flere og flere skibe der ikke følger IMO’s krav om at tage lods, og sidst men ikke mindst, er der et stigende antal fulde østeuropæiske navigatører der sejler på grund eller kolliderer med andre skibe. Politikerne valgte når de blev presset af medierne, at iværksætte endnu en undersøgelse, og håbede at hvis uheldet var ude, at satse på at svenskerne med deres nye miljøskibe igen klarede oprensningen for dem, og det i en situation, hvor svenskerne agter at skære ned på miljøbeskyttelse i deres kystvagt.Til sidst måtte en Socialdemokratisk ledet regerings forsvarsminister tage et fyord i sin mund, nemlig udlicitering. Det ville være en vind vind situation, idet politikerne så når uheldet med manglende oprensning af et større olieudslip kunne skyde skylden på det firma der vandt udliciteringen, og igen vaske hænder.