Skam forside

Skam

Et familiedrama fra Bornholm under Andens Verdenskrig

Skam forside
Forfatter:
Originalsprog:
Dansk
Sider:
245
Omslag:
Hæftet
Forlag:
ISBN13:
9788793610644

SKAM er en nøgleroman. Et stykke kulturhistorie fortalt i et
skønlitterært sprog. Et tidsdokument med afsæt i min barndom på Bornholm under
Anden Verdenskrig. Min far går i seng, og der bliver han de følgende 25 år. Jeg
skal hjælpe min mor med at hjælpe ham. Jeg mader ham, passer ham op, kommer
straks han ringer på mig. Jeg leger stille lege. Sætter mig i gæstestolen ved
hans seng for at holde ham ved selskab uden at strikke, for strikkepinde larmer
altså! Vasker hans fødder. Og selvfølgelig lægger jeg øre til hans barndoms heltegerninger.
Han kan ingen ting bortset fra at udstede ordrer. ”Måske bliver far rask!”,
siger min mor, der plejer ham og behandler hans patienter på ”Klinikken i
Hafniahus”. Min fars behov for at være uhelbredeligt syg lammer hele familien.
Da krisen kradser, dør han ikke, den katolske præst tilkaldes, og min far
konverterer. Jeg hører til blandt ungerne i Hafniahus, men det er min far,
katolsk, synd, skyld og skam der fylder allermest.

Bornholm fik en anden skæbne end det øvrige Danmark, da
Anden Verdenskrig sluttede. Man ”glemte” Bornholm. Øen blev bombet og derefter
besat af russiske styrker i elleve måneder. Ingen vidste om russerne ville
blive eller rejse. Det blev til et stykke dansk historie, der ligesom min
barndoms vilkår, satte sit aftryk på mig til langt ud over krigens fem-seks
onde år. Ikke alle bornholmere sætter lys i vinduerne d. 5 maj, som er den dag,
Christiansborg glemte alt om øen i søen.

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
iMusic 255,00 29,00 284,00
Bogreolen 262,95 29,95 292,90
Plusbog 260,15 39,95 300,10
CDON 286,00 29,00 315,00
Arnold Busck 299,00 19,00 318,00

Af samme forfatter

Gal Mands Værk

af Fanny Knight

Gal Mands Værk Fanny Knight tegner med citater og uddrag fra farens dagbøger et portræt af sin far Viggo Svenning Olesen (f. 1907 – d. 1990). Mere end 90 fotos. DVD: På sporet af et liv.   Viggo har store drømme. 17 år gammel tager han til London for Store Nordiske Telegraf Selskab. Efter otte som telegrafist i London rejser han i 1932 videre til USA for at læse til kiropraktor. På forkant med tidens syn på sygdom og sundhed nedsætter han sig som selvstændig kiropraktor i London 1935. Viggo føler sig sløj. Han observerer sin krop og dens funktioner. En fredag eftermiddag i 1943 siger han til min mor, at han må gå i seng til mandag morgen. Mandag morgen siger han, at mor skal gå ned påklinikken og tage hans patienter. ”Det kan jeg ikke,” siger mor. Mor er ikke kiropraktor. ”Det skal du,”siger far. Og sådan bliver det. Mor overtager den daglige drift af klinikken, og den store globetrotter Viggo rejser længere og længere ind under dynen. Der bliver han i 25 år, indtil han en dag får en ny ide.…. Bagest i bogen ligger dokumentarfilmen - På Sporet af et liv – som jeg producerede i 1996, og som blevprisbelønnet på Odense Filmfestival i 1997. I filmen beretter vi om livet i barndommensland, min mor, min søster og jeg fortæller om far, den lamme mand der klarer 25 år pålangs uden at få et eneste liggesår. Filmen og bogen giver fra hver sin vinkel et bud på livet i en dysfunkionel familie.   Psykiater Pernille Gansmo, Odense skriver om bogen: Denne bog er en fortælling om en mand, som går i seng en fredag aften for at hvile sig og vælger at blive liggende, lammet de næste 25 år. Fortællingen skriver han i sin dagbog. Den handler om smerte, svaghed, åbenbaringer, kontrol, manipulation og løgne. Han styrer sin familie med hård hånd fra sin seng gennem alle årene. Efter 25 år står han ud af sengen. Han er blevet rask og kan igen gå. I denne mands forstyrrede verden er der ingen forståelse for, at han gør sin hustru og sine børn fortræd. De er slaver, som skal tjene et sygt sind. Den dag han valgte at blive i sengen, lagde jernhånden sig om familien.  Sådan en historie skal fortælles til verden. Filmproducent- og formidler Ebbe Preisler skriver om bogen: Det er forståeligt og velkomment, at Fanny Knight nu udgiver sin fars dagbøger i egen redigering. Stoffet er som dramatisk materiale så stærkt, at det kan egne sig til teatret og også til en spillefilm. At finde en dramatisk ramme, der ikke udtynder det indestængte drama i det lukkede rum, er en stor udfordring – men den er værd at tage op! Fanny Knight er født i 1941. Uddannet på Skolen for Brugskunst i København 1975. Scenograf og maskemager 1975-90. Skyggeteater 1989-90. Skolen for kunst & Psykoterapi 1993-95. Dokumentarfilm 1995-2010. Trykt og udgivet med støtte fra Velux Fonden. Gal Mands Værk. 196 sider. Vejledende udsalgspris kr.  249,-  inkl. moms.  Gornitzkas Forlag , Kirkepladsen 4, 3770 Allinge . grafisk@oens-engros.dk   www.oens-engros.dk