Guld i gryden forside

Guld i gryden

Ganeforkælende hverdagsmad – hurtigt, nemt og sundt

Guld i gryden forside
Forfatter:
Originaltitel:
Guld i gryden
Originalsprog:
Dansk
Sider:
160
Omslag:
Hardback
ISBN13:
9788799209095

Elsker du også god mad og kan du lide at glæde din familie med kulinariske lækkerier? Så har vi noget til fælles. 

God mad har fyldt meget i mit liv. Mine smagsløg er blevet grundigt forkælede som barn og lader sig ikke stille tilfreds med hvad som helst. Så lige siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg været på en mission – en madmission – om at udvikle og frembringe hurtig, nem, sund og ganeforkælende hverdagsmad, “Guld i gryden”. 

Det er der kommet en masse skønne hverdags-middagshits ud af, og i denne bog har jeg samlet de største favoritter fra mit tidligere forfatterskab og krydret dem med en god portion spritnye. Jeg håber, at retterne også må blive klassikere i din familie, og at de må få jer til at sidde lidt længere ved middagsbordet og i fællesskab nyde maden, nærværet og nogle gode snakke ✶

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
iMusic 161,00 29,00 190,00
CDON 168,00 29,00 197,00
Bogreolen 167,95 29,95 197,90
Arnold Busck 199,95 19,00 218,95
Plusbog 179,95 39,95 219,90

Af samme forfatter

Krudtugler og kanelsnegle

af Sif Orellana

Alle vil gerne have mere tid derhjemme til hygge og samvær med familien, men det er svært for mange at nå det hele. Sif Orellana - selv mor til tre - har derfor lavet denne smukke livsstils- og inspirationsbog til børnefamilierne - lige til at gå til og nem at omsætte til praksis i en travl dagligdag. Hun sætter fokus på hverdagen med børn og giver nye originale og moderne råd til kreativitet, hygge, afslapning, traditioner og højtider, børnefødselsdage, fester, pynt til boligen, sjov, nem og sund mad, hjemmelavede gaver og leg. Hun tager udgangspunkt i de fire årstider, og alle aktiviteter er udtænkt, så børnene inddrages. Fuld af stemningsfulde og skønne fotografier af forfatteren selv samt Inge Skovdal (mor til to), der var med til at udgive Glad mad - en familiekogebog (2002). Læs mere om bogen og Sif Orellana på websitet: Krudtugler og kanelsnegle

Rollinger og roulader

af Sif Orellana

  Rollinger & roulader er den længe ventede efterfølger af bestselleren Krudtugler & kanelsnegle fra 2004. Hermed følger Sif Orellana succesen op med endnu en smuk livsstils- og inspirationsbog med fokus på en hverdag med børn. Bogen byder på opskrifter, lege, kreative aktiviteter, tips og idéer, man kan have gavn og glæde af hele året rundt. Der gøres holdt ved begivenheder og højtider, gamle traditioner bliver vakt til live, og nye ser dagens lys. Indimellem er der blevet plads til refleksioner over livet som børnefamilie og til en lille buket af charmerende historier til oplæsning. Alt er illustreret med masser af herlige, stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark. Så spænd sikkerhedsbæltet, og bered dig på en oplevelsesrig rejse ind i Sifs kreative og gastronomiske univers.    

Slyngler & stanglakrids

af Sif Orellana

Med Slyngler & Stanglakrids har Sif Orellana skabt endnu en husbibel til familier med børn – en smuk, inspirerende og mundvandsfremkaldende finaleudgave i hendes populære “Krudtugleserie” bestående af Krudtugler & kanelsnegle, Rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud.  I Slyngler & stanglakrids finder du idéer, der på nem og overskuelig vis kan forkæle jeres smagsløg, stimulere jeres kreativitet og kalde familien til samling omkring sjove aktiviteter. Der er bud på skægge lege, nemme retter og opskrifter på bagværk, input til, hvad I kan spise i hverdagen, lave i højtiderne og hygge jer med i weekenderne. Der er opskrifter på sund slik, glutenfri bagning og sukkerfri lækkerier og bud på, hvordan I til gengæld kan skeje lidt ud i weekender og ferier med mere “syndige” nydelser, der smager, så englene råber højt i kor. Bogen er et „must“ for enhver børnefamilie.  Krudtugler & kanelsnegle er solgt i mere end 110.000 eksemplarer, og Rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud er begge kåret til Danmarks bedste børne- og familiekogebøger og nomineret til titlen som “Verdens bedste”. 

Kram i madkassen - awardudgave

af Sif Orellana

Denne udgave af Kram i madkassen er en helt ny "award-udgave" med et 32-siders bonuskapitel med 12 helt nye hits under overskriften "Børnenes egne favoritter, skabt for at fejre bogens nylige kåring til 'Danmarks bedste' indenfor sin genre og nominering til titlen som 'Verdens bedste' af verdens største kogebogskomité: Gourmand World Cookbook Awards. Hvis du går op i at lave gode madpakker, og har brug for frisk inspiration til at få nogle nye, nemme, sunde og velsmagende indslag i kassen, er denne bog lige noget for dig.   Kram i madkassen er en fantastisk samling af Sif Orellanas største madpakke-hits fra hendes forfatterskab krydret med et læs helt nye. Bogen byder på hele 72 sunde, velsmagende og mættende madpakkeindslag og kommer hele vejen rundt i kostpyramiden. Alle opskrifterne er udviklet, afprøvet og gennemtestede i Sifs eget køkken, og hendes sønner og deres kammerater har fungeret som hendes kvalitetsbevidste smagsdommere. Om forfatteren  Sif Orellana er en af Danmarks mest afholdte og betroede familiekogebogsforfattere. I Kram i madkassen tilbyder hun en bred vifte af idéer og indslag til madpakken, dit barn vil elske – fra lækkert madbrød med fyld, til sunde snacks, farvestrålende salater, forvandlingsdeje og små søde overraskelser. Alt er præsenteret i et univers fuld af stemningsfulde og skønne fotografier ❤

Sunde slikmunde

af Sif Orellana

Hvordan kan man med god samvittighed snige en svimlende lækker kage ind i programmet på en helt almindelig onsdag? Hvordan fejrer man højtider, ferier og weekender med søde sager i sundere varianter? Hvordan giver man børnefesten eller børnefødselsdagen et sundere, sukkerfrit twist, der stadig efterlader børnene med følelsen af at være blevet forkælet på alle smagsløg og sanser, og hvad fylder man i slikskålen fredag aften af sundere alternativer til den sædvanlige kemiske farveladeslik? Disse spørgsmål satte den afholdte bestsellerforfatter Sif Orellana og hendes yngste søn, Noah på 12 år, sig for at komme op med nogle rigtig gode bud på. Noah har i høj grad været fakkelbæreren i 'Sunde slikmunde' og Sif har været den, der har sørget for, at potentialet i hans idéer blev forløst optimalt. I bogen folder de deres bedste forslag til søde, sundere lækkerier ud. Udvalget er stort, og de har sammen sørget for at pakke deres “slikbutik” med søde sager af alskens slags, både til dem, der ønsker glutenfri lækkerier, mælkefri fristelser, æggefri mundhapser, vitaminholdige lækkerbiskner og ja, kolorielette godbidder. Så velkommen til Sifs og Noahs søde univers med frit valg på alle hylder af indslag skabt helt uden tilsætningsstoffer, hvidt sukker, forarbejdede fødevarer og e-numre.Sifs seneste bog, Slyngler & stanglakrids, blev sidste år udråbt til nr. 2 i kåringen af "Verdens bedste" i kategorien "Bedste familiekogebog" af verdens største kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards.

