Gerningsmænd eller ofre? forside

Gerningsmænd eller ofre?

Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning

Gerningsmænd eller ofre? forside
Originalsprog:
Dansk
Sider:
400
Omslag:
Indbundet
ISBN13:
9788774061373

Bogen følger det tyske mindretal i Sønderjyllands vanskelige omgang med sin nazistiske fortid. Undersøgelsen omfatter årene fra 1945 til 2016 og søger svar på, hvordan erindringen om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret har udviklet sig i mindretallet, og hvorfor den ofte har givet anledning til konflikt med den danske flertalsbefolkning og internt i mindretallet. Det er bogens synspunkt, at udviklingen i det tyske mindretals erindring skal anskues på baggrund af den tilsvarende i Forbundsrepublikken Tyskland. Forfatteren, Henrik Skov Kristensen, er leder af Frøslevlejrens Museum og har skrevet flere bøger om besættelsestiden og perioden herefter, bl.a. ”Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret”.  

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
iMusic 216,00 29,00 245,00
Bogreolen 223,95 29,95 253,90
CDON 238,00 29,00 267,00
Arnold Busck 249,95 19,00 268,95

Af samme forfatter

Grethe Bartram

af Henrik Skov Kristensen

Portræt af en af besætelsestidens værste landsforrædere. Grethe Bartram blev efter krigen berømt under tilnavnet "storstikkersken fra Århus". Hun nåede at angive 70 danskere til Gestapo. 33 af ofrene endte i kz-lejr og ni overlevede ikke. Hvem var Grethe Bartram og hvad var hendes motiver. Historikeren Henrik Skov Kristensen giver et enestående indblik i svig og vold.

Straffelejren

af Henrik Skov Kristensen

Straffelejren

Bomber over Danmark

af Henrik Skov Kristensen

Læs om de dramatiske angreb på Ålborg juli 1940, Skjern april 1941, Århus april 1942, Bamp W i København januar 1943, Esbjerg i august 1944, Aarhus Universitet oktober 1944, Shellhuset i København marts 1945 med den samtidige tragiske fejlbombning af Den Franske Skole på Frederiksberg, Gestapos hovedkvarter på Husmandsskolen i Odense april 1945.   Listen er lang, luftkrigen over Danmark var omfattende og intens. Her er beretninger om de enkelte flytogter, om flyene og besætningerne. Og her fortælles med sans for dramatiske og tragiske sider af besættelsestidens historie om, hvordan angrebene blev oplevet på jorden af den danske befolkning.   BOMBER OVER DANMARK er en nyrevideret udgave af de tre historikeres enestående tobindsværk fra 1988 om samtlige luftangreb i Danmark 1939-1945, udført af vestallierede fly (mest britiske plus enkelte amerikanske). Det er en guldgrube af informationer for alle med interesse for besætttelsestiden og ikke mindre for fly-entusiaster. Delvist nyskrevet og med helt ny grafisk tilrettelægning samt ny billedredaktion med langt bedre gengivelse af de cirka 220 fotos. Værket udkom i 1988 under titlen Vestallierede luftangreb. Nyrevidereringen er foretaget af historikeren, overinspektør ved Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen, der er leder af Frøslevlejrens Museum.   BOMBER OVER DANMARK er et monumentalt værk om besættelsestidens historie. Om den originale udgave skrev Klaus Rifbjerg, ”Man kan læse Henrik Skov Kristensens, Claus Kofoeds og Frank Webers fremragende værk om Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig på flere måder. Hvis man er flyfreak, er der masser at hente, hvis man er til regulær drengebogsspænding endnu mere, interesserer man sig for historiske kendsgerninger er de to bind en nærmest uudtømmelig kilde, og har man blik på tilværelsens absurditet og tragik, er bøgerne uomgængelige.” (Information; 7. februar 2000)   Historikeren, overinspektør ved Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen er leder af Frøslevlejrens Museum og har tidligere skrevet bøgerne Grethe Bartram. Fra kommunist til Gestapoagent og Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret