Elsken forside

Elsken

Elsken forside
Forfatter:
Originaltitel:
Elsken
Originalsprog:
Norsk
Sider:
100
Omslag:
Hæftet
Forlag:
ISBN13:
9788793629813

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson glæder sig til at dø, han har fået nok af livet. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste. 

Elsken er en roman om døden og om hvor intenst livet kan være. 

Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til en række sprog.

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
iMusic 147,00 29,00 176,00
Bogreolen 154,95 29,95 184,90
CDON 158,00 29,00 187,00
Arnold Busck 199,95 19,00 218,95

Af samme forfatter

Året

af Tomas Espedal

Året er en bog om at elske den samme person hele livet – selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, som er den dato, hvor den italienske digter Petrarca for første gang så sin elskede Laura, da hun var blot 13 år gammel. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal, om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op – den kærlighed Petrarca beskriver i sine digte til Laura – om den type kærlighed stadig har relevans i vores tid. Er den helt store kærlighed stadig mulig?"En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger." – Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen"I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination." – Thomas Bredsdorff, Politiken, ?????"… fremragende – gribende … en oplyst og oplysende bog … en af årets vigtigste udgivelser." – Erik Svendsen, Jyllands-Posten, *****"… stor litteratur." – Kristin Vego, InformationForsideillustration: © Fanny Spång

Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv

af Tomas Espedal

»En fantastisk roman ... en af årets udgivelser.« - Citadel 5 stjerner »... noget af det mest inspirerende jeg har læst i lang tid.« - Skopet »En fantastisk gave ...« - Fyens Stiftstidende »Charmerende og tankevækkende.« - Politiken Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med En vill flukt av parfymer. Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begynte at skrive for alvor. GÅ er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. GÅ er en anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche. Uddrag af anmeldelser EN FANTASTISK ROMAN 5 STJERNER »Tomas Espedal har vandret sig til en fantastisk roman ... Det er i den grad inspirerende læsning, og jeg får simpelthen lyst til at kaste pennen i ringen og gå. Jeg har sagt det før: de nordmænd, de kan virkelig det med at skrive betydningsfulde, smukke bøger. Det Tomas Espedal har bedrevet er en beretning fra poesiens yderste kant. Gå er djævelens godt skåret og bliver en af årets udgivelser for mig.« - Vagn Remme, Citadel »... en sjælden og vidunderlig blanding af selvudleverende bekendelser og langsomtgående rejseskildring«. - NRK »... overgår det meste af det der bliver betragtet som højdepunkter i moderne norsk litteratur. At Tomas Espedal stadig er et ukendt navn for det store læsende publikum, er helt uforståeligt. Men nu er muligheden der for at lære noget opsigtsvækkende nyt at kende, en intens skrivekunst parret med stor lærdom.« - Aftenposten

af Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med En vill flukt av parfymer. Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begynte at skrive for alvor. GÅ er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche. De danske anmeldere var begejstret: »Smittende ...« - Jyllands-Posten. »En fantastisk gave ...« - Fyens Stiftstidende. »En fantastisk roman ... en af årets udgivelser.« - Citadel »... noget af det mest inspirerende jeg har læst i lang tid.« - Skopet »Charmerende og tankevækkende.« - Politiken