Udeliv året rundt

af Sif Orellana

Store dele af året bugner naturen af spiselige skatte, og få ting er hyggeligere og mere velgørende end at drage ud under åben himmel på en smuk solskinsdag på jagt efter vitaminholdige og plukkemodne sager: rødkindede æbler, aromatiske blommer, saftfyldte grønne ramsløgsblade, gyldenbrune hasselnødder, spændstige brombær og og andet godt.     I “Udeliv året rundt” har Sif Orellana samlet de bedste af sine opskrifter fra sit store forfatterskab på lækkerier til gane og svælg baseret på skatte fra naturens spisekammer samt hjemmegjort mundgodt, der kan tages med i picnickurven. Hun har suppleret dem med en portion opskrifter, du ikke finder i andre bøger, og krydret hele molevitten med lege og kreative aktiviteter, som naturen har været inspirationskilde til. Alle opskrifter er udviklet, afprøvet og gennemtestede i Sifs eget familiekøkken, og alt er præsenteret i et univers fuld af stemningsfulde og skønne fotografier.

NYE FAMILIETRADITIONER

af Sif Orellana

'NYE FAMILIETRADITIONER' er den første temabog ud af seks i en helt ny serie fra Sif Orellana, smækfyldt med opskrifter, tips og idéer til simpel og lækker mad, bagværk, kreative sysler, komsammener, eftermiddgs- og ferieaktiviteter, fejring af mærkedage og masser af bud på måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige ritualer og velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest.  Mange familier bærer traditioner med sig, der går langt tilbage, men mange har også lyst til at udvikle deres egne, der kan foldes ud til hverdag og fest. I 'NYE FAMILIETRADITIONER' finder du et bredt sortiment af helt friske, twistede, sjove, nemme og anderledes familietraditioner, der kan passes ind i en travl hverdag året rundt. Der er traditioner, der knytter an til højtiderne, men også bud på små hverdags- og weekendtraditioner samt traditioner, der markerer en ny årstids komme. Traditioner er på mange måder "limen" i et familieliv - de tilbagevendende indslag, der binder året sammen og vækker stemninger og minder. Traditioner giver oplevelsen af af sammenhold og samhørighed og efterlader en følelse af tryghed, hjemlighed og omsort. Det er summen af disse traditioner, som er vedvirkende til at gøre fællesskabet mellem familie og venner stærkt og unikt.  Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger og er fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

WEEKENDHYGGE

af Sif Orellana

'WEEKENDHYGGE' er den anden temabog ud af seks i en helt ny serie fra Sif Orellana, smækfyldt med opskrifter, tips og idéer til simpel og lækker mad, bagværk, kreative sysler, komsammener, eftermiddgs- og ferieaktiviteter, fejring af mærkedage og masser af bud på måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige ritualer og velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest.  Mange familier har en travl hverdag, og når weekenden indfinder sig - ja, så skal der hygges godt og grundigt, og slappes af med god mad og nærværsskabende aktiviteter. I denne helt nye temabog får du en frisk buket af idéer til nem weekendmad, ganeforkælende snacks, skøn morgenmad og sjove og kreative aktiviteter ude og inde osv. Det er her, familier kan hente inspriation til weekenderne og på simpel vis skabe værdifulde oplevelser og minder, der kan styrke familiens bånd.  Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger og er fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

HIP HIP HURRA

af Sif Orellana

'HIP HIP HURRA' er den tredje temabog ud af seks i en helt ny serie fra Sif Orellana, smækfyldt med opskrifter, tips og idéer til simpel og lækker mad, bagværk, kreative sysler, komsammener, eftermiddgs- og ferieaktiviteter, fejring af mærkedage og masser af bud på måder, hvorpå man kan snige flere hyggelige ritualer og velsmagende og nærværsskabende stjernestunder ind i programmet til hverdag og fest.  Fødselsdage er kærkomne anledninger til at samle familie og venner, forkæle gane og svælg med lidt mundgodt og lave noget hyggeligt og sjovt sammen, og festlighederne starter allerede ved planlægningen. Der skal kreeres en invitation, udtænkes en plan for oppyntningen og traktementet og ikke mindst strikkes et program sammen for dagen, der måske også inkluderer nogle aktiviteter i form af lege eller en nem skattejagt. Hvordan gør man det på en enkel og overskuelig vis? Det får du Sif Orellanas bud på i denne temabog. Bogen er trykt i samme store, indbydende format, som Sif Orellanas øvrige bøger og er fyldt til randen med smukke, stemningsfulde mad- og livsstilsbilleder.

Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne

af Sif Orellana

Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne er første udgivelse i en hel ny temaserie af succesforfatteren bag bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle (solgt i 109.000 ekspl.) og Rollinger & roulader (solgt i 60.600 ekspl.). Den er endnu en smuk livsstils- og inspirationsbog fyldt med nemme og lettilgængelige bageopskrifter, stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark og Sif Orellana, fabulerende eventyrtegninger af illustrator Nis Nielsen og massevis af kreative tips og idéer, eventyr, historier og anekdoter. Der er opskrifter på grove løjer til madpakken, søde lækkerier til weekendmorgenerne, mundgodt til højtiderne, fuldtræffere fra tipoldemors bageskål, opskrifter på forvandlingsdej og meget mere. Der gøres holdt ved årstider, mærkedage og traditionsrige begivenheder, der giver anledning til at bage nogle helt særlige brød og kager, hvortil knytter sig fængslende historier fra de lande, opskrifterne er opfundet i.   Kommende bøger i serien:  "Bonden, hakkedrengen og den eventyrlige knapsuppe" Fokus er på nem og lækker hverdagsmad.  "Gæsten, mundskænken og den buldrende gryde" Fokus er på nem og indbydende gæstemad. 

Sifs magiske julekalender

af Sif Orellana

Sifs magiske julekalender – 24 velsmagende og kreative idéer til sjove juledage er en smuk og stemningsfuld juleinspiraitionsbog pakket med nemme og lettilgængelige juleidéer, skønne håndtegnede illustrationer og atmosfærefyldte farvefotos.  Bogen er skrevet af Sif Orellana, forfatteren bag bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle, rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud. Den består af 24 opskrifter, lege og kreative idéer, der på nem og overskuelig vis får december måned til at emme af velsmag, kreativitet og julehygge. Bogen er krydret med et juleeventyr og et bonuskapitel med fire af forfatterens yndlingsopskrifter på julens bedste kager. I Sifs magiske julekalender – 24 velsmagende og kreative idéer til sjove juledage finder du bl.a. honningmænd, nougattine, fortryllende rystekugler, kræmmerhus med mundgodt, pebernødder med overraskelser, snemands-slikkepinde, pakkeblomster, monsterstore snefnug, solbærtoddyer med indbygget julehumør og svenske ”lussekatter”.

Spilopper & stjerneskud

af Sif Orellana

Spilopper & stjerneskud er den længe ventede efterfølger til bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle (solgt i 109.000 ekspl.) og Rollinger & roulader (solgt i 60.600 ekspl. og nomineret til titlen som “Verdens bedste børne- og familiekogebog” i marts 2011).   Bogen er en smuk inspirations- og livsstilskogebog fyldt med nemme, velsmagende og kreative opskrifter, tips og idéer suppleret af stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark og Sif Orellana samt skønne illustrationer af grafiker Charlotte Brixen. Den er krydret med personlige refleksioner om og inspiration til et glædesfyldt familieliv, der gør bogen til andet og mere end en almindelig familiekogebog. “Husbibler” har læserne kaldt de to forgående bestsellere i serien, og med 3‘eren er der lagt op til endnu én af slagsen. Som noget nyt er 3'eren i rækken indpakket i et eksklusivt omlagt fransk smudsomslag, hvis indersider er beklædt med "Spiloppernes stjernespil" - et nemt og sjovt familiespil med inddragelse af små korte aktiviteter. Spilopper & stjerneskud følger årets gang og udstyrer læserne med friske og gennemtestede bud på, hvordan man med små greb kan samle familien omkring nemme og velsmagende måltider, bageprojekter, kreative aktivieter, lege og højtidsfejringer.  Bogen blev i 2011 kåret til "Danmarks bedste børne- og familiekogebog 2011" og nomineret til titlen som "Verdens bedste børne- og familiekogebog 2011" af verdens største internationale kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards - kogebøgernes svar på filmenes oscar.

