Det frygtløse lederteam forside

Det frygtløse lederteam

Fra silopraksis til mod og ansvar

Det frygtløse lederteam forside
Originalsprog:
Dansk
Sider:
208
Omslag:
Hæftet
ISBN13:
9788771586046

Aldrig har der været større fokus på lederteam, og det med god grund. Lederteam spiller en afgørende rolle i at sikre velfungerende, sunde og lærende organisationer. Er lederteamet usundt, ukoordineret og uden tillid og sammenhængskraft, smitter det hele vejen ud i organisationen. Siloer, politiske spil, fagmonopolisme og konflikter er resultatet.

Bogen giver et unikt indblik i dynamikkerne og processerne i et lederteam. Den viser, hvordan lederteamets samspil og processer er afgørende for, hvor effektivt lederteamet formår at løfte sin opgave, og om ledertemaet fungerer som rollemodel for resten af organisationen. Samtidig får læseren en række værktøjer til at udvikle sin egen evne til at bidrage til et mere effektivt lederteam, samt værktøjer til at udvikle de mest fundamentale dynamikker i lederteamet.

Lederteamets mod til ærlighed starter med psykologisk sikkerhed og læring.

Baseret på forskning i lederteam og egen mangeårig konsulenterfaring belyser forfatterne, hvilken rolle psykologisk sikkerhed og kontinuerlig læring spiller for, at lederteam kan være modige og ærlige, kan fungere effektivt uden angst og konflikt og kan skabe resultater, der positivt påvirker kulturen i hele organisationen.

Bogen henvender sig til ledere, HR-medarbejdere og konsulenter.

Om forfatterne

Morten Novrup Henriksen er uddannet psykolog og er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. Derudover har han en grunduddannelse i filosofi fra Syddansk Universitet. Morten Novrup Henriksen er medstifter og partner i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Her arbejder han med en bred vifte af erhvervspsykologiske opgaver, herunder særligt med lederteam. Morten Novrup Henriksen er medforfatter til bogen Frygtløs ledelse (2016) og er en flittigt anvendt foredragsholder. Han underviser desuden i ledelse på Copenhagen Business School.

Thomas Lundby er uddannet psykolog og specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi. Derudover har han en bachelor i idræt. Thomas Lundby er medstifter og partner i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Her arbejder han med en bred vifte af erhvervspsykologiske opgaver, herunder særligt med lederteam og organisationsudvikling. Han er medforfatter til bogen Frygtløs ledelse (2016) og en flittigt anvendt foredragsholder. Han underviser desuden i ledelse på CBS.

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
Plusbog 259,95 0,00 259,95

Af samme forfatter

Frygtløs ledelse

af Morten Novrup Henriksen, Thomas Lundby

Aldrig har der eksisteret så mange lederudviklingsprogrammer. Aldrig har ledere vidst så meget om ledelse og ledelsesteorier. Men hvorfor tager mange ledere så ikke fat om dårlig adfærd og konflikter? Slår ikke ned på dårlig kvalitet? Insisterer ikke på samarbejde? Siger ikke sin mening i ledergruppen? Sætter retning og er visionære. Problemet er ofte ikke teoretisk, men praktisk. Ledere ved nok om ledelse, men de handler ofte ikke på deres viden. De ved godt, hvad der bør gøres i en given situation, men er ikke villige til at stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet dermed.  Baseret på forskning i lederes teoretiske viden og praktiske adfærd samt egen mangeårig konsulenterfaring giver forfatterne et bud på vigtigheden af praktisk dømmekraft og følelsesmæssigt mod i ledelse for at kunne fremstå som en autentisk leder, der ikke føler sig handlingslammet og fanget i paradokser.  Henvender sig til ledere, HR-medarbejdere, konsulenter og erhvervspsykologer.