Mod kunsten

af Tomas Espedal

“Tomas Espedal fortjener at blive udgivet på fyrretyve sprog, ligesom Per Petterson.” MORGENBLADET KRITIKERPRISEN * GYLDENDALPRISEN Nomineret til NORDISK RåDS LITTERATURPRIS TOMAS ESPEDAL, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har i alt udgivet elleve romaner. Hans forrige bog, Gå, handler om nødvendigheden af at bryde op og være i bevægelse. Hver gang forfatteren flytter ind i et hus og slår sig ned, går han i stå. I MOD KUNSTEN er situationen en anden. Forfatteren har mistet sin mor og sin kone og flytter ind i et hus på Askøy ved Bergen for at være far og mor for sin datter. Han holder hus, køber ind, laver mad, vasker tøj. Alt ligger i faste rammer, og det at skrive er et arbejde. Der hviler en fred over huset, og hver morgen, når datteren er gået i skole, sætter han sig ved skrivebordet. Espedal skriver om naturen og sit eget liv, han skriver om bedsteforældrene og slægtens historie gennem tre generationer, om længsel og savn og drømmen om fællesskabet. Hver fortælling bliver en lille roman i sig selv, hvad enten det handler om de to halvvoksne søstre der bliver jaget hjemmefra af farens nye kone eller om drengen der bliver sendt til slægtninge på landet under krigen og savner sin mor. I København gør han treogtyve år gammel sin første roman færdig. Han læser Poul Borum og Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Han deler et værelse med en pige på et kollegium i Rødovre og tager ind til København, går på Krasnapolsky og Bo-Bi Bar og opfører sig som han tror en forfatter skal opføre sig. En dag siger pigen at hun flytter, hun har i smug læst hans roman og siger at den er fuld af løgn. Du må skrive bogen om, det forlanger jeg, siger hun. Da Espedal fik KRITIKERPRISEN, udtalte priskomitéen: “Det er personligt, selvbiografisk, til tider hudløst. Værket kan siges at gå til angreb på kunsten og er samtidig et tydeligt skrift for kunsten. MOD KUNSTEN er stor romankunst og viser Tomas Espedals originale blik.” “En af de smukkeste og vigtigste bøger jeg har læst i mange år.” JOHAN HARSTAD, KLASSEKAMPEN

Mod naturen

af Tomas Espedal

"Espedal viser endnu engang, at han er en af Nordens stærkeste forfatterstemmer. Om ikke dén stærkeste." Berlingske 5 stjerner. "Tomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk." Politiken 5 hjerter. "Med sin kirurgiske hånd, sit præcise snit ind i livet og lykken og sit usentimentale blik ned i kældermørket har Tomas Espedal sat sig på toppen af bjerget i norsk litteratur." Kristeligt Dagblad Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tolv bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten. Fik i 2010 Kritikerprisen for Mod kunsten og i 2011 Brageprisen for Mod naturen.  Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham at han selv lever mod naturen.   BRAGEPRISEN 2011.  Fra juryens begrundelse:“Den handler om en midaldrende mand, en jeg-fortællers liv, erfaringer, arbejde og reflek­sioner, hans kærlighed og lidenskab, hans forhold, barn, intense lykke og ubodelige vedvarende sorg. Blandt skrivende er Tomas Espedal digter og magter derfor at transformere liv til litteratur. (-) Mod naturen er dristig, elegant og farlig. Teknisk er den virtuos.”    TEKSTUDDRAG: Jeg er ved at blive gammel; jeg genkender ikke mig selv. Det har altid tiltrukket mig, dette billede af alderdommen: den gamle mand og den unge pige. Jeg ved ikke hvad det minder mig om, en forbrydelse, måske, eller naturen; naturens brutalitet og vold, dens uskyld. Man ved ikke hvem der er den skyldige, ham der sidder på stolen, eller hende der sidder på ham, på skødet, i en udringet, sort selskabskjole. “Mod naturen er en af årets stærkeste og mest originale udgivelser.”

