Tobias & Trine siger farvel til mormor forside

Tobias & Trine siger farvel til mormor

Tobias & Trine siger farvel til mormor forside
Originalsprog:
Dansk
Sider:
24
Omslag:
Hæftet
Forlag:
ISBN13:
9788775239085

Mormor havde lovet at komme til tvillingerne Tobias og Trines fødselsdag. Men så blev hun meget syg og døde. Mor siger, at hun er rejst op til Gud. Men hvordan skal mormor finde vej derop? Og kan hun på en måde alligevel være med til fødselsdagen? Bogen indgår i serien Tobias & Trine, som er små bøger, der formidler kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde. 

Serien er velegnet til børn fra 2-7 år. 

Bogen kan foræres til børn og børnebørn ved begravelsessamtalen, hos bedemanden eller ved bisættelse/begravelse og være en god indgang til meningsfuld og trøstende snak om død og savn.

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
Arnold Busck 29,95 19,00 48,95
iMusic 25,00 29,00 54,00
CDON 31,00 29,00 60,00
Bogreolen 34,95 29,95 64,90

Af samme forfatter

Turen går til Tyrkiet

af Malene Fenger-Grøndahl

Timerne smelter i varmen, og snakken går. Backgammonspillets brikker klaprer. De små teglas klirrer. Drik teen i landsbyen, mens bønnekaldet fra minareten blander sig med fårenes brægen. Drik den i kystens ferie byer, mens popmusikken brager ud fra barerne. Eller drik den i Istanbuls basarer, mens de handlende råber og lovpriser deres varer.Turen går til Tyrkiet dækker Istanbul, ægæerkysten, Middelhavskysten, Kappadokien, det centrale og østlige Anatolien. Fold omslaget forreste flap helt ud, og se kort over alle bogens områder.

Lille-STOR

af Malene Fenger-Grøndahl

Når jeg kigger på stjernerne, føler jeg mig lille. Når jeg drømmer, at jeg er astronaut, føler jeg mig stor. ”Lille-STOR” er en sød og varm billedbog om de øjeblikke, hvor vi alle kan føle os både små og store. Bogen henvender sig til de yngste læsere og beskriver enkelt og vedkommende en række genkendelige situationer for barnet. Det er hverdagens små udfordringer og sejre, der er i fokus, og som vil tilbyde barnet muligheden for identifikation og for at få sat ord på sine følelser. Illustrationernes naivitet taler direkte til barnet og underbygger bogens stemning. Om forfatter og illustrator Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er uddannet journalist og arbejder som forfatter og foredragsholder. Hun har foruden børnebøger også skrevet og bidraget til en række faglitterære bøger, bl.a. rejsebøger og undervisningsbøger til folkeskole og gymnasium. Maj Olika, (f. 1965) er illustrator, fotograf, billedkunstner og grafiker og arbejder til daglig som leder af Frelsens Hærs Genbrugsbutik i Aarhus. I 2003 illustrerede hun sin første børnebog, skrevet af Kim Fupz Aakeson, og har nu ni børnebøger bag sig. De sidste fire i samarbejde med Malene Fenger-Grøndahl.

Gårdsanger af en anden verden

af Malene Fenger-Grøndahl

Sonni Blom Christensen er hovedperson i denne bog. Det er fortællingen om et mælkebøttebarn, der har overlevet på trods – og som blomstrer som musiker og menneske. Det er også beretningen om en arv, som Sonni fik i vuggegave og forvalter på sin helt egen måde: Gårdsangertraditionen. Bogen er en skæbne- og slægtshistorie og en beskrivelse af en del af dansk kulturarv, der er ukendt for de fleste. Den beskriver et miljø, hvor der gælder andre former for x-faktor end den, der præmieres i primetime på tv. Et miljø, hvor musik og kærlighed er de stærkeste kræfter, og hvor toner siger mere end ord.

Romaer - Europas største etniske mindretal

af Malene Fenger-Grøndahl

Ny bog om Europas største etniske mindretal Romaer Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er? Svarene finder du i en ny bog om romaerne, deres historie, kultur og levevilkår i dag. Bogen er skrevet, så den kan bruges af elever i folkeskolens ældste klasser, men kan også gøre forældre, lærere og alle os andre meget klogere på Europas største mindretal – og på, hvad baggrunden er for EU´s måske største sociale og økonomiske udfordring: at gøre 10-12 millioner romaer til aktive medborgere med samme muligheder, rettigheder og pligter som alle andre. Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes historie, kultur og levevilkår. Læs bl.a. om: - romaernes oprindelse i Indien - slaveriet af romaer i Rumænien gennem 500 år - romaernes Holocaust under 2. verdenskrig - tvangssteriliseringer af romakvinder efter år 2000 - børneægteskaber og børnearbejde - roma-nationalisme og roma-politik - roma-rollemodeller - roma-rap - danske romaers historie og fremtidsdrømme Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer. Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008). Forfatteren holder jævnligt foredrag om romaer, og bogen er bl.a. blevet til på opfordring af tilhørerne ved foredragene, som har efterlyst en dansksproget og aktuel udgivelse om emnet.

