Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager forside

Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager

Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager forside
Forfatter:
Originalsprog:
Dansk
Sider:
566
Omslag:
Hæftet
ISBN13:
9788711564004

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990?erne og katastrofebranden på Scandinavian Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier.

I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.

Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den ?ekstraordinære kriminelle? som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Forhandler Pris Forsendelse Samlet pris Køb her
Indlæser opdaterede priser
iMusic 261,00 29,00 290,00
Bogreolen 268,95 29,95 298,90

Af samme forfatter

Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager

af Frederik Strand

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Uopklaret

af Frederik Strand

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder. Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager

af Frederik Strand

Genåbnede sager betragtes som store efterforskningsmæssige triumfer. Nye spor tages op, og nye efterforskningsmetoder tages i brug for at løse sagerne. Frederik Strand tager i denne bog fat i 18 sager fra de sidste godt 100 år - fra mordet på en 16-årig dreng på et københavnsk børnehjem i 1896 til de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990. Hvorfor og hvordan bliver disse kriminalsager åbnet på ny? Er det tilfældigheder, en effektiv politiindsats, ihærdige privatpersoner eller nye forbrydelser? Hvad revitaliserer de "døde" sager og fører til deres opklaring? Og kan en genåbnet sag, der fører til en dom, altid betragtes som opklaret? Det er nogle af de spørgsmål, Frederik Strand diskuterer gennem bogens sager. De genåbnede sager er interessante, fordi vi med dem ser det moderne politi vokse frem. Men genåbnede kriminalsager giver også et alternativt indblik i historien. Her møder vi ikke kun den polerede historieskrivning og det gængse samfundssyn. Vi konfronteres også med samfundets randeksistenser - og tvinges til at reflektere over, hvordan tidligere tiders samfund og menneskesyn tog sig ud.

Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager

af Frederik Strand

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavian Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager (storskrift)

af Frederik Strand

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavian Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier.  I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.  Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Men med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den ”ekstraordinære kriminelle” som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i 3 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt & Ringhof. 

Dagmar Overby - Danmarkshistoriens største seriemorder

af Frederik Strand

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskedyret". Så kom hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

Dagmar Overby - Danmarkshistoriens største seriemorder

af Frederik Strand

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

De forbudte billeder

af Frederik Strand

Med udgangspunkt i politiets samling af forbudte billeder fortæller Frederik Strand pornografiens historie - fra 1866, da Danmark fik sin første pornografilov, og frem til frigivelsen af billedepornografien i 1969. Det var langtfra nogen nem opgave at holde styr på sædeligheden i Danmark. Det vidner den store samling af konfiskeret materiale om, for trods forbuddet blev der stadig solgt pornografi i Danmark. Nu blot i al hemmelighed og med meget opfindsomme måder at omgås lovgivningen på.   Læs den fascinerende historie om kampen mellem frisind og censur, en kamp, som har været med til at forme vores holdninger til både krop og seksualitet i dag. Billedpornografien blev frigivet 30. maj 1969. Indtil da var det forbudt at vise nøgne og æggende kroppe. Det var politiets 4. inspektorat, som havde til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark, og de beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet erotisk materiale, som man dengang anså for at være både anstødeligt og undergravende for samfundsmoralen. De forbudte billeder er en stor, flot og gennemillustreret bog. Den indeholder både de forbudte billeder og andet materiale fra politiets samling og er i sig selv en forunderlig fortælling om frisind, censur og samfundsmoral.

Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager

af Frederik Strand

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn."En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forordFrederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.

Jagten på morderne stopper aldrig (storskrift)

af Frederik Strand

Genåbnede sager betragtes som store efterforskningsmæssige triumfer. Nye spor tages op, og nye efterforskningsmetoder tages i brug for at løse sagerne. Frederik Strand tager i denne bog fat i sager fra de sidste godt 100 år – fra mordet på en københavnsk inkassator i 1890 til de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990. Hvorfor og hvordan bliver disse kriminalsager åbnet på ny? Er det tilfældigheder, en effektiv politiindsats, ihærdige privatpersoner eller nye forbrydelser? Hvad revitaliserer de "døde" sager og fører til deres opklaring? Og kan en genåbnet sag, der fører til en dom, altid betragtes som opklaret? Det er nogle af de spørgsmål, Frederik Strand diskuterer gennem bogens sager. De genåbnede sager er interessante, fordi vi med dem ser det moderne politi vokse frem. Men genåbnede kriminalsager giver også et alternativt indblik i historien. Her møder vi ikke kun den polerede historieskrivning og det gængse samfundssyn. Vi konfronteres også med samfundets randeksistenser – og tvinges til at reflektere over, hvordan tidligere tiders samfund og menneskesyn tog sig ud. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Efterforskningens anatomi

af Frederik Strand

Denne bog omhandler omorganiseringer og reformer af politiet af stor betydning for politiet, og i særdelshed af den del der varetager efterforskning. To vigtige datoer bliver fremhævet som væsentlige i denne sammnhæng, d. 1. juli 1863 og d. 1. januar 2007. Den første del af afhandlingen beskæftiger sig med hvorfor omorganiseringen skete og hvilke konskvenser det fik for kriminalpolitifunktionen. Den anden del af afhandlingen består af en analyse af de efterforskningsmæssige forandringer, der ledte frem til 2007-politireformen.Bogen indeholder en række unikke og for manges vekommende ikke tidligere viste fotografier fra Politihistorisk Museum og Kriminal Teknisk Center. Indholdsoversigt Forord Indledning Teori Kildematerialet Sekundærlitteraturen DEL 1. 1863-1938 Kapitel 1. Nationalisering og specialisering. Etableringen af Københavns Opdagelsespoliti - den formative periode Kapitel 2. Efterforskningens entreprenører ? Kapitel 3. Ringkøbing Politi 1863-1919. Efterforskning i overgangen mellem mobil og statisk kriminalitet Kapitel 4. Efterforskning i spændingsfeltet mellem Statspoliti og kommunalt politi. En dikotomi cementeres Kapitel 5. Udfordringen fra den internationale kriminalitet - den internationale kriminalefterforsknings opståen DEL 2. 1960-2007 Kapitel 6. Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet - bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet som katalysator for specialisering, internationalisering og fremadrettet efterforskning Kapitel 7. Fra civilpoliti til Narkoinformation - narkokriminalitetens indflydelse på efterforskningens udvikling Kapitel 8. Organiseret kriminalitet - analytisk efterforskning. Et paradigmeskifte tager form Kapitel 9. Dansk intelligence-baseret efterforskning i en international kontekst ? Fra Interpol til Europol Kapitel 10. En ny biometrisk transformation af efterforskningen ? dna og billeddatabaser som katalysator for nationale specialiseringsforskydninger og et øget internationalt samarbejde inden for efterforskningen DEL 3. Fra tostrenget til enstrenget politi. Efterforskningens institutionalisering og af-institutionalisering Kapitel 11. Institutionalisering. Opdelingen af kriminal- og ordenspoliti anskuet ud fra det reaktive efterforskningsparadigmes tilblivelse Kapitel 12. Af-institutionalisering. Sammenlægning af ordens- og kriminalpoliti anskuet ud fra efterforskningens paradigmeskifte Konklusion English summary Forkortelser Fortegnelse over utrykt kildemateriale Litteraturfortegnelse Stikordsregister