De bedste bøger lige nu

Jan Jacobsen eller held i uheld

af Peter Durup

En ung mand (Jan Jacobsen) bliver ansat i et varehus ved en fejl. Det er begyndelsen på en lang historie, hvor mange mennesker bliver påvirket af den lille fejl. For noget holder hånden over Jan, personalechefen, som er den eneste, der kan opdage fejlen, kommer tilfældigvis aldrig tilbage fra sin ferie. Det påvirker så igen hans kone og hans teenager børn, der pludselig står over for udfordringen med ikke at have nogen til at forsørge dem. Igennem historien bliver flere påvirket af Jans ”held”, men sjovt nok bliver det altid til en fordel for alle. Det er en lang historie, men forhåbentligt vil man trække på smilebåndet og være en smule spændt på de næste forviklinger, mellem historiens mange karakterer.

Kludekræmmeren fortsætter

af Dorte Hummelshøj Jakobsen

Single - og hva' så?

af Christina Eiberg

Kom med på en rejse fuld af singler. Alle er 40+, når jeg besøger dem, og vi taler om livet som single. Jeg besøger forskellige miljøer, blandt andet de homoseksuelles miljø og en polyamorøs kvinde, som gerne deler sine partnere. Jeg drager paralleller til mit eget liv som helt almindelig single. Født i 60’erne, barn i 70’erne, ung i 80’erne, familiemor i 90’erne – og nu helt almindelig single. Single i ligestillingens navn. Er det mon godt for min videre færd? Er jeg kvinde, eller er jeg midt imellem kønnene? Vi, der har lært, at vi er ligestillede med mændene, kan jo godt alting selv. Er det godt for os, at vi lever alene? Læs med på min rejse.  Uddrag af bogen   Mænd og kvinder, som er singler i dag, slås med helt andre problemer end bare at finde den eneste ene. Vi er blevet et rodløst folk, efter vores forældre lærte os at være ens på alle punkter. Vi dribler rundt mellem selvstændighed og afsavn i kærlighed. Vi er en hel generation af fuldtidssingler, som dog periodevis møder kærligheden. Egoister? Nej, vel? Vi ved bare ikke, hvilken retning vi skal gå, og vi har lært, at vi ikke skal finde os i noget, så vores tolerancetærskel i kærestelivet er minimal. Kvinderne træder mændene over tæerne i deres iver for at bevise, at vi som kvinder godt kan selv. Mændene farer fortvivlede rundt og leder efter deres indre mænd, som for en generation siden skulle pakkes væk.             Om forfatteren  Christina Eiberg er født i 1969 i Roskilde. Hun er uddannet speditør og har boet og arbejdet 10 år i udlandet. Hun har debatteret i aviser og radio og har bidraget med en kronik til STX-studenternes skriftlige afgangseksamen i 2016. Kronikken omhandlede singler og ligestilling. Læs mere på www.christina­eiberg.dk

Kirken og mennesker med særlige behov

af Lars Nymark Heilesen (red.)

I mødet med mennesker med særlige behov er kirken udfordret på andet end kørestolsramper og digitale hjælpemidler. I folkekirken rejser fællesskabet med mennesker med særlige behov nogle grundlæggende overvejelser om, hvad kirke og kristendom er. Inklusion er her et teologisk vilkår. Det leder straks hen til spørgsmålet om, hvordan kirken så skal og kan være den inkluderende kirke. Bogen er en sammentænkning af teologiske, antropologiske og sociologiske perspektiver med henblik på daglig praksis i menighed, gudstjeneste og undervisning i folkekirken. Bogen er redigeret af Lars Nymark Heilesen og rummer bidrag af Emmy Kjelmann, Helle Christiansen, Birgitte Graakjær Hjort, Karin Braüner Vium Mikkelsen, Hans Vium Mikkelsen, Tor Ivar Torgauten, Erik Hviid Larsen og Martin L. Hornstrup.

Smag gennem generationer

af Natascha Christensen, Annesofie Walther, Michelle

Vi har haft noget i ovnen et stykke tid, og langt om længe er Smag gennem generationer ”færdigbagt”. Det hele startede på terrassen med et glas køligt hvidvin en varm aften i Malaga. Her sad vi, tre veninder med tre forskellige kompetencer og en fælles passion for mad, dertil en families opskriftsarv. Inden aftenen var omme, var en god idé født.    Smag gennem generationer er en fortælling om mad og retter, som er gået i arv gennem generationer – desuden har vi selv tilføjet nogle af vores favoritter. Flere retter er tro mod den oprindelige opskrift, hvor andre har været igennem større eller mindre modernisering.    Opskrifterne tager udgangspunkt i det danske køkken og årstidens ingredienser, bundet sammen af små familiehistorier. Retterne spænder vidt fra enkle og smagfulde retter som bruschetta og salater og til de lidt mere komplicerede som julemedister og osso buco.    Smag gennem generationer indeholder både forretter, hovedretter, desserter samt tilbehør og snacks. Der er mulighed for en hverdagsmenu eller at kombinere retterne til en større festmenu, når venner og familie skal forkæles.

