Drømme der svandt forside

Drømme der svandt

Drømme der svandt forside
Forfatter:
Omslag:
E-bog
ISBN13:
9788740441901

I en række af novellerne i "Drømme, der svandt" skildres tilværelsen i samfundets nedre klasser. "Dette er udpræget i ”Kampen om Tilværelsen”, hvor en professor ikke helt selvvalgt får mulighed for at efterprøve sine darwinistiske evolutionsteorier om tilværelsens kamp i praksis, da han må stride som arbejdsløs. ”Madame Jensen” viser en kvindes tilværelseskamp med sin forsørger, der ikke vil kendes ved hendes barn – men forlanger hendes kærlighed til sine fem. Her præsenteres et inverteret lykkebegreb, da hun vælger at indordne sig under hustruvold og drukgæld, men kalder dette en slags lykke.Andre mere specifikke problemstillinger slås også an heri: en kunstners selvopholdelse i ”Døden”, der sammen med to ovennævnte også kredser om en menneskelig dekadence; en allegorisk forklaring af parlamentarismens indførelse i ”Systemskifte”; endvidere ”Lykkens Land”, som Vilhelm Andersen betegner som den mest nietzscheanske af Hansens tekster. Denne synes sammen med den senere ”De Saliges Øer” at være en søgen efter øen, hvor Nietzsches karakter og talerør, Zarathustra, bor, som netop kaldtes ”lyksalige øer”.Et vigtigt tiltag i Drømme, der svandt er dog åbningsfortællingen ”En Forårsdag”, der giver sig i kast med mere formeksperimenterende tiltag. Denne er nok noget nær det mest prosalyriske, som Hansen har skrevet."(Kulturkapellet)

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
Plusbog 45,00 0,00 45,00
Arnold Busck 42,19 19,00 61,19
Bog&Idé 41,95 19,95 61,90

Af samme forfatter

Golgatha

af Jakob Hansen

Den dokumentariske skildring "Fire Tuberkulosebreve" i "Golgatha", der blev udgivet posthumt i 1912 af vennen Martin Andersen Nexø, er en skarp anklage mod sundhedssystemet for forsømmelighed. Fattige patienter bliver overladt til at dø af sult og en sygdom, der kunne have været helbredt. Det var, hvad Jakob Hansen selv gjorde i 1908.De andre noveller i udvalget er præget af, at Jakob Hansen i sine sidste år oversatte Edgar Allan Poe. ”Golgatha”, ”Begravelsen har fundet Sted” og ”Den sjette Sans” synes at ligge tæt op ad Poe-traditionen, mens disse sammen med ”Bosche Sochrani Zarja” eksperimenterer med det menneskeligt uforklarlige til tider tangerende det fantastiske.

Menneskenes døtre

af Jakob Hansen

Jakob Hansens første novellesamling, "Menneskenes døtre" fra 1900, kommer vidt omkring:"En romersk reminiscens er novellen ”Venus”, der også fortsætter Nietzsche-inspirationen. Dette gælder tillige ”Katalogets Nr. 23”, der leder tankerne mod Nietzsches ”»Du går til kvinder? Så glem ikke pisken!«” – jeg’et glemmer i hvert fald ikke pisken! ...Noveller som ”Frøken Kuhlau” og ”Stranding”, til dels også ”Lock-out”, giver så småt forsmag på senere fantastisk inspiration hos Hansen, men den kommer endnu ikke helt til udtryk. Derimod giver flere af tematikkerne antydninger af en mere socialproblematisk skildrende forfatter, hvor f.eks. novellen ”Ethelka” griber om en debat af tidens kvinderoller....”Et Kald” griber mange af disse strømninger og beskæftiger sig med menneskets individuation og dets ønske om at gå egne veje som modsætning til dydig selvfornægtelse. Det samme gør ”Tikroner”, måske en smule indirekte, mens den samtidig slår en mere satirisk accent an. Derimod skiller den sidste, ”Siwa”, sig ud som en mere symbolsk lignelse, en tilnærmet skabelsesberetning."(Kulturkapellet)