Gartnerinden & lykkesmeden

af Sif Orellana

Gartnerinden & Lykkesmeden er en ny smuk, praktisk og jordnær inspirationsguide fra Sif Orellana til moderne kvinder om skabe et liv i balance, trivsel og mening. Den sætter fokus på de områder, der optager og bekymrer de fleste moderne kvinder. Det er områder som lykke, mad og sund livsstil, selvudvikling, familieliv, job & karriere, indretning, mindfulness, forældresskab, fritidsliv og meget andet.  I Gartnerinden & Lykkesmeden kommer Sif Orellana hele vejen kommer rundt om den moderne kvindes livssituation og viser, at det er muligt at få alle ender til at nå hinanden. Bogen at fyldt med inspirerende viden om og nyttige redskaber til at skabe dig det liv, du ønsker dig. Den er krydret med anekdoter, personlige refleksioner, øvelser, tips og idéer samt massevis af nemme opskrifter på velsmagende og sunde retter, bagværk, snacks, samt velgørende DIY kropspleje m.v.  På 312 idémættede sider inviteres læseren ind i et stimulerende og oplevelsesrigt visuelt univers, som tjener til inspiration på flere planer. “Husbibler” har læserne kaldt Sif Orellanas tidligere børne- og familiekogebøger - med Gartnerinden & lykkesmeden er der lagt op til endnu én - denne gang indenfor genren Krop & sind.  Bogen er er et ʻmustʼ for alle moderne kvinder, der der ønsker at få mere ud af tilværelsen. 

Rollinger & roulader

af Sif Orellana

Rollinger & roulader er den længe ventede efterfølger til bestselleren Krudtugler & kanelsnegle (solgt i mere end 110.000 ekspl.). Hermed følger Sif Orellana succesen op med endnu en smuk livsstils- og inspirationsbog med fokus på en hverdag med børn. Bogen byder på opskrifter, lege, kreative aktiviteter, tips og idéer, man kan have glæde af hele året rundt. Indimellem er der blevet plads til refleksioner over livet som børnefamilie og til en lille buket af charmerende historier til oplæsning. Alt er illustreret med masser af stemningsfulde fotos af Søren Gammelmark. Så spænd sikkerhedsbæltet, og bered dig på en oplevelsesrig rejse ind i Sifs kreative og gastronomiske univers. Rollinger & roulader blev i 2009 kåret til Danmarks bedste børne- og familiekogebog og nomineret til titlen som "Verdens bedste" af verdens største internationale kogebogskomité Gourmand World Cookbook Awards.  Sif Orellana er mor til tre drenge, cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation med tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun har bl.a. arbejdet som Education & New Media Manager for H.C. Andersen 2005, marketingchef for Århus Festuge, arrangementschef på ARoS, Aarhus Kunstmuseum og startede i maj 2009 som selvstændig med forlagsvirksomhed og projekter i krydsfeltet mellem erhverv og kultur.

Kram i madkassen

af Sif Orellana

Går du også op i at lave gode madpakker, og har du brug for frisk inspiration til at få nogle nye, nemme, sunde og velsmagende indslag i kassen? Så er denne bog lige noget for dig.   Kram i madkassen er en fantastisk samling af Sif Orellanas største madpakke-hits fra hendes forfatterskab krydret med et læs helt nye. Bogen byder på hele 60 sunde, velsmagende og mættende madpakkeindslag og kommer hele vejen rundt i kostpyramiden. Alle opskrifterne er udviklet, afprøvet og gennemtestede i Sifs eget køkken, og hendes sønner og deres kammerater har fungeret som hendes kvalitetsbevidste smagsdommere. Om forfatteren  Sif Orellana er en af Danmarks mest afholdte og betroede familiekogebogsfor- fattere. I Kram i madkassen tilbyder hun en bred vifte af idéer og indslag til madpakken, dit barn vil elske – fra lækkert madbrød med fyld, til sunde snacks, farvestrålende salater, forvandlingsdeje og små søde overraskelser. Alt er præsen- teret i et univers fuld af stemningsfulde og skønne fotografier ❤