Jan Jacobsen eller held i uheld

af Peter Durup

En ung mand (Jan Jacobsen) bliver ansat i et varehus ved en fejl. Det er begyndelsen på en lang historie, hvor mange mennesker bliver påvirket af den lille fejl. For noget holder hånden over Jan, personalechefen, som er den eneste, der kan opdage fejlen, kommer tilfældigvis aldrig tilbage fra sin ferie. Det påvirker så igen hans kone og hans teenager børn, der pludselig står over for udfordringen med ikke at have nogen til at forsørge dem. Igennem historien bliver flere påvirket af Jans ”held”, men sjovt nok bliver det altid til en fordel for alle. Det er en lang historie, men forhåbentligt vil man trække på smilebåndet og være en smule spændt på de næste forviklinger, mellem historiens mange karakterer.

Ægyptens Religion

af H. O. Lange

Det bærende Princip i den ægyptiske Religions Udvikling er Loyaliteten mod det overleverede, Traditionens uhyre Vægt. Den ægyptiske religiøse Bevidsthed kan ikke kaste noget overbord, den ser sig altid tilbage, ængstelig for at slippe en Tøddel af Fædrenes Visdom. Denne er hellig, ikke blot dens reale Indhold, men også dens Form. Da den ægyptiske Religion har sine Kilder i den mest forskelligartede Jordbund, dels i afrikansk Fetischdyrkelse og dels i en højere Forestillingskreds, der medbragtes ved en Indvandring fra Asien, er det forståeligt, at når intet måtte slippes, vil Resultatet af den teologiske Bearbejdelse af det overleverede Stof frembyde mange Modsigelser og Gåder, der forvirrer den moderne Betragter.

Annoncen

af Ulla Dueholm

Det voldsomme dobbeltmord på motelværelset virker ved første øjekast lige ud ad landevejen: ”Ægtemand myrdet kone og elsker,” konkluderer avisartiklens overskrift.    Men tvillingeparret Peter og Ove Ovesen graver sig altid dybt ned i de sager, der kommer deres vej, og det er hverken første eller sidste gang, at de fastslår, at sagen ikke er så ligetil, og at det er den forkerte person, der sidder varetægtsfængslet.     Karoline har vist sig at lette opklaringerne ved at overbevise dem om, at de der uforståelige  mennesker reagerer positivt på pli, forståelse og konduite. Og hun har – til deres udelte begejstring – endda formået at finde frem til morderen før dem. Så at det umage trekløver supplerer hinanden i opklaringsøjemed, må selv de indrømme.      Med fælles indsats lykkes det dem da også at udrede det snørklede trekantsdrama, der førte til et bestialsk mord på to mennesker og sendte den tredje i fængsel.  ”Og så er hun fandeme også blevet gravid,” mukker Ove.  ”Ja, med en af os,” tilføjer Peter med et opgivende suk.      Uddrag af bogen  Alex begynder febrilsk og snublende at iføre sig sit tøj, men når kun at få den ene fod i boksershortsene, da skuddet vælter Hanne om i sengen med et kæmpe hul i maven. Før hendes krop rammer sengen, er skud nummer to sat direkte i panden på hende. Hun er død på stedet.    Geværet lades for tredje gang, mens morderen resolut går hen imod ham. Han når kun at vende sig halvt væk, før skuddet rammer ham lige bag højre øre, og han vælter død om på kanten af sengen og glider ned på gulvet.    Morderen tager fat i Hannes hår og slæber hende hurtigt op til hovedgærdet.    ”Bitch!” hvæser morderen og fyrer endnu en salve af i hendes ansigt. Så smides lagenet hen over hende, hvorefter morderen forlader stedet med geværet i skjul under den lange frakke.    To meter foran værelset stiger morderen ind i en sølvgrå bil og forlader motellets p-plads i næsten almindelig fart.     Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Arthur Bruhn og superkræfterne

af Rasmus Alenkær

“Arthur Bruhn og superkræfterne” er den første bog i serien om Arthur og Yama. Arthur går i 6. klasse. Han er klassens stille og ensomme dreng, der af mange bliver opfattet som “lidt speciel”. En dag bliver han venner med klassens rebelske pige, Yama. Det viser sig, at hun slet ikke er den, som alle tror, hun er; - for bag det barske ydre, gemmer sig en smuk og kreativ person. Sammen laver Arthur og Yama en lille video, i hvilken Arthur forholder sig kritisk til Undervisningsministerens besøg på deres skole. Ved et tilfælde bliver videoen omdrejningspunkt for en masse ballade, berømmelse og kaos. -Alt sammen noget der er svært, når man som Arthur er vant til at være alene og ubemærket. “Arthur Bruhn og superkræfterne” er en humoristisk, hjertevarm og spændende fortælling om at være anderledes, om at være venner og om at være god til noget. Den er skrevet i øjenhøjde med bogens primære målgruppe, som er de 9-12 årige. Mere modne læsere vil nyde den satiriske og samtidskritiske vinkel, der befinder sig mellem linjerne.