Sigøjnere

af Malene Fenger-Grøndahl

Roma betyder menneske og er sigøjnernes betegnelse for sig selv. Gennem tusind år på kanten af de europæiske samfund har romaerne formået at bevare deres eget sprog og en særegen kultur. I denne bog videregiver forfatterne indtryk og erfaringer fra rejser til vidt forskellige romamiljøer i 12 lande.Fortællingen begynder i Indien, romaernes "moderland", og slutter i Skandinavien, hvor romaerne kæmper for at blive en anerkendt del af et moderne samfund. Undervejs overværer vi religiøse ritualer i Frankrig og deltager i farvestrålende flamencofester i Spanien. Vi følger den barske hverdag i Slovakiets og Tjekkiets grå ghettoer og besøger en by i Makedonien, hvor romaerne har egen borgmester og eget bystyre.I ord og billeder tegner forfatterne et billede af et folk, der har været forfulgt og forkætret gennem århundreder - fra slaveriet i middelalderens Rumænien til nazisternes terror i det 20. århundrede - men som altid har formået at rejse sig igen. Med udvidelsen af EU er de fleste romaer samlet inden for samme politiske fællesskab, og for første gang i historien er der tegn på, at romaerne organiserer sig politisk og kan komme til at udgøre en magtfaktor i fremtidens Europa.

Banke, banke på – hvem skal med i EU?

af Malene Fenger-Grøndahl

Ny undervisningsbog om EU Banke, banke på – hvem skal med i EU? Hører Tyrkiet hjemme i EU? Vil Island være med? Kan EU sikre freden på Balkan ved at optage landende i det tidligere Jugoslavien? Ny fagbog af Malene Fenger-Grøndahl belyser disse emner og fortæller EU’s historie – forvandlingen fra et lille fællesskab med seks lande til en union med 28 lande, som langtfra er enige om alt. I bogen kan du også læse om det seneste land, der er blevet medlem af EU: Kroatien. Og om de lande, der står i kø for – måske – at komme med. Du får også et indblik i, hvad der kræves, før landende kan blive optaget. Samtidig møder du unge, der bor i disse lande. De har meget forskellige holdninger til EU. Nogle er stolte over, at deres land er blevet en del af EU. Andre er mere skeptiske og bekymrede for, hvordan deres lande vil blive påvirket. EU sætter følelserne i kog og debatten i gang. Med denne bog får du fakta, baggrund og nuancer, så du kan danne dig en holdning. Målgruppen for bogen er grundskolens ældste klasser. Temaet er især velegnet til undervisning i samfundsfag, men det er også oplagt at bruge i historie og geografi – eller til tværfagligt arbejde. Dele af bogen kan plukkes ud, når der er aktuelle begivenheder om EU, demokrati, europæisk identitet, menneskerettigheder, økonomi, migration og nationalisme. På forlagets hjemmeside www.turbineforlaget.dk ligger elevopgaver og lærer-vejledning til gratis download. Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om bl.a. etniske minoriteter, Mellemøsten og EU, ligesom hun har skrevet rejsebøger om bl.a. Tyrkiet, Tjekkiet og Slovakiet. 

Tyrkiet - en del af Europa?

af Malene Fenger-Grøndahl

Kan EU rumme Tyrkiet? Kan Tyrkiet leve op til EU's krav? Og kan det, der begyndte som en stille flirt for over 40 år siden, nogensinde ende som et lykkeligt ægteskab? Debatten om Tyrkiets eventuelle medlemskab sætter fokus på både de ømme ligtorne og de store visioner i EU-samarbejdet og på spørgsmålet om, hvor EU og Europa er på vej hen - politisk, kulturelt og religiøst. Bogen giver et klart billede af de to parter i den lange og stormfulde forlovelse. I bogens første del beskrives Tyrkiets udvikling fra Osmannerrigets storhed og fald til landsfader Atatürks sekulære republik og AK-partiets magtovertagelse i det nye årtusinde. Desuden fortælles EU's historie fra fødslen i ruinhoben efter 2. Verdenskrig over 1990´ernes omvæltninger i Østeuropa, frem til diskussionen om EU's plads i 'den nye verdensorden'. I anden del præsenteres en overskuelig gennemgang af optagelsesforhandlingerne og de aktuelle konfliktpunkter som bl.a. kurdernes rettigheder og Cypern-problemet. Bogens sidste del stiller skarpt på debatten for og imod tyrkisk medlemskab - med fokus på temaer som religion, indvandring, terrorisme og økonomisk globalisering. Tyrkiet - en del af EUropa? er med andre ord et must for enhver, der ønsker at forstå og følge debatten om EU's grænser, identitet og udvikling. Bogen indgår i Informations Forlags serie VerdenNu, der med saglighed, debat og perspektiv sætter fokus på aktuelle emner i en journalistisk og levende stil.