Biografi Dagbog Breve

af Tomas Espedal

"SMUKKERE BLIVER LITTERATUR IKKE." Politiken 6 hjerter   Berlingske 5 stjerner  Jyllands-Posten 5 stjerner Tomas Espedal (f. 1961) er en sjælden blomst i samtidslitteraturen. I tre bøger har han udforsket tre beslægtede genrer: biografien, dagbogen og brevet. Bøgerne handler om de klassiske Espedal-temaer: steder han har boet, hans mor som dør, kvinder han har kendt, bøger han har læst, rejser han har været på og det at blive en vandringsmand. Og så lærer vi i nogle intense tekster en ny side af Espedal at kende, nemlig slagsbroren og bokseren. Som altid deler Espedal generøst ud af sit liv, blotlægger sine inderste tanker, sætter ord på det personlige – uden at blive privat.   Espedal er en stor stilist, en sprogkunstner der kredser om det at skrive og om skriftens muligheder. Hvordan formidler man med ord det som ligger en nærmest? Hvordan formidler man sig selv? Hvordan skriver man om sorgen over at miste dem der står en nærmest? Som en anmelder skrev om Dagbog: Det er en af de stærkeste og mest sårbare bøger jeg længe har læst, men også en af de smukkeste. Og en forbløffet anmelder på Le Monde fremhævede Breve for deres ”tilsyneladende kaotiske konstruktion, deres gribende enkelhed og raffinerede stil” og kaldte Espedal ”et stort og åbenbart talent”. Et talent som vi i dag ved at han har indfriet.    ESPEDAL OM BØGERNE  BIOGRAFI: Biografien, historien om en selv, der er skrevet af en anden. Det er biografiens konvention, men jeg ville skrive om en anden, som så bare også er mig, og jeg ville bruge de almindelige tekniske virkemidler der gør biografien genkendelig som genre. Det starter med en gade, en adresse, et hus. Starter med opvæksten, sådan og sådan, og så bliver det trukket ind i det som er skriftens, så bliver det en anden.  DAGBOG: Jeg bruger biografien på sproget som en metode, og på den måde var det naturligt at gå videre til dagbogen derfra, for hvem er dagbogen skrevet til? Den er jo skrevet til sig selv! Den skal ideelt set ikke have nogen læser. Den er meget privat. Det er en ophidsende tanke for mig, at jeg skulle skrive en ægte dagbog, og at den skulle trykkes. Der findes mange eksempler på det i litteraturhistorien, og tanken er fortsat at nu skriver du kun til dig selv. Skriv kun til dig selv!   BREVE: Og så skrev jeg brevet, brevet som henvendte sig direkte til en anden, til én, kun til én. Jeg havde skrevet til mig selv i dagbogen, og pludselig voksede dette ”du” frem. Det var næste bog. Brevet er en du-bog. Jeg kalder dem romaner, men det er bare at tænke på det som en dagbog eller som et brev, at det er et brev, næsten en bøn. Den bog er en bøn. Der kunne godt bare have stået ”kom tilbage til mig” i den bog. ”Jeg savner dig. Kom snart tilbage.” Jeg gik i dialog med andre breve. Jeg gik i dialog med Rilkes Breve til en ung digter. Der er en slags Rilke-brev inde i den bog. Det var trilogien, de tre tilsammen, en slags portræt af det at skrive.                                          Fra et interview med Espedal i Ly.

Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv.

af Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med "En vill flukt av parfymer". Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begyndte at skrive for alvor. ”GÅ” er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.

Mod kunsten

af Tomas Espedal

TOMAS ESPEDAL, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har i alt udgivet elleve romaner. Hans forrige bog, GÅ, handlede om nødvendigheden af at bryde op og være i bevægelse, hver gang forfatteren flyttede ind i et hus og slog sig ned, gik han i stå. I MOD KUNSTEN er situationen en anden. Forfatteren har mistet sin mor og sin kone og flytter ind i et hus på Askøy ved Bergen for at være far og mor for sin datter. Han holder hus, køber ind, laver mad, vasker tøj. Alt ligger i faste rammer, og det at skrive er et arbejde. Der hviler en fred over huset, og hver morgen, når datteren er gået i skole, sætter han sig ved skrivebordet. Espedal skriver om naturen og sit eget liv, han skriver om bedsteforældrene og slægtens historie gennem tre generationer, om længsel og savn og drømmen om fællesskabet. Hver fortælling bliver en lille roman i sig selv, hvad enten det handler om de to halvvoksne søstre der bliver jaget hjemmefra af farens nye kone eller om drengen der bliver sendt til slægtninge på landet under krigen og savner sin mor. I alle bogens fragmenter, enten det nu er de små historiske fortællinger, de konkrete dagbogsnotater, de poetiske partier som nærmer sig digte, eller de mere essayistiske passager, handler om det at skabe kunst. Den første sætning skal være hård som stål, skriver Espedal, og lægger til: Men også mit sprog vil forandres, langsomt, som når vi bytter et navn ud med et andet, en sætning med en ny, den første sætning, den skal være blød som voks.I København gør han treogtyve år gammel sin første roman færdig. Han læser Poul Borum og Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Han deler et værelse med en pige på et kollegium i Rødovre og tager ind til København, går på Krasnapolsky og Bo-Bi Bar og opfører sig som han tror en forfatter skal opføre sig. En dag siger pigen at hun flytter, hun har i smug læst hans roman og siger at den er fuld af løgn. Du må skrive bogen om, det forlanger jeg, siger hun.KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse:"Kritikerprisen for bedste voksenbog 2009 går til et poetisk og usædvanligt skriveprojekt. Det er en beretning om en slægts historie, om at skrive og arbejde, om at flytte eller blive boende, og det er et skrift til en mor. Værket kan siges at gå til angreb på kunsten og er samtidig et tydeligt skrift for kunsten. Det er personligt, selvbiografisk, til tider hudløst. Mod kunsten er stor romankunst og viser Tomas Espedals originale blik."