Soldater

af Jakob Hansen

Den antimilitaristiske Soldater, der blev udgivet som føljeton i Socialdemokraten i 1901, omhandler en ung magisters rekruttid ved fæstningsartilleriet og dennes kritiske blik på værnepligten. Julius Bomholt beskriver den som et selvbiografisk portræt, og detaljerne er da også slående, hvis de er korrekte: værnepligtig indskrivning på datoen d. 4. juni, både i Soldater og for Hansen selv, og jeg-fortælleren er en snedkeruddannet akademiker, som Hansen også selv var. Om det er Hansens egen ”accent”, der gennemsyrer fortælleren, skal dog ikke diskuteres nærmere her. Denne accent, denne fortællestil, der præger Soldater er en distanceret, deskriptiv tone, der skildrer den problematiserede autoritet i militæret:”Vi blev alle enige om, at den [militarismen] var en anomali, et rudiment fra en svunden barbarisk tidsalder og som sådan dødsdømt; […] Hvad kommer de os ved? Hvad har de at gøre med vor personlige selvopholdelsesdrift?” (Kulturkapellet)

Neropolis

af Jakob Hansen

Ligesom En kritisk Tid er Neropolis egentlig en københavnerroman fra halvfemserne, der i stedet for Estrups tid er henlagt til Neros tid i det romerske imperiums sene og rige dødskamp. Men tyranniet og forfaldet er identisk og allegorisk gennemskueligt. Som den franske oplysningsfilosofi i 1700-tallet og de første franske dekadencestudier i 1800-tallet bruger Jakob Hansen det hedonistiske Rom til at gennemlyse sin egen tid kritisk, dens depravation, dekadence og sociale dårligdomme...Der lægges i romanen op til et systemskifte, men uden illusioner. Jakob Hansens historiske skildring følger også samtiden i anden forstand. Det er halvfemsernes historie om provinsstudenten, i skikkelse af hovedpersonen Junius Silvanus, der drager til den store by og fristes af dens muligheder. Han vokser ind i den herskende klasse og nyder dens privilegier, men nedbrydes også af dens depraverede og hensynsløse omgang med livet, der ødelægger hans sunde instinkter. (Dansk Litteraturs Historie)

De levendes land 1905

af Jakob Hansen

”De Levendes Land” bærer tydelige symbolistiske strømninger i form af drømmevisioner, fatamorgana og en mere poetisk sprogbrug. De mere filosofiske tanker præger ”Det store Skisma”, der diskuterer religiøse perspektiver i et småbysamfund, mens ”Evolution” fortæller om en tilbagevenden til en sådan landsby.””Forandring fryder”” fortsætter strømningen af skildringer af kunstnere, der her er kædet sammen med ægteskabet som socialt element, hvilket igen bringer tankerne omkring Nietzsches nedgørende udsagn om ægteskabelighed. Om kærlighed i støbeskeen fortælles der i ”Elise”, men om ulykkelig kærlighed.De to sidste noveller bringer tankerne udi verdenslitteraturen, hvor ”En af Herman Krügers store Dage”, sammen med ”En Drømmer”, umiskendeligt bringer tankerne i retningen af Dostojevskijs ”Et latterligt menneskes drøm”. Den handler om en hovedperson, der beslutter at begå selvmord, men mangler det rette tidspunkt til det, hvad også er tilfældet for Herman Krüger. Men han, hos Dostojevskij, falder i søvn og drømmer en række omskiftelige scener, hvilket ligner den ustadige drømmekomposition hos Hansen i ”En Drømmer”.”Fru Hald” leder både fortælleteknisk og kompositorisk tankerne hen mod Edgar Allan Poes kriminalgåder og rammefortællinger. Den handler om den ældre herre Wilsters fortælling til en forsamling om mødet med fru Hald, hvor rammeforståelsen er fortællerens nutidige fortælling af handling i fortiden, en fortælleteknik som også f.eks. Poes ”Black Cat” bærer. (Kulturkapellet)

Universaldirken

af Jakob Hansen

"Universaldirken" (1904) handler om en bande tyve og voldsmænd og hævder, at der ikke er forskel mellem dem og overklassen. Begge grupper kommer uretmæssigt til deres rigdom og arbejder ikke for føden. Det er en satirisk og skarp og morsom bog. Den blev i 1989 udgivet i forkortet form, og udgives her for første gang siden originaludgaven i den oprindelige skikkelse.

En kritisk tid

af Jakob Hansen

Jakob Hansen debuterer med den elegante nietzscheanske stilstudie, københavner- og punktromanen En kritisk Tid (1897). Inden for en symbolistisk ramme, hvor en rytter i fuld flugt kastes af hesten og slynges ind i sin egen samvittigheds eftertanker, skildres hovedpersonens kvaler med enkel, nøgen realisme i den tid, der netop er kritisk, fordi den former sig som en nedtælling. Mod selvmordet. Ikke hovedpersonens eget, men hans elskerindes. De har haft et hemmeligt forhold i et par år, og hun er blevet gravid. Hun ønsker ikke at stå graviditeten igennem af frygt for sin spidsborgerlige families fordømmelse. I stedet ønsker hun at begå selvmord. Den navnløse hovedperson taler hende ikke fra det, men tværtimod ind i det, gradvist, suggestivt, lunefuldt og forførende, alt mens han selv står i forhold til to andre kvinder og forflygtiger sit ansvar. Han er skildret som en æstetiker og forfører i Kierkegaards og Nietzsches ånd, kynisk beregnende i sin herremoral, aristokratisk i sin intellektuelle æstetiserende omgang med selvmordets mulighed og moralske implikationer, og rent ud fænomenologisk i sin iagttagelse af offeret. Moral er for ham til diskussion: „Om moralsk Forfald kan der altid tvistes. Hvad er Ret – hvad er Uret? Kun en Samling omskiftelige, af Tid og Sted afhængige Begreber.“(Dansk litteraturs historie)

Litterære verdensbilleder

af Jakob Hansen

Litterære verdensbilleder handler om en naturfilosofisk tendens hos tre af 1990ernes nye markante forfattere, Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø. Bogen belyser hvordan forfatterne kredser om grænser mellem menneske, kultur og natur. Det er en litteratur som spørger til det forunderlige og uafklarede forhold at vi er viklet ind i naturen og samtidig synes at være adskilt fra den. Dette demonstreres i en række nærlæsninger af beretningerne Ifølge loven, romanerne Vandpest og Men jorden står til evig tid, samt langdigtet Stof. Der er især fokus på hvordan værkerne er komponeret som litterære modeller der mimer en særlig opfattelse af menneskets placering og forhold til den omgivende natur. Derfor hedder bogen Litterære verdensbilleder. Bogens sidste del indkredser litteraturens forhold til naturen, åbningen mod naturvidenskaberne og tidens bredere naturfilosofiske felt.

Rædselsrealisten

af Jakob Hansen

Efter udgivelsen af debutromanen En kritisk Tid i 1897 navngav anmelderne Jakob Hansen (1868-1909) ”Rædselsrealisten”. Han er i litteraturhistorien oftest beskrevet som både sensymbolist og – i kraft af sin baggrund – en form for arbejderforfatter. I dette udvalg er målet dog i stedet at sætte fokus på de sære og groteske sider af Hansens forfatterskab. Han var særligt inspireret af Edgar Allan Poe, men modsat de fleste andre af Poes disciple placerede Hansen altid sine fortællinger i en konkret virkelighed. Måske fordi virkeligheden forekom ham rædselsvækkende nok i sig selv. Jakob Hansen blev efter sin tidlige død glemt. Hvis han overhovedet blev husket, var det som ven af Martin Andersen Nexø. Dette udvalg peger på ham som en særegen forfatter, der skildrer moralsk fordærv med et kynisk blik. Udvalget samler Jakob Hansens debut En kritisk Tid og syv udvalgte noveller, heriblandt den aldrig før udsendte “Tabu”, som efter Hansens død blev fundet blandt hans efterladte papirer. ”på dansk findes [ikke] en mere rå og modbydelig Kadaverstank end den, der driver som en tyk Em over denne Skildring.”  - Stubbekøbing Avis, 16.9.1897 ”Han var og forblev en ener. Han kom for tidligt. Hans kunst er en torso, men det hænder, at det ufuldendte arbejde fortæller mere om livets dybder og besvær, end den mere fuldendte form er i stand til det. Når man én gang har set, hvor lidenskabeligt livet og døden brydes i denne kunst, er det svært at glemme den.” - Julius Bomholt ”Poes mørke psykologisk betingede rædselsrealisme slår ud flere steder i Jakob Hansens forfatterskab. Men hans dekadente stiltræk modsvares (…) af en vitalistisk livsfilosofi og social indignation.” - Henrik Wivel, Dansk litteraturs historie, 2006-2009