Bertrams bedste fødselsdag

af Malene Fenger-Grøndahl

Bertram har fødselsdag d. 24. december – samme dag som Jesus. Det synes Bertram ikke er særlig sjovt, for den dag handler alt kun om Jesus og det er som om, at Bertrams mor og far helt glemmer, at det også er Bertrams fødselsdag. Men måske ender Bertrams seks års fødselsdag alligevel med at blive hans bedste fødselsdag.

Venligboerne

af Malene Fenger-Grøndahl

Bogen Venligboerne – historien om en bevægelse fortæller historien om Venligboerne og den eksplosion af venlighed, der bredte sig via sociale medier og ud i lokalsamfundene. En venlighed, der manifesterer sig på mange måder: I venskaber på kryds og tværs. I debatten om flygtninge og medmenneskelighed. Og i håndfaste projekter som etablering af en fælles kolonihave i Skive, juridisk bistand i København, en møbelcentral i Ballerup og lektiehjælp i Hobro. I bogen beskrives Venligbo-bevægelsen helt fra den spædestart henover sommeren 2015, hvor flygtninge vandrede på danske motorveje, og til i dag. Bogen rummer desuden en række interviews med centrale personer i bevægelsen samt foto-dokumentation af mange af de projekter rundt omkring i hele Danmark, som engagerede Venligboere har etableret.

Tobias & Trine er til dåb for fætter Frederik

af Malene Fenger-Grøndahl

Hvorfor skal fætter Frederik have en hvid kjole på? Hvorfor skal han have en gudmor? Og hvad er det at være Guds barn? Tvillingerne Tobias og Trine har mange spørgsmål, da de skal til dåb for første gang.  Bogen indgår i serien Tobias & Trine, som er små bøger, der formidler kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde. Serien er velegnet til børn fra 2-7 år.  Bogen kan kirken forære til dåbsbarnets søskende eller andre børn i familien ved dåbssamtalen eller ved selve dåben.

Tobias & Trine holder jul

af Malene Fenger-Grøndahl

Tvillingerne Tobias og Trine ved da godt, at julen er en fødselsdagsfest for Jesus. men fik han også gaver, da han blev født? Og hvorfor blev han ikke født på et slot, hvis han virkelig var Guds søn, sådan som mormor siger?

Tobias & Trine fejrer påske

af Malene Fenger-Grøndahl

Mor har en gang sagt, at vi holder påske, fordi Jesus døde på korset. Men Far siger, at påsken handler om, at døden ikke skal have lov at bestemme over os.Tvillingerne Tobias og Trine vil gerne vide, hvad påsken handler om – og have chokoladeæg!  Bogen indgår i serien Tobias & Trine, som er små bøger, der formidler kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde.  Serien er velegnet til børn fra 2-7 år. 

Hvem er Gud?

af Malene Fenger-Grøndahl

Hvem har opfundet Gud? Findes han overhovedet? Og hvis han gør, er han så en dreng eller en pige? Mange børn stiller sig selv og andre disse spørgsmål, men de kan være svære at svare på, da ingen med sikkerhed kender svarene. I Hvem er Gud? kan børn læse om de fem verdensreligioner; jødedom, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme, og deres syn på hvem Gud er. Bogen indeholder 5 kapitler - et for hver religion, og i hvert kapitel findes en række spørgsmål og svar, der giver et indtryk af religionen og dens tanker, værdier og ritualer. Bogen er målrettet de 5-8 årige og deres forældre, men er også god til ældre børn. Forældre og voksne vil måske også opleve, at bogen giver dem en række svar, de ikke kendte, og at bogen er god til at lægge op til samtale, diskusion, aha-oplevelser og fortsat undren, børn og voksne imellem.

Sigøjnere

af Malene Fenger-Grøndahl

Roma betyder menneske og er sigøjnernes betegnelse for sig selv. Gennem tusind år på kanten af de europæiske samfund har romaerne formået at bevare deres eget sprog og en særegen kultur. I denne bog videregiver forfatterne indtryk og erfaringer fra rejser til vidt forskellige romamiljøer i 12 lande.Fortællingen begynder i Indien, romaernes "moderland", og slutter i Skandinavien, hvor romaerne kæmper for at blive en anerkendt del af et moderne samfund. Undervejs overværer vi religiøse ritualer i Frankrig og deltager i farvestrålende flamencofester i Spanien. Vi følger den barske hverdag i Slovakiets og Tjekkiets grå ghettoer og besøger en by i Makedonien, hvor romaerne har egen borgmester og eget bystyre.I ord og billeder tegner forfatterne et billede af et folk, der har været forfulgt og forkætret gennem århundreder - fra slaveriet i middelalderens Rumænien til nazisternes terror i det 20. århundrede - men som altid har formået at rejse sig igen. Med udvidelsen af EU er de fleste romaer samlet inden for samme politiske fællesskab, og for første gang i historien er der tegn på, at romaerne organiserer sig politisk og kan komme til at udgøre en magtfaktor i fremtidens Europa.