Mod naturen

af Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tolv bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten. Fik i 2010 Kritikerprisen for Mod kunsten og i 2011 Brageprisen for Mod naturen.Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham at han selv lever mod naturen.BRAGEPRISEN 2011. Fra juryens begrundelse:“Den handler om en midaldrende mand, en jeg-fortællers liv, erfaringer, arbejde og refleksioner, hans kærlighed og lidenskab, hans forhold, barn, intense lykke og ubodelige vedvarende sorg. Blandt skrivende er Tomas Espedal digter og magter derfor at transformere liv til litteratur. (-) Mod naturen er dristig, elegant og farlig. Teknisk er den virtuos.”

Biografi Dagbog Breve

af Tomas Espedal

Tomas Espedal er en sjælden blomst i samtidslitteraturen. I tre bøger har han udforsket tre beslægtede genrer: biografien, dagbogen og brevet. Bøgerne handler om de klassiske Espedal-temaer: om steder han har boet, hans mor som dør, kvinder han har kendt, bøger han har læst, rejser han har været på og det at blive en vandringsmand. Og så lærer vi i nogle intense tekster en ny side af Espedal at kende, nemlig slagsbroren og bokseren. Som altid deler Espedal generøst ud af sit liv, blotstiller de inderste tanker, sætter ord på det personlige – uden at blive privat.

Bergeners

af Tomas Espedal

FAVORIT TIL NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS. Stilistisk er man ikke et øjeblik i tvivl om, at man befinder sig i en ny bog af Tomas Espedal. Han er så meget sin egen stil, at han sætter sin helt egen mægtige standard for, hvad god litteratur er. Der er Espedal, og så er der alle de andre.  (-) Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris.” Information  "MELANKOLI I MESTERKLASSE." Ekstra Bladet  5 stjerner “Han skriver ukunstlet om de største ting, sorgen, tabet, døden, kærligheden. Langsomheden. Men han løfter også blikket, søger ud i sin vide intellektuelle horisont, giver perspektiv.” – Politiken Det begynder i New York City, på det rålækre Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som nok har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen. Inspireret af James Joyces Dubliners går Espedal rundt i gaderne i sin hjemby. Han noterer, reflekterer, skriver dagbog og tegner portrætter af Bergen og bergenserne, som de indfødte kaldes. Han skriver fortællinger og noveller, blander prosa og poesi, møder forfatterkolleger og andre  folk som bor i byen. Han hører anekdoter og skriver breve. Han længes ud, og han længes hjem.    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Bergeners

af Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tretten bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten, som han fik Kritikerprisen for. Modtog Brageprisen for Mod naturen. Bergeners er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.DET BEGYNDER i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem.“ESPEDAL er voksen og barn på én gang, det gør ham så nærværende. Han skriver ukunstlet om de største ting, sorgen, tabet, døden, kærligheden. Langsomheden. Men han løfter også blikket, søger ud i sin vide intellektuelle horisont, giver perspektiv.” – Politiken

Mod naturen

af Tomas Espedal

Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham, at han selv lever mod naturen."Espedal viser endnu engang, at han er en af Nordens stærkeste forfatterstemmer. Om ikke dén stærkeste." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Tomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk." – Kim Skotte, Politiken, ?????"Med sin kirurgiske hånd, sit præcise snit ind i livet og lykken og sit usentimentale blik ned i kældermørket har Tomas Espedal sat sig på toppen af bjerget i norsk litteratur." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

af Tomas Espedal

Tomas Espedal starter med at gå, der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Himlen er hans tag, og mens han går, fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. "Den norske forfatter Tomas Espedal har gjort sine mange fodrejser til et eksistentielt livsprojekt. Det har han skrevet en charmerende og tankevækkende bog om." – May Schack, Politiken"Charmerende og flere steder utrolig godt skrevet i sin lettere abrupte, springende stil. Gå er i sine bedste passager en vital glædessang." – Martin Krogh Andersen, Berlingske, ****

af Tomas Espedal

Tomas Espedal starter med at gå, der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Himlen er hans tag, og mens han går, fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. "Den norske forfatter Tomas Espedal har gjort sine mange fodrejser til et eksistentielt livsprojekt. Det har han skrevet en charmerende og tankevækkende bog om." – May Schack, Politiken"Charmerende og flere steder utrolig godt skrevet i sin lettere abrupte, springende stil. Gå er i sine bedste passager en vital glædessang." – Martin Krogh Andersen, Berlingske, ****

Mit privatliv

af Tomas Espedal

Mit privatliv er en bog med fotografier, og en roman. Fotografen er Tomas Espedal, og billederne dokumenterer hans liv og omgivelser de sidste femten år: Her er billeder af Tomas Espedals venner og familie, af de huse han har boet i, skrivebordene han har skrevet ved, hotelsengene han har sovet i.  I samspillet mellem fotografierne og teksten som ledsager dem, skitseres en udvikling af et kunstnerliv, af hvordan liv og skrivekunst i Espedals tilfælde er uløselig knyttet til hinanden, ja nærmest hvordan liv og kunst bliver et, sådan som han fremstiller det i bøgerne han har skrevet siden årtusindskiftet.  Bogen er baseret på forfatterens omfattende billedmateriale. Tomas Espedal viser sig at være en eminent fotograf, med et skarpt blik for at se motiver der de fleste af os ikke ville finde på at lede efter dem. Norsk udgave fra Norsk Gyldendal, i kommission hos BATZER & CO.

Året

af Tomas Espedal

“En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.”Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen” I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor,er Året en kulmination.” Thomas Bredsdorff, Politiken 5 hjerter ”… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten 5 stjerner  Jeg ville gerne skrive en bog om årstiderne / forår efterår sommer vinter / de lyse dage i april og juni / mørket i august / beskrive månederne ugerne dagene / timerne på dagen / og forandringerne som gentager det samme /altid på en ny måde  Så enkelt, så smukt åbner Tomas Espedals nye roman, Året. Tomas Espedals prosa har altid haft en poetisk undertone, og i denne bog er det poetiske endnu mere fremtrædende end tidligere. Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Det er en bog om aldring, desperation og dødslængsel, om stilstand og gentagelse.  Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig?   Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til en række sprog.

Året

af Tomas Espedal

Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig?“En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.”Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen”I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination.”Thomas Bredsdorff, Politiken ?????”… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.”Erik Svendsen, Jyllands-Posten ?????“… stor litteratur”Kristin Vego, Information“En klassisk Espedal-bog”VillabyerneTomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten, som han fik Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for Mod naturen. Hans forrige roman Bergeners var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Ly

af Tomas Espedal

Tomas Espedal, født 1961, bosat i Bergen. Debuterede i 1988. Har netop modtaget Brageprisen, og i 2009 modtog han både Kritikerprisen og Gyldendalprisen. Espedal har desuden været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange.LY udkom i 2007 på H Press. Til originalen har Forlaget Virkelig tilføjet en vildtvoksende og åbenhjertig samtale mellem Tomas Espedal og Andreas Vermehren Holm – en introduktion til, og elaboration over, et af nordens mest interessante forfatterskaber.

Bergeners

af Tomas Espedal

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem." Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners . Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende." – Bjørn Bredal, Politiken"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris." – Peter Nielsen, Information

Ly

af Tomas Espedal

Ly

Ly

af Tomas Espedal

Ly

Året: Onsdag den første oktober

af Tomas Espedal

Året: Onsdag den første oktober